Vi kender problemet, vi har teknologien til at løse det og alligevel tyder alt på, at Danmark dumper, når EU-landene i 2010 skal evaluere en fælles aftale om mindre luftforurening.

Ifølge det såkaldte NEC-direktiv, der blev vedtaget i 2001, skal EU's borgere i 2010 være sikret en luft med et markant lavere indhold af en række sundheds- og miljøskadelige stoffer.

På nogle punkter opfylder Danmark allerede aftalen, blandt andet i forhold til tjære og bly. Det betragtes derimod som stort set urealistisk at nå målet for de sundhedsskadelige partikler samt de såkaldte NOx'er, en fællesbetegnelse for den forholdsvis ufarlige kvælstofoxid NO samt den langt skrappere kvælstofdioxid NO2, som er skyld i luftvejs- og hjertekarsygdomme.

NOx'erne stammer især fra tunge køretøjer samt fra el- og varmeproduktionen, og Danmark har i dag det næsthøjeste udslip af NOx i EU, kun overgået af Luxembourg. Det skyldes ikke mindst manglende vilje til at bruge de nyeste teknologier, blandt andet den såkaldte SCR-teknologi, lyder kritikken fra flere sider.

Kåre Press-Kristensen, civilingeniør og chefkonsulent ved Det Økologiske Råd, peger netop på SCR-teknologien som den mest effektive.

»I dag er det den klart bedste teknologi til fjernelse af NOx. Miljøstyrelsen har desuden beregnet, at brugen af SCR-katalysatorer både gavner miljøet og økonomien, så det er da bare med at komme i gang. Men i stedet har man trukket den i langdrag, så vi nu står i en situation, hvor vi ikke bliver i stand til at opfylde EU-aftalen,« siger Kåre Press-Kristensen, som også er tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet, DTU, hvor han underviser i luftforurening.

Over hele verden satser virksomheder i dag på at udvikle og forfine SCR-teknologien, og i det kapløb er danske virksomheder med helt i front.

Eksempelvis modtog Grundfos for få måneder siden EU's miljøpris for en ny doseringspumpe, som sikrer en mere effektiv fjernelse af NOx, og samlet eksporterer danske virksomheder årligt mere end 60.000 enheder til SCR-teknolologi til resten af verden.

Herhjemme er interessen dog langt mindre, hvilket undrer Morten Winther, ansvarlig for salg og forretningsudvikling i Grundfos' datterselskab NoNOx.

»I lyset af, at Danmark næste år skal profilere sig som vært for FN's klimatopmøde, kunne man tro, at der fra politisk hold ville være en meget stor interesse for den her teknologi, der bevisligt er uhyre effektiv. Det har der bare ikke været,« siger Morten Winther.

Han lægger ikke skjul på, at det for virksomheden handler om at sælge et produkt, men efterlyser samtidig større politiske ambitioner.

Hos Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har man vurderet effekten af de forskellige redskaber, der kan bruges i kampen mod luftforurening.

I et skriftligt svar til Ingeniøren peger Steen Solvang Jensen, seniorforsker ved DMU's afdeling for atmosfærisk miljø, på SCR-teknologien som den, man har de største forventninger til, men at selv det på nuværende tidspunkt ikke gør Danmark i stand til at nå de aftalte EU-mål.

»SCR-katalysatorer på alle tunge køretøjer vil reducere antal overskridelser af grænseværdien for NO2 med omkring 40 procent i 2010, men der vil således fortsat være mange gadestrækninger, hvor grænseværdierne for NO2 vil være overskredet i 2010 selv ved krav om SCR-katalysatorer,« skriver Steen Solvang Jensen og efterlyser derfor »en bredere vifte af mulige tiltag«.

Hverken eksperternes vurderinger, virksomhedernes opfordringer eller de grønne organisationers kritik får dog miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at udstede løfter om lovpligtig indførsel af SCR-teknologi på tunge køretøjer.

»SCR-teknologien er spændende, men er kun en af flere mulige løsninger. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at udarbejde et katalog over de forskellige virkemidler, så vi ikke kun satser på det, der lyder spændende, men også det, der samfundsøkonomisk betaler sig bedst. Derfor vil det være useriøst af mig, hvis jeg nu går ud og anbefaler en metode frem for alle de andre,« siger Troels Lund Poulsen.

I 2001 vedtog EU-landene det såkaldte NEC-direktiv (National Emission Ceiling), der fastsætter loftet for udslip af en række sundheds- og miljøskadelige stoffer. Målene skal være nået i 2010.

For Danmarks vedkommende betyder direktivet, at man blandt andet skal mindske udledningen af svovl, opløsningsmidler og de såkaldte NOx'er, en fællesbetegnelse for det forholdsvis ufarlige kvælstofoxid (NO) samt det sundhedsfarlige kvælstofdioxid (NO2).

Netop NO2 volder Danmark store problemer. For selv om det samlede udslip af NOx er faldet markant, er udledningen af NO2 steget, da stadig flere kører i dieselbiler, hvor man med filtre fjerner partikler og CO2, men samtidig ilter gassen, så NO omdannes til NO2.

Ifølge NEC-direktivet skal Danmark i 2010 have reduceret luftens indhold af NOxtil et årsgennemsnit på 40 mikrogram per kubikmeter. Men ifølge DMU vil de mest trafikerede gader i byerne, herunder især København, stadig have et NOx-indhold, der ligger over grænseværdien i 2010.

Samlet skal Danmarks udledning af NOx reduceres til 127.000 ton i 2010. Ifølge DMU's seneste fremskrivning vil den reelle udledning i 2010 dog være på 135.785 ton.

Det forventes, at en del af målene i NEC-direktivet vil blive udskudt til 2015.