Det er ikke Einsteins skyld
Af Poul-Henning Kamp,
tirsdag 08. jul 2008 kl. 21:22
"Alting er relativt" siger folk i tide og utide og de der tror sig dannede påkalder Einstein som karaktervidne for deres indsigt.
Men det passer ikke, der er en masse ting der ikke er relative.
Lyshastigheden for det første, som Einstein så omhyggetligt, men forgæves, understregede igen og igen.
Jeg forventer umiddelbart af mine læsere, at de nikker lodret til indholdet af den naturvidenskabelige formelsamling.
Fra Amperes lov til bølgelængder målt i Ångstrøm, er der ikke noget at komme efter, sådan er verden indrettet.
Det er naturligvis OK at forholde sig skeptisk til de nyeste landvindinger hvor det eksperimentelle grundlag er lidt tyndt endnu, f.eks lyder astrofysikernes usynlige mørke tung stof stadig som "2. Der sker et mirakel" i mine ører.
Men Stefan-Boltzman's lov ?
Der er forbavsende mange af dem der benægter drivhusgassernes effekt der ikke accepterer at Stefan-Bolzmans lov styrer showet.
Eller hvad med Newtons anden lov ?
I Rangfølgens klasse 1 nr 4. har vi en politibetjent der ikke mener at højere hastighed på motorvejene medfører (flere og) værre ulykker.
Tyngdekraften ?
Nix, der er folk der ikke tror på den: når man fordobler vægten af lastvogne bliver der ikke mere slid på vejene.
Differentalregning er også i problemer.
For nogle år tilbage nægtede politiet i København at udskrive en fartbøde, til trods for at det var veldokumenteret at en bestemt bil havde været på to givne steder på to givne tidspunkter. En simpel udregning, baseret på luftlineafstanden gav en gennemsnitsfart på over 130 km/h, men det var ifølge politiet ikke bevis for at bilen havde kørt for stærkt.
Selv den vigtigste af alle naturlovene, Darwins princip, er under angreb, til trods for at det er veldokumenteret at den virker, hvad enten man tro på den eller ej.
I primitive samfund er den slags holdninger blot med til at forsinke udviklingen, ertebøllekulturens 1500års stilstand er et glimrende eksempel herpå,
Men i et højteknologisk samfund, hvor de selvsamme personer finder det helt naturligt at kunne tale med en vilkårlig person på kloden, via en dims der er på størrelse med de østers som ertebøllekulturen levede af når de var i sommerhus, er den slags foragt for naturlove en helt særlig kategori af hybris.
Naturvidenskabsfolk lider af allergiske reaktioner overfor politik, men hvis ikke de snart begynder at blande sig alligevel, risikerer de at cirklens omkreds bliver defineret som diameteren gange 3, fordi nogen har regnet ud i et regneark at det vil gøre det 0.3% billigere at uddanne skolelærere over de næste to valgperioder.
phk
76
