Kun ét af 8.000 europæiske passivhuse ligger i Danmark
Tyskland og Østrig har taget både pisk og gulerod i brug for at få gang i byggeri og renoveringsprojekter, der giver huse med et energiforbrug på 75 procent under de danske krav – såkaldte passivhuse. I Danmark har vi kun ét certificeret hus af slagsen.
Passivhusene i eksempelvis Eurogate i Wien kan bygges helt uden radiatorer på grund af den optimale isolering, energivinduer og ventilation. (Illustration: Arkitekt Adolf Kristchanitz)
Læs mere om
Europaparlamentet har bedt EU-Kommissionen om at gøre det obligatorisk, at alt nybyggeri i Europa fra 2011 skal følge passivhus-standarten, hvilket vil sige, at det skal have et energiforbrug på 75 procent under de nuværende danske krav.
Om det bliver gennemført er ikke til at sige. Men blandt andre Tyskland og Østrig har indført skrappe krav og økonomisk støtte, der sikrer, at en stor del af landenes nybyggeri allerede følger standarden. Samtidig renoveres en del eksisterende bygninger, så de opfylder kravene til passivhuse. De to lande står således for broderparten af de 8.000 passivhus-projekter, der i dag findes i Europa, skriver dagbladet Information.
Den danske regering regner ikke med at kravet bliver gældende herhjemme før i 2020. I Danmark har vi da også kun ét certificeret passivhus, Villa Langenkamp ved Ebeltoft, der har et energiforbrug 75 procent under myndighedernes krav til nybyggeri i Bygningsreglementet 2008, skriver avisen.
»Indtil nu har Danmark ikke haft politikere med mod som i Østrig og Tyskland til at sætte ting i gang. Derfor går det frygtelig langsomt – også selvom der i dag er både private, boligselskaber og entreprenører, der gerne vil. De mangler de rette rammebetingelser, der kan gøre det nemmere og mere attraktivt,« siger arkitekt Rie Øhlenschlæger, der er konsulent på en række lavenergiprojekter, til Information.
En række boligselskaber såvel som kommuner har ønsket, at kaste sig ud i bygge- eller renoveringsprojekter indenfor lavenergi- eller passivhus-standarten. Men ofte bremses de af økonomiske betingelser og traditioner.
Det er svært for boligselskaberne at få støtte fra Landsbyggefonden til projekterne, og kommunerne hindres af deres begrænsede økonomiske råderum, på trods af at det på lang sigt ville give overskud i form af besparelser på energiregningerne. Her til kommer, at Danmark mangler ekspertise på området.
»Den største barriere i dag er usikkerhed hos både boligejere, bygherrer og i byggebranchen om, hvad der er den fornuftigste måde at gøre tingene på. Mange mennesker vil gerne gøre noget, men området er svært at overskue – det er som om, man venter på et gennembrud. Både hvad angår koncepter for, hvordan man gør, og produkterne til at gøre det med,« siger Jonas Møller, specialkonsulent i brancheorganisationen Dansk Byggeri til Infomation.
Således har boligselskabet Fruehøjgård i Herning eksempelvis måttet hente både leverandører og håndværkere i Tyskland til et igangværende passiv-byggeri af ungdomsboliger.
Regeringen fremlægger ifølge Information en strategi for lavere energiforbrug i byggesektoren senest 1. marts 2009.
