PHloggen
Politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor. Poul-Henning Kamp, selvstændig open source-softwareudvikler.
EMNER

Roskilde bank og vandstanden

Af Poul-Henning Kamp,  søndag 13. jul 2008 kl. 10:48

Den moderne liberalisme startede med Reagnomics, hvor staten bare skulle holde fingrene af fadet, så ville det kapitalistiske system klare alle problemer.

Klimaminsteren udtaler som et flot eksempel på denne tankegang:
Citat:

Der er ingen grund til at lægge et hus tæt på vandkanten. Om nogle år står det ikke tæt på vandet, men ude i vandet, fordi havet stiger. Og så skal man lade være med at brokke sig, når forsikringerne stiger,

Sådan, helt enig.

Problemet med liberalisme er at folk ikke er konsekvente: De er helt med på noderne når det drejer sig om friheden til at satse og vinde stort, men det kniber gevaldigt med at lade falde hvad ej kan stå.

Roskilde bank f.eks.

Vi har allerede set bestyrelsen for Trelleborg Bank sejle fra deres overbetalte bestyrelsesposter i en bank de havde kuldsejlet, til andre overbetalte bestyrelsesposter hvor deres "vigtige erfaringer" forventes at blive nyttige.

Hvis der er nogen der ikke har forstået det endnu, så er måden at tjene penge på under moderne liberalisme flg:

Sats stort nok, helst for andres penge, til at det bliver statens problem hvis det går galt, skum selv fløden mens det går godt.

phk

13. jul 2008 kl 11:58

Lars Dybdahl

Liberalisme

Liberalisme handler om, at der ikke findes nogle få udvalgte, der skal bestemme over alle andre.

13. jul 2008 kl 12:17

Bjarke Mønnike

Ren socialisme

Det her er da den socialistiske fremgangs måde:

"Sats stort nok, helst for andres penge, til at det bliver statens problem hvis det går galt, skum selv fløden mens det går godt."

Jævnfør Kramer Mikkelsen.

og glem heller ikke TV Nissen

13. jul 2008 kl 12:41

Lars Andersen

?

Problemet med liberalisme er at folk ikke er konsekvente: De er helt med på noderne når det drejer sig om friheden til at satse og vinde stort, men det kniber gevaldigt med at lade falde hvad ej kan stå.

Problemet med liberalisme er at folk ikke er konsekvente, når de definerer begrebet. Det var måske værd at overveje inden du får præmieret dig selv med en ekstra topskat på 20-40%?

Det er ikke liberalismens skyld, at det er vedtaget forurening og klimaforandringer afregnes med afladsbrev til et fællesorgan der ingen måde kompenserer eller afværger de skader der forvoldes.

Den ansvarsfrihed du reelt brokker dig over finder du ikke i liberalisme. Ret dit skyts imod dem der tillader ansvarsfrihed istedet.

14. jul 2008 kl 10:34

Jens S.

Skomager...

Bliv ved din læst.
Lad os kigge på den overordnede beskrivelse:
>>>
PHloggen
Poul-Henning Kamp, fagmedarbejder for Ingeniøren inden for it. Computerverdenens politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe og humor set igennem en Open Source udviklers briller.
<<<

Er jeg den eneste, der undrer sig over, hvad dette har med IT at gøre, og hvad vores kontigentkroner går til? Var der nogen, der nævnte politiske statements?

14. jul 2008 kl 11:47

Jørgen Hansen

Roskilde Bank

Kære Poul-Henning

Mener du hermed at kunne bevise, at en statsansat socialist er mindre grådige end privatansat liberalist? eller er du bare sur over at have tabt penge på dine Roskilde Bank aktier?

14. jul 2008 kl 12:18

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Roskilde Bank

Mener du hermed at kunne bevise, at en statsansat socialist er mindre grådige end privatansat liberalist? eller er du bare sur over at have tabt penge på dine Roskilde Bank aktier?

Jeg mener at I har brug for at læse indenad uden at lade jeres ideologiske briller farve ting unødvendigt :-)

Spørgsmålet er helt simpelt:

Hvofor har en minister accepteret at Roskilde Bank skulle reddes for statspenge, mens en anden minister siger at folk der med samme niveau af risikovurdering bygger hus i vandkanten ikke skal forvente at blive reddet ?

Poul-Henning

PS: jeg har aldrig haft noget med Roskilde Bank at gøre.

