Kun en ud af 13 irakiske ingeniører kan få arbejde i Danmark
Jobkonsulent kalder det rystende, at danske virksomheder, der skriger på ingeniører, ikke vil ansætte 13 irakere, som arbejdede for den danske bataljon i Irak. Han mener, at sikkerhedshensyn og historier om kontraspionage for militante militser har givet firmaerne berøringsangst.
De higer efter arbejde, og deres irakiske uddannelser som civil-, bygnings-, maskin-, kemi- og elektroingeniører er ligeså gyldige som en dansk en af slagsen. Alligevel har kun én ud af de 13 irakiske ingeniører, som arbejdede for den danske bataljon i Irak og fik en dansk opholdstilladelse sidste sommer, fundet et arbejde.
»Det er rystende,« siger Kim Knudsen, chefkonsulent i jobbureauet Komplement, der er etableret i samarbejde med IDA og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK).
Han stod for den indledende præsentation og søgning på det danske arbejdsmarked for 7 af de 13 irakiske ingeniører og oplevede deres gejst efter at få et arbejde som gevaldig stor. Efterfølgende har han beholdt kontakten til dem.
IDA har forgæves forsøgt at finde arbejde eller praktikpladser til tolkene, som også er blevet medlemmer af fagforeningen.
Udsigterne så ellers lyse ud i sensommeren 2007. Flere af irakerne optrådte i interviews i landets større aviser. Dog ikke med deres fulde navne, idet deres samarbejde med de danske soldater i Irak kan gå ud over deres egen eller deres familiers sikkerhed på grund af hævn fra irakiske oprørsgrupper.
Efterfølgende blev IDA og Komplement kontaktet af flere danske og udenlandske firmaer, heriblandt National Oilwell Norway. Forsvaret selv var også blandt de interesserede.
Forsvaret flip-floppede
Men henvendelserne har altså ikke kastet noget af sig. I Forsvarets tilfælde skete det med en begrundelse - givet flere måneder efter – om, at man alligevel ikke kunne ansætte folk med et ikke-dansk statsborgerskab.
Siden da er der blevet længere mellem henvendelserne. Irakernes job-søgning nåede et dødvande i begyndelsen af 2008. Årsagen var en række historier i pressen, som ifølge Kim Knudsen stadig uretmæssigt klæber til de irakiske ingeniører.
Historierne omhandlede, hvordan Forsvaret havde modtaget tilsyneladende særdeles pålidelige oplysninger om, at nogle af de irakiske tolke i virkeligheden var spioner for en militant shia-milits, som ønsker de udenlandske styrker ud af Irak. De har derfor videregivet oplysninger om de danske og britiske styrkers patruljerings-ruter, så det ville være nemmere at placere vejsidebomber.
Men efterretningen blev aldrig konfirmeret, og ingen af de irakiske ingeniører i Danmark har været mistænkt for kontraspionage.
»Det virkede meget negativt. Jeg oplevede, at nogle af virksomhederne blev nervøse. Et af de større ingeniørfirmaer, jeg havde haft meget kontakt med, begyndte at undersøge en ansøgers baggrund bag min ryg,« fortæller Kim Knudsen fra Komplement.
Beskæftigelsesminister rystet over manglende job
»At de af sikkerhedsgrunde også er nødt til at optræde anonymt, når de udtaler sig, tror jeg også, gør at mange firmaer, som ellers er interesserede, trækker følehornene til sig igen, og tænker, at det her bør vi ikke involvere os i,« mener Kim Knudsen.
Beskæftigelsesministeren betegner også situationen som rystende og vil nu tage affære.
»I lyset af, at mange virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft, så er det helt uforståeligt, at man lader ingeniører, læger og andre højtuddannede gå arbejdsløse. Det vil jeg tage en snak med industriens organisationer om, for det kan ikke være rigtigt,« siger Claus Hjort Frederiksen (V) til DR.
Fakta: De irakiske tolke
• Ca. 100 irakiske tolke/hjælpere kom i sommeren 2007 i dyb hemmelighed til Danmark. Heraf var 13 ingeniører.
• De havde arbejdet for den danske bataljon i Irak og blev sammen med deres familier mål for oprørernes kugler. Flere af dem blev truet eller fik deres familiemedlemmer dræbt på grund af deres tilknytning til Forsvaret.
• I første omgang var tolkenes sikkerhedssituation ikke omfattet i de danske styrkers tilbagetrækningsaftale fra det krigshærgede land. Situationen ændrede sig, efter at tre højtstående soldater fra den danske bataljon i et brev til regeringen skrev, at tolkene om nødvendigt burde have asyl i Danmark.
• De 13 ingeniører er i alderen 24 til 37 år. De er blandt andet kemiingeniører, civilingeniører, maskiningeniører og elektroingeniører. En har arbejdet i alle dele af Irak med at etablere rensningsanlæg, så lokalbefolkningen kunne få rent vand. En anden stod for distribution af nødhjælp i FN's World Food-programmer og var i en årrække teknisk leder for et tysk firma i Dubai, der bl.a. arbejdede med solenergi. Han hjalp også danske journalister og reddede en enkelt fra kidnapning. En har arbejdet for USA's flyvevåben og bistandsorganisationen USAID.
Af frygt for repressalier mod familierne i Irak optræder irakerne ikke med deres navne, som er redaktionen bekendt.
