/fødevarer

Myndighederne finder først salmonella, når kyllingen er spist

Det tager så lang tid at analysere det udenlandske kød for farlige bakterier, at danskerne har nået at konsumere det og blive smittede, inden myndighederne kan nå at advare dem.

Af Kalika Bro-Jørgensen, tirsdag 08. jul 2008 kl. 11:22

Danske forbrugere når alt for ofte at købe og spise kød med salmonella eller campylobacter, før Fødevarestyrelsen kan kontrollere det. Det viser en opgørelse fra dagbladet Politiken

Avisen har gennemgået 62 sager fra 2007 og 2008, hvor Fødevarestyrelsen har besluttet at tilbagekalde store partier kød. I 43 sager skete tilbagekaldelsen dog først efter sidste salgsdato, hvor kødet var købt og spist.

Fødevarestyrelsen forklarer, at undersøgelse og vurdering af kødet tager tid.

I begyndelsen af 2007 afsatte regeringen og Dansk Folkeparti ellers millioner af kroner til skærpet kontrol med det udenlandske kød. Alligevel blev flere syge af campylobacter i 2007 end året før, og salmonella forblev konstant.

I år har Danmark været ramt af det værste salmonellaudbrud siden 1993, og myndighederne leder fortsat efter smittekilden.

Siden 2003 er importen af kød steget med 70 procent. Det udenlandske kød er billigere end dansk, men risikoen for salmonellabakterier følger omvendt proportionalt med prisen. Mens der sjældent er salmonella i dansk kød, findes bakterien i hver femte importerede kylling.

Hertil kommer, at bakterierne var resistente over for medicin i halvdelen af de sager, som Politiken har gennemgået, hvilket besværliggør behandlingen og potentielt leder til flere dødsfald.

Cirka 35 danskere dør hvert år på grund af salmonellainfektioner.



08. jul 2008 kl 12:42

ole dahl

forsent

men det er vel ikke forsent så kræve, dem der bliver opdaget, bliver kontrolleret af deres hjemlands myndighedder, og får rettet op på fadæsen.
Det er vel ligemeget om det er danskere eller ikke danskere der dør af salmonella.


08. jul 2008 kl 13:55

Jens Chr. Andersen

salmonella test

Umiddelbart kan man PCR teste i loebet af et par timer og hvis der skal inkuberes tager det max 20 timer. Jeg forstaar ikke hvorfor foedevarestyrelsen siger det skulle tage saa lang tid. Udfoert korrekt behoever man ikke inkubere meget mere end 8 timer. Hvilke metoder bruger de til at teste? Har de folk til at proevespise for at se om de bliver syge eller hvad?!
1 normal pcr-maskine kan klare 96 proever ad gangen og jeg antager foedevarestyrelsen har noget mere end bare 1 til raadighed...

Saa vidt jeg lige husker er det i stoerrelsesordnenen 2-4 celler pr 25g proeve man kan detektere med PCR.


08. jul 2008 kl 14:03

Peter Vestentoft

Re: salmonella test

Hej Jens.
Jeg giver dig ret i det du skriver, men jeg forstår ikke, hvad du mener med at man kan detektere 2-4 celler pr. 25 g prøve. Der er immervæk mere end 2-4 celler i de fleste 25 g prøver, som jeg har arbejdet med :)


08. jul 2008 kl 14:22

Runi Sørensen

.

Jeg blev selv ramt af salmonella for et par uger siden, det var rimeligt slemt.

Men jeg får mere af vide fra analysen når jeg kommer hjem til Danmark.

Jeg håber fandme snart de finder kilden, folk bliver jo stadig syge.


08. jul 2008 kl 14:33

Jens Chr. Andersen

Re: Re: salmonella test

Hej Jens.
Jeg giver dig ret i det du skriver, men jeg forstår ikke, hvad du mener med at man kan detektere 2-4 celler pr. 25 g prøve. Der er immervæk mere end 2-4 celler i de fleste 25 g prøver, som jeg har arbejdet med :)

Hej Peter

Hvad jeg mente var bare at foelsomheden at PCR er meget hoej :) Saa selvom der er en meget lille koncentration burde man kunne opdage det hurtigt uden at skulle inkubere. Det burde vaere muligt at tage proeven direkte og koere pcr - dvs det kan goeres paa et par timer.
Beklager jeg ikke fik det skrevet bedre - og ja du har helt ret, der er meget mere end 2-4 celler i 25g :)


08. jul 2008 kl 14:38

Carsten Scherrebeck Møller

Forkerte metoder

Når en testmetode giver resultater alt for sent, er metoden forkert. Man kører fx ikke bil ved hjælp af en videooptagelse af gaderne for en uge siden.

En ny metode burde være: En håndbåret maskine, der evner at tage en biopsi af kød, dvs. en stikprøve, og øjeblikkelig ophede stikprøven til 40 grader, og »lugte« til stikprøven, om der er stank af bakterier. En lille printer skal så øjeblikkelig udskrive en dom, i form af en selvklæbende etiket, at klæbe på partiet af varer, om de skal kasseres eller ej. Med en anden kanyle skal kontrolløren indblæse en heftig farve, så kødet øjeblikkelig misfarves i alle pakker i partiet. Dernæst kan ejeren af kødet sende det retur til sælgeren og forlange at få sine penge tilbage. Tilbage er der kun, at lade maskinen overføre sine måledata og dom til myndighedesn centrale computer, for at holde øje med om visse operatører alt for ofte har fordærvet kød. Ideelt bør en konsekvens udløses øjeblikkelig, online, så en kontrollør på stedet kan nedlukke et kødlager, for eksempel.

Det faglige i dette er to ting: 1: Det er hamrende ligegyldigt om bakterier er farlige eller ej, vi ønsker dem slet ikke, og derfor er en møjsommelig identifikation af bakteriers farlighed spild af tid. 2: Hvis man ikke misfarver kasseret kød, bliver det ompakket af svindlere, et eller andet sted bagude i kæden.

Alle i kæden burde have en sådan lille maskine selv, indkøbere ansat hos grossister og hos supermarkedskæder, og kokke i restauranter. I så fald vil svindleriske operatører få vanskeligt ved at afsætte deres ompakkede produkter.

Essensen er også, at vi kan nedlukke en masse laboratorier, fordi vi ikke har behov for dem.


08. jul 2008 kl 15:21

Peter Vestentoft

Re: Re: Re: salmonella test

Så er jeg med igen :)
Det kan faktisk godt lade sig gøre at køre prøverne direkte. Det skriver Applied Biosystems i hvert fald i deres protokoller om real-time kvantifikation. Så der burde ikke være nogen indring i at få resultaterne inden for et døgns tid.


08. jul 2008 kl 15:27

Jens Chr. Andersen

forkerte metoder

En ny metode burde være: En håndbåret maskine ... SNIP...

Hvis saadan en maskine fandtes ville det vaere en god ide.
Men maaske svaert at lave i praksis.

Men jeg vil da give dig ret i at det tyder paa de metoder der benyttes er forkerte.

Peter: OK, saa forstaar jeg slet ikke den undskyldning foedevarestyrelsen kommer med. Staar der noget om betingelser for at kunne lave testen?


08. jul 2008 kl 15:35

Jens Chr. Andersen

forkerte metoder

I oevrigt hvis det er real time pcr protokoller kan man jo se resultatet 'live' uden at koere gel eller noget bagefter.

Gad vide hvilke metoder foedevarestyrelsen benytter nu..?


08. jul 2008 kl 21:29

Torben Sønnichsen

Kyllinger og rotter

Hvilket niveau er der konstateret skadedyr i de pågældende slagterier der producerer de kyllinger vi importerer og købe herhjemme?
I Danmark er der nu indført insektnet i stalde til kyllinger. Har de udenlandske kyllinge producenter samme gode hygiejne som i Danmark og hvordan kan forbrugerne vide dette?
Findes der rottefri landbrug?
mvh
Torben Sønnichsen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.