Det er rigtigt svært at måle folks smag og især at måle, hvorfor nogle kan lide det ene og ikke det andet. Men forbrugerne vælger hver dag produkter med sanserne, så det kan være en fordel for produktudviklere at kunne måle, hvad folk synes bedst om. Hidtil kender man mest målinger med de menneskelige sanser fra fødevareindustrien, mens det inden for udvikling af højteknologiske produkter ikke er særligt udbredt.

Men det vil udviklings- og testcenteret Delta lave om på.

Ved at kombinere tre testmetoder, hvor man dels foretager fysiske målinger af eksempelvis lyd, dels anvender paneler af eksperter og brugere, kan centeret nemlig finde frem til, hvilke produkter og hvilken kvalitet der egner sig bedst til hvilke grupper af forbrugere.

»Formålet er at ramme brugerne bedre - og gerne i første forsøg,« siger Nick Zacharov, der er leder af Deltas SenseLab, som blev etableret for et halvt år siden.

Blandt 80 personer har Delta udvalgt et panel på 15 eksperter til auditive, visuelle og taktile test, og Delta bruger ekspertpanelet i forbindelse med stort set alle opgaver. Eksperternes hørelse, syn eller følesans er meget veludviklet, så de for eksempel kan høre små forskelle i lydkarakteren, som andre ikke kan sætte fingeren på.

Paneldeltagerne kan lytte sig frem til, hvor forskellene i lydkarakteren er, men de skal ikke fortælle noget om, hvilken kvalitet eller hvilke algoritmer de selv foretrækker.

Det gør til gengæld et andet panel af utrænede brugere, der dels fortæller, hvordan de opfatter lyden, dels indikerer hvor deres præferencer ligger. Tilsammen udgør de tre typer målinger filtermodellen (se figur, red.).

»Ved at skabe sammenhæng mellem instrumentelle målinger, ekspertpanelets sanseevalueringer og et panel af brugere, som fortæller, hvor deres præferencer ligger, får man en viden om, hvilke karakteristika, der er bedst i forhold til hvilke grupper af forbrugere,« siger Nick Zacharov.

Med inspiration fra fødevareindustrien har Delta udarbejdet et leksikon af attributter til lyd. Leksikonet er inspireret af et lignende hjul til bedømmelse af kaffe, hvor ringe omkring centeret indikerer forskellige smage og aromaer. Jo længere ud fra centrum, man bevæger sig, jo mere detaljeret bliver beskrivelsen af kaffen.

»Det er vigtigt at have sådan et hjul, for at udviklere, marketingfolk og kunder kan kommunikere med hinanden,« siger Nick Zacharov.

»Ingeniørerne ved, hvad decibel og hertz er, men kunderne ved det måske ikke, så sanseevaluering er kommunikationsbroen.«

Udfordringen er ifølge lederen af Senselab at forklare udviklingsingeniørerne, at forbrugerne er forskellige, og at alle ikke bruger samme størrelse skjorte.

»Udviklerne skal sætte pris på, at der måske findes tre grupper: Nogle, der kan lide A, nogle, der kan lide B, og ingen, der kan lide C,« siger han.

Den danske elektronikproducent Bang & Olufsen (B&O) har arbejdet med perception siden 1972, og har brugt fem år på at udvikle den metode, virksomheden har anvendt siden 1998. Metoden, deskriptiv analyse, kan sammenlignes med den højre del af filtermodellen, som Delta anvender.

Fokus hos B&O er lige nu betjeningskvalitet, men gennem årene har virksomheden anvendt sine to lyttehold og sit ene kiggehold til at udvikle mange forskellige produkter. For eksempel Uni phase-højtalere fra 1980'erne.

»Salget blev tidoblet, fordi marketingafdelingen pludselig kunne forklare, hvorfor højtalerne så ud, som de gjorde,« siger forskningschef Søren Bech.

»Men generelt kan metoden bruges til at finde ud af, hvor vi skal lægge vores udviklingskroner,« siger han.

Virksomhedens paneler er udvalgt blandt B&O's egne ansatte på grund af konkurrencehensyn, og deltagerne gennemgår tre sensoriske udelukkelseseksperimenter, en mundtlig test, der viser, om de kan formulere det, de oplever, samt en personlighedstest, fordi de skal indgå i et team med andre paneldeltagere.

Søren Bech anbefaler, at man har fuldstændig kontrol med, hvordan lyd og billede er optaget, så man hele tiden har styr på de kilder, der bliver vurderet.

»Desuden er det vigtigt, at panelet ved, hvad de forskellige attributter betyder, og hvordan de skal bruges, så de arbejder med et fælles sprog.«

Ud over fødevareindustrien bliver sensoriske test anvendt af parfumeproducenter, og franske bilfabrikanter anvender metoden til at finde den helt rette lugt af ny bil. Men bortset fra fødevareindustrien kender Søren Bech ikke til mange andre danske virksomheder, der anvender metoderne. Det er dog ikke så mærkeligt, synes han, for »det kræver en organisation af en vis størrelse«.

Når man anvender metoder, der inddrager brugere, skal man huske, at brugerne ikke er eksperter, mener lektor på DTU Management John Dairo Restrepo-Giraldo.

»I princippet en det en god idé, men det kan være farligt at give brugerne så meget ansvar. De skal bruges som et måleinstrument og ikke som en beslutningstager,« siger han og sammenligner med en trykmåler, der kan bruges til at sige, om lufttrykket er for højt eller lavt.

»Sensoriske test giver en indikation af trenden for, hvad de kan lide, og det er altid en god idé at validere og teste tidligt i et udviklingsprojekt og se, om produktet bruges på den måde, designeren har tænkt sig,« siger han og pointerer, at det er en fordel at finde fejlene tidligt, da produktet bliver ti gange dyrere, hver gang fejl skal ændres.