I jagten på nye oliekilder er Norges Geologiske Undersøgelser (NGU) i færd med at kortlægge Jordens magnetfelt i et 80.000 km2 stort område af Barentshavet fra et to-motors Piper Chieftain-fly.

Projektet, der har fået betegnelsen Basar-08 er et samarbejde mellem NGU, Det norske oljeselskap, Eni Norge, Oljedirektoratet og StatoilHydro. Flyvningerne foretages 230 meter over havoverfladen og skal skaffe ny viden om undergrunden i området, der menes at rumme store olie- og gasforekomster.

Det vestlige Barentshav rummer allerede det norske Snøhvidt-felt, der rummer 190 mia. m3 gas, og i øst det russiske Shtokman-felt, som menes at gemme 3,7 billioner m3 gas.

»Ved at sammenstille magnetiske data med eksistererende gravimetriske og seismiske målinger kan man danne sig et billede af geologien i et område for eksempel dybden af de sedimentære bassiner og temperaturforholdene,« forklarer seniorforsker ved Geus Thorkild Maack Rasmussen.

Ny teknologi meget mere effektiv
Luftbåren indsamling af magnetiske data er ingen ny opfindelse og er også blevet brugt i Danmark og Grønland. De seneste år har den tekniske udvikling imidlertid gjort teknologien langt mere effektiv.

»Det skyldes først og fremmest overgangen fra analog til digital dataindsamling og indførslen af GPS-teknologien. Desuden er de magnetometre, som bruges i dag, blevet væsentligt bedre, og instrumenternes målenøjagtighed udgør ikke længere nogen begrænsende faktor for datakvaliteten,« siger Thorkild Maack Rasmussen.

Producenterne af gravimetrisk måleudstyr, blandt andet canadiske Scintrex, lover i dag målenøjagtighed på helt ned til ca. 1 picotesla (den afledte SI-enhed for magnetisk fluxtæthed).

Ifølge Thorkild Maack Rasmussen er nøjagtigheden dog reelt kun 1 nanotesla, idet målingernes nøjagtighed begrænses af de påvirkninger, som selve flyet har på målingerne, samt af at målingerne forstyrres af magnetfelter, som skabes i ionosfæres som følge af solvindens interaktion med Jordens eget magnetfelt.

Alligevel er luftbåren dataindsamling at foretrække frem for målinger foretaget fra skibe. Det skyldes, at det i dag også er blevet muligt at udføre gravimetriske og elektromagnetiske målinger fra fly. Hvis man hurtigt skal dække et område med data, har flymålinger den fordel, at de som regel giver større måletæthed og kan gennemføres relativt billigt.

3D-billede af undergrunden
Magnetiske og gravimetriske målinger giver en form for tredimentionelt billede af de magnetiske egenskaber og densiteten i undergrunden. Billedet er dog på ingen måde entydigt.

»Man skal se disse målinger som en lille brik i et større puslespil for at kortlægge undergrunden. Alligevel er disse data meget nyttige, specielt er planlægningen af dyre seismiske målinger fra skibe tæt knyttet til en forudgående analyse af eksisterende magnet- og tyngdedata, så man kan optimere sine seismiske målinger og forhåbentligt ramme rigtigt med de seismiske linjer,« siger Thorkild Maack Rasmussen.