/energi

Nordens største solcelleprojekt uden støtte er i gang på Sjælland

Syd for Roskilde har 25 familier opført alle deres huse og et fælleshus med solcelledrevne varmepumper uden økonomisk støtte fra hverken staten eller EU. Hvert hus producerer 2.550 kWh om året, og beboerne forventer en tilbagebetaling i løbet af 15-20 år.

Af Mads Nyvold, tirsdag 29. jul 2008 kl. 14:35

Løsrevne elektroner spankulerer rundt gennem solcellerne på skråtagene af 25 hvide boliger og et enkelt fælleshus i landsbyen Borup syd for Roskilde. Et syn, der umiddelbart ikke kalder på superlativer. Det kan baggrunden for husene, som blev opført i vinters til gengæld.

De 26 huse alle med solcelledrevne varmepumper er nemlig Nordens største solcelleprojekt, som private personer har sat op uden nogen støtte fra staten eller EU.

»Det her er sådan et husmandsprojekt for almindelige mennesker. Vi har jo bare købt nogle solceller og smækket dem på taget. Vi vil vise, at det kan lade sig gøre – også uden EU-støtte,« fortæller Jeppe Juul, der er en af initiativtagerne til opførelsen af husene.

Spørger man Dennis Aarø, administrerende direktør i Gaia Solar, som har leveret solcellerne i samarbejde med Dong Energy, er beboerne nok ikke helt gennemsnitlige. Deres interesse for miljø- og bæredygtighed er større end menigmand.

Navnet på byggeforeningen er således også Kyoto. Men solcelleprojektet kunne ligeså vel have været opført ethvert andet sted i Danmark, mener Dennis Aarø.

»Det er jo banebrydende, at projektet er solgt udelukkende på kommercielle vilkår. Det er stadigvæk slet ikke nogen pengemaskine, men i disse tider er jo vigtigt at kunne fastlåse regningen for ens elpris, og energiprisudviklingen gennem de sidste fem år har gjort solceller rimeligt interessante,« siger han.

Husene i Byggeforeningen Kyoto er på 108 m2 og er lavenergihuse, der har kostet 2,2 millioner kroner stykket. Standardsolcellerne producerer 2.550 kWh om året per hus og har kostet 150.000 kroner per hus. De dækker kun varmeforbruget, og beboerne er stillet i udsigt, at udbetalingen har tjent sig selv ind de 15-20 år.

»Den største udfordring med projektet var rent faktisk blot at få fritaget fjernvarmepligten,« konstaterer Dennis Aarø.

Solcellerne er købt gennem Dong, fordi de tror på, at energiselskabet eksisterer i mange år endnu.

»Vi valgte at købe solceller gennem DONG Energy i stedet for mindre firmaer, fordi vi tror det er mere sikkert. Vi har en fornemmelse af, at DONG Energy er så store, at de også eksisterer om 20 år, når garantien på solcellerne udløber, og vi har tillid til, at de gør deres arbejde ordentligt«, forklarer Klaus Jensen, en af de oprindelige initiativtagere til projektet.



29. jul 2008 kl 14:50

Boe Carslund-Sørensen

Fjernvarmepligt?

"»Den største udfordring med projektet var rent faktisk blot at få fritaget fjernvarmepligten,« konstaterer Dennis Aarø."

Hvorfor det - varmeforsyningsloven giver automatisk dispensation for tilslutning til fjernvarme for lavenergihuse, det samme gælder også for naturgas.


29. jul 2008 kl 15:23

Michael Jensen

Re: Fjernvarmepligt?

Måske den bevilgende myndighed var skeptisk overfor denne måde at varme op på... De opstillede energiregnskaber, der ligger til grund for en dispensation skal jo vurderes fra sag til sag - ikke mindst når der er tale om nye måder at varme et hus op på.


29. jul 2008 kl 15:40

Kasper B

Økonomien?

Med 2550kWh om året, kan det vel næppe tjene sig selv ind på 20 år?


29. jul 2008 kl 15:56

Rico Wind

Re: Økonomien?

Med 2550kWh om året, kan det vel næppe tjene sig selv ind på 20 år?

Det kan vel ikke engang forrente de 150000 - hvis pengene sættes i banken lige nu kan du få 6% i rente, dvs. 9000 kr. i udbytte per år opholdt mod de ca. 5000 det giver her.


29. jul 2008 kl 16:11

Michael Jensen

Re: Re: Økonomien?

I beregningen er formodentlig taget højde for at kwh-priserne vil stige med minimum samme årlige procentsats i de nærmeste årtier som de har gjort i de forudliggende ditto.


29. jul 2008 kl 16:26

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Fjernvarmepligt?

Hvor står det? Ikke i varmeforsyningsloven!

Nej problemet er nok at el skal ganges med en faktor 2½ jf. beregningsmodellerne til byggereglementet, så problemet er at få husene klassificeret som lavenergihuse.


29. jul 2008 kl 16:30

Michel Berggren

Re: Re: Re: Økonomien?

I beregningen er formodentlig taget højde for at kwh-priserne vil stige med minimum samme årlige procentsats i de nærmeste årtier som de har gjort i de forudliggende ditto.

Næh, det er faktisk lidt enklere - som det frermgår af artiklen, skal strømmen kun bruges til opvarmning, og så passer regnestykket lidt bedre.

M


29. jul 2008 kl 16:51

Michael Jensen

Re: Re: Re: Re: Økonomien?

det bliver næppe billigere at varme sit hus op fremover - uanset energikilden - så at have en fast pris på sin varmeforsyning i mindst 20 år er i min optik fordelagtigt.


29. jul 2008 kl 16:59

Michael Jensen

Re: Re: Re: Fjernvarmepligt?

men da el'en til opvarmningen kommer fra en vedvarende energikilde monteret på huset selv og er udregnet til at dække husets varmebehov (dog ikke varmt brugsvand) - burde denne faktor 2,5 ikke umiddelbart ligge til grund


29. jul 2008 kl 17:45

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Fjernvarmepligt?

men da el'en til opvarmningen kommer fra en vedvarende energikilde monteret på huset selv og er udregnet til at dække husets varmebehov (dog ikke varmt brugsvand) - burde denne faktor 2,5 ikke umiddelbart ligge til grund

Tja, det hed også energi tilført matriklen, men det er nok pillet ud igen.

Iflg. Kyotohusene er det 2550 kWh til varme og varmt vand.
http://byggeforeningen.dk/imag....pdf

Måske har Elsparefondens negative indstilling til varmepumper i helårshuse haft indflydelse. Eller er det bare endnu en kommune i Danmark, der ikke kender lovgivningen. Det er jo kommunen, der skal fritage lavenergihuse fra tilslutningspligten til fjernvarme.


29. jul 2008 kl 17:55

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Fjernvarmepligt?


Standardsolcellerne producerer 2.550 kWh om året per hus og har kostet 150.000 kroner per hus. De dækker kun varmeforbruget, og beboerne er stillet i udsigt, at udbetalingen har tjent sig selv ind de 15-20 år.

Selv med 0% i rente skal man kun være alm. skoleelev for at regne ud at prisen pr. kwh over 20 år bliver ca. kr. 3,00. Med 5% renter er vi over kr. 4,00 pr. kwh. Så hvorfor ikke bare købe strømmen af DONG i stedet? Det er langt billigere.
Det lyder lidt foruroligende at disse boligejere er 'blevet stillet i udsigt' at investeringen er tjent hjem på 15-20 år. Kan de ikke selv regne da?


»Det er jo banebrydende, at projektet er solgt udelukkende på kommercielle vilkår. Det er stadigvæk slet ikke nogen pengemaskine, men i disse tider er jo vigtigt at kunne fastlåse regningen for ens elpris, og energiprisudviklingen gennem de sidste fem år har gjort solceller rimeligt interessante,« siger han.

Det er da vist noget af en tilsnigelse. El prisen fra stikkontakten er stadig omkring eller under kr. 2,00, selv her efter de sidste 5 års stigninger. Hvordan skulle det gøre solceller, til det dobbelte 'rimeligt interessante' ud fra 'kommercielle vilkår'?

Sandheden er nok snarere at de kære boligejere i denne boligforening, synes det ville være sjovt at have solceller som et slags grønt hobby projekt. Og det er jo fint nok. Og en hobby, den koster som regel.


29. jul 2008 kl 18:00

David Christensen

Re: Re: Re: Re: Re: Økonomien?

det bliver næppe billigere at varme sit hus op fremover - uanset energikilden - så at have en fast pris på sin varmeforsyning i mindst 20 år er i min optik fordelagtigt.

Kunne man forestille sig, at udviklingen i netop billigere og mere effektive solceller i fremtiden faktisk godt kunne knække kurven for udgifter på varme og el?..

En anden ting: når de kun dækker varmeforbruget, så er de vel lidt overflødige i sommerhalvåret - netop der hvor solen skinner allermest? Det lyder umiddelbart ikke som en supersmart løsning..?


29. jul 2008 kl 19:24

Elias Holm

Økonomien

Det der er smart ved solceller er måden man kan "lagre" strøm i Danmark.
Netop i Danmark er der ved lov en tilbagekøbsaftale af el uden afgifter for vedvarede energikilder i private huse.
Det vil sige at alt den el en solcelle laver om sommeren bliver tilført energinettet og om vinteren tapper huset på energinetet. Hvis solcellen laver mere strøm end der bliver brugt i husstanden på et år kommer der skatter på den "overskydende" strøm og så er det ikke så fordelagtig mere.


