Unge kvindelige ingeniører stiller større krav til deres ledere end deres mandlige modstykker. De vil have et godt arbejdsmiljø, personlige udfordringer og interesse fra ledelsen, viser den nye dimittendundersøgelse fra IDA.

73 pct. af de kvindelige dimittender fra 2007 og 2002 ser for eksempel ros og anerkendelse for deres arbejdsindsats som meget afgørende. Det samme gælder kun 56 procent af mændene.

Ifølge Steen Baagøe Nielsen, der er cand.mag. og kønsforsker på RUC, kan en årsag være, at de bløde værdier mangler på arbejdspladserne.

»Det kunne være en indikation af, at det arbejdsmiljø og den anerkendelse, som vægtes i ingeniørfaget, er præget af mænds traditionelle orienteringer. Det fortæller altså ikke kun noget om kvinders prioritering, det siger også noget om kulturen på arbejdspladsen,« forklarer han.

Hvis kvinderne skal have opfyldt deres ønsker, kræver det mere nytænkning og en større indsats fra ledelsen.

Formand for arbejdsmarkedsudvalget i IDA, Morten Thiessen, er uenig i, at netop ingeniørfaget skulle være specielt mandsdomineret.

»Du kan se det i stort set alle brancher. Der er ikke de helt store praktiske forskelle på kvindelige og mandlige ingeniører, og det er ikke noget som afspejler sig meget i hverdagen,« siger han.

Morten Thiessen mener dog, at virksomhederne kan tage ved lære af undersøgelsen:

»Det handler om, at man skal lytte til, hvad medarbejdere vil have. Hvis den opmærksomhed, man udøver over for medarbejderne, skal være mere anerkendende, så må man gøre det. I hvert fald hvis man vil være en god arbejdsgiver.«

Efter hans mening handler det om at være lydhør over for medarbejderne, også selv om deres ønsker er forskellige.

»Hvis medarbejdere vil have noget forskelligt, så giv dem noget forskelligt. Den her undersøgelse giver mulighed for at imødekomme medarbejdernes ønsker, når de bliver så konkrete som det her,« påpeger han.

Det er muligt at ane de traditionelle kønsrollemønstre mellem linjerne i undersøgelsen. Tallene viser nemlig også, at mændene i højere grad end kvinderne kan stilles tilfredse gennem højere løn. 21 procent af mændene opfatter det som meget afgørende at være lønførende. Det samme gælder kun 11 procent af kvinderne.

Ifølge Steen Baagøe Nielsen er det typiske billede stadig, at mænd i højere grad end kvinder går op i lønnen.

»Selv om forskellene her ikke er kæmpestore, så peger undersøgelsen på en velkendt tendens hos en gruppe mænd. De vægter løn, karrieremuligheder og frynsegoder højere. Det antyder, at mange mænds arbejdsidentitet stadig er tæt forbundet med forsørgelsesansvaret,« fortæller han.

Både Steen Baagøe Nielsen og Morten Thiessen gætter på, at forskellene på mænd og kvinders prioriteringer vil mindskes med tiden.

»Jeg vil tro, at kønsforskellene udviskes. Der sker generelt en hældning mod bløde værdier,« siger Morten Thiessen.

Steen Baagøe Nielsen er enig:

»Hvis vi skal betragte det ud fra kønskultur alene, er der meget, der tyder på, at de her ting vil nærme sig hinanden. For eksempel kan man forestille sig, at prioriteringen bliver mere livsfasebetingede. Det vil bl.a. sige, at yngre mænd i stigende grad vil have samme ønsker som kvinder,« siger han.