Drager i 800 meters højde skal høste billig vindenergi
Vindmøller får konkurrence fra drager, der henter vindenergi ned til jordoverfladen fra næsten en kilometers højde. Dragerne er billigere end møllerne, mener opfinderne, og et kraftværk kan være klar om fem år.
I vindsiden trækker dragerne linerne op med stor kraft. I læsiden reduceres indfaldsvinklen, så dragerne kun bærer deres egen vægt på vejen ned til generatorhjulet.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Der skal energi til at forhindre en drage i at flyve væk, og den energi har hollandske forskere nu udnyttet i, hvad der skal blive til et fremtidigt dragekraftværk.
Med en 10 kvadratmeter stor drage har forskerne produceret 10 kW, og nu planlægger forskerne en udgave på 50 kW med flere drager koblet sammen.
Ideen er at høste noget af den voldsomme vindenergi, som er uden for vindmøllernes rækkevidde. Selv hos meget høje vindmøller er den vind, der kan udnyttes nemlig påvirket af den bremsende virkning af jordoverfladen med bakker og skove.
Men i 800 meters højde eller derover, hvor ingen vindmøller kan nå op, er vinden meget kraftigere og mere stabil. Med syv meter per sekund er gennemsnitsvinden cirka 50 procent kraftigere end i 80 meters højde. Endnu bedre bliver det i stor højde, hvor de kraftigste vinde, såkaldte jetstreams, huserer, skriver avisen The Guardian, som har talt med forskere fra Delft University of Technology og astronaut Wubbo Ockels.
Wubbo Ockels er leder af det såkaldte "trædemølle-projekt", hvor et stort antal drager på skift trækker en wire omkring et generatorhjul.
Ideen er, at dragernes indfaldsvinkel mod vinden skal styres hver for sig, enten automatisk eller via radio. Indfaldsvinklen øges i lav højde, hvorpå dragen begynder at trække hårdt i linen. Når dragen har nået linens maksimumhøjde, reduceres indfaldsvinklen, så dragen kan glide ned mod jorden igen uden belastning.
Flere typer drager har været på tegnebordet, blandt andet dynedrager med åbne luftkanaler. Den endelige udformning er ikke fastlagt endnu. Det samme gælder for det tilsluttede udstyr.
Den samlede pris per kW fra et trædemøllekraftværk i fuld skala skønnes at komme ned på samme pris som kulkraft, altså omkring det halve af vindmølleenergi.
Wubbo Ockels mener, at et kommercielt kraftværk kan være i drift om kun fem år, hvis de rette investorer kommer på banen.
