Det her lød forkert i mine ører: I aftenens TV Avis fortalte studieværten om dagens jordskælv ved Rhodos, og hun nævnte, at skælvet havde en styrke på "6,3 Richter".
Her må jeg lige spørge bloggens læsere til råds; kan man sige det? Jeg har hørt om "et Richtertal på xx" eller "xx på Richterskalaen", men aldrig "xx Richter".
Er det sprogligt korrekt?
Jeg er ikke sikker på at jeg kan se problemet, det hedder også "12.5 Volt" og "13.2 Sverdrup" (Slå den selv op, det er indsatsen værd!).
I mangel af konkurrence til Richters skala, har jeg svært ved at se hvorfor man ikke kan bruge "Richter" som den fundamentale enhed for jordskælvs styrke, ligesom man bruger "Erlang" for trafikdensitet.
Poul-Henning
15. jul 2008 kl 20:59
at der er ca 10.500 hits på "6,3 Richter", så det er nok ikke så ualmindeligt igen. Prøv evt. med andre talværdier.
M
Jeg er ikke sikker på at jeg kan se problemet
15. jul 2008 kl 22:51
Sprogligt antyder 6.3 Richter en lineær skala - ligesom f.eks. 6.3 meter. I hvert fald hvis man følger SI-semantikken. Strengt taget er det jo så ikke korrekt.
Omvendt siger man jo også 10 dB og i daglig tale er der nok ikke nogen der er i tvivl om hvad man mener hvis man siger 6.3 Richter.
16. jul 2008 kl 02:10
Undrer mig også selv over, hvordan Richter benyttes.
Hørte selv i nyhederne (indenfor den sidste uge), at der havde været et jordskælv på "xx på den Internationale Richter skala".. Hedder det ikke rigtigt den Åbne Richter skala, siden skalaen umiddelbart går mod uendeligt? Har jeg altid lært.. Men kan være jeg tar fejl :)
16. jul 2008 kl 03:00
Ifølge TV2-News er folk der prøver Cobra'en i Århus udsat for et G-PUNKT på 4,5...........
He he- G-punkt, den var værre. :-))
Mvh
Tine
Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvad der er korrekt sprogbrug. Men jeg vil give dig ret i, at "6,3 Richter" lyder forkert. Om det så *er* forkert, vil jeg lade andre om at vurdere.
Men nu vi er ved sproglige detaljer, så er man ikke "nysgerrig omkring" noget :-)
Men nu vi er ved sproglige detaljer, så er man ikke "nysgerrig omkring" noget :-)
16. jul 2008 kl 09:06
Jeg faldt iøvrigt over en artikel om emnet (sådan nogenlunde da i hvert fald :-) ) på nettet :
http://findarticles.com/p/arti...col1
mvh
Jesper
16. jul 2008 kl 09:25
Jeg er hverken geolog eller seismolog, så jeg er ikke 100% sikker på det her, men Richter-skalaen er beregnet til at angive hvor meget et jordskælv ryster, 0 på skalaen er (ifølge wikipedia) der hvor en seismograf placeret 100km fra epicenteret, rykker sig en mikrometer, og så går det ellers logaritmisk opad ... Det vil sige at man kan bruge skalaen til at angive hvor kraftigt et jordskælv har rystet i forhold til et andet, men det gør vel ikke "en Richter" til en måleenhed, da man f.eks. ikke kan bruge den i formler til at beregne andre ting, eller for den sags skyld omregne den til andre måleenheder.
Men interessant nok, så står der i den artikel som Jesper Vauvert linkede til, at Richter opfandt skalaen fordi han var træt af at journalister altid spurgte til hvor kraftigt et jordskælv havde været - så på den måde kan vi vel godt lade journalisterne bruge "en Richter" som måleenhed, når de nu alligevel også bruger g-punkter ... Mit eget yndlingseksempel er ikke engang så slemt, det var i en radioquiz hvor lytterne skulle svare på "hvad man målte elektrisk strømspænding i", og svaret var naturligvis "kilowatttimer" ...
Så hvorfor egentlig ikke have en måleenhed til journalister, og en anden til fysikere og ingeniører?
16. jul 2008 kl 09:54
"g" er så en anden tvivlsom måleenhed. Der er mere eller mindre enighed om at det er en kraft svarende til "tyngdeaccelerationen". Men om det så er 10N eller 9.8N er der vist lidt forvirring om. I teorien kunne det også være et hvilket som helst andet tal tæt på 9.9N, da der nok skal være et eller andet sted på Jorden, hvor tyngdeaccelerationen har den værdi.
