Hvorfor er der koldt i rummet?

Læs mere om

tirsdag 19. aug 2008 kl. 08:52

Anders Bisbjerg Madsen undrer sig over temperaturen i rummet:

"Hvorfor er der koldt i rummet? Som jeg forstår afkøling, så er det, når molekyler i hurtig bevægelse overfører energi til molekyler i langsommere bevægelse. Men hvis der er vakuum i rummet, så kan der vel ikke være et varmetab til omgivelserne?"


Professor og institutleder på Niels Bohr Institutet, John Renner Hansen, svarer:

"Der er flere måder at måle en temperatur på. Den ene hænger rigtignok sammen med atomernes eller molekylernes gennemsnitlige bevægelsesenergi. Jo varmere en gas er, jo hurtigere bevæger partiklerne sig. Men man kan også se på det lys, som et legeme udsender. En jernstang kan fx være rødglødende eller hvidglødende, hvor den sidste er meget varmere end første.

Hvis man måler spektret af det lys, der kommer fra en helt sort plade, følger det en formel, som kaldes Plancks strålingslov. Spektret er entydigt bestemt af pladens temperatur, højere temperatur giver mere lys ved kortere bølgelængder. Universet kan opfattes som en helt sort plade. Måler man det spektrum, der kommer derudefra, fratrukket alt det, der kommer fra fysiske objekter såsom planeter, stjerner, galakser etc., etc., finder man en spektralfordeling, som passer perfekt til den man ville forvente fra en sort plade med temperaturen 2.7 grader Kelvin. Man kalder dette lys for den Kosmiske Mikrobølge-Baggrundsstråling (CMB).

Hvis man anbringer en ting, fx en metalplade, med en højere temperatur ude i rummet, vil den tabe energi ved at udsende lys og derved vil dens temperatur falde, indtil den har fået samme temperatur som resten af universet."



20. aug 2008 kl 03:31

Rolf Stribolt Andersen

Glimrende kortfattet forklaring ...

.... meeen (citat):

"... temperaturen 2.7 grader Kelvin."

Grader Kelvin ?? ... og "2 punktum 7" ??

Hvorfor ikke: "... 2,7 Kelvin" ?



20. aug 2008 kl 07:33

avatar

Peter Andersen

Re: Glimrende kortfattet forklaring ...

Forstod du ikke meningen med artiklen,hvis du gjordt,så lad dog være med at g¨i petitesser,hvis du ikke gjorde,så spring den over


20. aug 2008 kl 09:51

Jais Knudsen

Men hvordan ville det føles?

Hvis vi tænker os, at vi placerer os i et lille mørkt fuldstændigt vakuum. Der er RET koldt i kassen. Så putter nogen en rødglødende 20 kronesmønt ind til os, men et par meter væk. Ville vi fornemme temperaturen? Jeg ser i denne sammenhæng bort fra, at vi naturligvis ville blive dræbt flere gange undervejs i forsøget, ikke mindst grundet det manglende lufttryk.

Er et termometer og bar hud lige gode til at 'måle' temperatur i ekstremt lavt tryk? Hvis nu vi indskrænker situationen ovenfor til at vi kun putter lilletåen ind i helvedesmaskinen?


20. aug 2008 kl 17:47

Iver Sørensen

Re: Re: Glimrende kortfattet forklaring ...

Dannes varme ikke af kollisioner mellem de i et rum værende partikler og de udsendte energier fra diverse planeter spec. solen ? Er rummet lufttomt bliver der jo ikke en kollision med O , eller fastere dannede stoffer ? og ja så kan der jo ikke dannes varme målt i en skygge i rummet . Varme opstår vel også her som en kollision med et legeme f.eks. en rumstation, eller hvordan?


20. aug 2008 kl 18:03

avatar

Peter Ole Kvint

Solen glemt

"Hvis man anbringer en ting, fx en metalplade, med en højere temperatur ude i rummet, vil den tabe energi ved at udsende lys og derved vil dens temperatur falde, indtil den har fået samme temperatur som resten af universet."

I solsystemet er der en meget varm stjerne som griller alt som den skinner på. På ude i rummet vil du brænde på den ene side og fryse på den anden, og din samlede temperatur ville afhænge af hvor hurtigt du rotere. Da afkølingen er hurtigere end opvartningen.


20. aug 2008 kl 18:09

John Johansen

Re: Glimrende kortfattet forklaring ...

.... meeen (citat):

"... temperaturen 2.7 grader Kelvin."

Grader Kelvin ?? ... og "2 punktum 7" ??

Hvorfor ikke: "... 2,7 Kelvin" ?

Hvis vi nu skal gå i petitesser? Så skriver man heller ikke "grader" Kelvin!

2,7 Kelvin ville være det rigtige! (så vidt jeg ved!?!) ;-)


20. aug 2008 kl 18:16

John Johansen

Re: Solen glemt

Peter Ole Kvint:

I solsystemet er der en meget varm stjerne som griller alt som den skinner på.

Universet kan opfattes som en helt sort plade.
Her menes jo nok ikke, lige 'op og ned' af en stjerne! ;-)

- Hvis man antager at anbringe et menneske i noget, som er "det gennemsnitlige univers"!? Så ville dette menneske befinde sig i absolut mørke.

Mon ikke det er dét, som tænkes på?


20. apr 2009 kl 21:43

avatar

Steen Jensen

Baggrunds-strålingen

Resterne fra Big Bang opvarmer hele universet med 1 grad Celsius, men svarer dette til 2,7 Kelvin monstro ?


21. apr 2009 kl 12:22

Anders Lange

Kelvin vs Celsius

En temperatur forskel/ændring på 2,7 Kelvin svare til en forskel/ændring på 2,7 ° Celsius.
Så tæt på men nok ikke hele sandheden ;-)


26. jul 2009 kl 20:37

William Nielsen

Re: Baggrunds-strålingen

Men kan nogen forklare hvordan baggrundstrålingen kan være uniform i hele universet samtidig med at den udbreder sig med lysets hastighed?

Den bander vel ikke frem og tilbage fra universkant til universkant? Men hvad gør den så? Og bliver den mindre intens hvis universet udvider sig og mere intens hvis universet bliver mindre?

...den baggrundstråling besejrer min forestillingsevne.


26. jul 2009 kl 21:45

John Johansen

Re: Baggrunds-strålingen

Steen Jensen:

Resterne fra Big Bang opvarmer hele universet med 1 grad Celsius, men svarer dette til 2,7 Kelvin monstro ?
Universet er under stadig afkøling.
Fra en (uendelig?) høj temperatur, er det p.t. afkølet til en temp. på ca. 2,7 K!


19. jun 2011 kl 12:08

kurt christensen

køling?

køler man hurtigere af i vakuum end i luft-vand?


19. jun 2011 kl 12:53

Kim Sahl

Varme

Varme kan udveksles ved molekylebevægelsers vekselvirkning, men også ved stråling. I vacuum sker det ved stråling. Her er det koldt fordi et "varmt" legeme emitterer stråling (kvantisk), stort set uden at absorbere ditto.
Hvor hurtigt det sker afhænger, så vidt jeg husker, af legemets kvalitet varmefylde og homogenitet.


19. jun 2011 kl 13:55

kurt christensen

Re: Varme

Varme kan udveksles ved molekylebevægelsers vekselvirkning, men også ved stråling. I vacuum sker det ved stråling. Her er det koldt fordi et "varmt" legeme emitterer stråling (kvantisk), stort set uden at absorbere ditto.
Hvor hurtigt det sker afhænger, så vidt jeg husker, af legemets kvalitet varmefylde og homogenitet.


lad os sige legemet er en klump jern


19. jun 2011 kl 14:01

Svend Ferdinandsen

Ledning og stråling

I små-elektronik som mobiltelefoner kan op til halvdelen af varmetransporten fra kredsene ske ved stråling til de nærmeste overflader.
Ved almindelig stuetemperatur er strålingsudvekslingen med omgivelserne ca 400W/m2. Det er derfor man kan mærke en kold væg, du får mindre tilbage end du udsender.