29. jul 2008 kl 19:32

John Johansen

Min plan, pt,

er at installere en stenovn, til 100% forsyning om vinteren, og på sigt, en "gammel-radiator-solfanger" til om sommeren!

- Effektiviteten er sikkert ikke optimal, men hvis det kan dække mit behov på en energibillig måde, og samtidig har været billig/gratis i installering!
- Hvad er så problemet???



29. jul 2008 kl 19:39

Elias Holm

Økonomien?

Prøv at forstille jer hvis man nu installere en brændeovn i sådan et hus. Så går energien til opvarmning til elforbrug i stedet da det også indgår i tilbagekøbsaftalen.


29. jul 2008 kl 20:31

Kasper B

Regnestykket?

Jeg er stadigvæk chokeret over prisen på 150.000 for 2550 kWh om året.

På billedet er der 16 celler på hvert tag, og jeg antager at selve cellerne er langt den største udgift, BP laver nogle 195watts celler til 850$ + moms, 16 stk af dem ville sku give langt mere end 2550 kWh/år.

Der er sikkert nogle udgifter der vil overraske mig, så en udspecificeret pris ville være interessant.


29. jul 2008 kl 20:40

Klaus Jensen

Økonomi og fjernevarme

Lige et par kommentarer fra os som står bag projektet

Ideen var fra starten at kombinere to typer vedvarende energi: Solceller og varmepumper.

Det er ’heldigvis’ sådan at vores svenskproducerede typehuse er ’født’ med en varmepumpe. Varmepumpen kræver el for at fungerer og solcelleanlægget er dimensioneret således at det – på årsbasis - producerer den mængde el som varmepumpen skal bruge. Dermed mere end fordobler varmepumpen den energi som solcellerne producerer og dækker således vores behov for varme og varmt brugsvand.

Når man ser på det økonomiske så er det væsentligt at vores energiløsning har fritaget os fra fjernevarmepligten. Dermed har vi sparet betydelige anlægs- og tilslutningsudgifter. Når dette trækkes fra solcelleudgiften og man fremskriver (gætter på) el og energipriserne i de kommende år så regner vi med at anlægget har tjent sig selv ind på 15-20 år. Vores solceller er altså ikke en hobby J

Vedr. fjernvarmepligten så var problemet bl.a. at kommunen dels ikke kendte reglerne for fjernvarme fritagelse af lavenergihuse og dels havde svært ved at accepterer vores (ellers korrekte) energiberigninger som viser at husene som udgangspunkt faktisk har et (lille) negativt energibehov.


29. jul 2008 kl 20:58

avatar

Michael Deichmann

Interessant!

Jeg skal til at lave nyt tag og efterisolere da de 10 cm. Rockwool i Buildup konstruktionen er = gratis fodvarme til gråspurvene.
En anden beboer i byen har netop fået jordvarme - og inspireret af PHK's forsøg i sommerhuset fødtes tanken om at gøre som de her - sætte en solcelle på taget, som på årsbasis producerer den nødvendige el (med skyldig hensyntagen til at tilbagekøbsprisen er lavere end købsprisen) så jeg endte op med gratis varme. Ja ja - forrentningen og afskrivning af investeringen skal der selvfølgelig betales for - men financieret med obligationslån vil det være en fast og kendt pris de næste 30 år. Det kan man ikke sige om hverken olie som jeg bruger (alt for meget af) nu eller el.
Og nej - jeg tror ikke på at oliepriserne falder voldsomt meget på den lange bane. Måske i 2009 men ikke på sigt. Dertil er den østasiatiske mellemklasse blevt for stor.


29. jul 2008 kl 21:36

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Interessant!

sætte en solcelle på taget, som på årsbasis producerer den nødvendige el (med skyldig hensyntagen til at tilbagekøbsprisen er lavere end købsprisen)

Du får præcis samme pris begge veje hvis du holder dig under et anlæg på 6kW, rent konceptuelt bruger du bare elnettet som et lagerbatteri.

Poul-Henning


29. jul 2008 kl 23:48

Boe Carslund-Sørensen

Re: Økonomi og fjernevarme

Lige et par kommentarer fra os som står bag projektet

Ideen var fra starten at kombinere to typer vedvarende energi: Solceller og varmepumper.

Det er ’heldigvis’ sådan at vores svenskproducerede typehuse er ’født’ med en varmepumpe. Varmepumpen kræver el for at fungerer og solcelleanlægget er dimensioneret således at det – på årsbasis - producerer den mængde el som varmepumpen skal bruge. Dermed mere end fordobler varmepumpen den energi som solcellerne producerer og dækker således vores behov for varme og varmt brugsvand.

Når man ser på det økonomiske så er det væsentligt at vores energiløsning har fritaget os fra fjernevarmepligten. Dermed har vi sparet betydelige anlægs- og tilslutningsudgifter. Når dette trækkes fra solcelleudgiften og man fremskriver (gætter på) el og energipriserne i de kommende år så regner vi med at anlægget har tjent sig selv ind på 15-20 år. Vores solceller er altså ikke en hobby J

Vedr. fjernvarmepligten så var problemet bl.a. at kommunen dels ikke kendte reglerne for fjernvarme fritagelse af lavenergihuse og dels havde svært ved at accepterer vores (ellers korrekte) energiberigninger som viser at husene som udgangspunkt faktisk har et (lille) negativt energibehov.

Som formand for FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbruger undrer det mig ikke at kommunen ikke kender dispensationsbestemmelserne i varmeforsyningsloven. På sparenergi.dk under privat boligopvarmning kan læses, at redaktionen at hjemmesiden tror, at der kan indføres aftagepligt på fjernvarme. Jeg har oplyst web-master om fejlen og håber den snart bliver rettet.


30. jul 2008 kl 00:15

avatar

Lars Clausen

Re: Regnestykket?

På billedet er der 16 celler på hvert tag, og jeg antager at selve cellerne er langt den største udgift, BP laver nogle 195watts celler til 850$ + moms, 16 stk af dem ville sku give langt mere end 2550 kWh/år.

Nej det er vist ca. deromkring. :-) Måske 2600.
(195W x 16 x 850t).


Når man ser på det økonomiske så er det væsentligt at vores energiløsning har fritaget os fra fjernevarmepligten. Dermed har vi sparet betydelige anlægs- og tilslutningsudgifter. Når dette trækkes fra solcelleudgiften og man fremskriver (gætter på) el og energipriserne i de kommende år så regner vi med at anlægget har tjent sig selv ind på 15-20 år. Vores solceller er altså ikke en hobby

Jo men for at fremtidens stigende el-priser skal kunne gøre jeres solceller økonomisk forsvarlige, så skal elprisen jo trods alt op på kr. 6,00 pr. kwh i 2030.Det er vel næppe sandsynligt, eftersom el-prisen i forbrugerledet de sidste 20 år i gennemsnit er steget 6 øre pr. år. (Energinet.dk). Det vil sige at om 20 år, når jeres solceller er ved at være udtjente og klar til udskiftning, så vil el-prisen fra nettet efter den forudgående udvikling være i nærheden af kr. 3,20. Jeres solceller er således langt fra tjent hjem, i forhold til hvad i skulle have givet for strømmen, ved ganske enkelt at trække fra lysnettet. Strøm fra lysnetttet kan jo lige så godt trække jeres varmepumper, som strøm fra solcellerne. Derfor er og bliver jeres solcelleanlæg en interessebaseret investering (= hobby), og ikke en økonomisk investering. Hvilket jo er fint nok, men teksten ovenfor der hævder at solcellerne er økonomisk interessante / fornuftige, er bare forkert.

Man kunne også regne ud hvor meget i har betalt for strømmen til jeres varmepumper efter 20 år:

Med solceller: 150.000 + renter 5% ca. 75.000 = 225.000.

Fra lysnettet: 2550 kwh x 20 x genn. pris kr. 2,60 = kr. 132.000. (Nuværende el-pris kr. 2,00 og om 20 år kr. 3,20 = genn. kr. 2,60).

Det er efter 20 år, (ikke 15-20 år). Altså er lysnet strømmen mere end kr. 80.000 billigere end jeres solceller, efter de 20 år. Regner du over 15 år, så er besparelsen endnu større.


30. jul 2008 kl 00:28

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Regnestykket?


Standardsolcellerne producerer 2.550 kWh om året per hus og har kostet 150.000 kroner per hus.


På billedet er der 16 celler på hvert tag, og jeg antager at selve cellerne er langt den største udgift, BP laver nogle 195watts celler til 850$ + moms, 16 stk af dem ville sku give langt mere end 2550 kWh/år.

850$ x 16 = 13,500$ x 4,80 = kr. 65.280 + mom s 25% = kr. 16.320. Ialt kr. 81.600 + inverter + montage, så er vi ved de kr. 120.000 - 150.000.
Investeringen giver dig strøm, der ellers ville koste kr. 5.100 pr. år fra lysnettet (2550kwh x 2 kr).

En fornuftig investering?


30. jul 2008 kl 02:03

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Regnestykket?


Investeringen giver dig strøm, der ellers ville koste kr. 5.100 pr. år fra lysnettet (2550kwh x 2 kr).

En fornuftig investering?

Skal vi ikke forholde os til hvad der er oplyst istedet for at lave tilfældige regnestykker ?

De ville ikke kunne få tilladelse til at købe strømmen fra elnettet, men ville istedet blive tvunget til fjernvarme.

Derfor er det inderligt ligegyldigt hvad en kWh koster nu eller i fremtiden.

Regnestykket skal derfor sammenligne med hvad fjernvarmeprisen ville blive.

Med solcellerne er der ingen løbende omkostninger, de har nu betalt for varmen de næste 20 år (+/- vedligehold på varmepumper osv).

