/energi

Siemens tester tophemmelig gearløs mølle

I næste uge opstiller danske Siemens Wind Power den første af to testmøller, som skal vise, om gearløs teknologi kan konkurrere med den traditionelle maskinopbygning i store vindmøller. Siemens håber, at gearløs teknologi kan gøre det lettere at vedligeholde havmøller.

Af Sanne Wittrup, lørdag 05. jul 2008 kl. 10:00

I en stor hal uden vinduer, hvor kun særlige Siemens-medarbejdere har adgang, arbejder ingeniører og teknikere med et superhemmeligt teknologiprojekt, som skal vise, om det er muligt at få økonomi i en stor vindmølle uden gearkasse.

I stedet er vingenav og en kort hovedaksel koblet direkte på en specialudviklet, mangepolet synkrongenerator.

»Vi har arbejdet tæt sammen med to generatorfabrikanter, Siemens og Converteam for at få udviklet en synkrongenerator, der kan leve op til vores særlige krav om robusthed og driftsøkonomi,« forklarer ingeniør Peder Hykkelbjerg Hansen, som er projektleder og har arbejdet på projektet siden 2006.

Testmøller klar til opstilling
Inde i den hemmelige hal tårner de megastore komponenter sig op til testmøllen i 3,6-MW-klassen. Her er en 13 meter lang maskinkabine med hovedaksel, lejebukke og krøjekrans, og her to generatorbasser med diametre på omkring 5,5 meter og en vægt på 70-75 tons pr. stk.

Bag en høj sikkerhedsvæg gemmer sig en prøvestand, hvorfra den ene af generatorerne netop er hejst ned på gulvet efter en veludført test og nu skal monteres i møllehatten.

Den første af de to testmøller skal være klar til opstilling ved Ringkøbing i uge 28.

Teknologiskifte
Siemens Wind Powers testmøller kan markere begyndelsen på et teknologiskift hos de store møllefabrikanterne, som – bortset fra tyske Enercon – hidtil har sværget til møller, der er opbygget med en hovedaksel, et gear og en hurtigløbende generator. Denne konstruktion er lettere, billigere og kan bygges med standardkomponenter.

Planerne om at udvikle et alternativ uden gear har faktisk spøgt hos Siemens siden 1999, da selskabet hed Bonus Energy.

Teknologichef Henrik Stiesdal understreger dog, at Siemens fortsat er og vil være glade for gearteknologien, selv om der ind i mellem har været problemer:

»Men enkelheden i direkte drevne generatorer kan blive en driftsmæssig fordel på store møller, opstillet langt til havs. Derfor har vi ønsket at få hands-on-erfaring med den teknologi, så vi kan vurdere, om den kan komme til at konkurrere med gearteknologi og i givet fald fra hvilken møllestørrelse,« siger Henrik Stiesdal.

Beregnet på offshore
Henrik Stiesdal tilføjer, at en tilfredsstillende test over to år af den nye mølletype vil give basis for at beslutte, om Siemens vil producere gearløse vindmøller.

Det er primært offshore-markedet, virksomheden har i tankerne. Hvis vingerne skal trække direkte på generatoren, skal den kunne rotere lige så langsomt som vingerne – 9-13 omdrejninger pr. minut på en 3,6 MW type. Det kan en mangepolet synkrongenerator med permanente magneter.

Statoren består af viklede spoler og rotoren af store magnetpoler, opbygget med permanente magneter. Når polerne passerer spolerne, induceres den nødvendige spænding. Siemens vil ikke ud med, hvor mange permanente magneter, der er i de nye generatorer.

I forhold til tyske Enercon, der bruger elektromagneter i stedet for permanente magneter, er generatorens diameter på 5,5 meter ikke specielt for en mølle på 3,6 MW.

Permanente magneter
Netop øget vægt af generatoren samt høje priser på permanente magneter anses for at være de to største udfordringer for Siemens' gearløse teknologi. Men Siemens regner med at kunne optimere konstruktionen, så vægten bliver den samme som for møller med gear, og magnetprisen bekymrer ikke Henrik Stiesdal:

»Materialerne til permanente magneter er faktisk relativt billigere nu, end da vi lavede de første undersøgelser i 1999,« siger han og tilføjer, at de særlige materialer til de permanente magneter, neodymium og dysprosium, udvindes i både Kina og Australien.

