En af de organisationer der arbejder på at få reduceret forbruget af pesticider er Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Efter min mening er DN's holdning til dette spørgsmål ikke gennemtænkt, men baseret på problemstillinger der var aktuelle for 40-50 år siden og tilmed virker det ikke som om DN er bekendt med den nyeste forskning indenfor biologi og økologi. Jeg har derfor skrevet følgende til DN:
I forbindelse med DN's udmeldinger omkring brug af pesticider og afgifter o.lign. til at reducere brugen, vil jeg gerne komme med nogle kommentarer og høre DN's holdning til nogle centrale problemstillinger indenfor miljøområdet. Min baggrund for henvendelsen er at jeg frygter at nogle af de tiltag DN ønsker måske ikke gavner ideen med DN: at beskytte natur og miljø. I lokalforeninger oplever jeg en seriøs og sagligt funderet debat og indstilling når man diskuterer f.eks. brug af pesticider og de forskellige landbrugsaktiviteters påvirkning af miljøet, men når jeg hører DN's udmeldinger i pressen sidder jeg af og til og krummer tæer og tænker på, at det jeg hører virker som om udgangspunktet er et lidt stereotypt verdensbillede indenfor foprureningsområdet - et verdensbillede der bygger på problemer der optrådte i forbindelse med brug af DDT og kviksølvholdige pesticider for 40-50 år siden, hvilket gav anledning til en fuldstændig utilladelig miljøødelæggelselse, påvirkning af naturen og trussel mod vores sundhed, men verden har jo ændret sig ... De pesticider der anvendes i dansk landbrug i dag er jo ikke generelt giftige. Nogle er giftige for visse plantearter, nogle er giftige for visse insektarter og nogle er giftige for visse svampearter. Ingen er generelt giftige og ingen er giftige for mennesker i de koncentrationer de anvendes i. Selv herbicider der anvendes ganske få gram af pr hektar er som uopblandet pulver ikke giftige for højere dyr og mennesker. Dvs. mange pesticider er meget mindre giftige end helt almindelige ting vi spiser som f.eks. salt, koffein og vitaminer. Faktisk er mange af pesticiderne lang mindre giftige end de ting de rettet imod : noget så banalt som agerssennepfrø er f.eks. meget meget mere sundhedsskadelige (ødelægger skjoldbruskkirtlen) end de herbicider man bruger til at bekæmpe planten så den f.eks. ikke forurener rapsafgrøden, de svampemilder man bekæmper f.eks. septoria-svampen med er størrelsesordner mindre giftige end de toksiner svampen producerer osv. osv.
For nogle år siden fandt man i analyser af København drikkevand AMPA. AMPA er nedbrydningsprodukt fra Roundup/glyphosat og det vakte derfor megen røre, men man fandt så ud af at AMPA stammede fra det opvaskemiddel som analyselaboratoriet havde brugt (og ikke fra forurening af drikkevandet) og så var der pludselig ikke nogen sag. Hvorfor ikke?Tankevækkende nok kan jeg se at såkaldt miljøvenligt og fosfatfrit vaskepulver indeholder fosfonater, som er enten AMPA eller tætbeslægtede stoffer. I denne sammenhæng betragter man altså AMPA og lignende stoffer som acceptable til trods for at stofferne lukkes direkte ud i vandsystemet, ja man anbefaler ligefrem husstande der ikke er tilknyttet renseanlæg at bruge fosfatfrit vaskepulver, så i den forbindelse er man ikke bekymret for de meget store mængder der slippes ret direkte ud i vandmiljøet. Det skyldes selvfølgelig at AMPA og beslægtede fosfonater har en meget lav giftighed for mennekser og højere dyr og planter. Men hvorfor være bange for og lægge afgift på den ene kilde og nærmest anprise udslip til vandmiljøet af den anden kilde, hvis det er miljøet man vil passe på? Det er selvfølgelig en kendsgerning at almindelige menensker er bange for disse "giftstoffer" (pesticider), men folk kan jo også være bange for edderkopper, så er ikke det samme som at de rent faktisk er farlige. Gør man sig klart at et ukrudtmiddel der anvendes måske 10 gram af på en hektar er giftig for en tidsel i en kornmark, men ikke for afgrøden, mennesker og højere dyr (herunder f.eks.ikke giftigt for tudser, biller, frøer og fugle der rammes) er det svært at se problemet. En fluesmækker er jo heller ikke farlig for mennesker og dyr bare fordi den er farlig for fluer.
