Vejret bliver som I ønsker
Læs også
Hagl: Sølviodid er ikke kun det foretrukne stof for isnukleation. Stoffet kan også bruges til at gøre hagl mindre farlige ved at provokere en sky til at danne flere dråber, end den ville gøre naturligt. Dermed vil de enkelte hagl fra skyen blive mindre. Ifølge en undersøgelse fra North Dakota i USA er antallet af ødelagte marker på grund af hagl faldet drastisk i områder, hvor der blev foretaget jævnlige skypodninger.
Tåge: Mange lufthavne bruger isnukleation til at fjerne tåge over landingsbaner med. Teknikken virker indtil videre kun for tåge der er under eller tæt ved frysepunktet.
Orkaner: Den mest ambitiøse form for vejrmodifikation er orkankontrol, hvor man forsøger at hælde støv og andre partikler ned i orkanens øje eller undertrykker den varme regn i orkanens periferi. I projektet 'Stormfury' fra 1962-83 forsøgte man at svække orkaner på vej over land ved at skyde sølviodid ind i nærliggende skyer, dog uden det ønskede resultat.
Lyn: I Kina, Brasilien og USA skyder meteorologer jævnligt raketter ind i tordenskyer. Raketterne er forbundet med en metaltråd på jorden. På den måde håber de at kunne kontrollere lynudladningerne bedre. Nogle forskere spekulerer over, om ultrastærke laserstråler kunne frigøre en tilpas mængde elektroner i luftmolekylerne, således at laseren selv virker som en alternativ metaltråd, der trækker skyernes udladninger ned på jorden.
Kilde: Nature, 19. juni 2008




