Op med de grønne afgifter og ned med energiforbruget. Sådan lyder det fra talerstole over hele Europa, hvor politikere erklærer sig kampklar i klimakampen med grønne afgifter som det lysende sværd.

Men når politikerne klatrer ned fra talerstolen, træder de ind i en virkelighed, hvor de arbejder for at minimere betydningen af de grønne afgifter.

Ifølge en undersøgelse fra det internationale revisionsfirma KPMG er de grønne afgifter i flere europæiske lande, herunder Danmark, blevet presset ned siden 1995, så de i dag udgør en mindre andel af de samlede skatteindtægter, skriver Berlingske Business.

»De fleste steder er de grønne afgifter faldet. Det kan skyldes, at de virker, og folk sænker forbruget af de varer, som beskattes hårdere. Men de fleste steder er det tom tale. Det bliver ved snakken.
Politikerne tør ikke indføre højere afgifter på eksempelvis benzin, vand og elektricitet, fordi det er meget upopulært i den brede befolkning,« siger Søren Sønderholm, der er partner og leder af skatteafdelingen hos KPMG, til avisen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har ellers talt positivt om grønne afgifter ved flere lejligheder, senest i et interview med New York Times, hvor han varslede en ny skattereform, der skal indeholde en endnu højere afgift på energi.

Herhjemme har de grønne skatters betydning for statens indtægter været direkte aftagende i en årrække. Det skyldes især det skattestop, som regeringen indførte i 2001. Det har reduceret de grønne skatters andel af bruttonationalproduktet (BNP) fra 3,6 til tæt ved 3,0 procent, hvis man ser bort fra de meget konjunkturfølsomme registreringsafgifter på nye biler, viser nye tal fra Skatteministeriet.

Selv hvis vi medregner registreringsafgiften på biler, der er den største danske miljøskat, så er det grønne skattetryk også faldet. Statens indtægt fra afgifter på nye biler er ellers steget stærkt og med hele 50 procent siden 2000, hvor det private forbrug har været i kraftig fremgang.

Økonom: »Grønne skatter er gode skatter«
Siden 2003 er det grønne skattetryk faldet fra 4,7 procent af BNP til 4,4 procent, svarende til, at miljøskatter fra både private og virksomheder nu sender 77 milliarder kroner ned i statskassen årligt.

Den udvikling ærgrer økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul.

»Grønne skatter er gode skatter. De er ubureaukratiske og nemme at administrere. Samtidig virker de godt. Folk reducerer deres forbrug af eksempelvis vand og strøm, når afgiften hæves. Så samfundsøkonomisk vil det være hensigtsmæssigt at hæve de grønne skatter og bruge pengene på lavere personskatter,« siger han til Berlingske.

Også de økonomiske vismænd har anbefalet større brug af grønne skatter på eksempelvis biler, så der bliver råd til at sænke personskatten.