Verdensbanken skærer igennem: Biobrændstof skyld i fødevarekrise
Verdens produktion af biobrændstof er skyld i 75 procent af prisstigningen på basale fødevarer, lyder konklusionen i en ikke offentliggjort rapport fra Verdensbanken. Den er i direkte modstrid med udtalelser fra dansk EU-kommissær.
Læs også
-
En tankfuld biobenzin sluger korn til et helt års mad-forbrug
Læs mere om
Verdensbanken er på trapperne med en rapport, der slår fast, at 75 procent af stigningen i de globale fødevarepriser kan tilskrives produktion af biobrændstoffer.
Avisen The Guardian har fået fat i den ikke-offentliggjorte rapport, der er den hidtil mest detaljerede analyse af fødevarekrisen, udarbejdet af en internationalt respekteret økonom.
Rapportens konklusioner i direkte modstrid med påstande fra den amerikanske regering om, at biobrændstof udvundet af plantedele bidrager til mindre end tre procent af fødevareprisernes stigning. Samtidig er rapporten i modstrid med landbrugskommissær Marianne Fischer Boels udtalelser til Politiken i starten af maj måned.
»De, som mener, at biobrændstof er drivkraften bag de seneste stigninger i fødevarepriserne, har ikke overset en elefant lige foran dem, men hele to elefanter,« sagde hun.
Den danske kommissær hævdede i stedet, at fødevarepriserne steg på grund af større efterspørgsel på kød og mælkeprodukter i Kina og Indien.
Men ifølge The Guardian understreger Verdensbankens rapport, at »hurtig vækst i indkomsten i udviklingslande ikke har ført til større stigning i det globale kornforbrug og ikke er en stor væsentlig faktor i prisstigningen.«.
USA bruger en tredjedel af majsproduktionen til biobrændstof
Rapporten fremhæver derimod, at produktionen af biobrændstof har øget fødevarepriserne på tre måder. For det første er der sket en markant omlægning af landbrugsproduktion i blandt andet USA, hvor en tredjedel af majsproduktionen går til at producerer ethanol, mens omkring halvdelen af EU's produktion af vegetabilsk olie går til produktion af biodiesel.
For det andet bliver landmænd opfordret til at gemme landbrugsarealer til produktion af biobrændstof, og for det tredje er økonomiske spekulationer i korn med til at skubbe prisen i vejret.
Den anden elefant, som landbrugskommissær Marianne Fischer Boel talte om i maj måned, bliver også delvist skudt ned i The Guardians uddrag af rapporten fra Verdensbanken. Ifølge kommissæren var uvejr i EU, Canada, Rusland, Ukraine og Australien med til at sætte priserne i vejret.
Men i tilfældet Australien har vejret ifølge rapporten kun haft marginal betydning. The Guardian nævner dog ikke noget om betydningen af vejret i de andre lande.
Højere priser på olie og kunstgødning har kun ringe betydning
Heller ikke olieprisens himmelflugt, sammen med de generelle stigninger i energipriser eller prisstigningen på kunstgødning, kan forklare de høje fødevarepriser. Samlet står de kun for 15 procent af stigningen.
»Uden væksten i biobrændstof ville det globale udbud af hvede og majs ikke være faldet betydeligt og prisstigningen, som følge af andre faktorer, ville have været moderat,« fremgår det af rapporten.
Oxfam: Politiske ledere holder sig for ørerne
Konklusionerne i rapporten fra Verdensbanken minder om, hvad en rapport fra den britiske regering ventes at komme frem til i de kommende dage. Ifølge The Guardian vil den britiske rapport, der var ventet i sidste uge, konkludere, at biobrændstof har spillet en »afgørende« rolle i fødevareprisernes stigning.
»Politiske ledere virker optaget af at undertrykke og ignorere de stærke beviser på, at biobrændstoffer er en væsentlig årsag til de stigende fødevarepriser,« siger Robert Bailey, politisk rådgiver i den internationale nødhjælpsorganisation Oxfam.
Lester Brown, direktør for Earth Policy Institute, har tidligere regnet ud, at en livsstilsfirehjulstrækker (SUV, Sport Utility Vehicle) med en 95 liter brændstoftank æder lige så meget korn på en opfyldning, som en gennemsnitsperson fortærer på et år, nemlig 254 kilo.
Ifølge The Guardian viser rapporten fra Verdensbanken dog, at Brasiliens biobrændstof, som er brygget af sukkerrør, kun har mindre betydning for fødevareprisernes stigning.
