Omvendelser

Af Poul-Henning Kamp,  mandag 11. aug 2008 kl. 18:03

Foghs udtalelser til NY Times er klart blevet overfortolket i pressen idag.

I det originale citat taler Fogh om nye energiafgifter, men siger ikke noget om at det netop bliver på benzinen:

Citat:

I have observed [...] people are complaining about how prices of [gasoline] are going up,” [...] We are going to introduce a new tax reform in the direction of even higher taxation on energy [...]


Men det bliver da under alle omstændigheder spændende at se hvad Dansk Industri bugtaler denne gang.

Sidst gang gik det som bekendt galt: den nymøntede regering fór ud med en udmelding om "mere og billigere energi" præcis som den havde fået besked på fra hovedkontoret.

Det fik RockWool, Velux, Vestas og Dong op af hullerne.

De var slet ikke enige har jeg hørt.

Alene det at Statsministeren taler om stigende afgifter på energi er noget af et jordskred, ikke mindst i forhold til hans hvedebrødsdage hvor alt bare skulle være omvendt i forhold til Svend Auken, så var man på rette spor.

At han taler om det til en USAnsk journalist der er på klima-Eurorail, i stedet for til sine støttepartier i Folketinget, undrer mig såre og tilsyneladende også dem.

Hvis man var virkelig kynisk, øjnede man en distraktion fra udlændingepolitiken blivet spillet ind på banen.

Faktum er, at hvis Anders Fogh skal have noget at brøste sig med til topmødet om 16 måneder (og det må han hellere forberede sig på, EU jobbet er forsinket) så skal han have det i spil i de næste par måneder.

Men spørgsmålet er om det er helhjertet, eller blot real-politik?

Er Anders Fogh blevet grøn, eller lytter han blot til spin-doktorene ?

Jeg er ikke interesserede I at høre en masse dogmatiske meninger om spørgsmålet, det overlader vi til dagbladene.

Jeg vil meget hellere høre jeres bud på hvordan vi kan observere en eventuel omvendelse ?

Tror vi f.eks han er omvendt hvis han køber en Prius ?

Eller hvis nogen ser ham i Silvan med indkøbsvognen fuld af CFL og LED pærer ?

Hvad skal I se, før I tror på at vi har fået en grøn statsminister ?

phk



11. aug 2008 kl 19:11

John Johansen

Er Fogh blevet grøn?

Hvis han nu, da han under sidste valgkamp, hvor han jo bedyrede at regeringen skam var åh så grøn, var fortsat med; "Og derfor har regeringen afsat 50 mia. kr. over de næste 10 år, til udvikling og implementering af VE i Danmark" SÅ ville jeg, når jeg havde set det ske, tro på det. Måske....


11. aug 2008 kl 20:01

avatar

Overingeniør Petersen

Re: Er Fogh blevet grøn?


Jamen, P-H, det må da snart være gået op for ethvert nogenlunde begavet menneske, at vi har en statsminister, som ikke mener noget som helst. Han skal bare genvælges, det er kun det, det handler om for ham, og derfor mener ham altid det, som der er flest marginalstemmer i. Hvis de stemmer for tiden er ”grønne”, så er han bare også grøn.

Men for resten er det da mærkeligt, at ingen har kommenteret på, eller blot undret sig over, at han altid meddeler sine nye tanker til det danske folk gennem udenlandske medier. Hvad fortæller det om mandens ambitioner?
Rrrrr!


11. aug 2008 kl 20:40

Søren Fosberg

Re: Re: Er Fogh blevet grøn?

We are going to introduce a new tax reform in the direction of even higher taxation on energy

Det er først overbevisende hvis han kan overbevise investorerne om at han mener det. Hvad skulle der til? Stabile høje energipriser således at investorer kan have tillid til at de ikke pludselig falder dramatisk (man ved ikke rigtigt hvorfor de er steget så meget og derfor heller ikke hvordan de vil udvikle sig fremover). Hvordan? En bred aftale i folketinget som ikke kan omgøres efter et valg (medmindre helt nye partier vælges ind). Det burde være simpelt nok, hele folketinget på nær DF mener jo at der skal gøres noget.

Kan det lade sig gøre uden om EU? Sagtens. Vi kan vinde stort på det. Men der vil være masser af særinteresser som vil skrige op.

Mvh Søren


11. aug 2008 kl 23:25

Anders Finn Jørgensen

Nej han er ej.

Fogh og hans meningsfæller tror på en ubegrænset vækst og brug af naturressourcer. Hvis han var blevet grøn skulle han gå ind for bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

Fogh har erklæret at efterårets hovedopgave er at udvide udbudet af arbejdskraft, hvilket betyder at et af de folk i verden som arbejder mest og længst nu skal knokle endnu mere. Hvilket i den lange ende betyder mere stress og nedslidning.

Det er let nok at vil begrænse forbruget af olie, han har sikkert opdaget at den slipper op af sig selv. men ideen om overudnyttelse af ressourcerne har han ikke opgivet.


12. aug 2008 kl 09:34

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Er Fogh blevet grøn?


Men for resten er det da mærkeligt, at ingen har kommenteret på, eller blot undret sig over, at han altid meddeler sine nye tanker til det danske folk gennem udenlandske medier

- faktisk skrev jeg i går:

Er jeg forresten den eneste, der undrer mig over, at statsministeren finder det betimeligt at orientere AMERIKANERNE om sine intentioner FØR DANSKERNE??

- se indlæg af 11.08.2008 kl 15:37 her:
11.08.2008 kl 15:37

mvh
ingen! :)


21. aug 2008 kl 08:39

avatar

Per Michael Jensen

Lidt har også ret

Hvad skal I se, før I tror på at vi har fået en grøn statsminister ?

Måske at det ikke er en øgning af CO2-afgiften på vedvarende energikilder...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.