/rumfart

Solsystemets grænse: En kaotisk region

De seneste målinger fra de to Voyager-rumsonder tyder på en ukendt fysisk dynamik i grænseområdet til det ydre rum.

Af Kent Krøyer, torsdag 03. jul 2008 kl. 11:32

Vores solsystem er skævt, set udefra. Det konstaterede amerikanske forskere allerede da Voyager 2 krydsede Solens chokfront, ved grænsen til det ydre rum, i august 2007.

Først nu præsenteres de videnskabelige konklusioner af sondens målinger, og de rummer nye overraskelser.

Chokfronten (Termination Shock) defineres som det område af rummet, hvor solvinden er bremset så meget ned, at den kommer ned under lydens hastighed. Nedbremsningen sker på grund af sammenstødet med den interstellare, kosmiske stråling.

Området viser sig at være en misformet kugleskal, der strækker sig rundt om solsystemet langt uden om de yderste planeters omløbsbaner.

Voyager 1-sonden passerede allerede chokfronten i 2004 i en afstand af 94 AU, svarende til 94 gange Jordens middelafstand til Solen. Men Voyager 2 ramte allerede grænsen ved 83,7 AU, og grænseområdet var rodet. Det vil sige, at sonden passerede flere gange ind og ud af grænseregionens særlige partikelskyer.

Chokfronten er en mystisk region, hvor energier omlades fra solvindens elektrisk ladede partikler til andre partikler.

Ved overgangen til underlydshastighed mister solvinden 80 procent af sin energi. En del af energien samles i såkaldt energirige partikler, men resultaterne fra Voyager 2 viser, at det kun gælder 10 procent af energien. De resterende 70 procent forsvinder et ukendt sted hen.

En teori går på, at såkaldte pick-up-ioner indsamler den ledige energi. De bliver på den måde varmet lidt op, og resultatet er et lille lufttryk, som dominerer Heliosheden, det tomme rum bag afslutningschokket.

Måleresultater fra Voyager 2 giver et fingerpeg i den retning. Sonden har nemlig plasmamålingsudstyr, som Voyager 1 ikke fik med.

Begge sonder blev opsendt for 31 år siden med det formål at udforske de store gasplaneter Jupiter og Saturn. Men sonderne har vist sig at være langtidsholdbare. Deres elektronik drives ikke af solpaneler, men af små atomkraftværker, der fungerer fint i det mørke, ydre rum.

Forskningsresultaterne er nu offentliggjort i forskertidsskriftet Nature.



04. jul 2008 kl 10:30

avatar

Søren Bækhøj Kjær

Hvad er lydens hastighed i det lufttomme rum?

Citat: "Chokfronten (Termination Shock) defineres som det område af rummet, hvor solvinden er bremset så meget ned, at den kommer ned under lydens hastighed."

Hvad er lydens hastighed i det lufttomme rum?
- ok, der er partikler (solvinden) til stede, så en lydbølge kan evt. godt udbrede sig, da rummet ikke er 100% tomt?

God weekend
Søren


04. jul 2008 kl 12:00

Poul-erik Karlshøj

Re: De manglende 70%

Ved overgangen til underlydshastighed mister solvinden 80 procent af sin energi. En del af energien samles i såkaldt energirige partikler, men resultaterne fra Voyager 2 viser, at det kun gælder 10 procent af energien. De resterende 70 procent forsvinder et ukendt sted hen.

En teori går på, at såkaldte pick-up-ioner indsamler den ledige energi. De bliver på den måde varmet lidt op, og resultatet er et lille lufttryk, som dominerer Heliosheden, det tomme rum bag afslutningschokket.

Måleresultater fra Voyager 2 giver et fingerpeg i den retning. Sonden har nemlig plasmamålingsudstyr, som Voyager 1 ikke fik med.

NASAs tvillingemission STEREO (opsendt 2006) med det formål at lave stereobilleder af solvinden, detekterede uventet neutrale atomer, som man mener netop kommer fra heliosheat, som regionen kaldes (ikke helios-heath som er oversat til helios-heden, men helio-sheath, som kan oversættes til helio-skeden, altså noget der omsvøber noget andet).
STEREO rumsonderne observerede de neutrale atomer (formodentlig atomart brint) fra det sted på himlen, hvor solsystemets chokfront befinder sig ipå grænsen til det interstellare rum.

Angiveligt svarer mængden af disse brintatomer netop til de manglende 70% ioner fra chokfronten.
http://www.spaceflightnow.com/...reo/


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.