Nummer ét på effektiv kulfyring og nummer to på laveste CO2-udslip fra kulværker i Europa.

Sådan ligger Dong Energy i en ny benchmark-analyse af effektivitet og miljøforhold på de europæiske kraftværksselskabers kulværker. Analysen er betalt af Dong Energy, men i praksis udført af konsulentfirmaet Pricewaterhousecoopers, og cirka halvdelen af de europæiske kulkraftværker har deltaget i den anonyme undersøgelse.

Ifølge Dong Energy har man sat analysen i værk, fordi det er selskabets målsætning at være blandt de bedste til kulfyring, og man er helt godt tilfreds med resultatet.

»Men tallene viser os også, at konkurrencen er tættere end vi troede, og at vi skal være oppe på mærkerne for at forblive i top tre,« siger chef for samfundsansvar Villy Dyhr fra Dong Energy.

Mere effektive værker på vej
Han forklarer, at der i lande som Tyskland og England er nye og meget mere effektive kulkraftværker på vej, der samlet set hurtigt vil kunne rykke på regnskabet, mens Dong Energys anlæg er ældre og derfor kun kan effektiviseres til en vis grænse.

Analysen afføder dog ikke umiddelbart konkrete initiativer hos Dong Energy, men selskabets eksisterende planer om et nyt kulkraftværk i Greifswald og igangværende forsøg med at køre med højere temperaturer på turbinerne i Esbjerg vil begge kunne bidrage til at øge effektiviteten og dermed mindske CO2-udslippet.

Den svenske energikoncern Vattenfall, som har overtaget tre store danske kraftværker, vil ikke afsløre, hvor de ligger i benchmarken, men selskabet ejer både det supereffektive Nordjyllandsværk og mindre effektive brunkulsværker i Tyskland.

Professor: Ikke så dårligt
Ifølge analysen ligger de mest effektive selskabers værker tilsammen på en elvirkningsgrad på knap 40 procent og et CO2-udslip på cirka 850 gram CO2 pr. produceret kWh el.

Det er et stykke fra tallene for de mest effektive enkeltværker, fordi selskaberne skal drive kraftværkerne efter, hvad elmarkedet kræver og vil betale for, og ikke efter hvad der er teknisk optimalt. I Danmark kan Nordjyllandsværket producere med elvirkningsgrader på op til 47 procent i den bedste driftssituation.

De omkring 40 procent i effektivitet på europæisk plan betegner professor og institutdirektør på DTU's institut for kemiteknik, Kim Dam-Johansen, som "ikke så dårligt".

»Generelt må vi sige, at de europæiske selskaber kører fornuftigt, også fordi kulpriserne er så høje, at der ikke er råd til at køre med for ineffektive anlæg,« siger han.

Men han gør også opmærksom på, at man rent teknisk kan nå meget længere op i effektivitet og ned i CO2-udslip. Først og fremmest ved at hæve damptrykket i turbinerne, men det kræver enten kraftige ombygninger af eksisterende anlæg eller deciderede nybygninger. Han vurderer, at man så kan komme ned under 700 gram udledt CO2 pr. kWh.

»Hvis man skal længere ned i CO2-udslip, skal man have lov til at samfyre med biomasse og affald. Samfyring med 20 procent af et CO2-neutralt brændsel vil for eksempel kunne bringe udslippet ned under 600 gram pr. kWh, men skal man længere ned, må man i gang med CO2-rensning,« vurderer Kim Dam-Johansen.

Indsats batter
At forbedringer på kulkraftværker er noget, der batter i klimamæssig sammenhæng, kan man se af EU's Miljøagenturs tal for det totale CO2-udslip i de 27 EU-lande.

Her står kulkraftværkerne alene for 22 procent af det totale drivhusgasudslip. I mængder svarer det til 1.126 mio. ton ud af EU's totale udslip i 2006 på 5.143 mio. ton CO2-enheder.

Hvis selskaberne vælger at opgradere alle kulkraftværker fra dagens gennemsnits-udledning på 1000 g pr. produceret kWh og til 700 g pr. produceret kWh, viser et groft regnestykke, som Ingeniøren har foretaget, at det vil give en reduktion i det totale CO2-udslip fra de 27 EU-lande på 6,5 procent. Hvis man også tilsætter 20 procent biomasse eller affald, kommer reduktionen op på knap 9 procent. Regnestykket forholder sig ikke til økonomien i en opgradering eller til andre alternativer.

Det er Dong Energys hensigt at gøre benchmark-analysen til en årlig begivenhed - og ifølge Villy Dyhr ser Dong gerne, at en uafhængig instans fremover står for analysen.