En ny undersøgelse fra Nasa viser, at vindmøller til havs kan give verden over ti procent af al den energi, der er brug for.

Ifølge en nyhed på Nasas hjemmeside har forskere fra rumagenturets Jet Propoulsion Laboratory benyttet satellitten Quickscat til at måle vindhastigheden på verdenshavene og langs kysterne.

Satellitten sender mikrobølger gennem atmosfæren mod havoverfladen og måler den energi, som reflekteres tilbage. Den varierer med vindhastigheden og -retningen, og de data benyttede forskerne til at udforme kort over, hvor vinden blæser kraftigst.

De to kort dækker henholdsvis sommer og vinter på de to halvkugler. Ifølge Nasas studier, der bygger på data fra 2000 til 2007, blæser det nemlig kraftigst om vinteren, uanset om man kigger på den sydlige eller den nordlige halvkugle.

De mest oplagte områder for vindkraften er derfor de steder, hvor det blæser året rundt. Vinden accelererer, når den skal bøje sig omkring halvøer, der stikker ud i vandet, konstaterer Nasa. Det sker for eksempel ved Tasmanien, New Zealand og det nordlige Californien. Andre steder, for eksempel ved stillehavskysten ud for Mellemamerika, hvor bjergene fungerer som en tunnel, der puster vinden af sted ud over vandet.

Og så er der den vind, vi kender så godt herhjemme, skabt af varme havstrømme som Golfstrømmen, som skabes på grund af temperaturforskellen mellem luft og vand.

Nasa skriver i sin meddelelse, at organisationen har valgt at koncentrere sig om havmøller for at undgå debatten om, at vindmøller skæmmer landskabet og slår fugle og flagermus ihjel. Organisationen nævner ikke noget om, hvor besværligt det er at bygge havmøllerne de steder, hvor blæsten er kraftigst.