Et andet specielt forhold ved den ny generator er, at den er helt indkapslet. Kendte møller med direkte drevne generatorer har ofte helt eller delvist åbne generatorer, men det egner sig efter Siemens' vurdering ikke til brug på havet.

Derfor er møllen udstyret med en stor varmeveksler, så den lukkede generator kan køles uden at komme i kontakt med fugtig og saltholdig udeluft. Omkring fem procent af energien forsvinder som varme ved denne type generator.



06. jul 2008 kl 13:43

Thomas Gade


06. jul 2008 kl 15:12

Ian Jordan

Tophemmelig måske ?

Midt i 1990erne byggede og afprøvede Nordisk Folkecenter to prototyper mangepolede generatorer til anvendelse på vindmøller og bølgemaskiner. Den første var på 22 kilowatt og den anden på 125 kilowatt, men der var ingen bevågenhed rent bevillingsmæssigt fra nogen myndighed eller møllefabrikker. Det blev fortrinsvis Enercon i Tyskland der løb med ideen. Og et mindre Belgisk firma.
Ingeniørerne fra Enercon , der havde en fortid ved et ”monorail” projekt , tog simpelthen et stykke monorail skinne og bøjede den i en 6 meter ring, så havde de en generator. Den var udelukkende forsynet med elektromagneter i både rotor og stator.
Det første problem var at kunne køre med en så lille luftspalte i generatoren som muligt. Og ved megen snilde kunne de kører med 3 millimeter spalte på den 6 meter store rotor., hvilket ville være nærmest teknisk umuligt i Danmark på daværende tid.
Men de løste problemet ved at lade den yderste ring rotere, så den slyngede sig ud, i stedet for som på almindelige generatorer hvor det er den inderste rotor (ankret der roterer.)
Rigtig mange små mikrokontakter (samme type der anvendtes på printplader) blev anbragt ved luftspalten, så den mindste slinger ville standse møllen.
Enercon fik utrolig mange problemer i begyndelsen og måtte nedtage og ombytte adskillige generatorer. Det hele hang i et stort kugleleje på omkring 50 centimeter i diameter.

Det næste problem var uregelmæssig frekvens og spænding. Det løste man ved at ensrette det hele og hakke det op til førsteklasses elektricitet via en meget stor inverter. Et meget dyrt enkeltkomponent, men sikkert ikke så dyrt når man tager serie produktionen med.
Så Enercon møllen kan tilpasse sig vinden og samtidig producere fejlfrit.

Nordisk Folkecenters generatorer blev bygget med de dyre permanente magneter af bla. samarium i samarbejde med DESMI (De Smidtske), men der var som sagt ingen interesse for generatortypen dengang. Kun ingeniører fra Nordex, Micon ,Bonus og Vestas var på flere besøg.

Det er glædeligt at man tager generatortypen op igen. Måske lidt sent. Og det er interessant at man kan klare sig med 5,5 meter i diameter, specielt fordi de store møller jo ikke ligefrem kører hurtigere. En generator skal helst køre med en vis vinkelhastighed for at kunne ”inducere” nok elektricitet.. Ligesom de permanente generatorer ofte klistrer på mellem stator og rotor , ligesom en cykeldynamo. Det klares med meget lille spalte på spolesiden.. Og skråtskåret spalte.

I litteraturen kan man finde en mangepolet generator fra USA hvor ankret er skiveskåret, men det er en anden konstruktion. Den ville sandsynligvis kunne laves med mindre diameter.

Det tredje problem er vægten. En mangepolet vejer temmelig meget. Og på de nye møller skulle man helst ned i vægt. Så hvis konstruktionen er tungere end gear plus traditionelle gear, har man et problem.

Andre der siden midten af 1990erne har arbejdet med Permanente løsninger er i Danmark Belt Electric i Svendborg, men det kender jeg for lidt til.

Så tophemmelig kan man just ikke kaldet ideen . Men at det måske er vejen ud af gearproblemet for de allerstørste meget langsomtgående konstruktioner er uden tvivl rigtigt.

Ian Jordan


06. jul 2008 kl 22:31

Kim Dam Larsen

Noget nyt ?

