Nordmændenes planer om at producere flydende gas i enorme mængder fra det kolossale Snøhvit-værk på den nordnorske ø Melkøya ser efterhånden mere og mere håbløse ud, beretter norske medier.

Statoilhydro, der driver værket, populært betegnet som verdens største dybfryser, har haft store problemer med produktionen af den komprimerede gas, LNG (liquid natural gas).

I november så nordmændene sig nødsaget til at futte overskydende gas af pga. en saltvandslækage i anlægget. Det medførte et udslip på en million tons CO2.

Køletårn ikke stærkt nok
Problemerne denne gang handler om selve køletårnet. Meget tyder på, at det skal bygges helt om, skriver Teknisk Ukeblad.

Tore Torvund, koncerndirektør for undersøgelse og produktion i Statoilhydro, understreger, at værket i princippet fungerer fint.

»Anlægget fungerer rent teknisk. Men det er noget spinkel bygget med tanke på de klimatiske forhold, vi har heroppe,« siger han til Teknisk Ukeblad. Han tilføjer at anlægget skal ombygges til at være mere robust.

Hvis det bliver nødvendigt at bygge køletårnet om, skal det foregå i Tyskland, hvilket betyder nye gigantiske økonomiske tab for Statoilhydro. Selve værket har kostet små 50 milliarder kroner, og firmaet har tabt milliarder på fire driftstop på de seneste to år. Det seneste stop har varet i to måneder.

En dags fuld produktion på værket er 30 til 50 millioner kroner værd i gas, skriver den norske avis Aftenbladet. Værket har desværre for ejerne aldrig ydet 100 procent, men kun 60 procent, når det er gået godt.

Hvis det lykkes at bygge værket mere robust, vil nordmændene kun opnå en stabil produktion på 60 procent. Fuld kapacitet vil kræve omfattende ombygning i kernen i anlægget - selve køleboksen, som komprimerer gassen og gør den flydende ved 163 minusgrader, skriver Aftenbladet.

Ejerkreds med lommesmerter
Det har fået ejerkredsen bag værket til stærkt at tvivle på, at de nogensinde opnår en fuld produktion, beretter avisen.

Hvis værket havde været i orden, ville der årligt afsejle cirka 70 tankere, hver med en kapacitet på 140.000 kubikmeter LNG, fra Nordnorge. Det svarer til cirka 6,8 milliarder kubikmeter naturgas, mere end det samlede danske årsforbrug.

Grundelementet i hele processen er to enorme varmevekslere, hvor gassen renses, komprimeres og til sidst nedkøles til minus 163 grader.

Statoilhydro har ansøgt de norske miljømyndigheder om endnu en tilladelse til at brænde overskydende gas af i størrelsesordenen 1,5 millioner tons CO2 i en forsøgsperiode, indtil værket kører, fuldstændig som det skal.

Det er dog lykkedes nordmændene i foråret at pumpe en del af CO2-udslippet ned i undergrunden i stedet for udelukkende at sende det op i luften.

Naturgassen kommer fra Snøhvit-feltet i Barentshavet. Gassen bliver via 160 kilometer rørledninger fragtet til Melkøya.