Medicinal industriens patenter er et særligt problem, for de forhindrer forskning i medicin der ikke kan patenteres.
En god iagttagelse. Selskaber nægter at udvikle produkter, medmindre at disse kan patenteres. Samtidig gør selskaberne alt for at skjule, at der findes upatenterede produkter der er bedre. For eksempel er sprit og brintoverilte, to væsker der omtrent koster nul, ikke patenteret, og ville være en rigtig dårlig nyhed for medicinalindustrien, hvis det blev alment kendt i verden hvad sådanne almindeligheder kan hjælpe imod, af mangfoldige lidelser. I stedet anvender man latin og fine indpakninger, af salver, og påstår at de er bedre. Som de dog naturligvis er, i visse situationer.
Overtrædelser af patenter, er desværre en svøbe, for der er en basal sandhed i, at hvis et selskab investerer stort i produktudvikling, som altid er en risiko, da er det uretfærdigt hvis konkurrenter uden videre kan kopiere, fordi disse konkurrenter dermed opnår en konkurrencefordel, fordi de ikke er belastet af udviklingsomkostningerne, dvs. rent faktisk kan konkurrere opfinderen ud af markedet, som ikke er fair.
I Danmark hører vi om, ustandseligt, at Kina og andre fjerne lande kopierer og overtræder patenter i en grad så det er forkasteligt. Men, Danmark tilhører faktisk denne kategori af lande. Dansk myndighed er bedøvet ligeglad med overtrædelser, medmindre at overtrædelserne rammer danske selskaber. Også i private selskaber i Danmark er der denne holdning. Jeg har været ansat i selskaber hvor piratkopiering var påbudt, fordi indkøb af fx software ellers ville blive alt for dyrt, ifølge ledelsen. Jeg husker, at jeg blev ramt af kulturchok, da jeg begyndte at arbejde i London, hvor man havde en helt anden moralsk holdning. Et eller andet er galt, med vor etik i Danmark, sådan er det bare. Loven hedder: »Hvis ingen opdager det, så gør vi det.«
Om musik: På dette område er løbet kørt. Youtube udbyder så megen gratis musik, at det omtrent er umuligt ikke at finde hvad man leder efter. Med tiden vil den tekniske kvalitet blive højere, for denne trend er tydelig hos Youtube, og dermed har vi et fundament som al betalingsmusik skal overgå. Ikke så sært, derfor, at musik via YouSee er omtrent gratis at downloade, i en kvalitet der ikke er hi-fi, men dog forholdsvis god. I fremtiden, min mening, vil trenden fortsætte, fordi Google beviser at den gratis forretningsmodel giver overskud, i det mindste for Google, som er nok. Dette sender prisen på købe-musik så langt ned, at det omtrent kun er bøvlet med at betale, der afholder os fra at købe.
Tilbage er der en stor rest, som er markedet for helt nye film og helt ny musik, af den slags som efterspørges stort. Her er der guld at spinde, for pirater. Heldigvis er det dog sådan, at Internet bliver velforbundet, bedre og bedre, med en stadig større grad af lovlighed, fordi alle lande lærer at frakoble servere der åbenlyst begå ulovligheder, og fordi søgerobotter uafbrudt scanner for at finde ulovlighederne, betalt af advokater, betalt af ejerne af rettighederne.
Netop nu, hvor jeg ser efter, kan jeg se, at min computer ikke indeholder ét eneste stykke piratkopieret software eller musik. Sådan har det slet ikke altid været, en trend hos mig der er faldet, og i de sidste adskillige år har ligget på nul. Mon ikke, at det er sådan hos de fleste, efterhånden?