Hvert år opereres over 1.000 mennesker for hjerteklaplidelser i Danmark. Det sker ved at indsætte en ring, der støtter hjertet omkring den såkaldte mitralklap - klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Mange patienter får dog problemer med denne mitralring og risikerer at skulle på opera­tionsbordet igen.

For at løse det problem er et hold forskere under ledelse af civilinge­niør Morten Ølgaard Jensen på Århus Universitetshospital, Skejby, nu på vej med en forbedret mitralring fremstillet af nikkel og titanium. De nye mitralringe vil forstyrre hjertet mindre, og dermed føre til færre komplikationer som følge af f.eks. uhensigtsmæssig dannelse af arvæv, mener Morten Ølgaard Jensen:

»Patienterne kan undgå problemer, fordi ringene holder bedre og arbejder med hjertet. Dermed skånes hjertet - så det har mange fordele,« siger han.

Problemerne med de traditionelle ringe er ifølge Morten Ølgaard Jensen, at de ikke giver optimal støtte til mitralklappen, hvis funktion er at forhindre blodet i at løbe tilbage i lungerne. Ringene er enten helt stive eller helt fleksible, og der har altså ikke rigtig været nogen faglig baggrund for det nuværende design.

Hvis hjerteklapperne ikke kan lukke ordentligt sammen, skal hjertet arbejde hårdere og bliver på den måde forstørret. Det kan nedsætte livskvaliteten for patienten, der lettere bliver træt og forpustet. I længden kan sygdommen være livstruende.

Sensorringe i grise
Baggrunden for det nye design er undersøgelser af, hvordan kræfterne i et arbejdende grisehjerte påvirker en indopereret mitralring, forsynet med fintfølende sensorer. På basis af resultaterne fra sensorerne, har forskerne skabt en 3D-model af de spændinger og træk i ringen, som opstår, når hjertet pumper.

»Når man sætter ringen ind, forsøger man at genskabe hjertets form, således at hjerteklapperne igen kan lukke sammen. Men de spændinger og trækkræfter der opstår, kan påvirke hjertets funktion. Derfor forsøger vi at designe en ring, som følger 3D-strukturen og bevægelserne i hjertet.«

De ringe, som forskerne foreløbig har designet på baggrund af deres måleresultater, er mere bøjelige, og mulighederne er mange, når det helt rigtige materiale skal findes. Blandt andet nanoteknologi, men det er indtil videre kun på tegnebrættet.

Læge: Ringene er gode nok
Set fra den side af operationsbordet, hvor hjertekirurg Peter Skov Olsen fra Rigshospitalet står, er de eksisterende mitralringe imidlertid gode nok. Ifølge ham er kirurgens fingerfærdighed og håndværk afgørende.

»Det er et spørgsmål om at sy ringen ordentligt ind og om kvaliteten af vævet. Der kan selvfølgelig gå betændelse i hjerteklapperne, men vi har stort set ikke nogen ringe, der løsner sig. Hvis det forekommer, er det fordi, man ikke har syet dem ordentligt i.«

Selv om ringene sjældent løsner sig, er faktum dog, at flere patienter oplever komplikationer i disse former for hjerteoperationer i forhold til andre operationer.

Løsningen ligger derfor i at optimere mitralringen, siger professor i eksperimentel hjertekirurgi John Michael Hasenkam fra Århus Universitetshospital, Skejby.

»De problemer, der opstår, har selvfølgelig noget at gøre med den kirurgiske teknik, vævets kvalitet og infektioner. Men man kan lige så godt forsøge at optimere ringene både i udformning og egenskaber,« siger han.

Morten Ølgaard Jensen forventer at have de første testresultater fra den nye mitralring klar om et år.