/energi

Dong bekræfter opkøb i verdens største havmøllepark

Dong og den tyske energikoncern Eon bekræfter i dag, mandag, at de sammen køber Shells andel i verdens største havmøllepark, London Array.

Klik for at se billedet i stort

Dong Energys vindprojekter tæller i forvejen Storrun landmølleparken i Sverige (30MW), Karnice I landmølleparken i Polen (30 MW), Horns Rev II havmølleparken i Danmark (209 MW) samt Gunfleet Sands I og II (108 og 65 MW) og Walney (151 MW) havmølleparkerne i England.


Læs også

Læs mere om

Af Kalika Bro-Jørgensen, mandag 21. jul 2008 kl. 12:15

Da Shell i maj trak sig ud af projektet med at bygge verdens største havmøllepark, London Array ved Themsens udmunding, var fremtidsudsigterne for parken mildest talt tågede.

Men efter de seneste ugers rygter bekræfter Dong i dag, mandag, at man sammen med den tyske energikoncern Eon vil købe Shells del af projektet, som de tre virksomheder i sin tid var sammen om. Det vil betyde, at Dong og Eon hver kommer til at eje 50 procent af parken.

»Dong Energy er glad for at få mulighed for at kunne fortsætte med udviklingen af dette projekt sammen med Eon og for, at en hurtig løsning er blevet nået sammen med Shell til fordel for projektet,« skriver Dongs pressechef, Louise Münter, i en pressemeddelelse.

Hun vil ikke ud med, hvad prisen er endt på, men understreger, at der ikke er »truffet nogen investeringsbeslutning af Dong Energy i forhold til projektet«.

Den tyske avis Die Welt skriver dog, at Dong og Eon tilsammen skal betale et stort trecifret millionbeløb i euro.

Til økonomien sagde direktøren for Dongs produktionsselskab, Niels Bergh-Hansen, undervejs i forhandlingerne til Børsen, at »det er lykkes at nå frem til et projekt, der ser nogenlunde fornuftigt ud, men guldrandet bliver det ikke.«

London Array bliver på 1.000 MW, omkring seks gange så stor som dagens største havmølleparker, Nysted og Horns Rev. Parken får op til 341 møller, og ifølge Børsen bliver prisen cirka 25 milliarder kroner.

I første omgang nøjes man dog med 630 MW, oplyser Louise Münter, hvilket begrænser investeringen til 16 milliarder kroner.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk