/rumfart

Jupiter og Saturn kan danne metallisk helium

De to store gasplaneters indre er varmere end Solen og med atmosfæretryk ti millioner gange højere end Jordens. Forhold som gør, at metallisk helium kan blandes med metallisk brint og danne en flydende metallegering.

Af Thomas A. E. Andersen, lørdag 09. aug 2008 kl. 16:00

Forskerne fra blandt andet University of California har påvist, at metallisk helium slet ikke er så sjældent som hidtil antaget. Det dannes under de betingelser, som findes i midten af kæmpestore gasplaneter som Saturn og Jupiter, hvor det blandes med metallisk brint og danner en flydende metallegering.

Resultatet er offentliggjort i dennes uges version af online-versionen af Proceedings of the National Academy of Sciences. Ifølge Raymond Jeanloz fra University of California er opdagelsen et stort gennembrud i forståelsen af materialer. Samtidig er den vigtig for at forstå de store planeters udvikling.

Raymond Jeanloz understreger, at opdagelsen også er interessant fra et teknisk synspunkt, da det er med til at øge forskernes viden om deres stabilitet samt fysiske og kemiske egenskaber.

Inde i Jupiter og Saturn, som ikke har nogle fast overflade, er trykket over ti millioner gange højere end trykket her på Jorden. I midten af Jorden er trykket omkring 3,5 millioner gange atmosfæretrykket, mens det inde i Jupiter når op på over 70 millioner gange. Kernerne i Jupiter og Saturn har temperaturer på mellem 10.000 og 20.000 grader celsius, hvilket er to til fire gange varmere end Solens overflade.

Raymond Jeanloz og Lars Stixrude fra University College i London har undersøgt, hvad der sker med helium under sådanne ekstreme forhold. Indtil nu har de fleste undersøgelser fokuseret på studier af brint, da det er det hyppigste element i begge planeter og i universet. Selv om brint er det letteste element, er dets opførsel forholdsvis kompliceret, da det har en tendens til at binde to brintatomer sammen.

Helium er det næstalmindeligste element i universet og udgør omkring fem til ti procent af det. Ved hjælp af kvantemekanik, har forskerne beregnet, hvordan helium opfører sig under forskellige tryk og temperaturer. Resultaterne stemmer overens med eksperimentale resultater, som er fundet ved lavere tryk.

Ved jordiske betingelser er helium en farveløs, gennemsigtig elektrisk isolerende gas, men under de tryk og temperaturer som findes i kæmpeplaneternes kerne, vil helium blive til et flydende metal ligesom kviksølv. Raymond Jeanloz fortæller, at det vil ligne kviksølv, blot mindre reflekterende.

Forskerne har tidligere under forsøg oplevet, at helium begynder at få metallignende egenskaber ved store høje tryk, men indtil nu har det endnu ikke været muligt at eksperimentere med helium under de ekstreme forhold, som findes i planeterne.



09. aug 2008 kl 16:22

Hans Henrik Hansen

Og her gik man ellers


..omkring og troede, at over den kritiske temperatur befinder alle stoffer sig i damp- eller plasmaform! (?)

(Iøvrigt hedder 'element' vist 'grundstof' på dansk - ligesom 'gas' normalt oversættes til 'luftart'(?))


09. aug 2008 kl 23:30

Daniel Nielsen

Er du nu helt med?

"De to store gasplaneters indre er varmere end Solen [...]"

Enhver (=mig) vil da drage den konklusion, at der henvises til Solens indre. Men senere hen skriver du, at "Kernerne i Jupiter og Saturn har temperaturer på mellem 10.000 og 20.000 grader Celsius, hvilket er to til fire gange varmere end Solens overflade."

Men, men! De er jo ikke varmere end Solen, blot dens overflade. Nu kender man jo Solens indre temperatur, så man ved da, at Solen er varmere.


10. aug 2008 kl 00:03

Rolf Stribolt Andersen

Re: Er du nu helt med?

Daniel, skyd nu ikke på pianisten - det har jeg nemlig flere gange gjort, både her og på andre nyheds-sites. Og så er jeg blevet bekendt med, hvordan overskrifter og artikler hænger sammen.

Sagen er den, at journalisten har skrevet en artikel - forholdsvis sober - og så er der en eller anden bladsmører/redaktionssekretær, der lige skal skrive en 'rubrik' - det vi andre dødelige kalder en overskrift - som skal 'sælge' artiklen. Sådan en overskrift skal altså være sexet og ikke seriøs, og den er sjældent i overensstemmelse med artiklens indhold.

Så Daniel - det er altså formentlig ikke journalisten, du skal 'skyde på', men hans imbecile redaktionschef, der tillader den slags fjollede overskrifter, som der jo absolut ikke er belæg for i selve artiklen.


10. aug 2008 kl 16:01

Bo Jacoby

Mere!

Interessant artikkel. Kender man disse væskers fysiske egenskaber såsom massetæthed, ledningsevne, viskositet osv?


10. aug 2008 kl 16:13

Daniel Nielsen

Re: Re: Er du nu helt med?

Rolf, mange tak. Hvor får man mon fat i dem? >=]


11. aug 2008 kl 01:58

avatar

Lars Kristensen

Hvor kommer varmen fra?

Varmen i Jupiters og Saturns indre, kan vel ikke komme gennem henfald af helium, for så er det jo ikke ligefrem naturligt forekommende helium der er i planeternes indre.

Da hverken brint eller helium(4) fusionerer ved lav temperatur, må temperaturen inde i planeterne komme andet sted fra. Helium(3) har en helfaldstid på 12,4 år og derfor kan det ikke være kilden til den høje temperatur i planeternes indre.

Kunne det tænkes, at det kommer fra gravitationen, som jo også forårsager trykket inde i planeterne.

Gravitation er jo en sjov kraft, for ingen ved endnu hvad den er for en "genstand". Man aner ikke, hvorfra den kommer og hvorhen den går.

Einstein sagde, at den er krumningen i rummet. Men hvad forårsager krumningen af rummet? Selvfølgelig gravitationen og så er vi jo ligevidt.

Så hvad er gravitation for en slags "genstand"? Den er tilsyneladende i familie med de elektromagnetiske kræfter, blot uden af have to modsatrettede kraftfelter, men kun et felt, som hermed er tiltrækkende. Det kan endog være, at gravitationsfeltet har et plan der er vinkelret på både det elektriske og det magnetiske felts plan.

Vi ved, at de elektromagnetiske felter ligger vinkelret på hinandens plan, hvad gør at de kan frembringe hinanden. Et elektrisk felt frembringer et magnetisk felt og omvendt.

Nu er gravitationen så svag, at det næppe vil være muligt at måle om et elektromagnetisk felt indeholder et gravitationsfelt, som så ligger vinkelret på de to andre felter. At gravitationsfeltet ligger vinkelret på de elektromagnetiske felter, giver en logisk forklaring på, at gravitation ikke har et dipolet kraftfelt, da et dipolet kraftfelt, der ville ligge vinkelret på de elektromagnetiske kraftfelter, ville få hele molevitten til at gå i baglås.

Når gravitationsfeltet befinder sig vinkelret på de elektromagnetiske kraftfelter, får vi også de tre dimensioners planer udfyldt med hver deres kraftfelt. Vi får en naturlig og logisk opbygning af kraftfelter i universet.

Men tilbage til temperaturen inde i planeterne. Gravitation skaber bevægelse i planetens indre, på samme måde som gravitationen har skabt al bevægelse i universet, for var der ingen gravitation i universet ville der slet ingen bevægelse være.

Al bevægelse i universet er en bevægelse ind mod et gravitationsfelts centrum og da der ingen massiv væg findes i en planets stofmasse, vil al stofmasse i en planet være i bevægelse og den kan kun forekomme ved at der er en vedvarende gravitationel påvirkning af planeten. Ved denne vedvarende bevægelsespåvirkning af en planets indre, skabes der et vedvarende elektromagnetisk spændingsfelt, lig det vi kender ved induktionskomfurer. Der fremkommer en varme.

Hvor gravitationen ellers får sin energi fra, det er der vidst ingen der endnu har forsøgt af finde ud af. For spørgsmålet er jo, om gravitationen er udtømmelig eller har en vedvarende energitilførsel som ingen endnu ved hvor kommer fra.

For der skal jo tilføres energi for at opretholde et tryk og en temperatur og ikke mindst en gravitation.

Med venlig hilsen
Lars kristensen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.