Nye planeter slås på liv og død om rumstøv
Præcis den rigtige støv- og gasskive er afgørende for at danne et vellykket planetsystem, viser nye simuleringer.
Forskerne har grupperet planetsystemerne i tre klasser. Til venstre dannes Varme Jupiter-lignende planeter i en voldsom proces. I midten et system, hvor massen i støvskiven er rigtig til, at der dannes et velordnet planetsystem som vores eget solsystem. Til højre den golde version, hvor det højeste dannes Neptun-lignende planeter. (Grafik: Science/AAAS)
Forskere har med simuleringer vist, at i de første millioner år, hvor planeter dannes i et stjernesystem, minder processen mest af alt om en brydekamp. Planeterne kæmper om at opsluge gas og støv, mens de hiver og slider i hinanden med deres tiltrækning.
Det er en gruppe forskere under ledelse af Edward Thommes fra University of Guelph Canada, som i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Science har præsenteret resultaterne af deres simuleringer.
Simuleringerne viser planetsystemernes dannelse fra deres opståen til deres død. Edward Thommes oplyser, at vores eget Solsystem begyndte med netop den rigtige masse, for at det blev det velordnede sted, det er i dag.
Edward Thommes og hans kollegaer har gennemført over 100 simuleringer for at se, hvordan store gasfyldte planeter er blevet dannet ud fra den skive af gas og støv, som omgiver unge stjerner.
Nyfødte planeter ser ifølge simuleringerne ud til at blive skubbet ind mod moderstjernen af den tilbageblevne gas- og støvskive. Han påpeger, at det er den samme skive, hvorfra gasplaneterne er dannet, som også prøver at tage livet af dem igen.
Hvis startmassen i skiven er for stor, vil der blive skabt en sværm af kæmpestore, gasfyldte planeter omkring moderstjernen. For lille startmasse betyder, at de største planeter som dannes, blot er på størrelse med Neptun. Tiltrækningsslagsmålet mellem store gasfyldte planeter vil ofte betyde at de får elliptiske baner, eller endda slynger andre planeter ud i sådanne baner.
I Solsystemet har Jupiter og Saturn næsten cirkulære baner, hvilket tyder på, at deres dannelse har været mere fredelig. Samtidig ser det ud til at de er vokset op sammen og ikke have bevæget sig nævneværdigt rundt i solsystemet.
Resultaterne af simuleringerne stemmer for det meste overens med de observationer, man hidtil har gjort af de omkring 300 kendte planeter uden for Solsystemet. Edward Thommes påpeger dog, at de hidtidige observationer kun har fundet de planetsystemer, som er enklest at se, og ikke nødvendigvis udgør et repræsentativt udvalg.
For at kunne simulere planeternes cyklus fra fødsel til død har forskerne måttet gøre modellen grov på nogle områder. Nu vil de arbejde videre på at forfine modellen, så den bl.a. kan følge planeter, som bevæger sig hele vejen ind til moderstjernen.