Folk er ikke bekendt med den nyere økologiske og biologiske forskning: at i naturen foregår konkurrence og forsvar mellem planter, insekter og svampe i stor udtsrækning med naturens egne pesticider (som af og til også er identiske med de pesticider der bruges som sprøjtemidler) og at de fleste af disse pesticider modsat de udsprøjtede pesticider er til stede når vi spiser planterne og kan være millioner af gange giftigere end de pesticider vi udsprøjter, og de udsprøjtede pesticider skal endda anvendes på en måde så de ikke er stede når afgrøden høstes og i vore fødevarer.
Det er som om man heller ikke i DN er bekendt med den nyere biologiske og økologiske forskning der handler om disse forhold: at planter og svampe i høj grad bruger pesticider i de biologiske og økologiske samspil i naturen.
Set i det lys kan man jo betragte den landbrugsmæssige anvendelse af pesticider som en aktivitet der viser sig at være helt paralel til den måde naturen selv fungerer på. Det må specielt gælde når det handler om de udsprøjtede pesticider der er identiske med dem der forekommer i naturen. Fra DN savner jeg miljøvurderinger baseret på nuacerede hollistiske biologiske og økologiske analyser vedrørende miljøpåvirkning - gerne hvordan miljøtiltag i Danmark påvirker miljøet på verdensplan. I stedet får jeg tit pop-informationer, der virker som om DN ikke er opmærksom hvad nyere videnskalig biologisk og økologisk forskning rummer. Det er som om DN mest koncentrerer sig om det lette journalistiske - f.eks. skrækhistiorer, hvis funktion er at skabe drama og opmærksomhed. Jeg tror ikke man i længden gavner miljøet på den måde. Jeg synes DN skulle fremstå som en gedigen organisation der adskiller sig fra de mere poppede medier og organisationer ved at præsentere gedigne, saglige og fagligt funderede informationer baseret på den nyere videnskabelige biologiske og økologiske forskning. Det andet er medierne jo fyldt med og på et tidspunkt har folk fået nok og hvad så med DN?
'I denne forbindelse har jeg nogle kommentarer og spørgsmål.
1. Hvorfra stammer forureningen med pesticider?
DN anklager vedvarende dansk lanbrug for at forurene med pesticider, men hvorfor nu det, når den registrerede forurening med pesicider for 90% vedkommende vedrører pesticider som stort set kun er brugt af DSB, private og i skovbruget o.lign.? Hvorfor anklager DN ikke DSB og dem der har brugt pesticider på fortove, fliser og f.eks. vandværksarealer, som åbenbart står for 90% af forureningen?
Og hvis det er effekten på vegetationen/ biodiversiteten man er ude efter, hvorfor er der så ikke noget problem i at man holder vegetation og fauna 100% væk ved brug af helt uselektive midler som f.eks.fliser, asfalt, grus, ukrudtsbrændere, barkflis, ved afslåning af grøftekanter, slåning af græsplæner osv.?
Hvordan kan DN forvente at få en væesntlig effekt på forureningen med pesticider eller påvirkning af biodiversiteten ved at ville påvirke dansk landbrugs brug af pesticider på den baggrund?
Man skulle vel tro at man skulle gå efter de store forurenere og de arealer, hvor man holder vegetation helt væk ved at hindre plantevækst mv.
2. Mekanisk jorbehandling og mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Det er indlysende at det eneste helt unaturlige element i landbruget er den mekaniske jordbehandling (pløjning, fræsning og harvning), som jo stort set ikke forekommer i naturen. Selv brugen af pesticider er mere "naturlig" eftersom naturens måde at konkurrere på jo er baseret på tusindvis af ofte meget stærke ikke-godkendte pesticider. Flere pesticider er således baseret på de samme stoffer, som naturlige organsimer producerer, og en lang række er for miljøet skånsomme og for mennesker mere ugiftige afarter af langt mere giftige og uselektive pesticider som f.eks. planter producerer helt naturligt. Det er således den mekansike behandling af landbrugsjorden der er langt langt den mest miljøskadelige og unaturlige.
Det er jo pløjning og harvningen, forekomst af bar jord, der er grundlaget for langt de fleste og værste miljøpåvirkninger og forureninger fra landbruget: i pløjet jord siver næringsstoffer ned til grundvand og ud i vandmiljøet, som derefter ødelægges, under pløjning og harvning dræbes truede og fredede eller gavnlige dyr såsom frøer og skrubtudser, biller, edderkopper, snoge osv. osv.
