Cerns ledelse har netop godkendt, at det første forsøg på at tage den nye 27 kilometer lange accelerator Large Hadron Collider (LHC) ved Geneve i Schweiz i brug, finder sted den 10. september.

Under stor bevågenhed vil de første protoner den dag blive sluppet ind i LHC, hvor de i sammenstød med de enorme detektorer kan skabe situationer og tilstande, der minder om, hvad der eksisterede i de allerførste brøkdele af et nanosekund efter Big Bang.

Åbningen skulle oprindeligt have fundet sted i november sidste år, men tidsplanen var stram, og en eksplosion i april 2007 sørgede for yderligere forsinkelse.

Large Hadron Collider er verdens største og dyreste testfacilitet. Rundt regnet 10.000 forskere, ingeniører og teknikere fra 60 lande har været involveret i opbygningen på den ene eller anden måde. Selve maskinen koster i omegnen af 25 milliarder kroner, og det er endda, uden at den 27 kilometer lange tunnel, som fandtes i forvejen, er regnet med.

Partikelacceleratoren vil gøre det muligt for fysikerne at finde svar på en række uafklarede spørgsmål som, hvorfor alt stof i Universet ikke er forsvundet ved sammenstød med antistof, og om der findes flere dimensioner end de tre rumlige og den ene tidslige, vi kender så godt.

Desuden er der næsten garanti for, at den sagnomspundne partikel Higgs-boson, der forklarer, hvorfor andre partikler har masse, vil blive detekteret for første gang. Observation af Higgs-bosoner er knald eller fald for den såkaldte Standardmodel, der med stor succes hidtil har beskrevet, hvad verden består af.

Ved de første forsøg vil protonerne cirkulere rundt i ringen med den energi på 450 GeV (1 GeV = 1 milliard elektronvolt), som de bliver injiceret med – uden yderligere acceleration i ringen. Når man efter en række test har sikret sig, at protonerne bevæger sig stabilt rundt i ringen, vil de første kollisioner mellem strålebundter, der cirkulerer i hver sin retning, blive foretaget.

I slutningen af året vil der blive tændt for acceleratorsystemet i ringen, og det vil øge protonernes hastighed og deres kinetiske energi til 5 TeV (1 TeV = 1000 milliarder elektronvolt). Acceleratorsystemet er designet til at kunne øge energien til 7 TeV, men Cern forventer først i 2010 at sætte fuld speed på acceleratoren.

Forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet vil være ivrige brugere af LHC og dens resultater. De har også været med til at designe og levere flere dele til de enorme detektorer.