En af de store udfordringer ved vindenergi er at el-produktionen ikke er stabil. - når vinden blæser produceres der meget el
- når det er vindstille slet ingen.
Samme udfordring vil vel opstå når vi om føje år også får el fra tusinder af solenergi-, bølgeenergi- og andre vedvarende energianlæg.
Altså har vi brug for ideer til, hvordan man kan løse dette dilemma.
Trænger du til mere (hjerne)gymnastik i sommervarmen? Så gå med i BLOG-storming - for lyse hoveder - til simple løsninger for lagring af miljøel. Der har været få og gode svar på denne BLOG-storming. Men der må være meget mere innovativ tænkning blandt Ingeniørens begavede bloglæsere, så hermed relanceres sommerens BLOG-storming.
Der forskes ihærdigt i, hvordan man kan opbevare energien, f.eks. i depoter i undergrunden, såsom at varme vandet op el.lign.. Dertil forskes der i nye batteriformer til lagringen, som natrium-svovl-batterier (NaS) og vanadium-batterier, som allerede testes, det sidste af Aalborg Universitet og Risø DTU – se: http://ing.dk/artikel/87349 og
Måske kan man tænke sig meget mere simple løsninger ved at tænke decentralt.
Her er nogle forslag – som er baseret på den forudsætning at prisen på miljø-el sættes ned, når der er høj produktion, for at opnå denne rabat skal den enkelte forbruger gøre en række investeringer:
- investere i fremtidens elartikler og husholdningsmaskiner, som har indbygget batteri og styring, der sørger for, at de kun kører eller oplader, når der er høj produktion af miljø-el.
- købe el- eller hybrid-bil, som oplades når der er høj miljø-el produktion.
- investere i en decentral batteripakke til hjemmet, som med moderne batteriteknologi, kan designes så den, er let at indpasse i hjemmet, selv om den er stor. Enten som et skabsmodul eller en flad enhed, som kan lægges i etageadskillelser, i lofter, i vægge, i skunke o.lign. Batteripakken styres af IT, som sørger for, at den kun oplader, når der er høj produktion af miljø-el.
Kære blog-læser,
DET ER EN BLOG-storming, og nu er det din tur, og du har selvfølgelig masser af gode ideer til simple løsninger:
Hvordan løser vi opbevaringen af miljøel produceret af vindmøller, solceller, bølgeenergi og anden vedvarende energi?
Så kom med dine gode ideer frem til udgangen af august.
HUSK! Ved BLOG-storming er det ligesom i traditionel brainstorming, alle ideer er lige gode, og må ikke kritiseres. Altså INGEN KRITIK kun konstruktive input - og byggen videre på andres ideer.
Hav nu en rigtig god og idérig august.
An eye for ideas
Claude Teisen-Simony
10. aug 2008 kl 22:39
Det er egentlig en god ide med batterier i de enkelte husstande. Gennemsnitsforbruget er 1 til 2KWh om dagen, så en pakke på 5KWh ville række rigtig godt, og det er en overkommelig størrelse.
Elbiler behøver mere omkring 10 til 30KWh, så en 5KWh pakke må være let at anbringe og tilgængelig.
Se feks BYD's elektriske/hybrid bil.
10. aug 2008 kl 23:34
Hvis forbrugeren kan købe el meget billigt når der er overproduktion på møllerne ville det være oplagt at bruge det til opvarmning.
Man skal bare have en stor velisoleret varmtvandsbeholder med intelligent styring, så kan energien gemmes temmelig længe.
Det ville være relativt enkelt at kombinere med solvarme med sæsonlager.
Hvorfor påføre den enkelte udgifter og besvær til at at anskaffe en batteribank? Brug en energikilde der egner sig til grundlast, f.eks. KK og ikke vind.
11. aug 2008 kl 05:01
Der er tre ting der er vigtige, når der tales opbevaring af strøm (energi).
Markedspriser, markedspriser og markedspriser.
Så skal folk (og virksomheder) nok selv finde ud af at bruge el på de rigtige tidspunkter - elbiler klarer resten.
Det er egentlig en god ide med batterier i de enkelte husstande. Gennemsnitsforbruget er 1 til 2KWh om dagen, så en pakke på 5KWh ville række rigtig godt, og det er en overkommelig størrelse.
Elbiler behøver mere omkring 10 til 30KWh, så en 5KWh pakke må være let at anbringe og tilgængelig.
Se feks BYD's elektriske/hybrid bil.
