/rumfart

Iran opsender første dummy-satellit med egen raket

Det lykkedes søndag Iran at sende en testsatellit i kredsløb om jorden med en raket, som landet selv har udviklet.

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 18. aug 2008 kl. 11:12

Iran sendte ifølge landets egne oplysninger søndag en dummy-satellit ud i rummet med landets Safir-raket.

Reza Taghipour, der leder af Irans rumagentur, oplyser til det iranske nyhedsbureau, at opsendelsen forløb planmæssigt, og at den 100 procent iransk udviklede raket sendte dummy-satellitten i kredsløb om Jorden.

Det statslige iranske tv beretter, at opsendelsen blev overværet at præsident Mahmoud Ahmadinejad og baner vejen for fremtidige nationale satellitopsendelser.

Præsident Mahmoud Ahmadinejad har gjort Irans videnskabelige og teknologiske udvikling til et af de vigtige punkter. I Tyrkiet i sidste uge fortalte han pressen, at raketten, opsendelsescenteret og satellitten helt og holdent er bygget i Iran og af iranske videnskabsfolk og teknikere.

Opsendelsen har vagt ny uro i USA og Israel, da Safir-raketten også vil kunne bruges som ballistisk missil.

Talsmanden for ´Det Hvide Hus, Gordon Johndroe, påpeger at Irans udvikling af raketter er bekymrende og er med til at sætte spørgsmålstegn ved landets intentioner.

Opsendelsen kommer samtidig med konfrontationen med Vesten, hvor Iran ikke vil opgive sit uranberigelsesprogram.

I februar skabte Iran første gang bekymring, da landet oplyste, at det havde sendt en satellit ud i rummet, men det viste sig senere, at opsendelsen var slået fejl.

I oktober 2005 fik Iran opsendt sin første satellit, Sina-1, med en russisk raket. Iran arbejder nu på en ny satellit kaldet Omid (håb). Den skal opsendes til en bane med en højde på 650 kilometer og vil passere hen over Iran seks gange om dagen.

Iransk tv's billeder af opsendelsen

18. aug 2008 kl 11:35

Nicholas Colding

Lånt teknologi?

Kan det tænkes, at raketten bygger på Nordkoreas teknologi? De to har jo snakket sammen og udvekslet teknologi før.

VH
Nicholas

18. aug 2008 kl 14:47

kristian davidsen

Re: Lånt teknologi?

Ja det må man formode..og ligeledes utroligt, at man kan give dem så lang snor.

Måske vesten vil prøve et nyt våben, at snakke dem til døde..

Hvor rød skal man være, for at ikke kan se, at dette de har gang i Iran, er ekstremt farligt. Både for dem selv og omverdenen.

18. aug 2008 kl 15:35

Søren Svensson

Spørgsmål?

Hvorfor er det iorden at vi her i vesten udvikler diverse våben og raketter når folk i Iran ikke må, er det ikke dobbelt moralsk?

18. aug 2008 kl 15:44

Claus Madsen

Re: Spørgsmål?

Hvorfor er det iorden at vi her i vesten udvikler diverse våben og raketter når folk i Iran ikke må, er det ikke dobbelt moralsk?

Ja, svaret kommer jo an på om man tør tage stilling og sige at vores system er bedre end deres (hvor man hænger folk gadelygterne) eller om man har en "kulturrelativistisk" holdning der dikterer at alt er lige godt.
Personligt ser jeg helst verdens farligste våben forment disse tosser (styret i Iran).

18. aug 2008 kl 16:46

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Spørgsmål?

Er _DU_ selv personligt parat til at gå i krig for at forhindre dem i at anskaffe atom våben?

18. aug 2008 kl 18:15

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Spørgsmål?

Er _DU_ selv personligt parat til at gå i krig for at forhindre dem i at anskaffe atom våben?

- det ville 'tihvertifald' være klogere at 'gå i krig med dem', i.e. fjerne deres nukleare potentiale, INDEN de har det, end det ville være at afvente, at de får ét og evt. gør brug deraf - regimet bestyres som bekendt af en flok religiøse fanatikere, Mr. Chamberlain! :(

18. aug 2008 kl 18:25

Rasmus Andersen

Re: Spørgsmål?

- det ville 'tihvertifald' være klogere at 'gå i krig med dem', i.e. fjerne deres nukleare potentiale, INDEN de har det, end det ville være at afvente, at de får ét og evt. gør brug deraf - regimet bestyres som bekendt af en flok religiøse fanatikere, Mr. Chamberlain! :(

Jeg synes personligt at det er latterligt at de forskellige atommagter er åh så bange for at ikke-sprednings aftalen ikke bliver overholdt, og samtidigt udvikler nye atom-våben hvilket er i strid men den anden del at aftalen...

18. aug 2008 kl 19:54

Claus Madsen

Re: Re: Re: Spørgsmål?

Er _DU_ selv personligt parat til at gå i krig for at forhindre dem i at anskaffe atom våben?

Jeg møder selvfølgelig op hvis jeg bliver indkaldt i forbindelse med en evt. mobilisering.
Men jeg er selvfølgelig hellere fri og jeg er nok ikke det mest hensigtsmæssige at sende afsted.
Et par krydsermissiler ville være mere hensigtsmæssigt hvis de ikke kan nære sig.

Nu gik mit sidste indlæg nu heller ikke så meget på hvordan ayatollah styret skal stoppes.
Jeg opponerede bare mod den indstilling at alle regimer skulle have lige "ret" til dommedagsmaskiner.

18. aug 2008 kl 20:33

Stig Larsen

Re: Re: Spørgsmål?

Hvis man skal følge amerikansk våbenlovgivning, ville det logiske vil være at dele atomvåben ud til alle!

19. aug 2008 kl 09:29

kristian davidsen

lille opstød

... det er fint, at man kan hjælpe dem med a energi. Men det gider de jo heller heller heller ikke.

Men fordi de andre har, skal de da ved 7 søren ikke gives til alle. Det er dog det dummeste man kan komme med at statement.

Det er da ufatteligt vigtigt, at vi holder disse enorm ødelæggende våben i skak. Det er jo ikke bare klyngebomber eller andet som de roder med folkens.. Og bliver de brugt i containere til havne i vesten, ser det sort ud. Det er det længere perspektiv vi skal se det over. Ikke at der står 2 abomber i en hangar..

At forsvare Irans avåben program/spredningsaftale, er for mig en direkte absurt naiv tankevirksomhed !!

19. aug 2008 kl 10:58

Peter Herløv

Re: lille opstød

At forsvare Irans avåben program/spredningsaftale, er for mig en direkte absurt naiv tankevirksomhed !!

Enig...Ydermere har styret i Teheran ved flere lejligheder proklameret deres ret til at fjerne Israel fra landkortet ved førstkommende lejlighed, alene en sådan udtalelse bør da være tankevækkende når debatten falder på regionens sikkerhed.

20. aug 2008 kl 11:56

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Re: Re: Spørgsmål?

Er _DU_ selv personligt parat til at gå i krig for at forhindre dem i at anskaffe atom våben?

- det ville 'tihvertifald' være klogere at 'gå i krig med dem', i.e. fjerne deres nukleare potentiale, INDEN de har det, end det ville være at afvente, at de får ét og evt. gør brug deraf - regimet bestyres som bekendt af en flok religiøse fanatikere, Mr. Chamberlain! :(

Hvad pokker rager det overhovedet os!

Hvorfor skal "vesten" så absolut rende verden rundt og bestemme over hvordan alle andre lande skal indrettes og deres befolkninger opføre sig?

Det eneste vi får ud af den politik er evindelig krig - både externt med "de onde" men også internt med den voksende del af befolkningen der ikke gider at ofre sønner, skattekroner og levestandard på nyttesløse eventyr langt væk.

Hvad hvis / når støvlen vender den anden vej, vil "vesten" så stadigvæk synes at det er jubelfedt at der er precedens for at et selvudnævnt "internationale samfund", f.ex. Kina eller Rusland, bare kan "gribe ind" overfor lande man lige p.t. har set sig gal på fordi de muligvis engang vil gøre et eller andet grimt?

Man hører jo allerede det ynkelige hyleri over Georgien hvor "vestens" eneste argument for at Kosovo != Georgien er: "fordi vi siger det og vi er De Gode"!

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.