I 1998 opfandt jeg en/flere mangepolede synkrongeneratorer til anvendelse i bl.a vindmøller. Konstruktionerne vejer effektmæssigt ikke mere end traditionel gear-generator. ( demo udført på DTU)
Vestas har fuld råderet over disse.


07. jul 2008 kl 09:25

Mogens Olivarius

Møllehat???

Det hedder en Nacelle, for hvad kan en møllehat være? en hat til en mølle? eller måske en kabine?

Kære skrivemennesker (journalister) på Ingeniøren, som "fagfolk" burde i kalde en skovl for en skovl!


07. jul 2008 kl 09:42

Ole Stein

Re: Noget nyt ?

Gælder det også når den kommer op i effekt at den ikke er tungere? Volument stiger jo hurtigere end effekten på generatoren...


07. jul 2008 kl 10:33

Kim Dam Larsen

noget nyt

Beregninger har vist, at princippet effekt/vægtmæssigt stort set er identisk med traditionel gear/generator løsning.


07. jul 2008 kl 12:07

jens thillerup

Re: Tophemmelig måske ?

Allerede i 1982 arbejdede DTU (Ulrik Krabbe) med en mangepolet generator til en mølleproducent i Odder. Den blev dog opgivet pga den dengang store tekniske udfordring og manglende udviklingsmidler.


08. jul 2008 kl 02:16

Rolf Stribolt Andersen

Re: Møllehat???

Kære Mogens,

En møllehat er den øverste del af en traditionel vindmølle, og en bevægelig møllehat er en stor fordel ved den hollandske mølletype,netop fordi det kun er den øverste del af møllen (møllehatten) med vinger, der skal drejes, når vindenretningen skifter - i modsætning til den ældre stubmølle, hvor man måtte dreje hele møllen.
http://da.wikipedia.org/wiki/K...8lle

... så jo: en 'møllehat' er en hat til en mølle ;)


08. jul 2008 kl 11:47

Mogens Olivarius

Re: Re: Møllehat???

OK jeg må jo bøje mig for "Wiki", men når man arbejder i brancen så bliver man påvirket af fagsproget,
Sproget ændrer sig, det samme gør teknologien, men Nacelle er da også nævnt her;):
http://da.wikipedia.org/wiki/G...llen


08. jul 2008 kl 16:32

Iver Sørensen

Re: Noget nyt ?

I 1998 opfandt jeg en/flere mangepolede synkrongeneratorer til anvendelse i bl.a vindmøller. Konstruktionerne vejer effektmæssigt ikke mere end traditionel gear-generator. ( demo udført på DTU)
Vestas har fuld råderet over disse.

Hej Kim. Vil du oplyse mig patentnummeret. Jeg hjernerumsterer med ide til en generator og vil ikke gerne spilde tid på noget der allerede er patenteret
Iver


08. jul 2008 kl 19:20

Kim Nielsen

Re: Noget nyt ?

Hej Kim

Ja det var synd at Vestas gav projektet øksen da de overtog Neg Micon. Havde de holdt damp på så kunne de nu være klar med en banebrydende ny mølle.

Der går dog rygter om at Vestas har opstillet en 2+mw prototype med et "helt nyt koncept" hvad end det så dækker over. Så måske de fortrød?

Har du nogen ide om der arbjdes aktivt på jeres gamle projekt?


08. jul 2008 kl 20:33

Einar Clausen

Re: Re: Noget nyt ?

Er der nogen, som ved om der er gjort forsøg med en hurtig roterende asynkronmotor med en gearkasse hvori tandhjulene roterer med nærmest samme hastighed som motorrotoren. Jeg mener, at dette kan lade sig gøre ved at et planetgear tilkobles motorakslen fra henholdsvis ringgear og planetholder med en passende gearing således at solhjulet roterer med ca. 3 rpm, hvorved planeterne roterer med høj rotation og tandhastighed omkring solhjulet, hvilket giver et stort antal tænder i indgreb per sekund på solhjulet, ved at tilføre solhjulet omdrejninger fra en langsomt roterende drivmaskine vil motorakslen også få tilført omdrejninger og strøm bliver induceret i motorens vinklinger, Ved en sådan gearkasse vil belastning på tænder og lejer være stærkt reduceret, endvidere vil vægten blive reduceret betydeligt i forhold til traditionelle gearkasser.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk