Dong Energys våde drømme holder måske ikke helt, men inden syv år vil 250.000 elbiler køre ud på Europas veje på grund af høje oliepriser, roadpricing og bedre batteriteknologi, spår analysefirmaet Frost og Sullivan.
Elbilerne holder for alvor sit indtog på de europæiske veje i løbet af de kommende år. Inden 2015 vil 250.000 elbiler nemlig rulle ud på vejene, lyder spådommen fra analysefirmaet Frost og Sullivan.
Årsagen er de høje oliepriser og indførelsen af roadpricing eller andre betalingssystemer, som elektriske biler bliver fritaget for, skriver Frost og Sullivan i undersøgelsen Strategic Assessement of European Electric Vehicles Market.
Analysefirmaet har regnet ud, at 93 procent af bilerne vil køre rundt i Storbritannien, Spanien, Frankrig, Italien og Skandinavien. Hovedstæderne Stockholm, Oslo, London og Rom bliver specifikt nævnt som kerneområder, mens København slet ikke nævnes, selvom Dong Energy har annonceret, at en halv million elbiler skal ud på danske veje inden 2020.
Dongs elbilprojekt, som er et samarbejde med Project Better Place, arbejder med en finansieringsmodel, hvor bilisterne lejer batteriet og kan udskifte det på særlige batteristationer rundt omkring i landet.
Netop den finansieringsmodel stiller Frost og Sullivan sig tvivlende overfor, selvom de samtidig fremhæver, at finansieringsmodellen rummer et stort potentiale.
Ifølge Frost og Sullivan er det dog helt afgørende for elbilen, at udviklingen af litium-ion-batterier kører for fuld damp. Rækkevidden for elbilen skal højere op end 150 kilometer, hvis andre end storbyens folk skal vise interesse. Skal landbefolkningen med, så skal rækkevidden op på 250 kilometer.
Med den nuværende udvikling forventer analysefirmaet, at elektriske biler vil blive produceret i modeller, der dækker alt fra økonomi-modeller til luksus-modeller.
Ifølge analytiker Anja Heman Kumar fra Frost og Sullivan vil priserne på elbilerne ligge på mellem 82.000 kroner og 2,5 millioner kroner.
Hvor mange der kommer og hvor hurtigt de kommer vil tiden jo vise....så skal vi ikke bare vente og se?
Af Paul Christiansen, 02.08.2008 kl 02:09
Derudover tror jeg de har ret i at rækkevidden skal op på 250km for landbefolkningen sålænge man bruger penge på dyre brintfråsere istedetfor på ladestationer til alle de batteribiler vi ved behøver ladestationer meget snart.
Lang rækkevidde kan nemt klares med lidt større batterier der hurtigt forældes grundet den hurtige udvikling, hvorfor jeg nok personligt ville vælge et så lille batteri som muligt så det hurtigt kunne afskrives og erstattes med et nyt, billigere og bedre batteri.
Også derfor giver det mening med lånebatterier/batteribyttemaskiner i starten indtil der er opbygget et netværk af ladestationer der kan servicere biler med mindre batterier.
Jeg forstår ikke, hvad du mener. Prisen på bilen skal vel lægges fast fra starten - uafhængig af dit senere forbrug af el eller benzin? Eller hvad mener du?
Rank 2009
Interaktivt kort med brancher og topliste »
Alle 800 virksomheder sorteret »