Ny planet er usædvanligt tæt knyttet til moderstjerne
Astronomerne har hittet en planet på størrelse med Jupiter, hvis moderstjerne roterer med samme hastighed som planeten. Parløbet burde ellers være forhindret af, at planeten har en for lav masse og er for langt væk fra stjernen til at kunne dominere rotationen.
Ved at observere COROT-exo-4b over flere måneder, kortlagde astronomerne variationer i dens lysstyrke og dermed planetens rotation. Ved at følge rotationen af mørke pletter på stjernen har man også kunne bestemme dens rotation (Grafik: CNES)
Læs mere om
Dokumentation
ESAs astronomer har med Corot-observatoriet fundet en planet på størrelse med Jupiter omkring en fjern stjerne. Fundet udmærker sig endvidere ved, at moderstjernen og planeten har samme rotationshastighed.
Planeten COROT-exo-4b er 9,2 dage om at kredse omkring sin moderstjerne, men moderstjernen roterer med samme hastighed som planeten. Dette var ikke forventet, da planten burde have en for lav masse og være for langt væk til, at stjernen kunne have en dominerende indflydelse på dens rotation.
Astronomerne er ikke sikre på, om COROT-exo-4b og dens moderstjerne har roteret synkront siden deres skabelse for omkring en milliard år siden, eller om de er faldet ind i synkronisering senere.
Men dette er den første af disse såkaldte transit-planeter, der er fundet med en så usædvanlig kombination af masse og rotationsperioder. Dette får astronomerne til at overveje, hvordan de er opstået og har udviklet sig.
Corot blev opsendt i december 2006 og er det først rumbaserede observatorium bygget til at finde planeter omkring fremmede stjerner. Med sit kredsløb uden for Jordens atmosfære er observatoriet bygget til at finde planeter på størrelse med Jorden. Disse planeter kan observeres, når de passerer ind foran moderstjernen, hvorved der skygges for lille del af dens lys set fra Jorden.
Observationerne med Corot bliver oftest suppleret med omfattende observationer fra Jorden. Corot har været i kredsløb i over 55 dage og observeret over 50.000 stjerner og leveret ny viden om dem. COROT er en mission fra det franske rumargentur CNES med deltagelse fra bl.a. ESA.





