Nu kommer der gang i verdens største biogasanlæg
Efter flere strandede forsøg forventer omkring 150 landmænd ved Holstebro at kunne sætte gang i byggeriet af et nyt biogasanlæg, der skal producere strøm og varme af en halv million ton gylle hvert år.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
To gange er verdens største biogasanlæg, som en gruppe landmænd vil opføre i Maabjerg ved Holstebro, blevet sat i bero, fordi landmændene ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.
Men med hånden på et udkast til en ny lov om vedvarende energi, som spytter langt flere penge i kassen, tror landmændene nu igen så meget på projektet, at de til efteråret er klar til at holde et nyt udbud af værket.
I aftes var omkring 150 landmænd samlet for at hive biogasanlægget op af mølposen, og opbakningen er, ifølge direktør Alan Lunde, Maabjerg Bioenergy, igen i top.
Prisen for strømmen er hævet
Nu satser han på, at anlægget kan få tilført de første af de årligt 500.000 ton gylle i løbet af 2010. Dernæst vil det begynde at producere gas og fiberfraktioner, som skal fyres af i en kedel. Den samlede produktion ventes at lande på 74.000 MWh varme om året – tilstrækkeligt til 4.900 husstande – og 43 MWh el, som kan forsyne 11.000 husstande.
Optimismen skyldes, at politikerne i den nye lov er klar til at garantere biogasanlæg 74,5 øre per KWh. I dag er prisen kun 60 øre per KWh – og det endda kun i de første ti år.
Allerede for et par år siden fjernede politikerne afgiften på fiberfraktionen, som dengang blev beskattet som affald. Men det var ikke tilstrækkeligt til at få økonomien til at hænge sammen, da priserne på centrale komponenter i værket var steget, siden det blev projekteret.
Alan Lunde anslår i dag, at anlægget kan bygges for 300 millioner kroner. Halvdelen af gyllen skal komme fra grise, mens minkfarme og kvægbrug står for hver en fjerdedel.
Et renseanlæg til gylle
Ifølge direktøren bliver Maabjerg Bioenergy ikke kun unikt i kraft af sin størrelse. Værket vil også tilsætte meget lidt biomasse til gyllen, syv-otte procent, som hovedsageligt skal komme fra Holstebros slagteri og mejerierne i området. Andre værker er oppe på 25 procent ekstra biomasse, som booster produktionen.
»Det betyder, at landmændene andre steder får mere gødning tilbage fra værket, end de afleverer. Vi vil først og fremmest bygge et renseanlæg, som piller de næringsstoffer fra, som landmændene har for meget, hovedsagelig organisk kvælstof og fosfor,« forklarer Alan Lunde.
»Hvis vi kører 100 ton ind på anlægget, får vi kun 80 ton tilbage, og det organiske kvælstof bliver omdannet til uorganisk, som planterne kan udnytte næsten 100 procent,« tilføjer han.
Landmændene har stiftet deres eget andelsselskab, som sidder på 51 procent af stemmerne i det store biogasanlæg. En anden medejer er Dong, der ejer naboen til anlægget, et kraftvarmeværk, der fyrer med biomasse. Desuden deltager affaldsselskabet Nomi og Vestforsyning, som leverer el, varme og vand i området.
