»Chef! Det er da klart, jeg ikke får noget fra hånden, når kontoret er lige så vindstille som en badmintonhal.«.

Sådan et døgenigt-påskud for en ustabil arbejdsindsats behøver nødvendigvis ikke være hivet ud af den blå luft. Udluftningen eller manglen på samme spiller en markant rolle for vores produktivitet.

Det konstaterer de koreanske forskere Taeyung Kim og Changhyun Yoon i et nyt forsøg, der bliver præsenteret på verdens største indeklimakonference på Danmarks Tekniske Universitet i denne uge.

I et laboratorieforsøg med kontorarbejde fik testpersonerne væsentlig mere fra hånden, når der blev tilført mere udendørs luft - 5, 10 og 20 liter luft per sekund per person. Testpersonerne blev hele 10-20 procent bedre til at udføre ekstra opgaver i form af tastearbejde eller huskeopgaver.

Taeyung Kim og Changhyun Yoon bemærker i den sammenhæng, at mange landes myndigheder angiver, at ti liter ny luft per sekund i et arbejdslokale er tilstrækkeligt. Fem liter luft per sekund er dog snarere normen.

Japanske Thus Hanada er sammen med sine kolleger gået mere radikalt målbart til værks i deres forsøg på at kortlægge udluftningens effekt på produktiviteten. De udstyrede japanske kontorfolk med en vifte til bordet, en stol opbygget af et net samt åndbart tøj. Samtidig øgede de temperaturen, som ellers blev holdt kunstigt nede, fra 25 grader til 28 grader. Sådan en forøgelse af temperaturen ville normalt lede til mindre produktion.

Thus Handa og hans kolleger kom frem til, at den manglende køling gav en besparelse på cirka en krone om året per kvadratmeter. De simple indgreb til bedre ventilation ville lede til en højere produktion og dermed føre til en driftsbesparelse på 160 kroner per kvadratmeter om året.

At det måske kniber gevaldigt med udluftningen på arbejdspladserne, giver verdens største studie af udluftningen i vore boliger også næring til. For i forsøget, der også vil blive præsenteret på konferencen, konkluderer svenske forskere, at kvaliteten af luften inden døre er historisk lav.

De skylder skylden på, at omfattende energibesparelses-kampagner og høje energipriser har motiveret folk til at reducere ventilationen for at holde på varmen.