/byggeri

Japanere river huse ned fra bunden

Japanerne vender op og ned på det hele, når de skal rive huse ned. En ny teknik, hvor man starter arbejdet nede fra, reducerer gener fra larm og støv.

Læs mere om

Af Kalika Bro-Jørgensen, mandag 21. jul 2008 kl. 16:45

Den japanske byggevirksomhed Kashima har udviklet en ny teknik til nedrivning af huse.

Metoden kaldes noget hen ad »fald på topmaven«, og går ud på, at man i gadeplan erstatter de bærende konstruktioner med hydrauliske donkrafte.

Når det er gjort, fjerner man vægge, vinduer og andet indmad på etagen, bevæger donkraftene ned og fortsætter med næste etage.

Kashima har ifølge en pressemeddelelse allerede bevist deres teknik på en 17-etagers og en 20-etagers bygning.

Se nedrivningen af højhuset Daruma-otoshi

Ifølge Kashima er forhindrer metoden spredning af støj fra byggepladsen til andre dele af byen, mens støjen også bliver minimeret ved at arbejde på jorden.

Når bygningen pilles langsomt fra hinanden øger det også incitamentet til at genbruge dele fra bygningen, ligesom sikkerheden for arbejderne er større, da de ikke skal arbejde i højderne.

Hvilken risiko der er forbundet med at stå under den understøttede bygning fremgår dog ikke klart af oplysningerne fra Kashima.



22. jul 2008 kl 07:46

Jørgen Durke Hansen

Hvad så med at opbygge huse nedefra?

Når nu de river dem ned nedefra. Hvornår begynder de så med at bygge dem nedefra? Det må da også være bedre for arbejderne. Så skal de jo heller ikke her arbejde i højden.


22. jul 2008 kl 08:00

avatar

Peter Andersen

Re: Hvad så med at opbygge huse nedefra?

Det gør de også,det er ikke længe siden de sendte en udsendelse på discovery hvor de demonstrerede det,skal lige se om jeg kan finde et link


22. jul 2008 kl 08:16

John Johansen

Re: Hvad så med at opbygge huse nedefra?

Fundament, sokkel, murværk og til sidst tag! Er dét ikke 'nedefra'? ;-)


22. jul 2008 kl 10:44

Lasse Buschmann Nielsen


22. jul 2008 kl 12:12

Claus Nielsen

Re: Hvad så med at opbygge huse nedefra?

Ideen giver mening under visse forudsætninger.

Først og fremmest bør man nok ikke vente til aller sidst med at bygge fundamentet.

Mere seriøst:
Designet af huset skal være lavet til denne byggemetode fra starten.
Man kan vælge at bygge et centralt skelet af bærende søjler og så bygge etager omkring dette der siden kan hejses op og fastgøres i den endelige højde som nævnt i en kommentar til den artikel Lasse Buschmann Nielsen citerer ovenfor.
Alternativt kan man bruge donkrafte som i nedrivningseksemplet her, udfordringen kommer så til at bestå i at få bundet de bærende konstruktioner sammen fra etage til etage (burde være rimelig håndterbart). Der skal også fra starten designes seperate punkter, hvor donkraftene kan understøtte og stadig bære hele bygningen ovenfor indtil de rigtige bærende søjler er støbt i den aktuelle etage. Jeg vil tro at der er en øvre grænse for hvor høje huse kan bygges/rives ned med denne teknik.


22. jul 2008 kl 16:22

Preben Rose

I god stand

Jeg synes desværre ikke det fremgår af filmen, hvor/hvordan huset bliver understøttet, mens man placerer de mange donkrafte.
Man fjerner måske bare en søjle af gangen og håber på, at resten holder -husene skal være i god stand for at bruge dette princip - og det gør det jo mindre interessant at rive dem ned :(
Hvis man skulle opføre husene på tilsvarende måde, ville det så ikke kræve en overdimensioneret (fordoblet) søjle/bjælkestruktur ?- eller utrolig lang tid for at støbe en søjle af gangen?
Eller som Claus Nielsen skriver herover lave halvdelen først (indvendigt eller udvendigt skelet), og derefter hejse resten op?
Men det er ligesom ikke helt det samme - vel?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.