14. jul 2008 kl 12:37

Jens Haugaard

Re: Re: Roskilde Bank

Hvofor har en minister accepteret at Roskilde Bank skulle reddes for statspenge, mens en anden minister siger at folk der med samme niveau af risikovurdering bygger hus i vandkanten ikke skal forvente at blive reddet ?

Fordi tilliden til den finansielle sektor vurderes som LANGT vigtigere for landets ve og vel, end at forsøge at holde hånden over boligejere, som er ført i uføre af dårlig kommunal planlægning.

PS! Jeg tjener pænt mere end gennemsnittet, har ejendomme med stor friværdi - og stemmer så langt til venstre, som anledningen giver mig mulighed for ;-)

Skyd blot løs, alle jer borgerlige "liberale"! De fleste af jer har jo alligevel på et eller andet tidspunkt haft snablen nede i fællesskabets kasse, uden at I bagefter har andet end ondt i et vist sted over at måtte betale skat!

14. jul 2008 kl 12:41

Morten Pedersen

Småsparernes hjælp

Det har vel været et princip siden Landmandsbankes krak omkring 1922 at almindelige kunder i banker har en statsgaranti, dog med et loft, for at deres indskud ikke forsvinder i et eventuelt bankkrak. Det er sådan set fornuftigt nok, da tillid til trykte penge (statens betalingsevne) og pengeinstitutter er livsvigtigt for at samfundet fungerer. Kommer der alvorlig tvivl om dette vil vi alle gemme vore penge i form af guldstykker hjemme under madressen, man kan ikke låne i bankerne til at starte/drive virksomheder og det hele går i stå med et brag. Der er jo ikke tale om at staten vil refundere tabet for de aktionærer som har tabt store beløb på Roskilde Banks aktiefald. Dette er helt klart rimeligt nok, hvis man investerer i aktier forventes man selv at undersøge virksomheden man investerer i, men man kan vel næppe forvente at vi inden oprettelse af en lønkonto skal gennemgå bankens årsregnskab samt udlånsportefølje tilbage i tid.

Tilbage til forskellen på husbyggeri og bankkrak, hvis man køber aktier eller bygger hus forventes man at kunne analysere risiko for det man gør, sætter man penge i banken har staten valgt at garantere at man kan få sine penge igen for at sikre tilliden til et system som er afgørende for samfundets daglige drift

14. jul 2008 kl 12:42

Rolf Hansen

Re: Re: Roskilde Bank

Jeg mener at I har brug for at læse indenad uden at lade jeres ideologiske briller farve ting unødvendigt :-)

Lol og det kommer fra dig.

14. jul 2008 kl 12:48

Hans Henrik Hansen

Re: Småsparernes hjælp

Det har vel været et princip siden Landmandsbankes krak omkring 1922 at...

- ja, det går muligvis så langt tilbage(?)
Som jeg husker det, var det ifm. 'Kronebankens' nedtur, at de nuværende regler vedr. sikring af indeståender på 'almindelige' bankkonti blev indført/revideret!(?)
I den aktuelle sag er Nationalbankens intervention vist ydet i form af lån/garanti, som vel forventes 'tilbageført', når banken er afhændet(?)

14. jul 2008 kl 12:51

Lars Andersen

Re: Re: Roskilde Bank

Jeg mener at I har brug for at læse indenad uden at lade jeres ideologiske briller farve ting unødvendigt :-)

Jeg mener at du har brug for at læse dine egne blogs uden at lade dine ideologiske briller farve ting unødvendigt :-)

Læs her hvordan du selv synes andre skal højne deres niveau.
http://ing.dk/artikel/89642

Læs her hvordan du selv synes at idioti skal beskattes.
http://ing.dk/artikel/89692

Får du selv ringet til SKAT og fortalt at du gerne vil anmelde din inkompetence til at anvende ord som "liberalisme" i en relevant kontekst? 30% må være en rimlig strafsats, når du er ude med riven i 2 blogposts inden du selv plumper i.

Vi andre vi jo nødigt skulle anmelde dit skattesvindel :-)

14. jul 2008 kl 12:54

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Roskilde Bank

PS! Jeg tjener pænt mere end gennemsnittet, har ejendomme med stor friværdi - og stemmer så langt til venstre, som anledningen giver mig mulighed for

- lyder som en vaskeægte 'kystbanesocialist' (fra 'whiskybæltet')! :)
(Hvis disse prædikater stadig er gængse??)