Under ukrudtsstrigling/radrensning af fremvoksede afgrøder ødelægges stort set alle fuglereder. I forbindelse med den mekaniske jordbehandling bruges enorme mængder energi og det er åbenbart at der også forekommer massiv forurening med diesel-partikler, som er skadelige i sig selv og indeholder giftstoffer der er meget meget mere sundhedssakdelige end de giftigste pesticider. Det enorme energiforbrug forbundet med mekanisk jordbehandling fører til stor CO2 forurening og de dermed forbundet miljøødelæggelser. Den mekaniske jorbehandling ødelægger jordstrukturen, reducerer muldlaget og forøger behovet for kunstvanding.
Fra slidet på redskaberne afsættes giftige tungmetaller mv i jorden. Stoffer som ikke forsvinder fordi de ikke som f.eks. pesticider kan nedbrydes.
Den mekaniske jordbehandling ødelægger fortidsminder, påvirker vandløb og åbrinker osv. Der forekommer også en del skader/ulykker på mennesker i forbindelse med mekanisk jordbehandling.
Det er også velkendt af det størte problem med resistent ukrudt og resistente ukrudtsarter er forbundet med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Stort set alle de ukrudtsarter vi ser i de dyrkede marker er arter, der ikke er særligt følsomme overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse (de er resistente) og mange har udvilket undvigemekanismer (mange burresnerrefrø i de dyrkede marker spirer f.eks. i modsætning til den vilde burresnerre hen på foråret så den ikke påvirkes af den mekaniske jordbehandling) . Nogle arter fremmes på dramatisk vis af den mekaniske ukrudtskæmpelse. Det gælder f.eks. agertidsel og kvikgræs. Kvikgræs er så resistent/fremmes så meget af mekanisk ukrudtsbekæmpelse at man mange steder hvor man forsøger at bekæmpe kvikgræs ved brug af jorbehandlingsmetoder (udtørring) kører gennem markerne op til fem gange med særlige kvikharver eller (med ekstrastore kæmpeplove)- dvs. jorden ligger gold hen i den periode (ingen afgrøde opsamler næringsstofferne) og fuglereder, tudser, frøer og bestanden af regnorm i de øvre jordlag forsvinder. Kvikgræs er en af de ukrudtsarter der er forbundet med størt udbyttetab og de største praktiske og økonomiske udgifter at bekæmpe ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Stor forekomst af kvikgræs kan nogle gange hindre dyrkning af bestemte afgrøder.
Hvorfor fokuserer DN ikke på den mest betydende miljøødelæggelse i forbindelse med landbrug, den form for ukrudtsbekæmpelse som er kraftigst påvirket af forekomst af resistent ukrudt: nemlig den mekaniske jordbehandling og den mekaniske ukrudsbekæmpelse?
3. Pløjefrit jordbrug
Jordbrug hvor man sår i direkte i stubben er den landbrugsform af alle former, der er påvist at skade miljøet mindst når det gælder: energiforbrug og CO2 forurening samt de dermed forbundne miljøødelæggelser, bevarelse af jordstruktur, bevarelse af muldlag(humus), reduceret behov for kunstvanding, begrænsning af forurening med næringsstoffer (forurening af vandmiljø) og desuden er denne form for jordbrug langt den mest skånsomme overfor f.eks. de fredede og truede krybdyr, den mest skånsomme overfor alle de mange små rovinsekter såsom biller og edderkopper mv.
I denne jordbrugsform anvendes pesticider på tilsvarende måde som der i naturen optræder brug af naturlige pesticider når en plante forsvarer sig eller udskiller alleopatiske stoffer der påvirker de omgivende plantearter, herunder spiringsprocesserne.Såfremt man vil minimere forbruget og gøre forbruget af pesticider mindre betyder det vel at den jordbrugsform der er den mest naturlige og miljøvenlige bliver meget vanskeligere. Gør DN sig overvejelser i denne sammenhæng?
4. Ukrudtsbrændere
Såkaldte miljøvenlige kommuner, private og bl.a. økologiske jordbrug anvender ukrudtsbrænsere og de betegnes som miljøvenlige, men i modsætning til f.eks.herbicider er denne form for ukrudtsbekæmpelse fuldstændig uselektiv : alle ukrudtstyper påvirkes, alle insekter og smådyr dræbes, ja, prøv at gå bagefter en af de ukrudtsbrændere som anvendes til renholdelse af fortove mv i kommuner og økologisk jordbrug og se hvordan forbrændte frøer, tudser og biller dør en ekstremt lidelsesfuld død efter at være blevet forbrændt af disse maskiner. Her er virkelig et dyreetisk/-velfærdsproblem af dimensioner - det svarer til decideret vanrøgt/vanvid.
Desuden sker der en enorm forurening med forbrændingsgasser, kulilte, nitrøse gasser (den søde gasrøglugt, som ender med at optræde som nitrat i regnvandet) og CO2 fra disse maskiner. Adskillige ildebrande opstår i forbindelse med brug af disse maskiner.
Vil DN arbejde for et forbud mod brug af disse maskiner og hvilken holdning har DN til dette emne?
5. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i opvoksede afgrøder.
Det er påvist at brug af ukrudtsstrigler og radrensere ødelægger stort set alle de fuglereder som findes i markerne i forbindelse med brug af disse ukrudtbekæmpelsesmetoder. Er det noget DN synes er OK eller vil DN arbejde for forbud mod mekanisk ukrudtsbekæmpelse i fremvoksede afgrøder?
Man kunne forstille sig at bliver det dyrere at bruge herbicider (som er uskadelige i disse sammenhænge) vil konventionelle landbrug skifte til den slags bekæmpelsesmetoder. Ser DN hellere brug af ukrudtsstrigler og radrensere end brug af herbicider? Hvordan er DNs holdning til dette og indgår det i DNs overvejelser i forbindelse med at få et lavere behandlingsindeks og lavere forbrug af pesticider?
6. Miljøeffekt og udbytteeffekt í forbindelse med reduktion af pesticidanvendelse?
DN vil gerne have reduceret behandlingsindekset for pesticider og brugen af pesticider i almindelighed. Findes der undersøgelser der viser at et reduceret forbrug af de pesticider man i dag anvender i dansk landbrug rent faktisk fører til mindre forurening og mindre miljøbelastning ( i det hollistiske perspektiv).
Hvis man opnår et lavere udbytte, f.eks. 8 tons hvede i stedet for 10 tons, betyder det jo også at man får 20% dårligere udnyttelse af kvælstoffet og de andre gødningsstoffer, 20% dårligere udnyttelse af de resterende pesticider og der bruges også ca. 25% mere energi pr produceret afgrødeenhed. Kan DN acceptere at reduceret pesticidanvendelse fører til et reduceret udbytte på landbrugets arealer? Hvilke analyser har DN lavet af disse forhold?
7. Jord og vild natur som ressource
Alle er vist enige om at det ressourceforbrug, der er mest problematisk i forbindelse med jordbrug er: jorden. Der hvor man ikke har dyrkede marker har man jo (mulighed for at have): vild natur. Det betyder også at jo større produktion man kan opnå på et givet landbrugsareal jo mere vild natur kan man have. Eller omvendt: sænker man udbyttet på landbrugsarealer har man brug for større landbrugsarealer for at producere den samme mængde af foder og fødervarer. I praksis handles landbrugsprodukter jo internationalet så selvom det ikke er i Danmark at vild natur så inddrages til landbrugsproduktion (hvis man opnår et lavere udnytte pr hektar), sker det andre steder. Når man får lavere produktion pr arealenhed i Danmark (f.eks. som følge af mindre brug af pesticider eller i forbindelse med økologisk jordbrug på baggrund af de statskontrollerede regelsæt) sker der altså en forøgelse af produktionen andre steder i verden. Den forøgede jordbrugsproduktion andre steder i verden sker ved at man bruger mere intensive dyrkningssystemer (mere kunstgødning og flere pesticider (tænk på hvad der sker i f.eks. Polen hvor storken endnu går på markerne)) eller man udvider landbrugsproduktionen ved at opdyrke vild natur. I praksis sker det sidste som bekendt i stor udstrækning ved at man fælder regnskov - dvs. vi får måske et mindre forbrug af pesticider og gødningsstoffer i Danmark og får måske lidt mere biodiversitet i form af f.eks. agertidler og kvikgræs og andre arter vi har i rigelig mængde i markerne, men som konsekvens heraf ødelægges de vilde naturarealer/regnskovsarealer som repræsenterer den allerstørste biodiversitet (størrelsesordner større end det vi opnår ved at have mere ukrudt i markerne). Desuden udryddes for al evighed dagligt arter når f.eks. regnskovene fældes. Hvordan er DN's holdning til disse ting og har DN sikkerhed for at man ved en reduceret pesticidanvendelse ikke får lavere udbytte så man i virkeligheden på verdensplan forarmer naturen dramatisk?
Håber ovennævnte kommentarer og spørgsmål kan virke som et frisk og fornyende pust i forbindelse med DN's politik og overvejelser indenfor miljøområdet og glæder mig til at høre DN's svar.
Med venlig hilsen
Finn T. Okkels
