Svensk mekaniker ombygger sin Volvo til at køre på træ
Mekanikeren Tore Blomqvist hævder at have reduceret sit brændstofbudget med 86 procent ved at gøre, ligesom nogle danskere gjorde under Anden Verdenskrig - installere en brændeovn bag på bilen og køre på gasser fra afbrændingen af træ. Dansk forsker tror ikke, metoden er specielt svinende.
Svenskerne har en forhistorie for brug af træ-gas, og dette er ikke Tore Blomqvist træ-gas-drevne bil, men tre svenske fyres ombyggede Volvo 142 fra 1968. Sidste år tilbagelade de 5420 kilometer i løbet af 20 dage på 7 kubikmeter træ. Foto: vedbil.se
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Tore Blomqvists ombyggede orange Volvo 142 er ikke noget kønt syn, men det er den 78-årige pensionerede svenske mekaniker ifølge den svenske lokalavis Östersunds-Posten aldeles ligeglad med. Udgiften til bilens brændstof er nemlig reduceret med 86 procent.
Det lader sig gøre ved at installere en ombygget brændeovn bag på bilen. Her skovler Tore Blomqvist træ ind, som gennemgår en ufuldstændig forbrænding med minimal tilførsel af ilt. Træet smuldrer nærmest ved høje temperaturer og danner blandt andet kulilte, som renses igennem et cyklonfilter, inden de ledes ind i motoren.
Teknikken kendes i Danmark nok mest fra tiden under 2. verdenskrig, hvor manglen på benzin fik danskerne til at være kreative.
»Jeg er en gammel mand, og jeg brugte træ-gas, da jeg voksede op. Det virkede passende at begynde at bruge træ igen, nu da brændstofpriserne er så høje,« siger Tore Blomqvist til Östersunds-Posten.
Bortset fra at motoren er længe om at komme i gang, fordi der først skal være gang i bålet, virker teknologien ifølge Tore Blomqvist upåklageligt. Volvoen kører snildt 110 kilometer i timen, når den er blevet varmet op, emissions-niveuaet er langt under det tilladte, og bilen arr lige bestået et syn uden nogen anmærkninger. Han har dog også beholdt et almindeligt benzinsystem, så han komme ind og ud af garagen uden først at skulle tænde op i brændeovnen.
Nysgerrige billister er største problem
Tore Blomqvist kørte ifølge den svenske lokalavis forleden en tur på 500 kilometer til en pris af fire poser træ til en værdi af 100 svenske kroner. Samme tur med benzin i tanken ville have kostet omkring det syvdobbelte.
»Det meste besvær kommer fra biler, der lægger sig lige bag mig og er så nysgerrige, at de ikke overhaler. Det er endda sket, at en er kørt op på siden, rullede vinduet ned og begyndte at filme,« beretter Tore Blomqvist til Östersunds-Posten.
Den pensionerede mekaniker er også gammel konkurrencekører og erkender, at det ikke er helt enkelt at køre en træ-gas-dreven bil. Hurdlen består i hele tiden er give korrekt gas, og han skal jævnligt justere brændselsmængden gennem en speciel choker. Bedst går det i jævn fart. Hidsige accelerationer eller forskellig trækvaliteter, for eksempel hvis halvtørt fyrretræ har blandet sig med birkebrændet, mærkes direkte.
Der skal hele tiden være 20 procent træ i overskud i ovnen. Det fungerer som et varmt kul-underlag i bunden af aggregatet, hvor gassen renses for tjære og syrer.
Et tæt system forurener ikke
Træ-gas-drevne motor fik også en renæssance i visse dele af verden under oliekriserne i 1973 og 1979, men er aldrig gået ind i en masseproduktion. Dels har branchen ifølge en rapport fra FN tilbage i 1986 været skæmmet af dårlige producenter med elendige systemer og eksplosionsulykker til følge, dels fordrer de træ-gas-drevne biler uomtvisteligt mere hårdt og beskidt arbejde ved hyppige opfyldninger.
Peter Wåhlin, seniorrådgiver ved Danmarks Miljø Undersøgelser og leder af Wooduse-projektet, hvis formål er at undersøge omfanget af partikelforurening af brændeovne, understreger, at hans eneste kendskab til de træ-gas-drevne biler stammer fra fotos fra 2. verdenskrig. Han gætter på, at forureningen fra de træ-gas-drevne biler ikke behøver være grel.
»Hvis det fungerer, som jeg tror med en ufuldstændig forbrænding med masser af gasser og kulilte, så leder man jo næsten alt direkte ned i cylinderen, og brænder det hele af. Så behøver det ikke svine. Det kræver så omvendt, at systemet er yderst tæt,« siger Peter Wåhlin.