19. jun 2011 kl 14:26

kurt christensen

Re: Ledning og stråling

I små-elektronik som mobiltelefoner kan op til halvdelen af varmetransporten fra kredsene ske ved stråling til de nærmeste overflader.
Ved almindelig stuetemperatur er strålingsudvekslingen med omgivelserne ca 400W/m2. Det er derfor man kan mærke en kold væg, du får mindre tilbage end du udsender.

jeg forstår ikke helt, for i en termokande er der jo vakuum, også dem af stål, så vakuum må være en god isolator for varme?

altså der er kold i rummet, men det isolerer godt alligevel


19. jun 2011 kl 15:22

Svend Ferdinandsen

Re: Ledning og stråling

Vakuum hindrer ledningsdelen af varmeoverførslen, og strålingsdelen er mindsket ved at lave spejlende overflader, der udstråler meget dårligt.
Det er kun et absolut sort legeme der stråler helt ifølge stefan-boltzmann
5,67e-8*T^4. Et totalt spejlende legeme vil ikke tabe varme i rummet, ligesom det ikke vil blive opvarmet af stråling.
De nye energiruder er belagt med lag der reflekterer varmestrålingen tilbage til stuen, og det giver lyset igennem dem en meget svag blåtoning.


19. jun 2011 kl 15:36

kurt christensen

Re: Ledning og stråling

nu skrev jeg med vilje en ståltermokande som jo ikke er særlig blank, men holder varmen godt, men jeg kan forstå at det ikke er et problem at holde varmen i rummet?, men er det ligefrem et problem at komme af med den så?


19. jun 2011 kl 16:02

Sven Nielsen

Re: Glimrende kortfattet forklaring ...



2,7 Kelvin ville være det rigtige! (så vidt jeg ved!?!) ;-)


Nej, det er ikke helt rigtigt. Den fysiske enhed kelvin skrives med lille k. Forkortelsen er et stort K.


19. jun 2011 kl 16:06

Svend Ferdinandsen

Re: Re: Ledning og stråling

Det er såmænd ligeså svært at holde varmen, som at komme af med den.
Det kræver god omtanke at undgå at solstrålingen opvarmer for meget, og samtidig at komme af med den varme der dannes inde satelitten, og undgå at den bliver for kold.
Der findes overflader der spejler sollyset samtidig med at de er næsten sorte ved længere bølgelængder (varmestråling, infrarød), ligesom det omvendte findes: Overflader der er sorte i sollys og næsten spejlende for infrarødt, det udnyttes til solfangere.

Sne for eksempel reflekterer sollys godt, men er næsten sort i infrarødt.


19. jun 2011 kl 16:12

Søren Lund

Re: Ledning og stråling

jeg forstår ikke helt, for i en termokande er der jo vakuum, også dem af stål, så vakuum må være en god isolator for varme?

altså der er kold i rummet, men det isolerer godt alligevel

Det er ikke kun vacuumet der giver termokanden sin eminente isoleringsevne.

Varme kan afgives på tre måder:

1) Konduktivitet
2) Konvektion
3) Stråling

1) Varmekonduktion eller varmeledning er sammenligneligt med elektrisk ledning. Det foregår ved at molekylerne i et stof sætter hinanden i bevægelse, næsen som dominobrikker. De stoffer der har bedst varmeledningsevne, er derfor også typisk de stoffer der har bedst elektrisk ledningsevne, eksempelvis kobber og aluminium.

Luft har betydeligt ringere ledningsevne. Kan man få den til at stå stille, som om det var et fast stof, er den derfor et ganske godt isoleringsmateriale. Det er alene det der er idéen isoleringsmaterialer som glasuld eller polyurethanskum.

Både glas og PU faktisk har en relativt god varmeledningsevne, men ved at forme det i en struktur, bestående af 90% luft, som i kraft af strukturen er forhindret i at bevæge sig, opnår man 90% af luftens isoleringsevne.

Luftmolekylerne har altså p.g.a. gasformen ikke stor evne til at sætte nabomolekylerne i bevægelse, når de varmes op.

Derimod har de den evne at fylde mere når de bliver varmere, hvormed deres vægtfylde mindskes. Det medfører at når luften ikke fastholdes, så vil de lette (varme) molekyler bytte plads med de tungere molekyler ovenover, så varmen transporteres opad med luften, mens der hele tiden kommer nye tunge (kolde) molekyler til varmekilden, som bliver opladet med varme og stiger opad i luftmassen.

