Og langt de fleste kassedamer har givetvis ressourcer til at lave nyttigere job end at scanne stregkoder ind, og spørge hvad denneher grøntsag er!
Min lakmustest på, om det er teknologien eller samfundsordenen, der er problemet, er at se på, om det ville gavne et pengeløst (eller fællesejet) samfund.
Hvis vi forestiller os, at et storkollektiv går fra at have en person til at sidde i døren til fælleslageret og tælle, hvor mange æbler hver enkelt tager, til at folk selv holdt styr på, hvad de tager, og han/hun kunne lave noget mere nyttigt; så er det jo åbenbart, at det klart vil være en fordel.
Hvis det i vores samfund er et problem, så skyldes det, at samfundets ressourcer ikke er ligeligt fordelt. Ejede butikspersonalet de butikker, de arbejder i, så ville den teknologiske fremgang betyde, at de kunne arbejde mindre, tjene mere eller bruge ressourcerne anderledes.
Jeg skriver ikke dette for at lave en revolution, det er tiden nok løbet fra (og jeg er blevet lidt for glad for bøffer, rødvin og gode cigarer), men vi bedrager os selv, hvis tekniske fremskridt afvises, alene fordi vores politiske klima øger afstanden mellem de rigeste og de fattigste.
Modsvarende har jeg det med GMO: Det hævdes at være løsningen på manglen på fødevarer. Der er ikke mangel på fødevarer! Jordens ressourcer er bare ulige fordelt. For at citere Grieg: "Ædelt er mennesket, jorden er rig. Findes her sult og nød, skyldes det svig." Og det er svig, at store dele af jorden i f.eks. Afrika i dag ejes af multinationale investeringsselskaber og ligger brak, og den del af jorden, der er på lokale hænder, forgældes, fordi grovvareleverandørerne har de facto monopol på udsæd. Et forhold, der kun vil forværres, hvis patenteret udsæd helt erstatter lokale sorter.
Oskar Hansen skrev en sang i 1932, hvis første strofer lyder: "Had mig ikke, for jeg er din ven // jeg bærer de byrder, der kun gør dig grå. // De hårde, de tungeste slag, vil jeg slå, // mens du skal som menneske leve."
Thomas