Om få år vil mange danske hjem være opvarmet af varmepumper, hvorved elforbruget vil stige betydeligt. Derfor bliver der brug for endnu større batterikapacitet, hvis største delen af energiforbruget skal komme fra miljøel. Dette vil blive meget dyrt og elbilen (som de fleste af os forhåbeligt snart ejer) vil derfor blive en vigtig brik i spillet. Udfordringen er styringen af op- og afladning, således at de dyre batterier ikke slides alt for hurtigt og at der altid er nok energi i batterierne til kørselsbehovet.
11. aug 2008 kl 10:35
Mon ikke man kunne få en noget højere energibevarelse, hvis man løste lagringen af den svingende elproduktion kollektivt?
Jeg har ikke nok forstand på emnet til at give et konkret bud, men umiddelbart ser det ud som om, man skal bruge den metode, der lige i øjeblikket giver det mindste tab ved lagring og genaktivering af energien, i stor skala. Mon ikke man i fremtiden vil finde mere effektive måder at sætte energien på og af brintform...?
11. aug 2008 kl 11:14
Man skal da ikke gemme energi til drift af varmepumper i batterier. Det gemmer man direkte som varme, som beskrevet i et tidligere indlæg.
Der må ligge et meget stort potentiale til at udligne ved at opvarme på denne måde.
11. aug 2008 kl 11:36
Der var engang en skrædder i den store by København. Han fik tuberkulose maske på grund af arbejdet, måske på grund af dårlig byluft.
Skrædderen fik rådet at flytte på landet og begynde på noget nyt. Han fulgte rådet, flyttede til den lille by Selde på Salling og startede et elværk med glødehovedmotor, batteri, jævnstrøm og måske 48 V til den lille by.
Det fungerede stadigvæk efter anden verdenskrig, og jeg husker stadigvæk marmorkøkkenbordet med komfuret og de blanke kobberskinner med propperne for omkopling.
Det var til at forstå også for en husmor og hendes børn.
Den store fordel var, at alt var helt ufarligt for mennesker, hilser Tyge
Man skal da ikke gemme energi til drift af varmepumper i batterier. Det gemmer man direkte som varme, som beskrevet i et tidligere indlæg.
Der må ligge et meget stort potentiale til at udligne ved at opvarme på denne måde.
11. aug 2008 kl 11:47
Når teknoligien er klar, får vi oplagring af strøm næten uden tab, og med en energitæthed som det ses i Lithium-ion batterier, men uden slid ved op og afladning.
Hvis prisen på miljø-EL var lav nok, kunne man varmepumpe på et varmeresouar, og lave det modsatte når EL var dyrt f.eks. med en Stirling motor. Der er et meget stort tab forbundet med den process, men hvis forskellen i EL-pris var stor nok kunne den bruges.
11. aug 2008 kl 13:43
Hvis forbrugeren kan købe el meget billigt når der er overproduktion på møllerne ville det være oplagt at bruge det til opvarmning.
Der er tre ting der er vigtige, når der tales opbevaring af strøm (energi).
Markedspriser, markedspriser og markedspriser.
Så skal folk (og virksomheder) nok selv finde ud af at bruge el på de rigtige tidspunkter - elbiler klarer resten.
11. aug 2008 kl 17:57
Volume og vægt mæssigt er det en fordel at anvende en el-akkumulator frem for en varme akkumulator. Nå el-energi fødes ind i en varmepumpe er resultatet 3 - 4 gange så meget varme-energi. Så der skal ikke lagres nær så meget el-energi som varme-energi.
Desuden er el af en højere kvalitet da det kan anvendes til en mængde andre formål end opvarmning.
Ind til videre er batterier meget dyre, så det er billigere at gemme energien som varme i store tanke. Det er dog også forbundet med tab, da COP falder jo højere temperatur varmen skal gemmes ved.
Vindmøller har kun en fordel. Vinden er gratis! Resten er forbundet med en masse bøvl og omkostninger.
En gennemsnitsparcelhusstand, der ikke bruger elvarme eller har jordvarme/varmepumpe installeret, bruger 4.000 KWh om året. Hvis strømmen skal komme fra vindmøller, så må man finde sig i perioder med helt vindstille eller næsten vindstille. 1 uge helt vindstille (under 4 m/s) kan forekomme. 1 måned med meget lave vindstyrker kan forekomme, så realistisk set skal alle danske husstande så have batteri til mindst 2 ugers forbrug: (4.000/365) x 14 = 153 KWh afrundet. Med vanadium flow batterier der har en kapacitet på 25 Wh/kg vil batterierne veje 153/0,025 = 6.120 kg. Batterierne koster $150 pr KWh, så det er en udskrivning på $ 22.950 eller med dagens dollarkurs er 113.990 kr. Det lyder ikk' billigt!
12. aug 2008 kl 21:57
En oplagte og naturlig mulighed er at oplagre f.eks. vindmøllestrøm i garagen eller carporten !
Det passer fint med opladning af elbilerne især om natten når der netop er ledig el-produktions kapasitet og el-bilerne står ubenyttet hen.
Herved reduceres samtidig foræring af overskuds-strøm til vore nabolande til spotpris.
Elbilerne bliver jo formodentlig mere udbredte indenfor de næste par år og de indeholder alligevel et stort batteri eller superkondensator(måske EESTORE ;-) på 10 kWh eller mer.
Det kræver imidlertid en af de nyere batteriteknologier f.eks. Li-ion / Li-Po / LiFePo4, Zebra eller superkondensator, uden memoryeffekt og som kan "klatlades" mere ukritisk.
Mvh Kjeld Holm
14. aug 2008 kl 14:51
Jeg har lige læst at EU har planer om at oprette et nyt eltransmissionsnet, med ekstremt lavt transmissionstab (måske superledende), som forbinder EU's lande.
Idéen er at når det blæser i Nordeuropa, så kan overkapaciteten af vindenergi sendes næsten tabsfrit til Sydeuropa og vice-versa.
Derudover kan man også forlænge kablet til Sahara og vupti, så er der adgang til enorme mængder solcelleenergi.
Se beskrivelsen i The Guardian http://www.guardian.co.uk/envi...ower
Udviklingen af sådanne nye el-kabler skulle være ved at blive sendt i udbud af EU, så at tilbud kan indhentes og omkostninger og tidsplaner kan estimeres.
For mig virker langdistance-eltransmission som den mest effektive måde at udnytte overkapaciteten af vedvarende energi. Oplagring af energi - hvad enten det er i form af batterier, varmt vand eller bevægelsesenergi - vil altid medføre store overgangstab.
Det virker mere logisk at bevare energien som elektricitet, og til gengæld løse transmissions-tabs-problemet.
For mig virker langdistance-eltransmission som den mest effektive måde at udnytte overkapaciteten af vedvarende energi.
28. aug 2008 kl 08:11
Lagring af energi - er der nogen der har tænkt på om det kunne betale sig at bygge et kæmpe tårn og fylde det med vand når der er for meget el, og tømme det igen når der er mangel på el.
Jeg ved at en normal CRE pumpe fra Grundfos (tryk-pumpe, som kan løfte væsken 67m) har en bedste virkningsgrad på ca. 63% medregnet induktionsmotorens tab. Dvs. fra elektrisk effekt til hydraulisk effekt er virkningsgraden ca. 63%.
Hvad er virkningsgraden for en vandturbine?
28. aug 2008 kl 08:27
En lille beregning af en CRE-150 pumpe der arbejder i en time:
For at flytte 90m³ til 43m højde kræver det 21kWh elektrisk effekt for pumpen m. frekvensomformer. Det tager en time at gøre det (et punkt på QH kurven for pumpen).
Der bruges 21kWh*60*60*1000 på arbejdet:
75.600.000j
Den potentielle energi er: (m*g*h)
90.000kg * 9,81m/s² * 43m:
37.964.700j
(ganske simplificeret da al vandet ikke kan ligge i netop 43m højde men skal ligge ovenpå sig selv i hvilken tykkelse det nu er muligt alt efter areal af tårnet i den pågældende højde, dvs. et tab fra rørets udmunding til vandets højde)
Dvs. en virkningsgrad i mit tilfælde på ~50% (et andet punkt på QH kurven på pumpen vil yde en anden virkningsgrad).
Hvad er virkningsgraden for at lade vandet strømme tilbage til højde 0 igennem en turbine?
Ved 150m³ til 32m højde bliver virkningsgraden 52%.
Ideen er god nok og bruges bl.a. i Tyskland. Dog bruges der ikke tårne men en naturlig højdeforskel i terræn mellem en flod og en bakke lige ved siden af floden. Jeg tror at det vil blive for dyrt med tårne.
28. aug 2008 kl 09:36
Jeg tror at det vil blive for dyrt med tårne.
72