Hvis vi antager at installationen koster det tredobbelte af en fjernvarmeinstallation, så skal vi låne 100.000 ekstra på byggelånet.

Iflg Nykredit.dk koster det 8000 kr/år (efter skat!).

For 8000kr/år kan du så vidt jeg kan gennemskue deres priser, købe 373 m^3 vand hos Fjernvarme Fyen, eller i runde tal, en m^3 om dagen.

Taget i betragtning at inflationen æder lidt af byggelånet og at man ikke bliver berørt af stigninger i fjernvarmepriserne, (hvad enten de skyldes politikere eller sheiker) de næste tyve år, så lyder det da som et meget intelligent valg.

Poul-Henning





30. jul 2008 kl 02:45

Dennis Aarø

Regnestykket?

Kære alle, Med fare for at være meget partisk i denne lead/blog. Det er os der har leveret anlæggene.

Der er flere ting der skal specificeres og tillægges artiklen.

1. Baggrunden for en kWh pris er en 30 års afskrivning på anlægget. Det giver 150.000 / 30 / 2550 = En fast pris på 1,96 pr. kWh. Vi giver 20 års granti, nogle andre producenter 25 års garanti. Men alle producenter forventer min. 40 års levetid. Derfor vores valg på 30 års afskrivning. (midt i mellem)

2. Det er et faktum at der var store problemer med fjernvarme tilslutningen. Noget vi oplever tit.

3. Med et trylleslag blev de svenske træhuse energiklasse 2. Hvad ville alternativet havde kostet. Det var pligt i dette tilfælde. Husk at trække det fra i regnestykket.

4. Tilbagebetaling: Joeh det er en sjov størrelse.... Vi kan sige noget om produktionsprisen. Men tilbagebetaling afhænger primært om 3 ting: finansiering, lovgivning og udvikling af el-priser. Så dem der kan udtale sig intelligent om den slags kan med andre ord spå om fremtiden på de to sidste.

Til sidst se mere på disse ting om www.altomsolceller.dk. Der har vi udtrykt os så klart vi kan med grafer og og specifikker som vi tør.

Hvor om alting er så er solcelleanlæg ikke "ude i hegnet". Det påstår jeg der er faktum....

Adm.dir
Dennis Aarø


30. jul 2008 kl 02:54

Dennis Aarø

Regnestykket?

Åh ja, glemte lige en ting omkring fjernvarmepligten. Der var kr. 40.000 til en start + 4.000 om året man slap for.

Og igen det med et klasse "normalt" hus blev til klasse 2. Det alene gør kombinationen solcelleanlæg og varmepumpe til en interessant størrelse i yderområderne.

Der er forskellige regnestykker til enhver udstykning. Denne hænger bare rigtigt godt sammen.

Dennis Aarø
Adm. dir


30. jul 2008 kl 08:21

Rolf Hansen

Re: Regnestykket?

"Men alle producenter forventer min. 40 års levetid"

Meget optimistisk, de fleste som har forstand på solceller ved at vi nok skal halvere det tal hvis det skal have noget som helst med realisme at gøre, sjovt nok er det kun producenter af solceller som regner med en holdbarhed på 40år, alle andre med 20år.


30. jul 2008 kl 08:35

Rolf Hansen

Re: Regnestykket?

Kan da heller ikke forstå hvorfor i kun giver garenti på halvdelen af den forventede levetid, kunne man forestille sig at det vil give end et forklarings problemer når solpanelerne ikke producere nok strøm til at trække det de er tiltænkt efter halvdelen af den forventede levetid.

Men ok forbrugerne kan vel ikke klage fordi solpanelet virker, det producere bare ikke nok strøm.


30. jul 2008 kl 09:06

avatar

Lars Clausen

Re: Regnestykket?


Der er forskellige regnestykker til enhver udstykning. Denne hænger bare rigtigt godt sammen.

Hvor om alting er så er solcelleanlæg ikke "ude i hegnet". Det påstår jeg der er faktum....

Adm.dir
Dennis Aarø

Solceller: 110.000 + renter 88.000, efter 20 år ialt kr. 198.000.

Fjernvarme: 40.000 + renter 32.000 + 20 x 4.000 = kr. 152.000.

Hvordan får du dit solcelleanlæg til at 'hænge rigtig godt sammen'?

Der kan være rent idealistiske grunde til at købe et solcelleanlæg, hvilket jeg har fuld respekt for. Det jeg kalder for 'Hobby'. Men at påstå det økonomisk hænger sammen er vist at stikke blår i øjnene på folk, er det ikke?

Har der været nogen uafhængige energikonsulenter inde omkring dette projekt?


4. Tilbagebetaling: Joeh det er en sjov størrelse.... Vi kan sige noget om produktionsprisen. Men tilbagebetaling afhænger primært om 3 ting: finansiering, lovgivning og udvikling af el-priser. Så dem der kan udtale sig intelligent om den slags kan med andre ord spå om fremtiden på de to sidste

Joeh det kan der være noget om, men ikke desto mindre er man jo nødt til at komme med et kvalificeret bud, ikke?

Sidst mener jeg heller ikke man kan styre et energiprojekt med gamle mundheld, som 'at så kan man spå om fremtiden'. Det er ikke bedre end mundheld, som 'hellere en fugl i hånden, end 10 på taget', eller 'hvo som intet vover, intet vinder'. (To direkte modstridende mundheld fra skomagerbutikken). Hvad skal man bruge det til?

Man kan ikke spå om fremtiden, men man kan dog ud fra kvalificerede tal give et reelt bud på hvordan f.eks. el-prisen udvikler sig de næste 20 år.


30. jul 2008 kl 09:19

Per Larsen

Huspriser

Husene i Byggeforeningen Kyoto er på 108 m2 og er lavenergihuse, der har kostet 2,2 millioner kroner stykket.

Nu har jeg godt nok ikke bygget hus i de senere år, men lyder prisen på 2,2 mill. for et hus på 108 kvm ikke ret vildt? Det er en kvm pris på over 20.000 kr. De der sjællandske håndværkere tager sig vist godt betalt.


30. jul 2008 kl 09:41

avatar

Lars Clausen

Re: Huspriser

Solceller: 110.000 + renter 88.000, efter 20 år ialt kr. 198.000.

Fjernvarme: 40.000 + renter 32.000 + 20 x 4.000 = kr. 152.000.

Hvordan får du dit solcelleanlæg til at 'hænge rigtig godt sammen'?

Undskyld, jeg lavede en lille regnefejl. Det skal se sådan her ud:

Solceller: 150.000 + renter 120.000, efter 20 år ialt kr. 270.000.

Fjernvarme: 40.000 + renter 32.000 + 20 x 4.000 = kr. 152.000.

Solcellerne hænger med andre ord overhovedet ikke sammen rent økonomisk, sådan som det påstås ovenfor.


30. jul 2008 kl 10:01

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Huspriser

Solceller: 110.000 + renter 88.000, efter 20 år ialt kr. 198.000.

Fjernvarme: 40.000 + renter 32.000 + 20 x 4.000 = kr. 152.000.

Hvordan får du dit solcelleanlæg til at 'hænge rigtig godt sammen'?

Undskyld, jeg lavede en lille regnefejl. Det skal se sådan her ud:

Solceller: 150.000 + renter 120.000, efter 20 år ialt kr. 270.000.

Fjernvarme: 40.000 + renter 32.000 + 20 x 4.000 = kr. 152.000.

Solcellerne hænger med andre ord overhovedet ikke sammen rent økonomisk, sådan som det påstås ovenfor.

.. Og så "glemte" du lige den med opklassificeringen af det svenske træhus...

Poul-Henning


30. jul 2008 kl 10:05

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Regnestykket?

"Men alle producenter forventer min. 40 års levetid"

Meget optimistisk, de fleste som har forstand på solceller ved at vi nok skal halvere det tal [...]

Sjovt nok er tyske forsikringsselskaber begyndt at gå den modsatte vej, bl.a fordi solceller ser ud tal at håndtere hagl bedre end andre tagbelægninger.

Men hvem der lige "har forstand på solceller" i disse tider er i sig selv et godt spørgsmål.

Der er sket en enorm produktudvikling de sidste fem år, og derfor er uopdateret "forstand på solceller" ikke noget værd nu om dage.

Poul-Henning


30. jul 2008 kl 10:14

Bill-Bo Torp Eriksen

Re: Re: Re: Re: Re: Fjernvarmepligt?

Selv med 0% i rente skal man kun være alm. skoleelev for at regne ud at prisen pr. kwh over 20 år bliver ca. kr. 3,00. Med 5% renter er vi over kr. 4,00 pr. kwh. Så hvorfor ikke bare købe strømmen af DONG i stedet? Det er langt billigere.

Hvordan tror du jordkloden havde det i dag, hvis vi altid havde gjort hvad der var billigst. Tror du selv at fremtiden rent miljømæssigt får det bedre af at tænke på den måde...


30. jul 2008 kl 10:24

Rolf Hansen

Re: Re: Re: Regnestykket?

Sjovt nok er tyske forsikringsselskaber begyndt at gå den modsatte vej, bl.a fordi solceller ser ud tal at håndtere hagl bedre end andre tagbelægninger.

Men hvem der lige "har forstand på solceller" i disse tider er i sig selv et godt spørgsmål.

Der er sket en enorm produktudvikling de sidste fem år, og derfor er uopdateret "forstand på solceller" ikke noget værd nu om dage.

