Danske forskere: Skizofreni begynder i bedstemors livmoder
Ny forskning viser, at skizofreni skyldes en spontan ændring af arvemassen i ens forældres kønsceller – under ens bedstemors graviditet. Sindslidelsen kan skyldes flere forskellige mutationer af to forskellige kromosomer, hvorfor skizofreni måske nærmere er et syndrom end en sygdom.
De mutationer der kan lede til skizofreni skal findes i kromosom 1 og kromosom 15. (Foto: Wikimedia)
Læs også
Læs mere om
Skizofreni skyldes en ustabilitet i arvemassen, der gør, at anlægget for sindslidelsen kan opstå helt spontant. Det viser ny forskning fra et europæisk videnskabeligt konsortium, hvori et dansk forskerhold har deltaget.
Det er lykkedes forskerne at identificere tre uafhængige mutationer i arvemassen, såkaldte Copy Number-varianter, der leder til skizofreni. Mutationerne fjerner større stykker af kromosom 1 eller kromosom 15, og forskerne forventer at finde flere typer mutationer med samme egenskab i fremtiden.
»Skizofrene får langt færre børn end andre, hvorfor generne for sygdommen burde forsvinde med tiden, men det gør de ikke. Vores forskning forklarer det paradoks. Samtidig med at generne uddør, genopstår de spontant,« siger forskningschef Thomas Werge fra Skt. Hans, der har ledet den danske del af forskningen.
»Den grundlæggende ustabilitet i arvemassen gør, at sådanne ting hele tiden kan ske. Da det gik op for mig, hvor radikalt det er, var min første tanke, at vi sidder på en tikkende bombe. Men på den anden side, var vi jo aldrig blevet til andet end amøber, hvis ikke der var en lille grad af ustabilitet. Uden den er der jo ingen udvikling, ingen evolution,« siger Thomas Werge.
Ens risiko for at udvikle skizofreni grundlægges, når ens forældres kønsceller bliver dannet under ens bedstemors graviditet. Skizofreni antages at skyldes 80 procent arv og 20 procent miljø. Nu skal man se på, hvilke miljøfaktorer skizofrenes bedstemødre er blevet udsat for af alt fra cannabisrygning til forurening og stress.
Nogle kromosomer er mere ustabile end andre, og nogle familier har mere ustabil arvemasse end andre. Forskerne forestiller sig, at miljøfaktoren har betydning for den hyppighed, mutationerne finder sted.
»Man har hele tiden troet, at skizofreni skyldes en lang række små ændringer i arvemassen, der tilsammen i uheldige tilfælde kan lede til skizofreni. Det tydede ikke på, at der var ét major gene, altså én ændring med afgørende betydning. Det viser vores forskning nu, at der er. Men det kan være meget forskellige ændringer, og meget familiespecifikke,« siger Thomas Werge, der mener, at skizofreni derfor måske nærmere er et syndrom end en sygdom.
Resultaterne betyder, at man vil kunne udvikle genetiske analyser til at diagnosticere for skizofreni, hvorved behandling vil kunne indledes meget tidligt, eventuelt endda forebyggende. Ligeledes vil man allerede i fosterstadiet kunne afgøre med en betydelig sikkerhed, om barnet en dag vil udvikle skizofreni.
Man vil også kunne fremstille ægte dyremodeller til forsøgsbrug, eksempelvis transgene mus, der har nøjagtigt de mutationer, man ved leder til skizofreni hos mennesker.