14. jul 2008 kl 13:08

Jens Haugaard

Re: Re: Re: Re: Roskilde Bank

En truet race!

;-)

14. jul 2008 kl 13:11

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Roskilde Bank

En truet race!

- kan hænde; men vel alt i alt at foretrække fremfor en invasiv art! :)

14. jul 2008 kl 13:16

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Roskilde Bank

Hvofor har en minister accepteret at Roskilde Bank skulle reddes for statspenge, mens en anden minister siger at folk der med samme niveau af risikovurdering bygger hus i vandkanten ikke skal forvente at blive reddet ?

Fordi tilliden til den finansielle sektor vurderes som LANGT vigtigere for landets ve og vel, end at forsøge at holde hånden over boligejere, som er ført i uføre af dårlig kommunal planlægning.

Men hvis denne tillid er så vigtigt, hvorfor får amatører/småsvindlere [overstreg det ikke troværdige] så lov til at lege direktører og bestyrelser for finansvirksomheder ?

Er der ikke et misforhold imellem hvem der tjener pengene (Direktøren der kørt Roskilde bank i havnen tjente vist nok 55 mio ?) og dem der skal betale regningen ?

Poul-Henning

14. jul 2008 kl 13:21

Jens Haugaard

Re: Re: Re: Re: Roskilde Bank

Men hvis denne tillid er så vigtigt, hvorfor får amatører/småsvindlere [overstreg det ikke troværdige] så lov til at lege direktører og bestyrelser for finansvirksomheder ?

Er der ikke et misforhold imellem hvem der tjener pengene (Direktøren der kørt Roskilde bank i havnen tjente vist nok 55 mio ?) og dem der skal betale regningen ?

Poul-Henning

Min helt egen teori (bum bum bum!) er, at i et samfund gennemsyret af netværk må man forvente en vis mængde indavl!

14. jul 2008 kl 13:22

Jens Haugaard

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Roskilde Bank

En truet race!

- kan hænde; men vel alt i alt at foretrække fremfor en invasiv art! :)

Selv om jeg er lønnet af skattekroner, så ikke noget med at sammenligne mig med en snegl, vel?

hø hø hø

14. jul 2008 kl 14:40

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Roskilde Bank

så ikke noget med at sammenligne mig med en snegl, vel?

- okey, okey da! Så får du lov at 'være' en vaskebjørn i stedet! :)

14. jul 2008 kl 16:13

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Roskilde Bank

Hvofor har en minister accepteret at Roskilde Bank skulle reddes for statspenge, mens en anden minister siger at folk der med samme niveau af risikovurdering bygger hus i vandkanten ikke skal forvente at blive reddet ?

Det er bare en lille del af den Internationale Socialisme for Rige Folk, Logebrødre, Kendte, Samme golfklub personer e.t.c.: Ingen skal betale regningen eller møde konsekvenser for egen uduelighed - fedt den i stedet af på samfundet, en konkurrerende virksomhed eller hele verden*!

*jvnf: Barnakes politik med at dele flere USD ud til tosserne end der er varer i verden.

16. jul 2008 kl 15:55

Finn Christensen

Re: Ren socialisme

Det her er da den socialistiske fremgangs måde:

"Sats stort nok, helst for andres penge, til at det bliver statens problem hvis det går galt, skum selv fløden mens det går godt."

Kender nu ellers den her 'skillingsvise'...

Sats utopisk med samfundets penge
og kammerater - vi rigtige drenge
kan hastigt smutte til næste job
da staten det skarn må rydder op ;-)

Men der er sikkert utallige tilsvarende - det er jo et tussegammelt emne, som overlever samtlige anslag.

22. jul 2008 kl 14:53

Frithiof Andreas Jensen

Det kunne være sjovt at se i praksis:

Den moderne liberalisme startede med Reagnomics, hvor staten bare skulle holde fingrene af fadet, så ville det kapitalistiske system klare alle problemer.

[quote http://borsen.dk/finans/nyhed/...37/]
Enorm bonus til direktører i Freddie og Fannie ...
....
....
Samtidig med dette har den amerikanske regering meldt ud, at de er villige til at yde støtte i form af store mængder kapital til realkreditinstitutterne, så de kan klare sig igennem deres likviditetsproblemer.

På mig virker det nu ellers som om at den "moderne liberalisme" går ud på at maksimal-staten's skal sikre at ingen får hvad de fortjener; Hverken her i landet eller "overthere". Men sådden er der så meget.

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.