Poul-Henning

Ja det er meget muligt at de er mekanisk stærkere end de fleste tagbelægninger, men det er generelt ikke den mekaniske belastning som sætter grænser for holdbarheden(som mange fejlagtigt tror), derimod den fotoelektriske effekt som ikke kan undgås at blive mindre effektiv med tiden netop pga. løsrevne elektroner fra selve materialet.


30. jul 2008 kl 10:37

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Regnestykket?

Hvordan tror du jordkloden havde det i dag, hvis vi altid havde gjort hvad der var billigst. Tror du selv at fremtiden rent miljømæssigt får det bedre af at tænke på den måde...

Hvis de kære husejere i Kyoto i stedet havde brugt de samme penge på at købe en vindmølleanpart, så kunne de have fået dækket hele deres el- og varmeforbrug.

Det er ikke miljøfjendsk, som du antyder. Det er at tænke sig om, inden man pøser penge i det forkerte.


30. jul 2008 kl 10:49

Michel Berggren

Re: Re: Huspriser



Undskyld, jeg lavede en lille regnefejl. Det skal se sådan her ud:

Solceller: 150.000 + renter 120.000, efter 20 år ialt kr. 270.000.

Fjernvarme: 40.000 + renter 32.000 + 20 x 4.000 = kr. 152.000.

Solcellerne hænger med andre ord overhovedet ikke sammen rent økonomisk, sådan som det påstås ovenfor.

Har du ikke glemt selve varmeforbruget ? De 4.000 er nok kun abonnement.

M


30. jul 2008 kl 10:53

Michael Jensen

Re: Re: Huspriser

Det er næppe sandsynligt at den årlige opvarmningsafgift med fjernvarme ligger fast på 4000 kr i de næste 20 år, så at opstille et regnestykke på den måde er ikke en god måde at sammenligne økonomien i solceller hhv. konventionelle opvarmningsmetoder. Fordelen ved solcellerne er stadig at udgifterne til opvarmning og varmt brugsvand er kendte de næste 20 år. Fjernvarmeværket har næppe lyst til at lave en lignende kontrakt med nogen boligejere.


30. jul 2008 kl 11:32

avatar

Henrik Sørensen

COP

Bør man ikke at tage varmepumpens COP med i regnskaberne? Hvis der bruges gode jordvarme anlæg burde man kunne nå en års COP på ca. 3,3. Ved en luft-vand varmepumpe kan man vel opnå en års COP på 2,5-2,8. Det hjælper betydeligt på regnskaberne.

(Jeg undskylder hvis jeg har overset anvendelsen af COP i regnskaberne).

Ved en direkte el til el sammenligning er anlæggene totalt håbløse.


30. jul 2008 kl 11:43

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Regnestykket?

Nogle meget interessante regnestykker der desværre ikke holder i virkeligheden. Det første problem er, at de 5.100 kr. i sparet køb af el er skattefrie, hvordan regnes det ind i, hvad der bedst betaler sig?
De kan ikke bare købe vindmølleandele, de skal så betale fuld pris for el, og når el bliver tilført matriklen skal de ganges med en faktor 2½, så er husene måske ikke lavenergihus, de skal derfor også tilsluttes fjernvarmen, og hermed opstår en tvang til at betale de faste afgifter i al evighed. 4.000 kr. pr. år i faste afgifter er i dagens Danmark faktisk lavt, jeg kender eksempler på, at der betales 17.000 kr. pr. år i faste afgifter. Et er sikret jo lavere fjernvarmesalg i MW jo højere fastafgift.
For at kunne betale 4.000 kr. i ekstra varmeudgift skal der ca. tjenes 11.500 kr. ekstra pr. år
For at betale 4.000 kr. i ekstra renteudgift skal der ca. tjenes 6.720 kr. ekstra pr. år.
For at have 5.100 kr. ekstra skal der ca. tjenes 14.500 kr. ekstra pr. år.


30. jul 2008 kl 11:50

Boe Carslund-Sørensen

Re: COP

Bør man ikke at tage varmepumpens COP med i regnskaberne? Hvis der bruges gode jordvarme anlæg burde man kunne nå en års COP på ca. 3,3. Ved en luft-vand varmepumpe kan man vel opnå en års COP på 2,5-2,8. Det hjælper betydeligt på regnskaberne.

(Jeg undskylder hvis jeg har overset anvendelsen af COP i regnskaberne).

Ved en direkte el til el sammenligning er anlæggene totalt håbløse.

Selvfølgelig skal varmepumpens COP med i beregningerne, men en COP på 3,3 for et jordvarmeanlæg er ikke meget, mit jordvarmeanlæg har en COP på over 5,5. Jeg må indrømme, at jeg får hjælp fra varmeafgivende fjernvarmerør, fjernvarmerørene ligger ca. 2-3 m fra jordslangens yderste kreds. Jeg har sparer ca. 100.000 kr. til opvarmning på de 4 år, jeg har haft jordvarme.


30. jul 2008 kl 12:09

Elias Holm

Udvikling

Hvis vi kun tænkte på hvad der var mest økonomisk så kørte vi stadig rundt i dampbiler og der var ikke noget der hed computer eller mobiltelefoner og strøm var kun for de rige.
Nu er det sådan at solceller er en genial teknologi som udvikler sig konstant.
der bliver snakket om solceller der kan udnytte 50% af lyset og kan fungere i overskyet vejr om 5-10år og så er solceller meget smartere end meget andet.

En anden ting er at solceller bliver slidt igennem årene og ja om 30 år vil solcellerne ikke lave lige så meget strøm som nu. Det betyder dog ikke at man skal skifte dem ud, man kan da bare sætte nogle flere op og så har man den samme eller en højere kapacitet på sit anlæg.

En anden fed ting ved solcelleanlæg er at man kan sætte en vindgenerator op sammen med solcellerne som så kan afsætte sin energi i solcellernes installation som så laver strømmen om til de 230v som kan sælges til energinettet.


30. jul 2008 kl 12:32

Rolf Hansen

Re: Udvikling

Tag lige og forhold dig til realiteterne.

Kan godt være vi har meget mere effektive solceller om 5-10år, det har vi sådan set allerede nu, problemet er prisen og det er det også om 5-10år da i takt med populariteten af solcellerne vil efterspørgslen på råmaterialer også vokse og det samme vil prisen, allerede nu er der kun en vej for silicium prisen specielt meget rent silicium som solceller kræver, og det er ikke ned.

Problemet med solceller er at man nemlig ikke bare kan smide nogle nye i parallel, det kræver at selve kontrolsystemet er lavet til udvidelse og for den sags skyld er lavet efter fremtidige panelers specifikation(hvilket vist nok er temmeligt svært med mindre du er spåkone).


Derudover er panelet jo netop ikke tjent hjem vis du ikke medregner at effektiviteten falder konstant. En satellit har et temmeligt meget større budget at rode rundt med og kan dermed betale sig at overdimentionere for at få længere levetid, der bliver somregel brugt omkring 100$ per 3cm3 på højeffektive celler alene.


30. jul 2008 kl 12:32

avatar

Lars Clausen

Re: Udvikling

Nu er det sådan at solceller er en genial teknologi som udvikler sig konstant.

Jo, men inden der går digitalursfeber i den, så tænk lige på, at solceller har været i serieproduktion i over 50 år, og stadig er de alt for dyre, til at kunne bruges til noget fornuftigt under danske forhold.

Så al den snak om at solceller bliver 5x billigere om 5 år, er tom snak og ønsketænkning. Jeg så en film om lige præcis dette på discovery for et par. mdr. siden. Et amerikansk firma kunne lave solceller til 1/5 af normal pris. Og produktionen var i fuld gang, maskinerne stod og spyttede solceller ud i lange baner. Det lyder da lovende tænkte jeg.
Sidst i udsendelsen kom rulleteksterne på, hvor det fremgik at udsendelsen var produceret i 2003. Hvorfor har vi mon ikke hørt mere til disse billige solceller?? Måske fordi de endte med at blive for dyre, eller for dårlige, til at kunne overholde det der blev lovet.


Har du ikke glemt selve varmeforbruget ? De 4.000 er nok kun abonnement.

Muligvis jeg kender intet til tallene fra det projekt, selvfølgelig, ud over hvad folk har skrevet ovenfor. Derfor vil jeg da også hellere regne i el-priserne, som er nemmere at sammenligne.

Med andre ord, gør tingene op i kr. pr. kwh, det går man aldrig fejl af.


30. jul 2008 kl 13:32

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Udvikling

Med andre ord, gør tingene op i kr. pr. kwh, det går man aldrig fejl af.

Jo, det går man fejl af, når det er fjernvarme solcellerne erstatter skal man ikke sammenligne med elvarme.

Og generelt når man regner på den måde du regner, kan man aldrig nogen sinde få noget til at blive en god ide: man er nødt til at se på hele projektet og alle detailler.

F.eks synes jeg det er en genial detaille at forvandle en politisk bestemt forbrugsafgift til en investeringsomkostning for hvilken der er rentefradrag og som inflationen vil spise en god del af, stort set inverst med energiprisernes fremtidige himmelflugt.

Med hensyn til "slidet" på solceller, er den typiske garanti 90% effektivitet efter 12år og 80% efter 20 år.

Til gengæld har man ofte omkring 120-150% i de første måneder, men det batter ikke så meget fordi det er så kort en tidsperiode.

Poul-Henning


30. jul 2008 kl 14:47

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Udvikling

F.eks synes jeg det er en genial detaille at forvandle en politisk bestemt forbrugsafgift til en investeringsomkostning for hvilken der er rentefradrag og som inflationen vil spise en god del af, stort set inverst med energiprisernes fremtidige himmelflugt.

Det kan du selvfølgelig have ret i.


30. jul 2008 kl 15:18

Søren Rasmussen

Miljø og økonomi

Da jeg selv bor i Borup og får fjernvarme fra Borup Varmeværk synes jeg at det er en interessant diskussion.

Jeg kan dog ikke forstå at man laver alle de krumspring for at komme uden om fjernvarmepligten i netop Borup.

Vi købte hus i Borup i 1999 og dengang kostede fjernvarme lige over 50 øre pr. KWH med moms. I dag koster fjernvarmen, ja, gæt engang - lige over 50 øre pr. KWH (med moms)! Ydermere leveres langt den største del af varmen fra et halmvarmeværk, dvs. CO2 neutral opvarmning. Iøvrigt koster den faste afgift 26,06 kr. pr. m2 med moms, så de 4.000 pr. år i et lavenergihus er nok ikke helt ved siden af i et hus på 108 m2 (se http://www.borupvarme.dk/).

Miljømæssigt og økonomisk ser det altså ikke voldsomt fordelagtigt ud.

Rent CO2-mæssigt ville det nok være smartere at bruge solcellestrømmen direkte til at nedbringe elforbruget og dermed produktionen i de kulfyrede kraftværker i stedet for at gå omvejen ad varmepumpen.


30. jul 2008 kl 15:31

Boe Carslund-Sørensen

Re: Miljø og økonomi

Da jeg selv bor i Borup og får fjernvarme fra Borup Varmeværk synes jeg at det er en interessant diskussion.

Jeg kan dog ikke forstå at man laver alle de krumspring for at komme uden om fjernvarmepligten i netop Borup.

Vi købte hus i Borup i 1999 og dengang kostede fjernvarme lige over 50 øre pr. KWH med moms. I dag koster fjernvarmen, ja, gæt engang - lige over 50 øre pr. KWH (med moms)! Ydermere leveres langt den største del af varmen fra et halmvarmeværk, dvs. CO2 neutral opvarmning. Iøvrigt koster den faste afgift 26,06 kr. pr. m2 med moms, så de 4.000 pr. år i et lavenergihus er nok ikke helt ved siden af i et hus på 108 m2 (se http://www.borupvarme.dk/).

Miljømæssigt og økonomisk ser det altså ikke voldsomt fordelagtigt ud.

Rent CO2-mæssigt ville det nok være smartere at bruge solcellestrømmen direkte til at nedbringe elforbruget og dermed produktionen i de kulfyrede kraftværker i stedet for at gå omvejen ad varmepumpen.

Hvis COP for varmepumpen er 4, er 2550 kWh = 10,2 MWh fjernvarme. Husene spare en varmeudgift på ca. 8.000 kr. pr. år skattefrit. Ved topskat skal beboerne således tjene ca. 23.000 mindre - nettoydelsen på de 150.000.

Alene valgfriheden af opvarmningsform vil for mig være den ekstra investering værd.


30. jul 2008 kl 16:06

Michael Jensen

Re: Miljø og økonomi

Såvidt jeg har set har der i pressen været skrevet om forsyningsvanskeligheder med halm til nogle værker. Om det gælder for Borup ved jeg ikke. En del værker har desuden klaget til Energitilsynet over stigende afregningspriser på halm o.a. brændbar biomasse - så prisstigninger er en reel mulighed for varmeaftagerne også selvom Borup varmeværk ikke har haft det i det seneste årti. Man kunne godt som SR gør det, argumentere for at beboerne i BF Kyoto fik dækket det resterende elforbrug med solceller for at minimere det samlede co2-udslip fra boligerne.


30. jul 2008 kl 17:52

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Miljø og økonomi

Rent CO2-mæssigt ville det nok være smartere at bruge solcellestrømmen direkte til at nedbringe elforbruget og dermed produktionen i de kulfyrede kraftværker i stedet for at gå omvejen ad varmepumpen.

Det er vel også det der rent faktisk sker. Men det kunne tyde på, at nogen har brugt ideen med varmepumperne og COP faktoren til at 'pynte' på solcellernes eklatant dårlige økonomi. Straks kommer der jo mange tal med i overvejelserne, og det bliver svært for alm. hvide mennesker at bedømme hvad der er op og ned.


30. jul 2008 kl 18:24

Søren Rasmussen

Re: Re: Miljø og økonomi

Hvis COP for varmepumpen er 4, er 2550 kWh = 10,2 MWh fjernvarme. Husene spare en varmeudgift på ca. 8.000 kr. pr. år skattefrit. Ved topskat skal beboerne således tjene ca. 23.000 mindre - nettoydelsen på de 150.000.

Alene valgfriheden af opvarmningsform vil for mig være den ekstra investering værd.

Godt gået at spare dobbelt så meget, som den reelle varmeudgift. Så kunne man selvfølgelig sende den overskydende strøm ind på elnettet, men så ser regnskabet vel ikke helt sådan ud?

Iøvrigt får Borup Varmeværk varme fra Borup Halmvarmeværk, som er et andelsselskab ejet af en kreds af landmænd, som leverer halm til værket. 97 % af varmen er halmvarme, resten er olieopvarmning i forbindelse med vedligehold, nedbrud o.a. Priserne aftales for en 12-års periode, så der er rimelig garanti for en stabil varmepris over mange år.

Nu var mit budskab mest at man skulle se sig godt for, hvor man får mest miljø for pengene og jeg tror ikke at kombinationen solceller-jordvarme, som alternativ til fjernvarme i Borup hverken er økonomisk eller miljømæssigt fordelagtig.


30. jul 2008 kl 18:30

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Miljø og økonomi

Men det kunne tyde på, at nogen har brugt ideen med varmepumperne og COP faktoren til at 'pynte' på solcellernes eklatant dårlige økonomi. Straks kommer der jo mange tal med i overvejelserne, og det bliver svært for alm. hvide mennesker at bedømme hvad der er op og ned.

Det er jeg overbevist om at du har ret i.

Låner man 150.000 og betaler pengene hjem over 20 år har man vel ca. betalt 300.000 efter 20 år = 7.500.000 DKK for alle 25 huse.

2550KWh x 20år x 25 huse = 1.275.000 KWh produceret over 20 år, eller ca. 6 kroner pr. KWh.

Til sammenligning producerede Ringshalsværket el til 11,8 øre pr. KWh i 2007.

2550KWh x 20år x 25 huse x 11,8 øre pr. Kwh = 150.450 DKK.

Man kunne altså have fået den CO2 frie el for kun 150.450 DKK hvis man havde købt strømmen i Sverige. Samtidig havde man fået leveret strømmen som grundlast, og ikke som VE der leveres som Solen skinder.....varmepumper kan være nyttige specielt om vinteren hvor solen som bekendt ikke skinder så meget ;-).

Istedet har Kyoto beboerne valgt at opsætte solceller i landet hvor det blæser mere end solen skinder, hvorfor strømmen til varmepumperne kommer til at koste 7,5 mill. DKK istedetfor den mere fornuftige Svenske pris på 0,15 mill DKK.

Hvad kunne man dog ikke have lavet af CO2 besparende foranstaltninger for alle de penge man kunne have sparet???

Lad os ikke håbe at denne galskab griber om sig i dette land.


30. jul 2008 kl 19:07

avatar

Henrik Sørensen

Re: Re: COP

Bør man ikke at tage varmepumpens COP med i regnskaberne? Hvis der bruges gode jordvarme anlæg burde man kunne nå en års COP på ca. 3,3. Ved en luft-vand varmepumpe kan man vel opnå en års COP på 2,5-2,8. Det hjælper betydeligt på regnskaberne.

(Jeg undskylder hvis jeg har overset anvendelsen af COP i regnskaberne).

Ved en direkte el til el sammenligning er anlæggene totalt håbløse.

Selvfølgelig skal varmepumpens COP med i beregningerne, men en COP på 3,3 for et jordvarmeanlæg er ikke meget, mit jordvarmeanlæg har en COP på over 5,5. Jeg må indrømme, at jeg får hjælp fra varmeafgivende fjernvarmerør, fjernvarmerørene ligger ca. 2-3 m fra jordslangens yderste kreds. Jeg har sparer ca. 100.000 kr. til opvarmning på de 4 år, jeg har haft jordvarme.

Ahh, medmindre det fjernvarmerør er meget utæt og pumper rigtigt meget energi ud i jorden, så tror jeg der er noget galt med din måler. Et rigtigt godt dimensioneret og udført jordvarmeanlæg når op omkring en års COP på 3,4-3,5. Det er dog langt fra alle anlæg der kommer i nærheden af det. Dit anlæg kan måske opnå en COP på 5,5 i korte perioder med optimale driftsforhold, men ikke i gennemsnit over et år. IVT Greenline X15 som skulle være en god varmepumpe har en COP på 3,25 ved EN 14511. Dette siger dog intet om års COP som måske vil være lidt bedre eller dårligere alt efter installationen og driftsforholdene.


30. jul 2008 kl 19:09

Michael Jensen

Re: Re: Re: Miljø og økonomi

Borup-værket er med den anførte fordeling af hhv biomasse og fossilt brændsel tilnærmelsesvist co2-neutralt (den mængde el som anvendes i driften må være forsvindende lille sammenlignet med det samlede energiudbytte) og værket ser ikke ud til at være så sårbart overfor prisfluktuationer. Jeg har ikke tilstrækkelig indsigt til at vurdere om der er et miljøproblem med røggasserne? De kan formodentlig renses.

Der var en sag i Kolind, hvor værket også var medejet af landmænd, hvor sidstnævnte gradvist skruede op for halmpriserne, så det gik ud over varmeaftagerne - men det skulle jo blive imødegået i Borup af den 12-årige aftale SR refererer til. Men hvad sker der hvis landmændene i ejergruppen pludselig kan få markant bedre priser for deres halm andre steder i landet eller udlandet? Halm o.a. biobrændsel er i dag sælgers marked.
Hvordan sikrer man leverandørernes loyalitet i en situation, hvor en fristende indtjeningsmulighed står overfor en 12-årig stavnsbinding - også selvom håndfæstet er indgået frivilligt.?

Jeg mener personligt at man er nødt til at give rum til eksperimenter som BF Kyoto for at skabe erfaringer, også selvom de måske i dag med dagens priser på forskellige VE-teknologier og energi ikke på én og samme gang både er en fantastisk forretning og en miljøaflastning. Valgfrihed og kreativitet er vigtige parametre i et samfund som vil udvikle sig.

Der er en del af indlæggene her i tråden, som er ret negative overfor den måde BF Kyoto har valgt at løse et miljøproblem på. Hvorfor egentlig? Burde ikke alle initiativer rettet mod co2-reduktion og udvikling af erfaring med VE prises (og naturligvis vejes og vurderes pro et contra)? Endda når de er selvfinansieret og ikke ligger offentlige kasser til byrde.

Sammenligner man prisen på vindkraftproduceret el med el produceret ved afbrænding af biomasse (hvor man endda får en ekstragevinst i form af varme), er førstnævnte heller ikke en god forretning, ikke desto mindre har Danmark og resten af verden taget vindkraften til sig i stor skala - en forudsætning for at teknologien er blevet mere rentabel over tid.
Der er iøvrigt slet ikke biomasse nok i DK til at dække vores samlede energibehov til opvarmning og el - så vi er nødt til at finde flere måder at producere den nødvendige energi - herunder vind-, vand- og solkraft i forskellige former.

Lad de 1000 ideer blomstre og lad os nyde, at der findes mennesker, der har lyst og mod til at føre dem ud i livet.


30. jul 2008 kl 19:30

Michael Jensen

Re: Re: Re: Re: Miljø og økonomi

Måske Paul Christiansen har tlf-nr. til den person på Ringhalsværket, som kan etablere en direkte forsyningslinie til en dansk bolig uden om elselskaberne og efterfølgende tilbyde el'en til den gode pris på 11 øre/kwh?

Det må være kostprisen pr. kwh for slutbrugeren som er interessant i denne sammenhæng eftersom beboerne i BF Kyoto ikke har nummeret til ham/hende på Ringhals.

Kunne man opfordre til at regnestykkerne blev tænkt igennem inden de blev skudt afsted.


30. jul 2008 kl 19:58

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: COP

Nej, det er den gennemsnitlige årsvirkningsgrad der er 5,5. Før jeg fik installeret jordvarme havde huset fjernvarme med et årsforbrug på 32 MW, med jordvarme er det erstattet af 5,8 MW el.


30. jul 2008 kl 20:38

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Miljø og økonomi

Måske Paul Christiansen har tlf-nr. til den person på Ringhalsværket, som kan etablere en direkte forsyningslinie til en dansk bolig uden om elselskaberne og efterfølgende tilbyde el'en til den gode pris på 11 øre/kwh?

Det må være kostprisen pr. kwh for slutbrugeren som er interessant i denne sammenhæng eftersom beboerne i BF Kyoto ikke har nummeret til ham/hende på Ringhals.

Kunne man opfordre til at regnestykkerne blev tænkt igennem inden de blev skudt afsted.

Hej Mikael!

Taler vi samfundsøkonomi er det de rå kostpriser vi skal bruge, så regnestykkerne er skam tænkt igennem inden de blev skudt afsted, og ment som en eye opener for hvordan vi egentlig prioriterer vores ressourcer.....penge er også en begrænset ressource idet de kun kan bruges en gang.

Nu forholder det sig således at regnestykker kan skrues sammen på mange forskellige måder, så tager vi f.eks. Dansk vindkraft som nogen påstår kan produceres for 50øre pr. KWh, jamen så vil det fortsat være 12 gange så dyrt at vælge solceller hvis vi antager at de samlet koster 300.000 DKK i hele tilbagebetalings perioden, og 6 gange så dyrt hvis vi holder renters rente udenfor regnestykket.

De henholdsvis 6 og 12 gange så billig el gælder selvfølgelig også hvis det er fremtidig Dansk CO2 fri KK el man antager vil koste 50 øre pr. KWh.



Der er en del af indlæggene her i tråden, som er ret negative overfor den måde BF Kyoto har valgt at løse et miljøproblem på. Hvorfor egentlig? Burde ikke alle initiativer rettet mod co2-reduktion og udvikling af erfaring med VE prises


Som beskrevet herover får man meget lidt for pengene med solceller i DK. Derfor, hvis BF Kyoto ønsker at sende et signal om at de gør noget ved CO2 udslippende harmonerer dette signal ikke med metoden de har valgt, når de CO2 frie alternativer giver mange gange større CO2 reduktioner for de samme penge.

Solinstrålingen er kun 1/3 i DK sammenlignet med sydspanien, så det vil altid være 3 gange så dyrt at vælge solcelle løsningen i DK sammenlignet med det sydlige EU lande.

Derudover, hvis solceller kun er ment til at drive varmepumper er solceller nok det dårligste VE valg man kan lave når solindstrålingen er omvent proportional med varmebehovet sommer/vinter.

Derfor negativiteten.....den dag der er nogen der kommer med en mindre tåbelig løsning på CO2 udledningen, som f.eks. CO2 beskatning på alle varer produceret i Kina, hvor pengene så tilbageføres til Kina, men øremærket til opførelse af KK værker, jamen så skal jeg nok hilse nyheden velkommen.



31. jul 2008 kl 02:15

Kenneth Nielsen

Re: Re: Regnestykket?

Det er vel næppe sandsynligt, eftersom el-prisen i forbrugerledet de sidste 20 år i gennemsnit er steget 6 øre pr. år. (Energinet.dk). Det vil sige at om 20 år, når jeres solceller er ved at være udtjente og klar til udskiftning, så vil el-prisen fra nettet efter den forudgående udvikling være i nærheden af kr. 3,20.

Jo men siden vi nu har så travlt med at lave realistiske unregningen, hvor sandsynligt synes du så selv det er at antage at den gennemsnitlige prisstigning i forbrugerleddet vil være det samme de næste 20 år som det har været de sidste 20 år?

Alting taget i betragtning (estimeret rest af fossile brændstoffer, øget forbrug i østen og en infrastrukturbegrænsning for brug af vindenergi over et hvist niveau) så vil jeg mene at det er en ekstremt optimistisk vurdering.


31. jul 2008 kl 16:55

avatar

Henrik Sørensen

Re: Re: Re: Re: COP

Nej, det er den gennemsnitlige årsvirkningsgrad der er 5,5. Før jeg fik installeret jordvarme havde huset fjernvarme med et årsforbrug på 32 MW, med jordvarme er det erstattet af 5,8 MW el.

Fordi dit energiforbrug er blevet 5,5 gange mindre, behøver det ikke at betyde at dit anlæg har en COP på 5,5. COP er forholdet mellem den energi som dit anlæg bruger og den energi som det afgiver.

Dit forbrug kan være faldet uden at du ved det. Andre parametre i dit varmeanlæg kan være ændret i forbindelse med anlæggelse af jordvarmen (isolering, fremløbstemperatur, pumper mm.)

Vejrforholdene (temperatur, graddage, vind mm.) kan være forskellige for de år du sammenligner.

For at bestemme den rigtige COP, skal du have noget måleudstyr så du ved præcist hvad der kommer ind og ud af varmepumpen.


31. jul 2008 kl 17:20

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: COP

Alting taget i betragtning (estimeret rest af fossile brændstoffer, øget forbrug i østen og en infrastrukturbegrænsning for brug af vindenergi over et hvist niveau) så vil jeg mene at det er en ekstremt optimistisk vurdering.

Det er jeg bestemt ikke enig med dig i. Der er bl.a. mange VE teknologier der balancerer på grænsen til at være rentable i dag. Hvis grundlastprisen på el, og dermed afregningsprisen stiger en smule, vil der automatisk blive installeret mere og mere VE. Hvilket er med til at stabilisere el-prisen. Ihvertfald hvis prisen pr. kwh kommer op i nærheden af kr. 1,00 på Nordpool. Så vil alle og enhver have travlt med at måle op til deres næste vindmølle eller bølgekraft maskine. Man kan så uden videre leve af at eje en mindre vindmølle.

Solceller vil dog stadig være alt alt for dyre.

Derfor vil el-prisen aldrig nogensinde stige eksplosivt lige som olieprisen, og ej heller komme op på kr. 6,00 pr. kwh. i forbugerleddet.


01. aug 2008 kl 00:50

avatar

Thomas Brændgaard

.

.


01. aug 2008 kl 01:13

avatar

Thomas Brændgaard

Flot Borup!

Kære venner

Prøv lige at træde et skridt baglæns, træk vejret dybt, og få en fast jordforbindelse.

Fakta er, at vi har en flok almindelige mennesker i en byggeforening i Borup, som tager ansvar og på en visionær måde viser vejen for os andre.

Fremtiden VIL bringe, at vi skal omlægge vores energiproduktion fra fossile brændsler til vedvarende energikilder, vi kan diskutere om HVORNÅR det sker i større stil, men ikke OM det sker!

