Kommuner og stat vejer brintbil fra Herning for let

Visionerne for brintprojektet Link 2009 er store, men indtil videre er der langt til virkeliggørelse. Økonomien er kun delvis på plads, og debatten har raset omkring miljøfordele ved brintbiler, ligesom eksperter har stillet spørgsmålstegn ved lovligheden og udformningen af projektet

Af Sanne Wittrup, fredag 15. aug 2008 kl. 00:45

Et ambitiøst, dansk brintprojekt, Link 2009, er løbet ind i økonomiske problemer og kritik på en lang række fronter.

Kort og godt lyder det fra flere offentlige instanser, at der er for lidt teknologiudvikling og for lidt klimaeffekt til, at der kan ydes tilskud med skattekroner til projektet.

Projektet har ellers et ædelt formål med at gøre Danmark til det land i verden med flest brintbiler pr. indbygger i 2009 og dermed signalere til alverdens bilindustrier, at Danmark er et godt sted at afprøve brintbiler.

Bag projektet står officielt et netværk ved navn, Hydrogen Link, som vil fremme en dansk brintinfrastruktur og brintteknologi. Men netværkets ene ansatte henviser hurtigt spørgsmål til Herning-virksomheden H2 Logic, som udvikler brinttankstandere, brinttrucks og indbygger brændselsceller i elbiler.

Her forklarer Mikael Sloth, at der efter planerne i 2009 skal stå brint-tankstationer i Ringkøbing, Holstebro, Herning, Århus og København. Desuden skal op til 35 brintbiler og 15 arbejdskøretøjer trille rundt i byerne. Alt til en samlet pris af 75 millioner kroner.

Økonomien usikker

De 75 millioner kroner tænkes finansieret af staten, de involverede kommuner samt en række private virksomheder. Men i sommer fik Link 2009 afslag på 25 af de ønskede 30 millioner kroner fra staten.

EUDP-programmet afviste støtten med den begrundelse, at der er tale om udbredelse og ikke udvikling, når man blot kører med mange biler af samme slags.

Det har sendt projektet ud på en rutsjetur. Både Københavns Kommunes og virksomhedernes medvirken som køber af biler og som ejer af tankanlæg er nemlig betinget af, at staten støtter med 25 millioner kroner.

Det betyder, at et prestigeprojekt i København, hvor 22 brintbiler skulle køre rundt under klimatopmødet i 2009, har en meget usikker fremtid.

Århus Kommune har også vendt tommelfingeren nedad. Kommunen har ført forhandlinger med projektet, men Natur og Miljøforvaltning har konkluderet, at den indstiller til byrådet, at kommunen ikke involverer sig yderligere i brintbiler på nuværende tidspunkt.

»Vi har 12 millioner kroner til klimatiltag i 2008 og 2009, og vi vil bruge dem, hvor vi får mest klima for pengene ud fra en kortlægning af kommunens CO2-udslip,« siger forvaltningschef Claus Nickelsen.

Miljø og strukturkritik

Projektet har også været under faglig kritik. Kritikere fra DTU og fra Dansk Elbilkomité har fremført, at Københavns Kommune burde have valgt billigere og mere miljøvenlige elbiler til sin klimasatsning.

Også juristerne har rørt på sig. En ekspert i forvaltningsret har påpeget, at det må betegnes om ulovlig statsstøtte, hvis en kommune - selv med det formål at 'fremme brintbiler' køber nogle brintbiler dyrt, hvor andre og billigere biltyper - for eksempel elbiler - kunne løse samme opgave:

»Hvis kommunen kan dokumentere, at kun brintbilen kan løse transportopgaven, så er der ingen ko på isen, men det er ikke en kommunal opgave generalt at støtte forskning og udvikling,« siger professor i forvaltningsret, Claus Haagen Jensen.

Også H2 Logics dobbeltrolle som konsulent på den rapport, som anbefaler brintprojektet i København og som hovedleverandør på projektet, kalder Claus Hagen Jensen 'et habilitetsproblem, som er til at forholde sig til'.

Efterlyser støttediskussion

Herning-virksomheden holder fanen højt trods de mange indsigelser.

Ifølge projektleder Mikael Sloth, H2 Logic, ligger der - inklusive det vaklende tilsagn fra Københavns Kommune - tilsagn om medvirken fra 12-15 virksomheder, der tegner sig for tilsammen 10-15 millioner kroner. Og hvad angår Århus Kommunes nej til projektet, så lægger han vægt på, at der foreløbig er tale om en embedsmandsindstilling, og at H2 Logic har kendskab til en anden holdning blandt politikere:

»Vi synes ikke, man kan tale om, at Link 2009 er i krise, for det kommer ikke bag på os, at vi ikke fik de 25 millioner kroner i først omgang. Men det er klart, at hvis vi ikke har fået penge af staten inden nytår, så kan vi ikke nå at få tankstationer og få bilerne ud at køre inden topmødet,« siger han og tilføjer, at H2 Logic og partnere nu går i gang med det udviklingsprojekt, man har fået støtte til; nemlig videreudvikling af tankanlæg og brændselscelle-hybridsystemer til bilerne.

Forskningsdirektør hos Haldor Topsøe og sværvægter i forskningspolitisk sammenhæng, Jens Rostrup-Nielsen, mener, at debatten om projektets status rent støttemæssigt indikerer, at det burde være muligt for en kommune at gå ind og støtte større projekter i fasen mellem demonstration og kommercialisering.

»Vi bør diskuteres, hvordan det lovligt burde kunne lade sig gøre for en kommune at gå ind og støtte demonstration/udbredelse af en ny teknologi, således som det sker i USA, kaldet det 'public purchase',« siger han og tilføjer, at det selvfølgelig er en forudsætning, at der etableres en form for konkurrencesituation mellem mulige leverandører af den teknologi, kommunen ønsker at købe.