Uganda plages for tiden af den såkaldte Napier Grass Stunt Disease, der angriber elefantgræs. Men nu skal forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet sætte en stopper for sygdommen, skriver fakultetets nyhedsbrev.

Napier Grass Stunt Disease skyldes et fytoplasma - en specialiseret bakterie, som lever i planter. Når fytoplasmaet angriber, hæmmer det elefantgræssets vækst til omkring det halve og kan i sidste ende dræbe græsset.

Da elefantgræs er det primære kvægfoder i Uganda, må mange køer slagtes, hvorfor der ikke produceres naturlig gødning til markerne, og græsset vokser endnu mindre. Dette medfører igen en lavere produktion af mælk og kød.

Den spiral skal de danske forskere bryde. De vil nu identificere fytoplasmaet ved hjælp af dna-test. Efterfølgende dna-sekvensanalyser skal vise, om der er én eller flere slags fytoplasmaer på spil.

Dertil kommer, at forskerne skal finde ud af, hvad der spreder bakterien fra plante til plante. Normalt er det bladlopper, men der findes et utal af forskellige arter, og forskerne er ikke engang sikre på, at det virkelig er ad den vej, smitten breder sig.

Først når alle disse faktorer er klarlagt, kan den egentlige skadedyrsbekæmpelse begynde.

Sideløbende arbejder ugandiske kolleger i et Danida-financieret projekt på at identificere elefantgræssorter, der er modstandsdygtige over for sygdommen.