Dette fænomen kaldes (2) konvektion, og gør luft såvel som andre gas- eller væskeformige stoffer til glimrende kølemidler, trods grundlæggende lav varmeledningsevne.

Ved at fjerne ethvert stof - gas og væske såvel som fast stof - fra kammeret mellem indervæg og ydervæg på termokanden, har man elimineret enhver varmeafgivelse i form af konduktion og konvektion.

Til gengæld har vi foreløbig givet indervæggen, som jo optager al varme fra kaffen, fri adgang til at (3) bortstråle al varmen, helt uden modstand.

Hvis ydervæggen var perfekt matsort på indersiden, og derfor ikke i stand til at tilbagestråle varmen fra indervæggen, så ville ydervæggen lynhurtigt optage al varmen fra indervæggen, og derefter afgive varmen til luften fra ydersiden af termokanden.

Derfor er indersiden af termokandens ydervæg typisk fremstillet af forkromet glas, som et spejl, der bedst muligt evner at tilbagereflektere varmen fra indervæggen.

En termokandes isolans er altstå en kombination af både varmeresistens og reflektans.

Et legeme ude i rummet afgiver varme på præcis samme måde som en termokande, hvor man har beholdt vacuumet, men fjernet ydervæggen med spejlet.

Det bortstråler varmen ud i rummet uden hindring.

Et stof der får lov at afgive al sin varmeladning ud i rummet, vil derfor falde til stoffets absolutte minimumtemperatur, hvor stoffet er helt fast, så molekylerne står helt stille, og derfor ikke har mere energi at aflede.

Dette vel at mærke kun hvis man afskærmer det fra indstråling af varmeenergi fra solen.

Et legeme der ikke afskærmes for solen, men forhindres i at afgive varme fra skyggesiden, vil i stedet give sig til at koge og fordampe, hvorefter det igen vil få lejlighed til at afgive varme fra skyggesiden, og dermed finde ny balance.

Hvis man ikke afskræmer/reflekterer på nogen af siderne, vil varmen passere frit ud i rummet fra skyggesiden, mens solen har fri adgang til at stråle varme ind i legemet på solsiden.

Der vil på denne måde opstå en ekstrem temperaturforskel fra solside til skyggeside, d.v.s. et ekstremt temperaturfald over legemet, som egentligt betyder at solen sender sin energi lige ret gennem legemet i form af varme.

For at forhindre det, giver man både satellitter og rumdragter en refleksiv overflade, som dels bortreflekterer det meste af varmeenergien fra solen mod skyggesiden, dels tilbagereflekterer mest muligt af varmen fra skyggesiden tilbage til legemet.

Man kan derfor hverken sige at der er koldt eller varmt (synonymt med en temperatur) i rummet. Sagen er, at der er intet stof til at optage eller fordele varmen fra solen. Til gengæld er der heller intet til at bremse eller bortlede varmeenergien fra solen.

Temperatur kræver derfor et stof. Intet stof = ingen temperatur = hverken koldt eller varmt.







19. jun 2011 kl 17:56

kurt christensen

Re: Ledning og stråling

flot svar :O)


19. jun 2011 kl 19:51

Svend Ferdinandsen

Stråling, Sol og varme

Der er nogle pudsigheder med hensyn til stråling og temperatur.
Hvis du har en plade vinkelret på Solen, absolut sort mod solen og absolut reflekterende på den anden side, så vil temperaturen ved Jordens afstand blive ca 120C. Hvis den er sort på begge sider bliver det lige under 60C.
Hvis det er en kugle, som har 4 gange større overflade end tværsnit, så bliver det ca. 5C.
Og disse temperaturer vil være de samme uanset hvor reflekterende overfladen er, blot den er ens for alle bølgelængder.
Hvis strålingsevnen (1-refleksion) varierer med bølgelængden, kan du opnå næsten hvilken som helst temperatur. I princippet fra tæt på Solens til tæt på rummets.
En korrekt beregning kræver kendskab til refleksionen for alle bølgelængder, og så kan man ellers begynde at summere over alle bølgelængder, både indkommende og udgående stråling. Det er ikke specielt enkelt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto