Selv om forskerne endnu ikke har fundet smittekilden til det store salmonellaudbrud, der har raseret danskernes maver henover sommeren, er Danmark faktisk i front inden for opsporingsarbejde.

De danske forskere har taget den norskopfundne metode MLVA til sig, så de nu kan arbejde med simple talkoder for bakterierne i stedet for at skulle sammenligne billeder af bakteriernes genomer for at finde frem til, hvilke patienter der er en del af udbruddet, samt et match mellem patienter og fødevarer.

Opklaringsarbejdet under udbrud af salmonella handler i høj grad om at finde den samme bakterie i fødevareprøver, som der er fundet i de syge patienter, og simple koder frem for billeder gør det arbejde langt nemmere for forskerne og sikrer, at de bakteriefyldte fødevarer hurtigere kan tages af hylderne.

Med eksempelvis over 600 prøver fra patienter og madvarer og risikoen for fejlfortolkning var arbejdet med billederne stort, svært og tidskrævende.

Nem identifikation af bakteriestammer
Norske forskere opdagede, at hver bakteriestamme kunne identificeres ud fra, hvor mange gange bestemte sekvenser er gentaget i fem områder i genomet, og at dette kunne give hver stamme et såkaldt MLVA-nummer.

»MLVA er et utroligt stærkt redskab. Det gør det hurtigere og billigere at afsløre smittekilder af Salmonella Typhimurium, som det aktuelle udbrud,« siger Eva Møller Nielsen, leder af typningscenteret ved Statens Serum Institut (SSI).

I Danmark undersøger SSI prøver fra mennesker, mens DTU Fødevarevareinstitut analyserer prøver fra fødevarer. Dukker den skyldige bakteriestamme fra patienterne op i en prøve på DTU bliver det med MLVA hurtigt opdaget, og det kan undersøges nærmere, om den pågældende vare med sikkerhed er den skyldige.

På den måde kan smittekilden hurtigere afsløres, men metoden gør det også nemmere og hurtigere at afgøre, hvor efterforskningsholdet bør sætte ind og lede efter kilden.

Hurtigt ud til det rette køleskab
Med MLVA kan det hurtigt afsløres, hvilke patienter der rent faktisk er en del af det aktuelle udbrud. Det gør opklaringsarbejdet nemmere, da efterforskerne hurtigere kan få afgjort, hvilke patienters køleskabe de bør se nærmere på. Tidligere nåede patienterne ofte at rydde ud i køleskabet eller glemme, hvad de havde spist, inden efterforskerne fik fastslået, at de var en del af et større udbrud.

I Fødevarestyrelsen er der glæde over det nye værktøj:

»MLVA er en stor hjælp, for det gør det nemmere og hurtigere at afsløre kilden til et udbrud, når vi finder den,« siger dyrlæge Gudrun Sandø.

SSI arbejder ikke kun for at udvikle metodens brug i Danmark, men sørger også for, at udbredelsen af den i andre lande sker i harmoni med her.

»Det er vigtigt, at de andre lande også bruger metoden og på samme måde, så vi kan sammenligne resultater. Så kan vi hurtigt finde ud af, om et udbrud i Danmark har sammenhæng med udbrud i andre lande,« siger Eva Møller Nielsen.

Da bakteriestammen fra det aktuelle salmonellaudbrud, hvor 40 til 60 danskere nu bliver ramt om ugen, ikke er set i andre lande, formodes den at have en dansk kilde. På trods af succes med MLVA i mange andre sager har forskerne endnu ikke fundet smittekilden i den aktuelle sag – muligvis fordi de simpelt hen ikke har testet den skyldige fødevare endnu.