(Jeg ved godt at der officielt er flere decimaler på standard tyngdeaccelerationen, men hvorfor man har valgt at have dem undrer mig. Der er trods alt tale om et beregnet gennemsnitstal der ikke er gældende særlig mange steder i atmosfæren).
Endnu værre er dog enheden "mach" for hastighed.
Her er vi virkelig ude på dybt vand, da lydhastigheden i atmosfæren er noget af det mest variable man kan tænke sig. Temperatur, tryk, fugtighed mm. spiller ind i meget høj grad.
Jeg kan forstå at man i sin tid har set det som en bedrift at gennembryde lydmuren (ligegyldigt ved hvilken hastighed den optræder) da dette er en teknisk bedrift i sig selv, men at det skulle være relevant at bruge lydhastigheden som måleenhed ved hastigheder langt fra denne kan jeg ikke se.
Richter skalaen er i sammenligning en rigtig god scala, da der så vidt jeg ved ikke er nogle gode alternativer til den.
16. jul 2008 kl 10:46
Enheden for g er ikke N men m/s^2
On topic så giver enheder som Mach god mening hvis man f.eks. måler sin hastighed med et instrument kalibreret op mod selve lydens hastighed.
Et andet eksempel er målinger af iltpartialtrykket ved at måle forholdet imellem N2 og O2. Hvis man ikke også har målt gastrykket vil det være ukorrekt at opgive partialtrykket i Pa, og man kan i stedet opgive det i atmosfærer hvis man absolut vil have resultatet som et tryk.
16. jul 2008 kl 11:09
Jeg var bare nysgerring omkring, hvorvidt det er sprogligt korrekt.
16. jul 2008 kl 11:20
Og DSN er jo med det samme inde over og tillade enhver form for forkert brug af sproget nu om dage. ;-)
16. jul 2008 kl 12:26
Nej, Dansk Sprognævn 'tillader' ikke noget som helst - de beskriver, hvordan vi bruger sproget.
Tilbage til topic: 'Richter' som enhed for jordskælv er vel ikke meget bedre end de beskrivelser, meteorologer anvender i forbindelse med storme/orkaner osv.
Nørden kan naturligvis gå i detaljer med vindhastigheder målt i perioder af så og så mange sekunder, luftens energitæthed - kold, fugtig luft har større skadevirkning end varm tør luft .....
Men er det ikke rimeligt, at vi har begreber som "vindstyrke xx" og "jordskælvsstyrke yy", når vi 'bare' skal have information om, at der er sket noget et eller andet sted? Nørderne kan sikkert sagtens finde detaljeret info andre steder?? Og skulle det vise sig, at det var Richter 4,3 i stedet for 4,5 ... så lever hr. og fru Hansen altså med det.
Og PS: Vi har vel efterhånden lært de fleste at bruge 'procentpoint' ... stort fremskridt!
16. jul 2008 kl 13:15
Jeg er ikke sikker på at jeg kan se problemet
Det er såmænd heller ikke, fordi det er det store problem. :-) Jeg var bare nysgerring omkring, hvorvidt det er sprogligt korrekt.
---Klaus
16. jul 2008 kl 14:07
"Bare lige for at være fornærmet sprogmand, gider du komme med bare ét eksempel på at Dansk Sprognævn specifikt har tilladt forkert brug af sproget?"
Et eksempel? Ja, her gik jeg indtil for nyligt og troede at flertalsformen for konto var konti. Men nej! DNS har sandelig godkendt flertalsformen kontoerne! Men det er vel en fordanskning af udtrykket :-)
Og den slags er der faktisk mange eksempler på. Også på ord som staves på forskellig vis, som det er tilfældet med linie og linje. Faktisk behøver man ikke gå så meget op i retskrivning nu til dags, for staver du forkert i forhold til hvad der p.t. er accepteret (registreret) på bjerget, jamen så er det bare om at gentage det så mange gange at det bliver godkendt......:-)
16. jul 2008 kl 15:16
Eller er det noget du bare slyngede ud pr. automatik, uden rent faktisk at have den fjerneste anelse om hvad Sprognævnet beskæftiger sig med?
17. jul 2008 kl 00:27
her gik jeg indtil for nyligt og troede at flertalsformen for konto var konti. Men nej! DNS har sandelig godkendt flertalsformen kontoerne!Tja! Og tog hedder ikke længere (kun?) tog i flertal, men toge!
76