Og solceller har i den sammenhæng en række spændende perspektiver; el-produktionen kan forudsiges med stor nøjagtighed, el-produktionen ligger primært midt på dagen og i sommerhalvåret, hvor kraftvarmeværkerne kører med en dårlig virkningsgrad (ringe varmeefterspørgsel), solcelleanlæg kan etaleres meget decentralt, el-produktionen fra solcellerne kan virke spændingsstabiliserende på det offentlige forsyningsnet, solcelleanlæg kan virke som multifunktionelle (og æstetiske) bygningskomponenter osv. osv.

Det helt afgørende for hvordan privatøkonomien ser ud ved investeringen i et solcelleanlæg, det er hvorledes el-prisen vil udvikle sig de næste 20-30-40 år.

Historisk set er el-prisen hos en almindelig boligkunde steget godt 4% p.a. de sidste 20 år, hvilket ikke er meget over den alm. inflation. Men jeg tror at de vil være naivt at forestille sig, at brændselspriserne kun vil stige med 4% p.a. de næste 20-30 år.

Og så er der hele klimadebatten... Energisektoreren er den sektor i verden, som udleder mest CO2, og jeg tror ikke at det er urealistisk at forestillie sig, at vi i fremtiden vil se væsentligt større afgifter på CO2-udledende brændsler, end vi historisk har set.

Så hvordan el-prisen ser ud om 20-30 år, det er der ingen af os der ved, men det kunne godt gå hen og vise sig, at de gæve folk i Borup har gjort en ganske god forretning!

Så kære venner, hvis i absolut skal kaste jer over folk med beskyldninger om dårlige forretninger, så start med folk som mig, der betaler 300-400.000 kr for en bil, som er stort set værdiløs om 10 år, og som har haft nogle driftudgifter undervejs, som jeg slet ikke tør tænke på.

"Selvfølgelig findes der regnedrenge der kan udregne, at det ikke kan betale sig at redde verdenen, men måske skal vi overveje at gøre det alligevel"

Forsat god sommer,
solrige hilsner!


01. aug 2008 kl 02:56

Dennis Aarø

Flot x 2 Kyoto

Man kan opstille mange regnestykker i dette tilfælde. Der er fjernvarmetilslustning- og afgifter , renter, skat, forsikringer, inflation, prisudviklinger, el-prisstigninger, politiske forandringer osv.

Faktum er at vi ser 30 år frem. Og i min verden kan selv de bedste her i leaden ikke udtale sig intelligent om udviklingen af alle disse faktorer.

Selvfølgelig kan man opstille scenarier som vil tage højde for alle faktorer, men igen... +30 år.... Så alt kan godtages. Men vi anser det for et faktum at energi er en mangelvare i denne periode. Dermed er pristigninger faktuelt.

Jeg er 120% overbevist om at Kyoto folket har gjort en rigtig god forretning.

Og dermed får de de mine allerbedste lykønskninger for et super initiativ.


01. aug 2008 kl 12:16

avatar

Lars Clausen

Re: Flot x 2 Kyoto

Jeg er 120% overbevist om at Kyoto folket har gjort en rigtig god forretning.

Og dermed får de de mine allerbedste lykønskninger for et super initiativ.

Vel næppe overraskende, eftersom det er dig der har leveret solcellerne.


Man kan opstille mange regnestykker i dette tilfælde. Der er fjernvarmetilslustning- og afgifter , renter, skat, forsikringer, inflation, prisudviklinger, el-prisstigninger, politiske forandringer osv.

Nu ved vi da i det mindste hvem det er der forsøger at blande så mange ukendte variable ind i regnestykket, at det bliver svært for enhver at overskue hvordan (eller hvor dårlig) økonomien er.
Jeg er dog sikker på at en uafhængig energikonsulent sagtens kunne have opstillet det regnestykke, så dine kunder havde haft et solidt beslutningsgrundlag mht. økonomien.

Jeg har som sagt intet imod at folk køber solceller af idealistiske eller interessemæssige årsager. Folk kan købe modeltog eller hestetrailere for deres penge, det er jo op til folk selv, hvilken hobby de synes er sjov.

Jeg mener blot ikke der er belæg for at sige, at solceller er en god forretning eller på nogen måde kan betale sig under danske forhold.

Hverken økonomisk eller miljømæssigt. Man kan få meget mere CO2 reduktion for de samme penge ved f.eks. at købe en vindmølle.


01. aug 2008 kl 13:07

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Flot x 2 Kyoto

Jeg mener blot ikke der er belæg for at sige, at solceller er en god forretning eller på nogen måde kan betale sig under danske forhold.

Tjae, du forekommer temmelig input-resistent på dette punkt, så den del gider jeg ikke argumentere for mere.

Man kan få meget mere CO2 reduktion for de samme penge ved f.eks. at købe en vindmølle.

Men nu er det jo ikke alle der kan købe en vindmølle, vel ?

Solceller er faktisk den eneste VE teknologi som et bredt udsnit af Danmarks befolkning har inden for rækkevidde.

Og selvom *du* hverken vil eller kan se fordelen ved dem, så er der heldigvis andre der har et mindre forstokket forhold til dem.

Hvorfor er det egentlig så vigtigt for dig at pisse på andre entusiasme med hensyn til solceller ?

Lever du af at sælge vindmølleanparter ?

Poul-Henning


01. aug 2008 kl 13:32

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Flot x 2 Kyoto

Lever du af at sælge vindmølleanparter ?

Kære Poul_Henning Kamp

Nej jeg har netop ingen økonomiske interesser i dette, på nogen måde. Derfor kan det godt ske jeg ser tingene lidt mere 'neutralt' end dem der evt. har økonomiske interesser i at sælge solceller.



Hvorfor er det egentlig så vigtigt for dig at pisse på andre entusiasme med hensyn til solceller ?

Som jeg vist tydeligt skrev i sidste post (hvis du nåede så langt ned i posten) så har jeg intet imod folks entusiasme, og glæde ved at købe f.eks. solceller, hvis de synes det er sjovt, eller bidrager med noget godt til deres liv eller huse. Det er helt fint. Jeg kunne måske endda selv finde på det, men det er også *kun* fordi jeg er lidt af en måle nørd, og derfor kunne finde det sjovt.

Der hvor kæden springer af for mig er f.eks. her:


»Det er jo banebrydende, at projektet er solgt udelukkende på kommercielle vilkår. Det er stadigvæk slet ikke nogen pengemaskine, men i disse tider er jo vigtigt at kunne fastlåse regningen for ens elpris, og energiprisudviklingen gennem de sidste fem år har gjort solceller rimeligt interessante,« siger Dennis Aarø.

Jeg er 120% overbevist om at Kyoto folket har gjort en rigtig god forretning.

Han får det til at lyde som om solceller kan betale sig på kommercielle vilkår, og bruger det, at nogen har købt solceller 'på kommercielle vilkår', som en slags bevis for at det hænger sammen økonomisk.
Og det mener jeg så absolut ikke der er noget belæg for at bilde folk ind.

Men vis mig gerne et regnestykke, så jeg kan se hvor jeg evt. tager fejl ;-)

Hvis den kære boligforening har gjort sig klart, at de gerne vil spendere ca. det dobbelte af det nødvendige på deres varme budget over de næste 20-30 år, for at sende et grønt signal til verden. Så er alt som det skal være, og go' sommer da :-) Og med navnet Kyoto, er det da alt andet lige meget sandsynligt at det er tilfældet.

Men så er anlægget bare ikke solgt ud på almindelige kommercielle vilkår, men i stedet af idealistiske grunde.


05. aug 2008 kl 21:58

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Flot x 2 Kyoto


Men nu er det jo ikke alle der kan købe en vindmølle, vel ?

http://www.koege.dk/data/11212....pdf

I følge Skovbo Kommune's kommuneplan (side 49) står der faktisk (eller har stået = endnu bedre) en vindmølle under 1km fra boligselskabet Kyoto. Og der gives i samme plan anvisninger for at opstille flere møller samme sted, hvis man kan holde samme størrelse, farve osv. Så det skulle vel ikke være noget problem i denne sammenhæng.

25 huse a kr.150.000 giver en energiinvestering på ialt 25 x 150.000 = 3,7 mill. For de penge kunne man have købt en vindmølle på noget der ligner 250-330 kW med grundleje.

Den ville årligt have produceret mellem 550 og 726 MWh.
I stedet har man nu solceller, der årligt producerer 64 MWh.
Den skal man vel ikke være matematikprofessor for at regne ud....

Miljømæssigt ville det altså have givet ca. 10x så meget hvis man for de samme penge havde købt en vindmølle i stedet for solcellerne.


06. aug 2008 kl 09:42

Ole Schuldt-Larsen

Re: Re: Interessant!

1. Borup Varmeværk er forbrugerejet. Vi forbrugere ejer altså værket i fællesskab. Og i tillid til en kommunalbestyrelsesbeslutning om fjernvarmepligt i det nye område, investerede vi i fællesskab i forsyningsledningerne. Det havde vi SOM PRIVATE BRUGERE aldrig gjort uden den beslutning. Nu hænger VI private forbrugere på den investering. VELKOMMEN TIL BORUP. Så meget for fællesskabsfølelsen. 2. Borup Varmeværk køber 98-99% af energien fra et landmandsejet Halmvarmeværk. Vi er altså stort set CO2 neutrale. Vi er sikre på, at uanset hvad, så skal de landmænd der selv ejer deres Halmvarmeværk nok blive ved med at levere halm. Hvordan skal de ellers få deres investering hjem? Det har hidtil lykkedes forskellige dygtige bestyrelser at finde fornuftige løsninger med landmændene, og det tror vi på også vil ske fremover. Det der her er sket er meget ulykkeligt FOR ALLE PARTER. Bebyggelsen bliver jo ikke mere CO2 neutral end hvis de havde tilsluttet sig fjernvarmen som alle deres naboer. Den bebyggelse skulle have været lagt UDEN for et fjernvarmeområde.


06. aug 2008 kl 12:20

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Interessant!

OSL, tilslutningstvang til gas/fjernvarme er og bliver et indgreb i den personlige frihed og ejedomsret, samtidig med at det sætter markedskræfterne ud af kraft og monopoliserer varmeforsyningen for en udefineret entitet som kaldes fællesskabet. Et godt socialdemokratisk projekt med solidariske og planøkonomiske tendenser, foruden inddirekte nationalisering af varmeforsyningen, som jo overgår til fællesskabet (eller mere eller mindre offentligt ejede virksomheder).

---

For beboerne i Kyoto (Det navn lugter lagt væk af idealisme om den såkaldt katastrofale globale opvarmning og man kan derfor tvivle på om de har gransket regnestykket nøjere) er der kun et regnestykke. Prisen på den valgte opvarmningsløsning tilbageskrevet til nutidsværdi, sammenlignet med andre løsninger, tilbageskrevet til nutidsværdi.

Det regnestykke kunne det være interessant at se.

Som den gode rådgiver Dennis sikkert har været for sine kunder, så kan han sikkert fremlægge/henvise til sådan et regnestykke her i tråden, i stedet for at komme med udokumenterede påstande om at han tror 120% at det er en god forretning. Jeg tror nemlig også 120% at han vinder i lotto på lørdag....

Vh Troels


07. aug 2008 kl 10:07

Søren Rasmussen

Re: Re: Re: Re: Interessant!

OSL, tilslutningstvang til gas/fjernvarme er og bliver et indgreb i den personlige frihed og ejedomsret, samtidig med at det sætter markedskræfterne ud af kraft og monopoliserer varmeforsyningen for en udefineret entitet som kaldes fællesskabet. Et godt socialdemokratisk projekt med solidariske og planøkonomiske tendenser, foruden inddirekte nationalisering af varmeforsyningen, som jo overgår til fællesskabet (eller mere eller mindre offentligt ejede virksomheder).

Længe leve den ubegrænsede liberalisme, -måske skulle vi også nedlægge vandværkerne og alle sammen bore et hul ude i haven til vandforsyningen...!

Problemet er bare at beboerne med tilslutningspligt (og demokratisk indflydelse ved generalforsamlingen) griner hele vejen hen til banken.


07. aug 2008 kl 10:50

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Interessant!


Problemet er bare at beboerne med tilslutningspligt (og demokratisk indflydelse ved generalforsamlingen) griner hele vejen hen til banken.

Imens hoster alle vi andre hele vejen hen til hospitalet grundet forureningen fra det kul fjernvarmekunderne sviner med. Ligeledes kan vi se frem til flere stormskader grundet de klimaændringer de fossile fjernvarmekunder forårsager.

Så du har helt ret....fjernvarmekunderne betaler alt for lidt for deres varme vand.


07. aug 2008 kl 10:56

Ole Schuldt-Larsen

Re: Re: Re: Interessant!

Søren Rasmussen: Tilslutningstvang?? Nu kører du ud af den gamle rille. Prøv lige at læse mit indlæg igen. Hvis solcellebebyggelsen var lavet et andet sted, så havde alt sikker været ok, MEN: De lægger den altså i et område, hvor vi som private ejere af et fjernvarmeværk var blevet "lokket" til at lægge fjernvarmerør, med den klare forventning at der ville komme aftagere. Hvorfor f..... skulle vi ellers vedtage det på vor generalforsamling? Tvang? Nej, men PLIGT! Som sagt: De kunne have holdt sig væk.


07. aug 2008 kl 11:27

Ole Schuldt-Larsen

Re: Re: Re: Re: Re: Interessant!

Imens hoster alle vi andre hele vejen hen til hospitalet grundet forureningen fra det kul fjernvarmekunderne sviner med. Ligeledes kan vi se frem til flere stormskader grundet de klimaændringer de fossile fjernvarmekunder forårsager.

Så du har helt ret....fjernvarmekunderne betaler alt for lidt for deres varme vand.

Kors i r.... hvor er dette useriøst. Jeg må gå ud fra at denne debat drejer sig om Borup fjernvarme? Og i Borup opvarmes vandet vha halm. CO2 neutralt!!!


07. aug 2008 kl 12:36

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Re: Interessant!

Længe leve den ubegrænsede liberalisme, -måske skulle vi også nedlægge vandværkerne og alle sammen bore et hul ude i haven til vandforsyningen...!

Problemet er bare at beboerne med tilslutningspligt (og demokratisk indflydelse ved generalforsamlingen) griner hele vejen hen til banken.

Vandmæssig tapper man på en fælles ressource og der at samtidigt noget sundhedsmæssigt i det og sidst så udgør det en forsvindene andel af vores budget. Med varme forholder det sig en anelse anderledes og de to ting kan derfor ikke sammenlignes.

Der er ingen som taler om ubegrænset liberalisme. Jeg snakker om REGULEREDE markeder, det frie valg og ejendomsretten. Det er noget helt andet.

Hvis fjernvarme er sådan en god ide, så kan det naturligvis betale sig, og så vil forbrugerne vælge det. Men du glemmer f.eks. lige at en stor del af dem med barmarksværkerne tuder hele vejen hen til banken.... Så måske er det ikke helt så favorabelt alligevel???

Umiddelbart kan det kun betale sig at lægge fjernvarme der hvor man har adgang til billig spildvarme samt mange mennesker pr areal. Men fjernvarme fortalerne har haft nogle gode år, ikke nødvendigvis til gavn for samfundet som hele.

Vh Troels


07. aug 2008 kl 13:06

Søren Rasmussen

Re: Re: Re: Re: Interessant!

Helt ærligt, Ole - det var faktisk et forsvar for Borup Varmeværk.

Er selv en af aftagerne (en af dem, der griner hele vejen hen til banken) og er iøvrigt ret enig med dig i dit forrige indlæg, se venligst mine tidligere indlæg, hvor jeg mest forholder mig til, om det miljømæssigt og økonomisk for brugerne er en god ide at kombinere solceller og jord-varme.

Måske er det mest synd for brugerne, som kommer til at betale ekstra for varmen og kunne opnå en større miljøgevinst ved at tilslutte sig fjernvarmen......


07. aug 2008 kl 13:26

Ole Schuldt-Larsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Interessant!

Hej Søren. Ja, jeg opdagede for sent hvad rammen betød. Nå, man har jo lov til at fejle.

Men det er jo rigtigt at man bør have lidt ondt af beboerne i denne bebyggelse, samtidig med at jeg har ondt af os, fordi de ikke vil være med i VORES fællesskab, og således ikke får betalt for vores investering.


07. aug 2008 kl 15:05

Søren Rasmussen

Re X 7: Interessant!

Hej Ole

Alt forladt - har du nogen idé om hvor megen af fjernvarmeværkets investering der går tabt?

Det må være en forholdsvis lille del i forhold til alle de øvrige huse i Borup Øst, der er tilsluttet fjernvarmen. (Undskyld til alle dem, der ikke har noget med Borup at gøre for det lille lokaløkonomiske indlæg!)


07. aug 2008 kl 22:42

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Interessant!



Kors i r.... hvor er dette useriøst. Jeg må gå ud fra at denne debat drejer sig om Borup fjernvarme? Og i Borup opvarmes vandet vha halm. CO2 neutralt!!!

Eller er det dit sprogbrug der måske er upassende (også) på ing.dk?

Jeg taler ikke specifikt om Borup fjernvarme, men om fjernvarme generelt hvor en stor del stammer fra kulfyrede kraftvarmeværker.


15. aug 2008 kl 13:42

Ole Schuldt-Larsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Interessant!

Alt forladt - har du nogen idé om hvor megen af fjernvarmeværkets investering der går tabt?

Det er utroligt svært at gøre op. Landmændene har investeret i en ny kedel. Måske skulle den have været lidt mindre. Der er investeret i en forsyningsledning. Måske skulle den have været lidt mindre. Der er investeret for ca. 200.000 i området. Der skal bruges ca. 50.000 til at fjerne unødvendige ledninger. Men fjernvarmeværket og dets brugere vil mangle henimod 100.000 kr. i faste afgifter i resten af værkets levetid.


09. jan 2011 kl 22:36

Poul Petersen

Under halv pris nu, og genforsikret.

Nu er det ganske vist 2 år siden at jeres solceller blev indkøbt, og naturligvis var prisen højere dengang. Meget er jo sket siden, og nu er det heldigvis ikke kun Dong, Gaia Solar eller Midt Energi, der som de eneste udbyder solceller. Jeg skriver ikke dette indlæg for at kaste skarn efter disse udmærkede virksomheder, da de naturligvis har gjort et stort arbejde for i det hele taget at få startet noget inden for solceller her i Danmark. I dag er der heldigvis masser af aktører på markedet, og jeg vil gerne henvise til et produkt vi i firmaet Solarpanels kommer med her til foråret i 2011. Vi sælger formentlig til 12kr pr. watt, inklusiv en produktionsgaranti på 25 år, hvor produktionsgaranti er genforsikret og stillet af ”Munich Re”, Tysklands svar på ”Lloyds i London”. 6000 watt med 25 års produktionsgaranti, samt 2 Tyske invertere med 5 års garanti for 113000kr. Det er under halv pris, selv når det er oplagt og tilsluttet.
Jeg ved ikke om man må lægge links her, men jeg prøver: http://solarpanels.dk/velkomme...mmen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk