Ugens nye gruppe: Kernekraft - måske også i Danmark?

Alle Ingeniørens kernekraft-debattører har fået et nyt forum, efter Holger Skjerning fra landsforeningen Reel Energi Oplysning har oprettet gruppen "Kernekraft - måske også i Danmark?"

Klik for at se billedet i stort

Holger Skjerning, stifter af gruppen "Kernekraft - måske også i Danmark?"


Dokumentation

Af Julie Maria Callesen, onsdag 02. jul 2008 kl. 10:58

Atomkraft er et af de flittigst debatterede emner på ing.dk, og nu kan debatten blive kvalificeret yderligere i sin egen gruppe.

Den har en af de mest aktive debattører, Holger Skjerning, aktivt medlem af landsforeningen REO (Reel Energi Oplysning), oprettet. Han håber med gruppen, som har fået navnet "Kernekraft - måske også i Danmark?", at kunne åbne for en bredere forståelse, så oplysninger om fordele og ulemper kan nå ud til unge, der endnu ikke har beskæftiget sig videre med kernekraft, fagfolk og i sidste ende politikerne.

Han mål er, at kernekraft igen kan overvejes som seriøst bud på en CO2-fri energikilde herhjemme.

Hvad vil I diskutere i gruppen?
»Kernekraftens teknik, fordele og ulemper. Reaktortyper, sikkerhed, deponering af affald m.v. Hvorfor vil mange lande nu øge deres anvendelse af kernekraft, men foreløbig ikke Danmark, som ellers bryster sig af at være foregangsland. Næsten alle internationale energi- og klimarapporter anbefaler nu øget anvendelse af kernkraft som et led i reduktionen af CO2-emissionen.

Vi håber, at vi i gruppen kan få bedre overblik over disse rapporters indhold og baggrund.«

Hvad vil I opnå med gruppen?
»Bredere forståelse for denne energikilde, som både politikere, journalister og befolkning ved for lidt om, fordi de stort set kun kender den fra 20 års negativ omtale i pressen.

Vi er helt klar over, at en positiv dansk beslutning ikke er lige om hjørnet. Dog tyder meget på, at mange danske politikere er skabs-positive og klar til at melde positivt ud, hvis andre også gør det - eller hvis der lægges internationalt pres på os.«

Hvem vil I gerne have melder sig ind?
»Som medlemmer er alle velkomne, hvis de vil bidrage med konstruktive kommentarer og spørgsmål. Meget gerne fagfolk, som allerede i nogen grad har bidraget til debattrådene på ing.dk. Allerbedst vil det være, hvis også politikere og journalister vil deltage. Også links eller henvisninger til relevante artikler vil være velkomne, da ingen af os magter at læse alle dagblade og tidsskrifter.«

Du kan deltage ved at melde dig ind i Kernekraft - måske også i Danmark?.

Se alle grupper på ing.dk eller start din egen ved at klikke på fanebladet "Grupper" øverst i menuen på ing.dk.



02. jul 2008 kl 13:30

Per Larsen

Atomkraft; Ja hvad ellers?

Atomkraft; Ja hvad ellers? ITER lader jo vente på sig. Lad os spare på kulbrinterne. Det er jo ikke alle der har fået indstillet bilen til at køre på vand endnu ;}


02. jul 2008 kl 15:59

Søren Fosberg

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Hvis gruppen vil levere informationer og debat på at bedre niveau end vi en vant til her på bloggen vil det være en lettelse. Men hvorfor skulle man tro det? Jeg er måske pessimist, men forventer indtil videre en selvbeskuende propagandaplatform.

I stedet for at fokusere på indførsel af atomkraft skulle gruppen hellere beskæftige sig med hvordan vi sikrer en effektiv energiforsyning som opfylder basale krav vedrørende forurening. Atomkraft er ikke synomymt med det.

Mvh Søren


02. jul 2008 kl 17:27

Hans Henrik Hansen

Uddybende spørgsmål:

Re billedteksten:

Holger Skjerning, stifter af gruppen "Kernekraft - måske også i Danmark?"

- er det Holger Skjerning til venstre eller til højre? Ja, jeg spø'r bare :))


02. jul 2008 kl 19:25

avatar

Lars Clausen

Re: Uddybende spørgsmål:


....kunne åbne for en bredere forståelse, så oplysninger om fordele og ulemper kan nå ud til unge, der endnu ikke har beskæftiget sig videre med kernekraft, fagfolk og i sidste ende politikerne.

Ulemper ved Atom kraft? Findes det nu i Holger Skjernings verden? Det bliver spændende at høre mere om.. :-)


02. jul 2008 kl 20:29

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Søren Fosberg skrev bl.a.:

I stedet for at fokusere på indførsel af atomkraft skulle gruppen hellere beskæftige sig med hvordan vi sikrer en effektiv energiforsyning som opfylder basale krav vedrørende forurening. Atomkraft er ikke synomymt med det.

Jeg er rygende uenig med Søren Fosberg. Jeg går nemlig ind for atomkraft - også i Danmark - NETOP FORDI det er "en effektiv energiforsyning som opfylder basale krav vedrørende forurening." Samt mange andre fordele. Det er selve bevæggrunden for, at jeg overhovedet gider deltage i disse debatter og bruge tid på det.

Også selvom der samtidig er masser af problemer ved denne energiform, såsom radioaktivt brændsel og affald.

Hvis de utallige fordele ved kernekraft blev opvejet af ulemperne, ville jeg ikke gå ind for kernekraft. Så hvis f.eks. Søren Fosberg kunne levere hårdtslående argumenter for, at dette er tilfældet, ville jeg skifte mening - right away!

Og derfor et spørgsmål til Søren Fosberg:

Hvis nu det skulle vise sig, at der i praksis ikke skulle være hold i de argumenter, du kender til imod kernekraft, ville du så også skifte mening og argumentere for?

Eller: Hvad skal der til, før du går ind for kernekraft?


02. jul 2008 kl 20:47

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Energi-debat sejltur på søndag

Kære debattører

I inviteres hermed på en sejltur i Sigyn, en 25 fods gaffelrigget kravelbygget spidsgatter fra 1946 tilhørende sejlerskolen i Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub, som har hjemsted i Svanemøllehavnen lige nord for København.

Formål: Uformel debat om energi mv. og kiggen hinanden an.

Mødetidspunkt: Søndag den 6. juli kl. 10

Mødested: Svanemøllehavnen ud for K.A.S.' klubhus.

Destination: Afhænger af vejret, men med lidt vind kan vi velsagtens nå til Flakfortet og hjem igen inden Vore Kære bliver bekymrede for os.

Deltagerbegrænsning: Vi kan være ca. 6-8 ombord, og der er allerede 4 tilmeldte, hvoraf bl.a. kan tælles en fortaler for kernekraft, en arg modstander af kernekraft og en webredaktør.

Fortæring: Sammenskudsgilde, der koordineres nærmere i løbet af fredag.

Tilmelding: Senest torsdag den 3. juli kl. 22:30 på e-mail thomas_poulsen@get2net.dk

Appetizer billeder: www.schoubyepoulsen.dk/serie3/...html

Vel mødt!


02. jul 2008 kl 21:43

avatar

Henning Sørensen

Re: Energi-debat sejltur på søndag

Nu er skuden vel lavet af kærnetræ? ;-)


02. jul 2008 kl 22:14

Thomas Koch

Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Jeg er måske pessimist, men forventer indtil videre en selvbeskuende propagandaplatform.

Mja, nu er det vel rimeligt nok at der findes et forum, hvor atomkraft kan drøftes uden at der bliver råbt "Helligbrøde!" og "Sten Dem!" af de etablerede miljø inkvisitorere.

I stedet for at fokusere på indførsel af atomkraft skulle gruppen hellere beskæftige sig med hvordan vi sikrer en effektiv energiforsyning som opfylder basale krav vedrørende forurening. Atomkraft er ikke synomymt med det.

Atomkraft er præcis det du efterlyser.

Såvidt jeg ved findes der ikke i skrivende stund andre energiformer som kan konkurrere med kernekraft når vi taler om stabilitet, kapacitet OG minimal forurening.

Mvh
Thomas


02. jul 2008 kl 22:36

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Såvidt jeg ved findes der ikke i skrivende stund andre energiformer som kan konkurrere med kernekraft når vi taler om stabilitet, kapacitet OG minimal forurening.

Det er i høj grad et udtryk for at man som samfund har sprunget over hvor gærdet er lavest, og ikke taget hensyn til langsigtede problemer som mangel på brændsel, og ophugning/affaldsproblemer. Altså præcis samme opskrift man også bruger indenfor fossile brændsler.
Sæt fut på, så længe det går, så går det jo. :-)

Det medfører dog dermed ikke at der ikke findes alternativer, som efter en overgangsperiode kan dække hele Danmarks / andre landes energiforbrug med ren vedvarende energi, og som ikke lider af hverken langsigtet resourcemangel eller (radioaktivt) affaldsproblem. (Eller høj pris og nedsmeltningsfare for den sags skyld).

Alt sammen i øvrigt problemer som jeg vil vædde på de kære atomkrafttilhængere hårdnakket vil påstå ikke eksisterer. :-D


02. jul 2008 kl 23:56

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Lars Clausen gentager:

... og ikke taget hensyn til langsigtede problemer som mangel på brændsel, og ophugning/affaldsproblemer. Altså præcis samme opskrift man også bruger indenfor fossile brændsler.
Sæt fut på, så længe det går, så går det jo.

Kære Lars. Der er tidligere her på ing.dk redegjort så rigeligt for, at der ikke bliver mangel på brændsel. Det er enormt frustrerende, at du fremfører dette IGEN - vel vidende, at det er lodret forkert.

Affaldsløsningen er et politisk problem, ikke et teknisk. Når 4. generation bliver en realitet, kan man endda begrænse affaldsmængden med yderligere ca. 95 %, idet eksisterende atomaffald kan genanvendes, samtidig med at den krævede lagringstid reduceres til 500 år. Derfor har det været en god idé ikke at slutdeponere noget endnu - det er jo værdifuldt brændsel til fremtidens kernekraft.

Ophugning - dekommission - afsættes der rutinemæssigt enorme summer af til, så du bedes venligst uddybe problemet, hvis du mener, at der er et sådant.

Og:
Alt sammen i øvrigt problemer som jeg vil vædde på de kære atomkrafttilhængere hårdnakket vil påstå ikke eksisterer.

I modsat fald må du anføre nogle virkelige problemer. Jeg er endnu ikke 100 % sikker i min sag, da jeg ikke ved alt om alle processer i cyklussen. Hvis du kan pege på et reelt problem, så kom frem af busken.

Vil du med på sejlturen på søndag? (Tilbudet gælder alle - der er nu 5 deltagere på sejlturen, se mit indlæg lidt højere oppe.)


03. jul 2008 kl 00:07

Sten Linnell

Atomkraft som barmarksværk?

Hvor lille kan det betale sig at lave et atomkraftværk?

Vi har et naturgasfyret kraftvarme barmarksværk der snart skal findes et alternativ til.

Vi kikker dog på solvarme, vindmøller og jordvarme som alternativer. Solvarme om sommeren og når vinden, som den plejer, blæser rigtig meget om vinteren, kan den drive nogle jordvarmepumper, når man får for lidt for strømmen på elnettet.


03. jul 2008 kl 00:15

avatar

Holger Skjerning

Lille opinionsmåling...!

Så I DR2's "Viden om" den 24.juni?
Den handlede om den voksende satsning på kernekraft rundt omkring i verden + den alvorlige hændelse på Forsmark for to år siden + en fremtidsvision om fusionsenergi.
Det mest overraskende var dog den afstemning, der pt. kører på DR's hjemmeside?
På spørgsmålet: "Skal vi satse på atomkraft her i Danmark?" har hidtil 1032 svaret. 62% svarede JA, 31% svarede NEJ og 7% ved ikke.
Men DR2's seere kan naturligvis ikke betragtes som et tilfældigt udpluk af befolkningen.
Gå evt. "på" og stem!


03. jul 2008 kl 00:48

Hans Henrik Hansen

Re: Lille opinionsmåling...!


Gå evt. "på" og stem!

- god idé; men afstemningen er nu ikke helt let at finde!
Her er et link:
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/P....htm


03. jul 2008 kl 01:40

John Johansen

Re: Lille opinionsmåling...!

Holger Skjerning:

Den handlede om den voksende satsning på kernekraft rundt omkring i verden + den alvorlige hændelse på Forsmark for to år siden + en fremtidsvision om fusionsenergi.
Holger!
som du selv nævner, handler det omtalte "Viden Om" også, om muligheden for fusionskraft i fremtiden! Derfor kan du ikke (langt fra, faktisk) tage afstemningen til indtægt for positiv holdning, blandt danskere, for indførsel af fissionskraft i DK!

- Ikke mindst da spørgsmålet er formuleret: "Skal vi i fremtiden satse på atomkraft her i Danmark"!

Mvh.


03. jul 2008 kl 11:07

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Forsmark-hændelsen

I ovennævnte "Viden Om" udsendelse den 24. juni blev der brugt en del tid på at tale om hændelsen på Forsmark værket i juli 2006.

Hændelsen er kategoriseret som en niveau 2 hændelse.

Udsendelsen forklarede, at den menneskelige faktor i dette tilfælde var årsag til, at det IKKE gik værre end det gjorde.

Kan nogen hjælpe med at afklare, hvad "worst case" havde været, hvis den menneskelige faktor ikke havde hjulpet teknikken på vej?


03. jul 2008 kl 11:50

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Kære Lars. Der er tidligere her på ing.dk redegjort så rigeligt for, at der ikke bliver mangel på brændsel. Det er enormt frustrerende, at du fremfører dette IGEN - vel vidende, at det er lodret forkert.

Kære Thomas, jo men var det ikke baseret på at udvinde uran af havvand, hvilket også blev eftervist med svigende tydelighed indebar anlæg i så store proportioner, at det i praksis er fuldstændig urealistisk. Bare til at føde eet enkelt atomkraftværk.



Vil du med på sejlturen på søndag? (Tilbudet gælder alle - der er nu 5 deltagere på sejlturen, se mit indlæg lidt højere oppe.)

Det ville jeg frygtelig gerne, men har en aftale der ikke kan flyttes :-) Hvis der kommer en tur til, vil jeg meget gerne med.


03. jul 2008 kl 14:09

avatar

Holger Skjerning

Atomkraft = fissionskraft = kernekraft...!

Kære John Johansen! - Måske er det for sjov, men her ordkløver DU!
I hele udsendelsen - og overalt i debatten her, i dagblade og i faglitteraturen opfattes "atomkraft" som fissionsenergi.
Så hvis DU har stemt JA til fusionsenergi, så er du sandsynligvis den eneste, der har gjort det.
Resultatet er altså, at det tæt på 62% af seerne til Viden Om, der ville satse på kernekraft i Danmark.
Så jeg er stadig positivt overrasket.
Må jeg minde om, at dagbladet Aktuelt spurgte om det samme kort tid før bladet lukkede, og her blev resultatet, at 51% var FOR.
Og HHH: Tak for linket til opinionsundersøgelsen på DR2.- Man kan vist stadig nå at stemme!


03. jul 2008 kl 15:08

avatar

Lars Clausen

Atomkraft bliver dyrere og dyrere...

Vedvarende energi bliver billigere og billigere...

http://jp.dk/morgenavisen/meni....ece


03. jul 2008 kl 15:27

Boe Carslund-Sørensen

Vedvarende energi bliver billigere og billigere

I forhold til hvad?

Hvorfor kræver biogas og vindmøller så stadig større og større tilskud?
Vindmølleforeningen og -industrien har for lang tid siden udtalt, at vindmølle-el kunne konkurrere prismæssigt med el fra kul, olie og naturgas, hvorfor skal de så have tilskud?
Det er ikke problemet at få en svingende produktionen af el fra vindmøller ind i el-nettet, problemet er at få den indpasset i forbruget.
Hvad det koster det danske samfund mangler stadig at blive analyseret.
Uden en billig og CO2-fri/neutral regulerbar basis el-produktion bliver Danmark mere afhængig af import af el når vindmøller mv. ikke kan dække behovet for el. Vi bliver også afhængig af "lagerkapacitet" til lagring af el, når forbruget i Danmark er mindre end el-produktionen. Vi kan selvfølgelig udbygge "dypkogerne" i bl.a. Københavns havn til at klare overproduktionen, det er vel ikke værre end at "forære" el til vore nabolande.
De danske el-forbrugere forærer el væk på alle de tidspunkter hvor spotprisen er under den garanterede mindste pris til barmarksværker, vindmøller, biogasanlæg mv.
Kernekraft er både billig, næsten CO2-fri og regulerbar.
Hvorfor ikke undersøge om kernekraft kan bidrage mere til omstillingen vær fra fossile brændsler, og omstilling af samfundet til mest mulig el-drift.


03. jul 2008 kl 16:05

avatar

Lars Clausen

Atomkraft

Atomkraft problemliste:

Radioaktivt Affald.
Radioaktivt materiale ved nedbrydning.
Kendte brændselrecourcer er begrænsede.
Brændselspriserne er steget til over det dobbelte siden 2005.
Katastrofepotentiale, som kan gøre kæmpe områder ubeboelige i hundreder af år.
Atomkraft er ikke en billig energiform (ifølge Dansk Energi). Og budgettet for værket er åbenbart svært at holde på plads (Olkiluoto).
Atomkraftværker er potentielle terrormål.

Nu er jeg så spændt på at se "atomkraft ja tak lobby'en" skrive i munden på hinanden: nej nej, de problemer findes skam slet ikke. :-)






03. jul 2008 kl 17:29

Søren Fosberg

Re: Atomkraft

Og listen kunne fortsætte. Det interessante er imidlertid ikke hverken atomkraft, solkraft eller hvad som helst - i sig selv. Det interessante er hvorledes vi skaffer os energi som opfylder forskellige kriterier såsom (fra hoften):

- Forsyningsikkerhed
- Tilgængelighed (for alle)
- Sikkerhed
- Lav pris
- Ingen forurening/bæredygtighed
- .....?

Med udgangspunkt i et sæt kriterier ala ovenfor (et fælles grundlag) kunne man måske få en debat til at fungere som afvejede de forskellige teknologier overfor hinanden på lidt mere uhildet facon og slippe for grøftegraveri og cirkelargumenter i stil med "atom kraft er det bedste - derfor er atomkraft det bedste".

Jeg mistænker imidlertid at atomkraft folket lider af en irrational forelskelse i denne teknologi og at man derfor ikke kan etablere en fælles basis at debattere på. Tager jeg fejl?

Mvh Søren


03. jul 2008 kl 17:48

Peter Rasmussen

De uransalige

De er godt at de uransalige har fået deres egen gruppe, så de forhåbentlig vil undlade nu at infiltrere deabtten om vedvarende og bæredygtig energi.

Hvor skal i øvrigt disse strålende kraftværker placeres? I Gentofte og Hellerup?


03. jul 2008 kl 18:22

avatar

Henning Sørensen

Re: Atomkraft

Flere og flere ser lyset:
http://www.videnskab.dk/compos....htm

Et citat:

Vi må øjeblikkeligt stoppe al forskning i biobrændsler og udnyttelsen af dem. For de skader mere end de gavner.
-Nobelprismodtager
Dean Osheroff

Et andet citat:
Atomkraften ville kunne løse problemet med global opvarmning. For det forurener ikke og giver os samtidigt uanede mængder energi. Og endelig er vi blevet meget bedre til at håndtere affaldet. Bruger vi eksempelvis Thorium i stedet for uran, som de fleste atomkraftværker kører på i dag, så kan vi reducere mængden af brændstof fra 220 tons om året per anlæg til 1 ton,« forklarer den italienske professor dr. Carlo Rubia, der fik nobelprisen i fysik i 1984.


03. jul 2008 kl 19:00

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Atomkraft

Jo, men fordi man er nobelpris modtager, kan man da sagtens stå for noget forfærdeligt vrøvl. Tag bare James Watson og Al Gore. :-)


03. jul 2008 kl 21:56

Bjarke Mønnike

Re: Atomkraft

Hej Lars du har lavet en problem liste, som ser således ud. Det er en fornuftig liste......hvis man uddyber den lidt ...det vil jeg gøre for dig!




Atomkraft problemliste:Radioaktivt Affald.
Radioaktivt materiale ved nedbrydning.
Kendte brændselrecourcer er begrænsede.
Brændselspriserne er steget til over det dobbelte siden 2005.
Katastrofepotentiale, som kan gøre kæmpe områder ubeboelige i hundreder af år.
Atomkraft er ikke en billig energiform (ifølge Dansk Energi). Og budgettet for værket er åbenbart svært at holde på plads (Olkiluoto).
Atomkraftværker er potentielle terrormål.

Nu er jeg så spændt på at se "atomkraft ja tak lobby'en" skrive i munden på hinanden: nej nej, de problemer findes skam slet ikke. :-)


Jeg tillader mig at kommentere hvert enkelt punkt

"Radioaktivt Affald."

Produktionen af af uran siden 1991 udgør på verdensplan 29600ton. Volumen af denne mængde er 1560 M3. Denne mængde ville kunne opbevares på et areal på 40 gange 40 meter.

Jævnfør http://www.akraft.dk/produktio....htm



"Radioaktivt materiale ved nedbrydning."

Ja Risø har nogle problemer dermed. Man knuser et bjerg på Grønland, Kvanefjeld, og bringer stenene herned til Risø, for at de skal forsøge, at trække de radioaktive elementer ud af disse sten. Det nåede de ikke, så nu har de en masse sten, der skal behandles som radioaktivt materiale. Der kan jo ikke være tale om at genplacere dem på kvanefjellet ....vel?


""Kendte brændselrecourcer er begrænsede.""

Svaret er absolut nej , men af uran ja, men ikke af thorium.

""Brændselspriserne er steget til over det dobbelte siden 2005.""

Muligvis, men vi taler om CO2 fri energifrembringelse.
Olie og kul er bestemt steget tilsvarende!


""Katastrofepotentiale, som kan gøre kæmpe områder ubeboelige i hundreder af år.""

Der bor stadigt mange folk i omegnen af Chernobyl.

Men hvis Iran er så tåbelige at smide A bomber kunne det være at der kom et forurenet område, Men der bor da stadigt folk i Hiroshima og Nagazaki.
Akraftværker som Chernobyl og Ignalina opføres ikke mere og de vil blive erstattet af mere sikre typer efterhånden. De vestlige kraftværker kan ikke løbe løbsk, men der kan ske mindre uheld.


""Atomkraft er ikke en billig energiform (ifølge Dansk Energi). Og budgettet for værket er åbenbart svært at holde på plads (Olkiluoto).""

Det er et problem der er kendt fra TV byen på Amager.
Frankrig har ingenproblemer, tværtom, strømmen er utrolig bille dernede. Jeg holder ferie nærved Tricastin på 20 år og har været nabo til Barsebäck, mens jeg boede i Sverige.

""Atomkraftværker er potentielle terrormål.""

Nævn bare et værk ,der har været terrorangrebet.
Israel har ødelagt værker under opførsel i Iraq og Syrien. Men ellers har der ikke været forsøg derpå!

""Nu er jeg så spændt på at se "atomkraft ja tak lobby'en" skrive i munden på hinanden: nej nej, de problemer findes skam slet ikke. :-)""


Næh der får du os ikke til, for du er istand til at regne og kontrollere. Vi gider faktisk ikke lave dit arbejde. Vi fortæller dig bare at ""det er en ommer" :_)

For vi erkender at ved al energifrembringelse er der "risikøer", men der er reelt færre ved A kraft og så er Akraft istand til at erstatte fossil afbrænding fuldt ud samtidigt med at den næste er CO" fri.


Dødsraten for kulminearbejdere er over 10000 pr år.....10000 pr år...i Kina..iIndien....i Tyrkiet..i Rusland...i Polen...I Australien og USA.

Oliebranchen går lidt mere stille med dørene, men en af mine venner fra Norge fortalte at deres dødsrate var omkring 20 pro anno...jeg kan ikke sige om tallet er korrekt...men er det, så er der mange der dør på verdensplan i den branche, for Norge er meget hysterisk med sikkerheden.

I danmark ligger tallet mellem 4 og 12 pro anno.
Det tal er meget lavere end tallet i resten af den danske industri

http://forsiden.3f.dk/article/...NALT

Du er så velkommen til at undersøge tallet for A branchen.

Selv hvis du tæller de der døde i Hiroshima og Nagazaki så er antallet af døde ikke tilnærmelsesvis så stort ved vor omgang med radioaktive materialer som hele den fossile energi frembringelse.

Hvis du kan finde finde en henvisning til, at der totalt er døde flere end 5 driftspersoner pro anno på verdensplan, i den fredelige Abranche i hele perioden, vil jeg bliv meget forbavset. Sandsynligvis vil du finde, at de fleste af de pågældende skadede er faldet ned fra et stillads, under opførslen af et Aværk, eller er blevet kørt over af en "gummiged", i en mine. Jeg ser her bort fra de tvangsudskrevne i Sovjet, der skulle rydde op i Chernobyl. Der var der omkring 20, der døde af strålingsyge.





03. jul 2008 kl 23:48

Paul Christiansen

Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


I stedet for at fokusere på indførsel af atomkraft skulle gruppen hellere beskæftige sig med hvordan vi sikrer en effektiv energiforsyning som opfylder basale krav vedrørende forurening. Atomkraft er ikke synomymt med det.

Mvh Søren

Hej Søren!

Jeg tror skam der er mange medlemmer i denne gruppe der søger præcis hvad du efterlyser herover, og som er kommet frem til at atomkraft er en rigtig god løsning og af den grund ønsker atomkraft i DK, og ikke omvendt.

Ved ikke om du så den sidste viden om udsendelse hvor 4 generations fission KK samt fusion blev omtalt.

- 4 generations KK kan udnytte brændstoffet så godt at der er brændstof til titusinder af år.

- Lagrings perioden af det højradioaktive affald er blevet reduceret med op til en faktor 1000 så det nu kun skal gemmes i få hundrede år.

- Sikkerheden er markant bedre så fremtidige værker er sikret mod både nedsmeltning og terror aktioner

Mht til fusions KK håber man på at man i næste trin af Iter projektet kan producere ti gange så meget energi som der medgår til at starte processen, og hvis de


03. jul 2008 kl 23:48

Paul Christiansen

Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


I stedet for at fokusere på indførsel af atomkraft skulle gruppen hellere beskæftige sig med hvordan vi sikrer en effektiv energiforsyning som opfylder basale krav vedrørende forurening. Atomkraft er ikke synomymt med det.

Mvh Søren

Hej Søren!

Jeg tror skam der er mange medlemmer i denne gruppe der søger præcis hvad du efterlyser herover, og som er kommet frem til at atomkraft er en rigtig god løsning og af den grund ønsker atomkraft i DK, og ikke omvendt.

Ved ikke om du så den sidste viden om udsendelse hvor 4 generations fission KK samt fusion blev omtalt.

- 4 generations KK kan udnytte brændstoffet så godt at der er brændstof til titusinder af år.

- Lagrings perioden af det højradioaktive affald er blevet reduceret med op til en faktor 1000 så det nu kun skal gemmes i få hundrede år.

- Sikkerheden er markant bedre så fremtidige værker er sikret mod både nedsmeltning og terror aktioner

Mht til fusions KK håber man på at man i næste trin af Iter projektet kan producere ti gange så meget energi som der medgår til at starte processen, og hvis det lykkes er fusions energi vel ved at blive særdeles realistisk....specielt når man tænker på at budgettet på Iter i øjeblikket kun udgør hvad der svarer til 16 timers energiforbrug på globalt plan....hvor meget kan vi ikke speede udviklingen op hvis vi f.eks. hæver budgettet til hvad der svarer til 10% af priser på det nuværende årlige globale energi budget?

Jeg kan derfor ikke se at KK ikke har alt hvad du efterlyser Søren, og kunne godt tænke mig at høre hvad du har imod KK, eller hvad der får dig til at mene at alternativerne er bedre?

Som jeg har forstået det kan KK skaffe os energi indtil solen opsluger jorden....hvilket vel må siges at være lige så vedvarende som solenergi...så resikerer vi ikke bare at have brugt en hulens masse penge på vindmøller, solceller, bølgekraft, HVDC osv. der viser sig at være spildte penge fordi det bliver udkonkurreret af KK inden der er gået 50 år?

Måske, måske ikke, men hvis vi skal have alternativerne skal vi da også have KK medmindre du har et rigtigt godt argument for at vi ikke skal have KK?

Kom med det istedetfor at komme med tomme påstande......lad os nu høre dine argumenter mod KK som en ligeværdig løsning i forhold til traditionel VE Søren.

Er KK ikke også snart at betragte som VE?

Jeg lytter.


04. jul 2008 kl 01:21

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Jeg har ikke set udsendelsen endnu, men det kommer. Med mit kendskab til Videnom, som den har udviklet sig, har jeg dog ikke de store forventninger til dens seriøsitet, men det er en anden sag.

Jeg har egentlig ikke lyst til at genstarte hele diskussionen på de gode gamle præmisser, derfor har jeg forslået at tage udgangspunkt i et andet grundlag. Men alligevel et par ord:

De 4G reaktorer du taler om eksisterer ikke. Der er imidlertid tale om formeringsreaktorer - breedere - og teknologien baserer sig på oparbejdning af plutonium, en teknologi som de fleste lande - inklusive USA indtil for nylig - har modsat sig af sikkerhedsgrunde. Breedere betyder omfattende global transport og anvendelse af plutonium der som bekendt er et bombemateriale. Teknologien er derfor ekstrem farlig og vil kræve helt ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger uden alligevel at kunne eliminere risikoen for misbrug. Jeg opfatter derfor breeder teknologien som det rene vanvid.

Dertil kommer at de vistnok 12 breedere der hidtil er lavet har de uden undtagelse været tekniske fiaskoer og ikke en har formået at producere mere brændstof end de brugte (de har altså ikke været i stand til at "breede"). Så erfaringerne rent teknisk er ikke gode. (heldigvis vil jeg sige)

Forudsætningerne for din tro på at der ligger enorme energireserver gemt i breederteknologien er således rent spekulative og uden jordforbindelse.

Jeg vælger at se sådan på det at vi bør opfatte os som en del af biosfæren som eksisterer - og har eksisteret i 4 milliarder år - i kraft af solen. Det er intet som tilsiger at vi ikke fortsat kan gøre det. Solen er en helt afgørende for vort fysiske livsgrundlag og det kan der aldrig ændres på så længe vi bor på Jorden. At vi som biologisk art skulle have nået et udviklingstrin hvor solen ikke længere kan levere det vi har brug kan jeg således ikke ikke indse og det er syg ide at vi skal arbejde på at lægge vor skæbne i hænderne på en teknologi som har plutonium som fundament.

Det var et enkelt punkt.

Mvh Søren


04. jul 2008 kl 09:17

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


De 4G reaktorer du taler om eksisterer ikke. Der er imidlertid tale om formeringsreaktorer - breedere - og teknologien baserer sig på oparbejdning af plutonium, en teknologi som de fleste lande - inklusive USA indtil for nylig - har modsat sig af sikkerhedsgrunde. Breedere betyder omfattende global transport og anvendelse af plutonium der som bekendt er et bombemateriale. Teknologien er derfor ekstrem farlig og vil kræve helt ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger uden alligevel at kunne eliminere risikoen for misbrug. Jeg opfatter derfor breeder teknologien som det rene vanvid.

Forudsætningerne for din tro på at der ligger enorme energireserver gemt i breederteknologien er således rent spekulative og uden jordforbindelse.

Jeg vælger at se sådan på det at vi bør opfatte os som en del af biosfæren som eksisterer - og har eksisteret i 4 milliarder år - i kraft af solen. Det er intet som tilsiger at vi ikke fortsat kan gøre det. Solen er en helt afgørende for vort fysiske livsgrundlag og det kan der aldrig ændres på så længe vi bor på Jorden. At vi som biologisk art skulle have nået et udviklingstrin hvor solen ikke længere kan levere det vi har brug kan jeg således ikke ikke indse og det er syg ide at vi skal arbejde på at lægge vor skæbne i hænderne på en teknologi som har plutonium som fundament.



Hej Søren!

Tak for svaret. Godt at vi har nogle A-kraft modstandere at debattere med.

I udsendelsen så man en hurtig (breeder) reaktor køre, så helt spekulativt og uden jordforbindelse kan denne teknologien nu ikke være.

En franskmand nævnte at Frankrig planlagde at skifte alle sine reaktorer ud til denne 4G type.

Søren, jeg kan fornemme at det er spredning af bombemateriale og det "syge" i at bruge radioaktive materialer til at frembringe energi når vi nu har solen der skinner på os hver dag der er din største indvending mod akraft.

Det lyder som en idealistisk indgangsvinkel at vi skulle få en bedre verden hvis vi blokerer for KK istedetfor at udnytte denne medspiller til løsning af vores lidt akutte og voksende problemer.

Du kommer ikke ind på økonomi. Idealistiske løsninger har det ofte med at være dyre og indeffektive løsninger, og økonomi er altid en meget vigtig faktor hvis målet er en bedre verden.

Pengene der spildes kunne have gjort gavn mange andre steder.

Vi står i en lidt akut situation mener mange, hvor vi relativt hurtigt skal have de fossile afbrændinger under kontrol.

KK er en vigtig medspiller i denne sammenhæng, så hvis vi ser bort fra denne medspiller der måske bliver den helt dominerende energikilde inden dette århundrede er slut, jamen så ved jeg ikke om idealisterne ikke i virkeligheden er med til at skabe en dårligere verden på trods af at deres ønske er en bedre verden?

Well, måske/måske ikke det havde været en bedre verden hvis KK og A-bomben aldrig var opfundet, men nu har vi altså begge dele, og det er vel lidt utopi at forestille sig at vi aldrig ville opfinde disse ting, og begge dele kan måske redde menneskeheden hvis vi bruger teknologien med omtanke og til fredelige formål.

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad din indstilling er til fusions energi Søren.

Hvis vi om 50 år kan have næsten helt rene fusions reaktorer der ikke fremstiller våbenmateriale, ville du så fortsat foretrække solenergi hvis denne løsning fortsat er den dyreste til den tid?

Husk på at solen også er en fusions reaktor, endda en uskærmet type der dagligt sender store mængder stråling ned over os alle.








04. jul 2008 kl 10:04

Ole Stein

Fokus bør findes

Jeg er nok det man kalder en kæmpe modstander af A-kraft og hver gang man kommer med argumenter kommer der modargumenter...sådan er det altid...

Men jeg må sige at jeg har ændret mig lidt. Jeg er godt nok blandt dem i landet der ved mest om VE, men de har desværre også et ensformigt syn.

Så kunne vi ikke godt lade være med at agere som politikerne gør? Vi du siger ja og jeg nej og du ja og jeg nej...indtil vi ikke er kommet videre og kan starte diskussionen forfra...det er rimeligt kedeligt i længden.


04. jul 2008 kl 10:31

Ole Stein

Prioritering

Jeg syntes en liste som S.F.'s vel er rimelig relevant og at en sådanne må være første skridt til en diskussion for at kunne danne konsensius - dog med det forhold at tingene spiller sammen, så en ren prioritering er det næppe.


- Forsyningsikkerhed
- Tilgængelighed (for alle)
- Sikkerhed
- Lav pris
- Ingen forurening/bæredygtighed
- .....?




Vi må vel erkende at forsyningssikkerhed er vigtigst - uden strøm kan ting som tingængelighed og pris være ret lige gyldige.

A-kraft kan bidrage hertil, helt sikkert. Men ikke indenfor de næste 10 år - de skal jo først projekteres og bygges. Men forsyningssikkerhed kan heller ikke klares med VE som det er i dag.

Derfor er og bliver vi afhængige af fossile brændsler i de næste i hvert fald 10 år. Får vi A-kraft, vil udfasningen ske meget markant - kan vi omstille os til det rent teknisk fra en dag til den næste?

Med VE vil det ske løbende, men langsomt, hvilket gør omstilling nemmere. Men det giver problemer med lagring, da små lagre ikke er rentable.

Derfor er forbrugermønstret uhyre vigtigt - vi skal reducere peakperioder og udnytte VE når den er der. Ellers vil VE aldrig få ordentlig indpas. Og det har vi ikke været i stand til de sidste mange år - men med stigende elpriser er det en mulighed. Det betyder paradoksalt nok at elprisen ikke skal være lav, men høj for at reducere vort forbrug.

Så derfor er al snak om billig strøm blot med til at opretholde et kæmpe overforbrug af strøm. Strøm skal være hunde dyrt, så vi kan spare. Vindmøllestrøm er lige så billigt som KK (KK værker holder aldrig budgetterne, så prisen er altid højere), så ingen af disse vil hjælpe på dette problem. Sol og bølgekraft er dyrt, så i dette henseende ville de være bedre.


Samtidig er det vigtigt at vi alle kan få den - ellers er den heller ikke ret meget værd. Det er ikke noget problem i DK hvor elnettet er udbygget.



Eftersom vi ved at de fossile brændsler slipper op, så vil enhver ny energiform være mere CO2 neutral, og dermed er forureningsproblematikken af CO2 væk, da VE og KK forurener ca. lige meget i produktion og drift.

Så er der forureningen fra KK. Er den slem nu? Er der mange ubebolige steder pga. KK affald? De må være begrænsede. Så ærligt talt tror jeg ikke det er det store problem - truslen om terror er dog skræmmende, men den er mere fiktiv (se her under). Og hvis KK nu bliver så højeffektiv som der nævnes, så er problemet også mindre.

Så er der udgravning af uran som ødelægger kæmpe områder. Jo men helt ærligt - det gør udgravning af stål til vindmøller jo også! Så det gør dem begge skrøbelige i den debat. Solenergi laves af sand...og et stort hul i Sahara skaber næppe problemer, så det var en løsning på dette problem.



Sikkerhed? Jo tak. Vi ved godt at intet "manmade" er 100% sikkert. Der kan ske ulykker. Men VE folk må holde op med at sammenligne med Tjernobyl det var forældet teknologi - og KK folk må stoppe med at sige at Tjernobyl ikke "var farlig" (for det var den, og strålingen har sat sig præg - tag selv derover og se menneskene!). Når det så er forstået, så må VE folk også erkende at teknologien er kommet videre - man kan godt lave sikre KK værker.

Ogsamtidig må vi jo også erkende at USA's terrorfrygt blot har skabt mere frygt, men ikke flere dødsfald. I hele USA's krig mod terror er der døde flere i at udrydde terroe, end terroren har skabt selv...så er terrorfrygten så relevant?

Man kunne jo bruge de næste år på at reducere terroren ved at holde os fra de steder hvor terroren udspringer. Afbrydning af kontakten sker automatisk når olien slipper op - men så mangler disse lande strøm (de er allerede begyndt at kigge efter alternativer). Skal de have KK? Hvis vi andre må, så skal de vel også have lov, ikk?

Så terror er næppe ikke relevant ift. KK i Danmark, og næppe ift. lagring af KK affald - det er blot blæst op i dimentioner som terror er generelt. Men problemet er derimod ift. at international satsning på KK kan medføre KK til ustabile regimer - og så kan terror blive en "betydningsfuld-killer".

Tør vi satse på det? For faktum er jo at så snart vesten har fået noget, så vil resten af verdenen også have det. Og kan vi forbyde dem strøm? Næppe. Så hvad skal de satse på når vi beholder KK til os selv? Eller skal de have det?


Så hvad er konklusionen: Ja den vil jeg ikke komme med nu og her, men blot mane til forståelse for andres synspunkter og ideer til fremtidens energiforsyning, og så erkende at alt ikke er som det kan findes på google.


04. jul 2008 kl 10:48

Ole Stein

Glemte lige en lille ny ting...

Hvorfor egentlig ikke forsætte med kraftvarmeværker? Med algeproduktion på få hektar, kan man producere nok biomasse til anlæggene.

Algerne tørres af overskudsvarme og vanddampen kan bruges til køleanlæg og efterfølgende føres tilbage til algerne sammen med spildevand.

Røggassens kan med partikler, N2O og CO2 føres direkte tilbage til algerne som så får deres føde.

Giv alger de samme penge som KK får i støtte (altså ca. 20 gange som eget som VE) og alle VE støttekroner, fx PSO midler i DK - så ville vi få et helt nye energieventyr som er selvforsynende, stabil og sikkert!


04. jul 2008 kl 12:39

Paul Christiansen

Re: Fokus bør findes

Hej Ole!

Jeg kan rigtig godt li din indgangsvinkel til en konstruktiv debat.

Hvis vi skal finde fokus så tror jeg både VE og KK folket kan blive enige om at målet må være ren og billig energi der gerne samtidig må være så vedvarende som muligt.

Vi har altså et fælles mål, men skal så bare blive enige om hvordan vi bedst når det fælles mål.

Hvis vi skal mødes bør vi holde religion og idealisme udenfor debatten, og istedet debattere på et realistisk grundlag med baggrund i vores aktuelle situation, og hvor økonomi altid er en faktor der skal inddrages.

Tror heller ikke der er så mange der kan være uenige i din liste herover sålænge der benyttes realistiske metoder for at opfylde den.

Vi skal ikke have hverken VE eller KK for hverken ideologiens eller teknikkens skyld, men vi skal have begge dele der hvor de hver især er bedst egnede, og, hvis man spørger mig, der hvor vi får mest energi og miljø for pengene.

Når jeg skriver mest miljø og energi for pengene mener jeg at der skal være en økonomisk forsvarlig ballance, alla Voldborg tankegang, således at vi ikke i en situation hvor vi er enige om at der skal handles overfor fossile brændsler poster penge i f.eks. ideologisk bølgekraft og solceller i et Nordisk land som DK før teknologien er konkurrencedygtig med alternativerne.

Hvis vi holder KK op imod din liste har jeg følgenede kommentarer.

- Forsyningsikkerhed

Brændslet kommer fra stabile områder som Canada og Australien, ligesom breeder reaktorer selv producerer deres brændsel, og derudover kan brænde bla. Thorium som vores naboland norge har en del af.


- Tilgængelighed (for alle)

Nu ved jeg ikke om der menes globalt eller nationalt. Hvis der menes globalt er jeg uenig i at vi alle her på kloden nødvendigvis bør have KK. I Afrika hvor solen skinner kan solenergi måske være den bedste løsning, hvorimod KK måske er den bedste løsning på nordlige breddegrader.

Hvis der menes nationalt vil distribution af energi via elnettet kunne give alle danskere energi under samme vilkår hvorimod fjernvarme fra fossile anlæg er forbeholdt udvalgte befolkningsgrupper.

- Sikkerhed

Ser vi på statistikkerne er KK særdeles rent pr. KWh, og meget renere end kulkraft som vi i 85 indirekte valgte som en konsekvens af at vi ikke valgte KK.
Ligeledes er der sket meget med teknologien. Således har det finske KK værk dobbelt skal samt svømmebassin under reaktoren der skulle reducere risikoen for den store ulykke til et nyt lavt niveau.

KK anno 2008 er altså ikke det samme som KK anno 1985 hvorfor modstanderne fra dengang også af den grund idag har mindre at have deres modstand i end for 23 år siden.

Var det KK alla tjernobyl vi skulle stemme om sagde jeg også nej tak!, men det er det jo ikke. Idag findes der en bred vifte af forskellige typer KK værker man kan vælge imellem, og der kommer løbende nye teknologier til.

- Lav pris

Hvis vi skal være økonomiske ansvarlige bliver vi nødt til at forstå at vi kun kan bruge pengene en gang. Bruger vi pengene på noget hvor vi får lidt for pengene må vi vinke farvel til noget andet.

Dette "andet" kunne være samtale køkkener, store både, masser af øl osv, men det kunne også være forskning i fremtidens energikilder, u-landsbistand eller sundhedsvæsenet.

Vi er altså nødt til at se på hvormeget vi betaler for alting her i samfundet, herunder vores energi uanset hvor meget eller lidt vi bruger. Det er det der hedder at prioritere hvilket bringer mig frem til at vi i DK skal gøre meget mere ud af at gøre befolkningen opmærksom på at det koster at vælge fra bunden af prioriterings listerne.

De priser jeg har set på de forskellige energiformer stiller KK i en god position.

Når du skriver at vindmøllerne producerer EL til samme pris som KK glemmer du at nævne at en stor andel vindmøllestrøm kræver en næsten lige så stor mængde backup kapacitet når vindmøllerne i lange perioder står stille, alternativt HVDC osv. under alle omstændigheder ender slutprisen realistisk set noget højere oppe end de priser vindmølle industrien oplyser.

- Ingen forurening/bæredygtighed

Både KK og VE opfylder dette krav, hvorfor vi skal gå videre med begge dele.

- .....?

Som du skriver Ole kan KK reducere vores afhængighed af fossilt olie, kul og gas markant allerede om 10 år, og til en pris der absolut er konkurrencedygtig.
Hvis vi allerede nu begynder at indrette os til elsamfundet med varmepumper som opvarmning og elmotorer til vores køretøjer, jamen så bliver omstillingen ikke så brat den dag KK værkerne står klar.

Varmepumper er jo også VE, bare på forbrugersiden, og varmepumper kan også køre på strøm fra VE producenter.

Og er det ikke netop en relativ brat omstilling væk fra det fossile samfund der er påkrævet og som vi alle ønsker?

Hvis vi ønsker en effektiv og økonomisk ansvarlig omstilling væk fra fossile brændsler bør vi til hver en tid vælge de bedste alternativer i et givent land, og det bedste alternativ varierer på baggrund af mange faktorer, hvorfor vi skal have individuelle løsninger alle steder.

Jeg synes det er værd at bemærke at flere af KK tilhængerne har ytret at de både ønsker KK og VE hvor det er økonomisk forsvarligt, men at flere VE tilhængere har ytret at de kun ønsker VE samt fossil energi indtil denne kan erstattes af VE.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at debattere hvad det er der gør at nogle VE modstandere holder så hårdt på at det ikke kan være både og.

Med hensyn til forskningskroner mener jeg de skal tildeles efter hvilket potentiale og hvor lovende en ny teknologi ser ud......er det ikke således forskningskroner tildeles idag?

Den dag der er nogen der kan overbevise mig om at vi kan lave EL billigere og renere med traditionel VE end KK i DK falder argumentet for KK......men jeg har ikke set de overbevisende argumenter endnu.

Så kom med nogle regnestykker for VE i DK og kom med jeres indvendinger mod KK så vi kan få vendt dem endnu engang.


04. jul 2008 kl 14:30

Boe Carslund-Sørensen


04. jul 2008 kl 15:26

avatar

Lars Clausen

Fokus bør findes

- Ingen forurening/bæredygtighed

Både KK og VE opfylder dette krav, hvorfor vi skal gå videre med begge dele.

Her tror jeg vi er fremme ved første fornægtelse, som jeg forudså i indlægget ovenfor.
Det vil sige at Hr. Paul Christiansen pure fornægter, at der overhovedet er nogen forurening fra et atomkraftværk. Ingen radioaktiv affald, ingen overskudsvarme der ledes ud i atmosfæren, ingen radioaktive byggematerialer der skal deponeres i undergrunden når værket engang skal rives ned???

Bæredygtighed indebærer jo at teknologien ikke er afhængig af brændsler med en defineret tilgængelighed. Altså kan slippe op med tiden. Her hævder Paul Christiansen åbenbart også at Atomkraft ikke bruger brændsel, eller at der er uanede mængder tilgængelig, til realistiske priser??
Det står sjovt nok i skærende kontrast til hvad f.eks. IEA vurderer, men hvad ved jeg? :-)



Ligeledes er der sket meget med teknologien. Således har det finske KK værk dobbelt skal samt svømmebassin under reaktoren der skulle reducere risikoen for den store ulykke til et nyt lavt niveau.

Hvor mange minutter kan et svømmebassin forsinke en reaktornedsmeltning? Er det ikke en lidt tynd løsning?


...alla Voldborg tankegang, således at vi ikke i en situation hvor vi er enige om at der skal handles overfor fossile brændsler poster penge i f.eks. ideologisk bølgekraft og solceller i et Nordisk land som DK før teknologien er konkurrencedygtig med alternativerne.

Mener du ikke 'Lomborg tankegang?' :-)
Hvis ikke du mener noget med vejrudsigten, kan jeg være enig med dig. Solcellestrøm koster ca. 4,00 pr. kwh, men forventes at falde til ca. 2,00 i løbet af en 10-12 år. Måske. Indtil den er nede i 40-45 øre må solceller i større målestok, som du er inde på betragtes som urentable.

Ganske anderledes forholder det sig med hensyn til bølgekraft. Her kan prisen starte ved noget der ligner kr. 1,60 om 3-4 år, og om ganske få år være nede på 40-45 øre, som er ca. samme pris som vindmøllestrøm, eller atomkraft.
Så bølgekraft er skam ikke mere 'ideologisk' end atomkraft, hvis man kan udtrykke det på den måde. :-) Hvis man som du foreslår. arbejder lidt sammen med Norge, som jo har enorme bølgeresourcer, kan kwh prisen let komme ned på under 20 øre, for bølgekraft, altså det halve af atomkraft, som i henhold til Dansk Energi koster omkring 43 øre +/- 10 øre afhængig af renteniveauet.




04. jul 2008 kl 16:17

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?



Kære Lars. Der er tidligere her på ing.dk redegjort så rigeligt for, at der ikke bliver mangel på brændsel. Det er enormt frustrerende, at du fremfører dette IGEN - vel vidende, at det er lodret forkert.

Kære Thomas, jo men var det ikke baseret på at udvinde uran af havvand, hvilket også blev eftervist med svigende tydelighed indebar anlæg i så store proportioner, at det i praksis er fuldstændig urealistisk. Bare til at føde eet enkelt atomkraftværk.

Hej Thomas;
Lad os gå din påstand om at udvinding af uran af havvand er helt urealistisk nærmere efter i sømmene:

Hvis vi smider et filter ud i havet med en overflade på 10m2 i en havstrøm der har en hastighed af 1 knob (1.852 meter/time), så vil der strømme 18.520 m2 gennem filtret hver time. Der er 3 mg (0,003g) uran pr m2 havvand, så derfor ser regnestykket sådan ud: 18.520 x 0,003 = 55,56 g. En 1 GW reaktor bruger 6 g uran pr sek, så det er 21.600 g/time , så der skal bruges 21.600/55,56 = 389 filtre (oprundet til hele filtre!). Hvis vi gør vores filter lidt større, 25 m2 og smider den i en lidt livligere havstrøm, f.eks. Golfstrømmen i Floridastræde der her er på 3 knob, så produceres der 416,7 g uran pr time pr filter og så ville der kun skulle bruges 52 filtre. Det lyder sandeligt uoverkommeligt!
Hvis vi sammenligner det lille filter med Vestas største havvindmølle, 3 MW møllen, så producerer møllen ved en kapacitetsfaktor på 30% 900 KWh pr time. 55,56 g uran, som det lille filter indsamler pr time, kan lavt sat producere 2.500 KWh (ved 45 KWh/g uran), og så medtages ikke den varme der går til fjernvarme.
Det lille filter kan sammen med sin andel af en atomreaktor næsten erstatte 3 af Vestas største møller! Jeg vil sige det er vindkraften der har et problem.


04. jul 2008 kl 16:59

Søren Basbøll

Bjarke, franske elpriser

afhænger af hvordan man beregner dem. De er baseret på en tårnhøj målerafgift og en meget lav pris pr kWh. For godt et halvt år siden nåede jeg efter hukommelsen frem til at vi betaler ca 0,5EUR pr kWh, det er ikke ligefrem billigt, og det er for et lille enfamiliehus i helårsbeboelse.

Ved samme lejlighed nåede jeg også frem til at vi netop passerede det punkt hvor en MJ koster det samme hvad enten det er olie eller el baseret på den rene forbrugspris pr kWh der er grundlaget. Jeg har bedt andre om at regne efter hvad ingen dog nåede mens jeg var der.

For mange år siden hørte jeg, at der også i Sverige er høje målerafgifter, passer det? Her på Grønland er målerafgiften lav og kWh-priserne er rimelige men dog stærkt variable efter at ensprissystemet er afskaffet.

Søren B


04. jul 2008 kl 22:25

Paul Christiansen

Re: Fokus bør findes

Hej Lars!

Nej jeg mener Voldborg.......solen skinnede altid meget mere ifølge ham end den gjorde i virkeligheden ;-))

Mht. til at jeg skulle fornægte forurening fra KK fornægter jeg selvfølgelig ikke at der er affald samt en minimal risiko for udslip på moderne værker.

Jeg definerer blot forurening som udslip af skadelige stoffer, og her siger alle statistikker at forureningen fra moderne KK pr. produceret KWh er omend ikke 0, så meget tæt på 0

Bliver affaldet, som de nye reaktorer kan minimere mængden af, gemt på forsvarlig vis forurener affaldet heller ikke omgivelserne.

Den med at overskudsvarme skulle være forurening går jeg ikke med til.....denne varmeproduktion er mikroskopisk og ubetydelig i den store sammenhæng.

Det er udfra disse parametre at jeg definerer KK som lige så rent som anden VE hvor der også er forurening forbundet med produktion, drift og afskaffelse af enhederne.

Mht. vedvarende dækker KK også over fusions energi der rækker lige indtil solen opsluger jorden. Fissions energi rækker i ti tusinder af år med de nye reaktortyper, hvilket er mere end vedvarende nok til at vi kan finde afløseren, f.eks. fusions energi.

Lars...du kan ikke bare sige at solcelle strøm koster 2 kroner uden samtidig at definere under hvilke forhold......er det i DK eller i Sahara osv.

Hvis dine priser på bølgekraft holder er det jo godt nyt....men som jeg læser det er det forventninger der måske aldrig bliver opfyldt, hvorimod vi har mange års erfaringer der kan underbygge priserne for KK.

Derudover synes jeg du glemmer prisen for backup kapacitet til traditionel VE.

Alt i alt køber jeg ikke dine priser og spådomme for VE medmindre du kan underbygge dem lidt bedre.


04. jul 2008 kl 22:49

Bjarke Mønnike

Hej Søren

Du er bedre inde i de franske priser end jeg, så her vil jeg ikke modsige dig.

Prisen i DK er lige idag d. 4.7.2008 1,77 kr plus en månedlig afgift på 80 kr(uanset forbrug).

Som du skriver det, er de franske priser dobbelt så dyre som de danske.

Men lige som her i DK, kan der være en afgiftspolitik og en politik om hvorledes, man pålægger de enkelte områder afgifter, til brug andet steds i samfundet.

Det jeg har hæftet mig ved, er ar EDF vedvarende påstår, at deres Akraft anlæg er det som giver "smør på Brødet", når de sammeholder det med vandkraft , Solkraft(odeillio) og fossileværker.


04. jul 2008 kl 23:03

Paul Christiansen

Franske elpriser ca = 23 øre KWh


Det jeg har hæftet mig ved, er ar EDF vedvarende påstår, at deres Akraft anlæg er det som giver "smør på Brødet", når de sammeholder det med vandkraft , Solkraft(odeillio) og fossileværker.


Mon ikke det er korrekt når de siger at deres KK er det der giver smør på brødet og ren luft i lungerne?

http://www.world-nuclear.org/i...html

"TThe cost of nuclear-generated electricity fell by 7% from 1998 to 2001 and is now about EUR 3 cents/kWh, which is very competitive in Europe. The back-end costs (reprocessing, wastes disposal, etc) are fairly small when compared to the total kWh cost, typically about 5%.

"


Og lidt EDF

http://www.frenchentree.com/fe...2193

"The price per KWh is E0.1290 for a 3KW supply and E0.1057 for all other supplies.
"


04. jul 2008 kl 23:10

Paul Christiansen

among the cheapest in Europe

http://www.frenchentree.com/fe...2193

"This means that France's electricity is among the cheapest in Europe (it supplies electricity to its neighbours for less than they can produce it themselves and owns nine other European electricity companies, including Seeboard in the UK). "


04. jul 2008 kl 23:18

Bjarke Mønnike

Re: among the cheapest in Europe

Det er præcis denne tekst, jeg har hæftet mig ved Paul.

Men på den anden side ved jeg at Søren Basbøll har et hus i Bourgogne. Da jeg ved at Søren har godt styr på ting, kan der være en skævhed mellem det EDF påstår om sig selv og den virkelige verden, som Søren Basbøll oplever den


04. jul 2008 kl 23:46

Paul Christiansen

Re: Re: among the cheapest in Europe

Det er præcis denne tekst, jeg har hæftet mig ved Paul.

Men på den anden side ved jeg at Søren Basbøll har et hus i Bourgogne. Da jeg ved at Søren har godt styr på ting, kan der være en skævhed mellem det EDF påstår om sig selv og den virkelige verden, som Søren Basbøll oplever den

Kære Bjarke!

Hvorfor googler du ikke bare priserne inden du udtaler dig om dem?....det tager kun et øjeblik? Lader til at hverken du eller din kilde har helt styr på de franske priser ;-).

Jeg har iøvrigt bemærket at de Franske forbruger priser er betydeligt lavere end i vindmøllernes hjemland samtidig med at de er endnu billigere om natten....hvorfor laver vi ikke den samme forskel på dag og natpriser i DK?......er planøkonomi vigtigere end god økonomi?

http://particuliers.edf.fr/acc...html




http://slowtalk.com/groupee/fo...4214

"Hi Karen,

Are you sure of the figure communicated? 0.1 euro per kilowatt hour would be reasonable.

Depending on the contract, there could be different charges for use linked to the time of day or night, and there's an additional "base charge," the same every billing period. On our Normandy bill, the average high-use-period rate is 7.8 euro cents per kilowatt hour, the low-use-period rate is 4.6 euro cents and the base charge per month is 32.19 euros.

On our Paris bill, with a simpler rate structure, the average rate is 7.8 cents and the base charge is 4.40 euros per month."

"The bottom line is that we seem to be paying about €0.105 per kWh here in Saint-Aignan"

"An additional data point that aligns with the above:

We're also at approx. 0.10 euro per KWH in the Var. It's 32 euros per month service charge, 0.045 per KWH during nightime, 0.0765 per KWH during nightime and the 19.6 TVA tax on the total.

So not much difference per region. Unless it's a decimal mistake or it includes other charges, I would look elsewhere.
"


04. jul 2008 kl 23:58

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: among the cheapest in Europe

Kære Paul

Du taler om 4. generations reaktorer og fusionsenergi som om det nærmest fandtes i dag, bare politikerne ville bestille det.

Hvis man søger lidt rundt omkring finder man citater som:

Both the traditional molten salt reactor and the Very High Temperature Reactor (VHTR) have been picked as potential designs to be studied under the Generation Four Initiative (GEN-IV).
However, to date the molten salt reactor remains a "paper design", that is, no molten salt reactors have been built other than the experimental MSRE.

eller

The Fuji Molten salt reactor is a japanese design that can run on thorium or a mix of thorium and Uranium or Plutonium. The project plan is to take 8 or 9 years to develop a miniFuji reactor and 12-15 years to develop a Fuji reactor. The R & D is mostly related to the details of the structural material and components.

Det er altså ny uprøvet teknologi, som du allerede udråber til 112% sikkert. Tja, jeg er nu glad for at der sidder nogle fornuftige politikere og siger NEJ TAK.

Fusionsenergi lider stadig under at man kun kan producere strøm i ganske korte øjeblikke, fordi plasmaen varmer byggematerialerne op til smeltepunktet i løbet af sekunders drift. Faktisk skal man 'lige' have opfundet et materiale der kan holde til 1 mio grader K, før man kan bruge fusionsenergi til noget fornuftigt. Og skulle der være nogle politikere der læser det her, kan jeg allerede nu afsløre, at det ikke kommer til at ske de næste 1000 år ihvertfald.
Med nuværende teknologi har man materialer der max kan holde til noget der ligner 5000 K, så der er lige 995.000 grader tilbage, inden man kan betragte fusionsenergi som en reel mulighed. Spild af penge!!!!

Med hensyn til prisen på solcellestrøm stammer tallene fra PV-TRAC, og har senest været gengivet i Børsen Weekend for 4-5 uger siden.

Det er under danske forhold, ligesom tallene for bølgeenergi.


05. jul 2008 kl 00:18

Michel Berggren

Re: Re: Re: Re: among the cheapest in Europe


Fusionsenergi lider stadig under at man kun kan producere strøm i ganske korte øjeblikke, fordi plasmaen varmer byggematerialerne op til smeltepunktet i løbet af sekunders drift. Faktisk skal man 'lige' have opfundet et materiale der kan holde til 1 mio grader K, før man kan bruge fusionsenergi til noget fornuftigt. Og skulle der være nogle politikere der læser det her, kan jeg allerede nu afsløre, at det ikke kommer til at ske de næste 1000 år ihvertfald.
Med nuværende teknologi har man materialer der max kan holde til noget der ligner 5000 K, så der er lige 995.000 grader tilbage, inden man kan betragte fusionsenergi som en reel mulighed. Spild af penge!!!!

Når du kan fremsætte sådanne påstande er det tydeligt at du slet ikke aner noget om fusionsreaktorer - der er absolut ikke brug for materialer der kan håndtere temperaturer i den størrelsesorden. Hvis det skulle være tilfældet, så var der ikke nogen der ville anse fusion for realiserbart, og det er der jo trods alt nogle der gør - især forskere der ved hvad de taler om.

M


05. jul 2008 kl 00:29

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: among the cheapest in Europe

Hej Claus, Det er ikke meningen at materialet i en fusionsreaktor kommer i kontakt med plasmaen som vil have en temperatur på 100 mill. grader. Men det er et problem at forhindre kontakt. Et af problemerne.

Et andet problem at produktion af tritium. Man forestiller sig at breede tritium som en del af fusionsprocessen. Det er et problem som skal løses hvis vi skal have glæde af fusion.

Den kommercielle fusionsreaktor har siden forskningen begyndte altid ligget 50 år ude i fremtiden. Det gør den stadig. Det er en af dens tekniske karakteristika.

Det gør ikke så meget. Vi behøver den ikke. Menneskene vil ikke få det bedre hvis vi bruger fusion i stedet for solenergi. Tværtimod.

Om Jespers regnestykke ovenfor. Flot.

Mvh Søren


05. jul 2008 kl 02:10

Søren Basbøll

Franske elpriser

Jeg gik ind på denne side:

http://particuliers.edf.fr/acc...html

som ikke er særlig pædagogisk stillet op, men hvis jeg læser den rigtigt, så forklarer det en del. Da vi købte vores hus var der installeret elvarme og elvandvarmer, og det har vi skilt os af med da vi moderniserede huset.

Nu er det så faldet mig ind, at le disjoncteur kan være sat svimlende højt og at det udløser den høje abonnementspris. I vores tilfælde vil 6kVA være rigeligt og det kan sagtens give en forskel på en 3-4-500EUR i årlig abonnementsudgift. Selve forbruget er i størrelsesordenen 1MWh/år. Jeg vil undersøge det næste gang jeg kommer dertil og i givet fald se om vi kan få EDF til at sætte den ned til for eksempel 6kVA.

Vores forbrug er så lille at EDF ret usædvanligt har bedt os om at betale med større intervaller, men jeg ville have sat større pris på det hvis de også havde omtalt en mulighed for at nedsætte den maksimalt tilladelige effekt.

Takker for god inspiration til forbedring af økonomien,

Søren B


05. jul 2008 kl 02:25

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: among the cheapest in Europe

Du taler om 4. generations reaktorer og fusionsenergi som om det nærmest fandtes i dag, bare politikerne ville bestille det.

Og du taler om VE, som om vi bare kan installerer vindmøller, solceller, bølgekraft etc. i dag, og få en stabil elforsyning (incl. grundlast). Selv med biomasse kan det ikke lade sig gøre i dag!!!!!!!!!! Problemet er langtidslagring af el. Selv korttidslagring er mega dyrt i dag.


05. jul 2008 kl 05:04

Sune Jensen

Hvorfor ingen undersøgelse

Jeg kan undre mig om der ikke er lavet en alternativ undersøgelse på KK fra ministeriet. Er det virkeligt fordi at det er sprængstof i medierne og politisk. Jeg ser kun at KK er det bedste alternativ til de energiform vi har i dag. Umidelbart skal der bygges 2-3 værker her i DK. DK har masser af fødevand fra fjorde og have. Uran kan "bestilles" fra bl.a Australien (Et politisk sikkert land) Blystave. osv osv


05. jul 2008 kl 09:21

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: among the cheapest in Europe


Kære Paul

Du taler om 4. generations reaktorer og fusionsenergi som om det nærmest fandtes i dag, bare politikerne ville bestille det.

Hvis man søger lidt rundt omkring finder man citater som:

Both the traditional molten salt reactor and the Very High Temperature Reactor (VHTR) have been picked as potential designs to be studied under the Generation Four Initiative (GEN-IV).
However, to date the molten salt reactor remains a "paper design", that is, no molten salt reactors have been built other than the experimental MSRE.

eller

The Fuji Molten salt reactor is a japanese design that can run on thorium or a mix of thorium and Uranium or Plutonium. The project plan is to take 8 or 9 years to develop a miniFuji reactor and 12-15 years to develop a Fuji reactor. The R & D is mostly related to the details of the structural material and components.

Det er altså ny uprøvet teknologi, som du allerede udråber til 112% sikkert. Tja, jeg er nu glad for at der sidder nogle fornuftige politikere og siger NEJ TAK.


Der pågår et F&U arbejde på MSR, som gør, at det vil tage min 20 år før den kan deployeres, det er helt efter G IV Roadmap, der er dog andre typer af G IV reaktorer der er nærmere deployeringsdato. Det tidligste nogen G IV reaktor kan deployeres er 2015. I mellemtiden har vi udmærkede designs i f.eks. EPR reaktoren, som er et G III+ design



Fusionsenergi lider stadig under at man kun kan producere strøm i ganske korte øjeblikke, fordi plasmaen varmer byggematerialerne op til smeltepunktet i løbet af sekunders drift. Faktisk skal man 'lige' have opfundet et materiale der kan holde til 1 mio grader K, før man kan bruge fusionsenergi til noget fornuftigt. Og skulle der være nogle politikere der læser det her, kan jeg allerede nu afsløre, at det ikke kommer til at ske de næste 1000 år ihvertfald.
Med nuværende teknologi har man materialer der max kan holde til noget der ligner 5000 K, så der er lige 995.000 grader tilbage, inden man kan betragte fusionsenergi som en reel mulighed. Spild af penge!!!!


Det vil tage langt tid at udvikle et fusionsdesign, men når det er udviklet, så vil fusionsreaktorer kunne forsyne hele jorden med CO2-fri el energi.



Med hensyn til prisen på solcellestrøm stammer tallene fra PV-TRAC, og har senest været gengivet i Børsen Weekend for 4-5 uger siden.

Det er under danske forhold, ligesom tallene for bølgeenergi.

Prisen er underordnet, så længe forsyningssikkerheden ikke er i orden. Hverken PV eller bølgeenergi egner sig til grundlast. De bølgeenergidesigns der er nærmest på at blive realiseret er modeller, hvor bølgeanlægget fastgøres på en klippekyst, som er ikke eksisterende i Danmark. Bølgeanlæg på åbent hav ligger længere ude i fremtiden.


05. jul 2008 kl 09:31

avatar

Per A. Hansen

Re: Fokus bør findes

Hej Lars,

Hvor mange minutter kan et svømmebassin forsinke en reaktornedsmeltning? Er det ikke en lidt tynd løsning?

det tales om en nedsmeltning som skulle være det ultimative rædselsscenarie.
Det er det ikke. Lad os forstille en sådan hændelse, som findes på Rasmussen-rapportens liste.
Ved en nedsmeltningsulykke vil al vandet først og fremmeste fordampe og give et vist damptryk.
I en trykvandsreaktor er containmentet trykprøvet til ca. 4 ato, hvis al vandet fordamper giver det blot 1-2 ato - altså indeslutningen holder og intet slipper ud. Man har forlængst taget højde for en ulykke, hvor reaktoren mister kølevand.
At det brugte brændsel smelter ned i undergrunden og på den måde fremstiller sin egen gravplads må vist siges at være en fin løsning, hvis man tænker på sikkerheden for omgivelserne.

En tilsvarende ulykke på en BWR (som f.eks, Barsebäck) er forskellen den, at den gastætte indeslutning er placeret tæt omkring reaktoren, når kølevandet fordamper stiger trykket langt mere end for en PWR. Der er i stedet placeret nogle afblæsningsrør, der fører ned i et bassin på ca. 3000 tons vand, hvor dampene fortættes og holder trykket nede. Den afblæsning er en rutineoperation ved hver nedlukning.
Her vil der ikke ske en nedsmeltning, idet bassinet under reaktoren sørger for at brændslet afkøles så videre nedsmeltning undgås.

Den ultimative størst tænkelige katastrofe i et a-værk koster en masse penge, men ikke nødvendigvis menneskeliv.
Prognoserne for en nedsmeltningsulykke er gunstige sammelignet med en tilsvarende ulykke i et fremtidigt brintlager.
Det kan undre lidt at mange kan skræmmes af "måske-ulykker", men gerne kører i bil med en eksplosiv blanding under sæderne - eller kravler op i et fly samme dag som over 100 er omkommet under st flystyrt.

Mvh
Per A. Hansen


05. jul 2008 kl 09:46

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Søren, det ville gavne debatten, hvis du brugte lidt tid på at læse diverse dokumentationer gennem diverse tråde.

Breedere betyder omfattende global transport og anvendelse af plutonium der som bekendt er et bombemateriale. Teknologien er derfor ekstrem farlig og vil kræve helt ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger uden alligevel at kunne eliminere risikoen for misbrug. Jeg opfatter derfor breeder teknologien som det rene vanvid.

Man håndterer rent faktisk plutonium hver dag kloden rundt - ingen rapport om dødsfald.
Masser af reaktorer anvender MOX-brændsel, både fra skrottede bomber og fra plutonium, der er udvundet af brugt brændsel. Plutonium er skam et værdifuldt brændselsmateriale, som håndteres rutinemæssigt.

Jeg har gentagene gange efterlyst eksempler på at plutonium er misbrugt - svaret blæser i vinden. For der er ingen eksempler på misbrug, det er tom snak uden realiteter.
Plutonium fra a-kraftværker er ikke egnet til bombeformål, kun lande med højt udviklet teknologi kan fremstille bomber af Pu med 30-40% af isotopen Pu-240.
At fremstille bomber af plutonium er måske 100 gange så svært som at benytte uran-235. Det er da heller ikke plutonium, der har interesse i Iran og Pakistan, de bruger naturligvis den letteste metode, at berige uran.
At du gentager dine gamle travere gør dem ikke mere rigtige.
Det handler om at erstatte fossil energi med noget andet. Hvorfor vil du ikke være med til det?

Mvh
Per A: Hansen



05. jul 2008 kl 10:01

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: among the cheapest in Europe

Hej Lars!

Jeg siger jo netop at Gen 4 og fussions energi er en del af fremtiden, så det er ikke korrekt når du påstår at jeg snakker om dem som om vi allerede har dem.....jeg snakker om dem som om vi får dem på lige fod med dig der snakker om solceller som om vi får nogen der bliver rentable i DK.

Jeg har bemærket at du stadig ikke har dokumenteret de påståede fremtidige lave priser på solenergi i DK....kom med et link vi kan studere.

Franskmændene har allerede en gen 4 reaktor der kører og producerer strøm....så helt science fiction og uprøvet teknologi er Gen 4 reaktorerne nu ikke...og som med gen 3 reaktorerne findes der flere forskellige typer gen 4 reaktorer.

Se også Jespers indslag herover....

Iter planlægger at producere den første plasma i 2016, altså allerede om 8 år.....og dine udtalelser om fusions energi afslører at du heller ikke har brugt så meget tid på at sætte dig ind i "fjendens" teknologi ;-)

De forventer at kunne producere ti gange så meget energi som de forbruger....noget der selvfølgelig stadig mangler at blive bevist.

Alle taler om at fusions energi kan blive en realitet om 50år, potentialet er enormt....alligevel koster hele projektet kun hvad der svarer til prisen på jordens samlede energiforbrug i 16 timer.....var det ikke muligt at bevilge et lidt større budget så forskningen i fusions energi kan speedes lidt op?

http://www.iter.org/a/index_na....htm

Din udtalelse herunder virker ikke specielt troværdig og seriøs.

"Og skulle der være nogle politikere der læser det her, kan jeg allerede nu afsløre, at det ikke kommer til at ske de næste 1000 år ihvertfald. "


Skal vi alene forholde os til nutiden er det nok svært at komme uden om at vi allerede har Gen 3 reaktorer der producerer grundlast til særdeles konkurrencedygtige priser, samt at vi ikke har VE der kan matche atomkraften som grundlast i DK.

Skal vi derfor alene tage beslutning udfra hvad vi har af teknologi anno 2008 bliver A-kraft gen 3 en klar vinder både hvad miljø og økonomi angår.

Vi har allerede metoder til at opbevare gen 3 affald sikkert, og statistikkerne siger at moderne gen 3 reaktorer er særdeles sikre pr. produceret KWh.


05. jul 2008 kl 10:19

Paul Christiansen

Re: Re: Fokus bør findes


Det kan undre lidt at mange kan skræmmes af "måske-ulykker", men gerne kører i bil med en eksplosiv blanding under sæderne - eller kravler op i et fly samme dag som over 100 er omkommet under st flystyrt.

Mvh
Per A. Hansen

Her rammer du plet Per!

Det er mit indtryk at mange modstandere har deres modstand begrundet i ideologi eller irrationelle følelser istedetfor facts og statistikker.

Alle solenergi fanatikerne (ikke et ondt ord om solceller, de er bare for dyre idag til brug i DK ligesom de ikke kan levere grundlast) går gladeligt rundt under en ubeskyttet reaktor (solen) vel vidende at titusinder, hvis ikke millioner af mennesker hvert år dør af dens stråling.
Samtidig vil de ikke have reaktorer hvor strålingen er indskærmet således at den radioaktive stråling omkring værket er mindre end omkring kulkraftværkerne?

På samme måde fylder de sig med kemikalier i fødevarerne, indånder byluften der dræber flere end trafikken selv, ryger cigaretter osv osv osv.

Et rigtigt godt eksempel man kan sammenligne denne irrationelle frygt for KK med er alle dem der har flyskræk (90% af alle).
De ved udmærket godt at flyveturen er mange gange mere sikker end bilturen til lufthavnen, men alligevel har de denne uforklarligere frygt deres fornuft ikke kan overvinde.
De kan overvinde frygten ved at arbejde med problemet...måske KK modstanderne kan overvinde deres fobi med tilsvarende metoder.

Modstanden mod KK er og bliver en fobi der ikke grunder i fornuft, men i en frygt der er helt ude af proportioner er mit klare indtryk, so far.


05. jul 2008 kl 10:49

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


Jeg har ikke set udsendelsen endnu, men det kommer. Med mit kendskab til Videnom, som den har udviklet sig, har jeg dog ikke de store forventninger til dens seriøsitet, men det er en anden sag.

Jeg har egentlig ikke lyst til at genstarte hele diskussionen på de gode gamle præmisser, derfor har jeg forslået at tage udgangspunkt i et andet grundlag. Men alligevel et par ord:

De 4G reaktorer du taler om eksisterer ikke. Der er imidlertid tale om formeringsreaktorer - breedere - og teknologien baserer sig på oparbejdning af plutonium, en teknologi som de fleste lande - inklusive USA indtil for nylig - har modsat sig af sikkerhedsgrunde. Breedere betyder omfattende global transport og anvendelse af plutonium der som bekendt er et bombemateriale. Teknologien er derfor ekstrem farlig og vil kræve helt ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger uden alligevel at kunne eliminere risikoen for misbrug. Jeg opfatter derfor breeder teknologien som det rene vanvid.


Undkskyld Søren, men G IV teknologien forudsætter oparbejdning af brugt brændsel on-site og ikke global transport. Den isotopiske sammensætning af Plutonium fra brugt brændsel der har siddet 3 år i en reaktor er : Pu-239 55%, Pu-240 25%, Pu-241 16%, Pu-238 4%. Det er ikke en sammensætning vordende atommagter kan bruge til at lave bomber af.



Dertil kommer at de vistnok 12 breedere der hidtil er lavet har de uden undtagelse været tekniske fiaskoer og ikke en har formået at producere mere brændstof end de brugte (de har altså ikke været i stand til at "breede"). Så erfaringerne rent teknisk er ikke gode. (heldigvis vil jeg sige)

Forudsætningerne for din tro på at der ligger enorme energireserver gemt i breederteknologien er således rent spekulative og uden jordforbindelse.



Både Phenix og Superphenix i Frankrig har produceret mere brændsel end de selv forbrændte og det gør masser af reaktorer regelmæssigt, det kan en CANDU gøre. På de nyeste CANDU modeller kan du skifte brændsel under kørslen. I 60'erne lavede man forsøg med MSR og en fransk variant producerede 1 mia KWh på 50 kg thorium og 50 kg U-238.

http://world-nuclear.org/info/...html



Jeg vælger at se sådan på det at vi bør opfatte os som en del af biosfæren som eksisterer - og har eksisteret i 4 milliarder år - i kraft af solen. Det er intet som tilsiger at vi ikke fortsat kan gøre det. Solen er en helt afgørende for vort fysiske livsgrundlag og det kan der aldrig ændres på så længe vi bor på Jorden. At vi som biologisk art skulle have nået et udviklingstrin hvor solen ikke længere kan levere det vi har brug kan jeg således ikke ikke indse og det er syg ide at vi skal arbejde på at lægge vor skæbne i hænderne på en teknologi som har plutonium som fundament.

Det var et enkelt punkt.

Mvh Søren

Der er ikke forskel på Plutonium og U-235 som spaltbart materiale, bortset fra at det er langt lettere at lave bomber ud af U-235.


05. jul 2008 kl 10:57

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Fokus bør findes

Paul Christiansen skrev:
.....jeg snakker om dem som om vi får dem på lige fod med dig der snakker om solceller som om vi får nogen der bliver rentable i DK.

Jeg har bemærket at du stadig ikke har dokumenteret de påståede fremtidige lave priser på solenergi i DK....kom med et link vi kan studere.

Netop ikke. Jeg mener at solceller er alt for dyre under danske forhold, og vil forblive det i overskuelig fremtid >100 år. For Danmark er solceller i det hele taget et umuligt projekt, da andre lande er langt langt foran os mht. teknologi, produktion, afsætning osv. (Det samme kan vel siges for Atomkraft).

Derimod har bølgekraft en god chance for at konkurrere med kulkraft. Og iøvrigt blive en blomstrende industri for Danmark indenfor 5-10 år.

Der er flere forslag til at skabe grundlast / suppleringslast, det er blot en simpel ingeniøropgave. Og det er ikke specielt dyrt. Det der kræves er blot at tænker lidt 'out of the box'.



05. jul 2008 kl 11:07

avatar

Lars Clausen

The plant should be safe..

Læs i øvrigt denne lille reklame for fusions energi fra EU:

http://ec.europa.eu/research/e....pdf


The plant itself should be inherently safe, with runaway or meltdown
accidents impossible.

Jeg kan godt li' formuleringen 'should be ...'. Det vidner ikke om 100% tillid. :-)


05. jul 2008 kl 11:22

avatar

Jesper Ørsted

Re: Atomkraft

Atomkraft problemliste:

Radioaktivt Affald.
Radioaktivt materiale ved nedbrydning.
Kendte brændselrecourcer er begrænsede.
Brændselspriserne er steget til over det dobbelte siden 2005.
Katastrofepotentiale, som kan gøre kæmpe områder ubeboelige i hundreder af år.
Atomkraft er ikke en billig energiform (ifølge Dansk Energi). Og budgettet for værket er åbenbart svært at holde på plads (Olkiluoto).
Atomkraftværker er potentielle terrormål.

Nu er jeg så spændt på at se "atomkraft ja tak lobby'en" skrive i munden på hinanden: nej nej, de problemer findes skam slet ikke. :-)

Lad os tage det fra en ende af Lars!

Radioaktivt Affald.
Radioaktivt materiale ved nedbrydning.

Hvad er problemet? Deponering er sikker, jvf OECD/NEA rapport fra 2001, hvori det fastslås, at der blandt eksperter og teknikkere hersker næsten fuldstændig konsensus om, at geologisk deponering er en både god og sikker løsning. Så spørgsmålet er, hvem du venter på skal sige at det er "godt nok", Niels I. Meyer? I så fald kommer du til at vente til helvede fryser til is, for NIM og de andre fanatiske atomkraftmodstandere sidder og hygger sig i deres egen lille faktaresistente osteklokke, som de har siddet i de sidste 30 år.

Kendte brændselrecourcer er begrænsede.

Jvf. Survey of Energy Resources 2007 rapporten fra World Energy Council, så er der rigelige mængder af uran til både kort og længere sigt og produktionen af det skalerer fint til at følge med efterspørgslen. Og så er der 3-4 gange så meget thorium. Med andre ord: No problem.

Atomkraft er ikke en billig energiform (ifølge Dansk Energi). Og budgettet for værket er åbenbart svært at holde på plads (Olkiluoto).

Iflg. Royal Academy of Engeneering i England er atomkraft langt den billigste energiform: De opgør prisen pr. KWh fra et atomkraftværk til 1-2,24 pence. Atomkraftmodstanderene ynder at trække det finske Olkilluoto-3 værk frem og glemmer så at fortælle om årsagerne til det er blevet så dyrt. Det er første gang nogen har bygget sådan et værk, et EPR værk, der blev hældt forkert cement i fundamentet, rigtigt, rigtigt dyr fejl at lave, værket blev ramt af leverandørsvigt. Kig i stedet på Frankrig, som har opført 59 atomkraftværker, nærmest på samlebånd.

Brændselspriserne er steget til over det dobbelte siden 2005.

Atomkraft er meget ufølsom overfor stigninger i brændselsprisen, fordi størstedelen af udgiften til en produceret KWh ligger i afskrivning af værket og for uranens vedkommende konvertering ($12 pr kg), berigning og fabrikation. Brændselsprisen ligger på 3,5 øre/KWh. Hvis uranen stiger til det tidobbelte, så vil brændselsprisen stige til 17,5 øre/KWh. Ergo noget vrøvl.

Katastrofepotentiale, som kan gøre kæmpe områder ubeboelige i hundreder af år.

Den eneste katastrofe du overhovedet kan nævne, er Tjernobyl. Russerne blev advaret om at bygge den pgl. reaktortype i 1968, altså 18 år før ulykken. Russerne lavede eksperimenter med reaktoren og for at få lov til at lave disse, slog de sikkerhedsforanstaltningerne, der skulle have hindret reaktoren i at løbe løbsk, fra. Med de nye G III+ værker, er det katastrofepotentiale ikke eksisterende. Her kan der ske en total reaktornedsmeltning, uden det har konsekvenser udenfor værket. Igen noget vrøvl.

Atomkraftværker er potentielle terrormål.

De nye EPR værker bygges med så tyk en indeslutning, at selv et fly ikke ville kunne trænge igennem det. På alle atomkraftværker er der så tykke murer, både i indeslutningen og om selve reaktoren så tyk, at et fly ikke ville kunne trænge igennem. Der er ingen belæg for at påstå, at atomkraftværker er terrormål, de er slet og ret uegnede. Kig hellere på kemiske værker, jvf Bhopal og Seveso.


05. jul 2008 kl 13:07

Jens Madsen

Re: Re: Atomkraft

For Danmarks vedkommende, er vindmøller et stort potentiale. De største vindmøller i dag, er på 7 megawatt - og de bliver større. Det betyder, at ca. 100 vindmøller producerer 700 megawatt, når der er blæst. Og om få år, er det måske éen gigawatt vi kan opnå. For danmarks vedkommende, er nogle få hundrede vindmøller nok, til at dække vores normale behov. Opvarmning af huse, kan få hjælp af geotermisk energi.

100 vindmøller koster meget - det gør kernekraft også. En stor del, af investeringen ved vindmøller, går til dansk arbejdskraft, og dermed går de direkte tilbage i form af lønindtægter, skatter og afgifter, såfremt vindmøllerne produceres i Danmark.

Kernekraft, koster ud over selve kraftværket, en hel industri som skal fungere. Fra udvinding af materialer, produktion af brændsel osv. til forskning og udvikling af nye atomkraftværkstyper, og forskning og udvikling af metoder der sikkert kan afskaffe affald. Selvom denne forskning måske er gjort, er det en forskning, der skal betales.

Fusionskraft er fremtiden. Men, hvis de bliver så store som Iter, tror jeg, at det for danmark er bedst også at satse på vindmøller og geotermisk energi. Geotermisk energi, vil give mindre elforbrug fra fusions kraftværker, eller vindmøller. Og indførsel af energiprioriteter kan hjælpe til at styre forbruget, således vi indretter vores dagligdag efter blæsten, i højere grad end solen.

Måske er muligt, at lave atomkraft sikkert. Men det kræver sandsynligvis udvikling og forskning, og trods man måske ved hvordan det skal gøres, skal stadigt satses penge på, at få færdigt fungerende kernekraftværker som er 100% sikre, og hvor at sikkerheden er afprøvet, og kan dokumenteres.

Vindmøller er lav-teknologi, hvor Danmark også kan være med. Vi er ikke afhængige af en kæmpe atomkraft industri, og vi behøver ikke import af brændsel.

Det mest økonomiske valg for danmark, vil være at satse halvt på atomkraft, ved at udvinde uran på Grønland, og få indtægt på salg af dette. Der bliver mere brug for uran, fordi antallet af lande der har atomteknologi og atomkraft stadigt øges.

For danmark, vil det bedste være, at sælge uranen, og selv bruge vinden.


05. jul 2008 kl 13:30

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Atomkraft

For Danmarks vedkommende, er vindmøller et stort potentiale. De største vindmøller i dag, er på 7 megawatt - og de bliver større. Det betyder, at ca. 100 vindmøller producerer 700 megawatt, når der er blæst. Og om få år, er det måske éen gigawatt vi kan opnå. For danmarks vedkommende, er nogle få hundrede vindmøller nok, til at dække vores normale behov. Opvarmning af huse, kan få hjælp af geotermisk energi.


Du glemmer lige, at kapacitetsfaktoren på vind er helt nede på 25-30% (for Danmarks vedkommende 22% som gennemsnit), det betyder at dine 100 7 MW møller kun i gennemsnit vil producere max 210 MW. Til sammenligning ligger en atomreaktor oppe på 1.000 - 1.800 MW med 90% kapacitetsfaktor, dvs. 900 - 1.600 MW + varme.



100 vindmøller koster meget - det gør kernekraft også. En stor del, af investeringen ved vindmøller, går til dansk arbejdskraft, og dermed går de direkte tilbage i form af lønindtægter, skatter og afgifter, såfremt vindmøllerne produceres i Danmark.


Og hvis vi udviklede atomkraftreaktorer i Danmark, så ville indtægterne også blive i Danmark. Når vi taler vindmøllebranchen, så skal du nok regne med at en stor del af produktionen vil blive outsoucet til Kina og Indien i fremtiden.



Kernekraft, koster ud over selve kraftværket, en hel industri som skal fungere. Fra udvinding af materialer, produktion af brændsel osv. til forskning og udvikling af nye atomkraftværkstyper, og forskning og udvikling af metoder der sikkert kan afskaffe affald. Selvom denne forskning måske er gjort, er det en forskning, der skal betales.


Alt sammen er noget man har 50 års erfaring med og atomkraft er billigt. Affaldsbortskaffelsen koster nogle få øre pr KWh, hvis man vælger den dyreste løsning, som er oparbejdning.



Fusionskraft er fremtiden. Men, hvis de bliver så store som Iter, tror jeg, at det for danmark er bedst også at satse på vindmøller og geotermisk energi. Geotermisk energi, vil give mindre elforbrug fra fusions kraftværker, eller vindmøller. Og indførsel af energiprioriteter kan hjælpe til at styre forbruget, således vi indretter vores dagligdag efter blæsten, i højere grad end solen.


Vi kan kun bruge geotermisk energi til boligopvarmning og her får 60% af husstandene i forvejen deres varme fra fjernvarme. Vi kan ikke indrette vores forbrug på som solen skinner eller vinden blæser, det er totalt gak-gak, strømmen skal være der, når vi har brug for den.



Måske er muligt, at lave atomkraft sikkert. Men det kræver sandsynligvis udvikling og forskning, og trods man måske ved hvordan det skal gøres, skal stadigt satses penge på, at få færdigt fungerende kernekraftværker som er 100% sikre, og hvor at sikkerheden er afprøvet, og kan dokumenteres.


Atomkraft i dag er sikker, den er ikke 100% sikker, det er der intet der er. Du risikere at få en meteorsten i hovedet, hvis du opholder dig udendørs. Der er fare for kemikalieuheld, jordskælv, vulkanudbrud, orkan, tornadoer, lynnedslag eller at få en vinge, der har revet sig løs fra en vindmølle i hovedet!



Vindmøller er lav-teknologi, hvor Danmark også kan være med. Vi er ikke afhængige af en kæmpe atomkraft industri, og vi behøver ikke import af brændsel.

Det mest økonomiske valg for danmark, vil være at satse halvt på atomkraft, ved at udvinde uran på Grønland, og få indtægt på salg af dette. Der bliver mere brug for uran, fordi antallet af lande der har atomteknologi og atomkraft stadigt øges.

For danmark, vil det bedste være, at sælge uranen, og selv bruge vinden.

Vindkraft er uegnet som Grundlast


05. jul 2008 kl 21:41

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Atomkraft

Hej Jens,
du har et par udmærkede pointer - kun et par enkelte bemærkninger:

Måske er muligt, at lave atomkraft sikkert. Men det kræver sandsynligvis udvikling og forskning, og trods man måske ved hvordan det skal gøres, skal stadigt satses penge på, at få færdigt fungerende kernekraftværker som er 100% sikre, og hvor at sikkerheden er afprøvet, og kan dokumenteres.
Vindmøller er lav-teknologi, hvor Danmark også kan være med. Vi er ikke afhængige af en kæmpe atomkraft industri, og vi behøver ikke import af brændsel.
Det mest økonomiske valg for danmark, vil være at satse halvt på atomkraft, ved at udvinde uran på Grønland, og få indtægt på salg af dette. Der bliver mere brug for uran, fordi antallet af lande der har atomteknologi og atomkraft stadigt øges.
For danmark, vil det bedste være, at sælge uranen, og selv bruge vinden.

Vi kan vel blive enige om, at ser man på sikkerhedsstatistikken for energianlæg gennem de seneste 30-40 år, så ligger atomenergien suverænt i spidsen med de laveste antal dødsfald. Regnes sundhedseffekterne med så er det mere iøjnefaldende - atomenergien sparer tusindvis af mennesker for dø for tidligt af p.g.a. færre partikler i luften etc.
Jeg er totalt uenig med dig i dine i øvrigt udmærkede bemærkninger om vindenergien, men jeg anser ikke vind- og atomenergi som alternativer til hinanden, idet begge er alternativer til fossil energi - især kul og naturgas.

Det seneste år har man fundet så meget uran, at man nu har nok til mere end 100 års drift - og i branchen regner man med at gøre store fund, hvis priserne er attraktive.
Allerede i dag kan man udvinde uran af havvand for en pris, der er ca. 10 gange spotmarkedsprisen. En 10-dobling af uranprisen betyder 2-3 gange stigning af kWh-prisen - d.v.s. uran fra havvand kan allerede i dag ville give billigere strøm end fra vindmøller (jfr. aftalerne fra Rødsand).
Du har ret i der er uran i Grønland - og store forekomster i Sverige. Husk lige på, at de ikke er medtaget de officielle tal om uranressourcerne!
Ingen problemer med ressourcerne, men der kan lokalt blive mangel (Indien).
Hverken (evt.) Danmark eller andre "nye" lande skal selv stå for uranforsyningen. Det skal man overlade til leverandøren, som skal sørge for brændslet i alle led. Som det f.eks. sker i Iran. Således undgår man de teoretiske spekulationer over mulighederne for misbrug. Så er det punkt sat på plads.

Danmark er et så lille land, at vi ikke kan skaffe arbejde nok til de nødvendige reaktorer for at sikre forsyningen - medmindre man går over til at bruge elvarme/varmepumper og skrotter alle centralvarmeanlæg, der er meget dyre i anlæg, afskrivning og forrentning. Man kan få meget elvarme for de beløb som radiatoranlæg koster at vedligeholde og de bruger en masse strøm.

Det væsentlige er ikke om Danmark skal have atomenergi - men at der på global plan sker en kraftig udbygning som mange organer også peger på.
Det er den pointe som Connie Hedegaard ikke vil svare på - støtter hun IPCCs anbefalinger om mere atomenergi eller gør hun ikke. Det spørgsmål dribler hun uelegant hen over med en bemærkning om, at hun ikke orker at tage en diskussion om atomkraft i Danmark.
Som jeg har nævnt tidligere - politikere taler om globalisering, men tænker lokalt. Derfor løber det hele op i snak om handling - og så sker der i øvrigt ikke meget mere.

Mvh
Per A. Hansen


05. jul 2008 kl 22:50

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Atomkraft

Jesper Ørsted: Tak for de mange grundige svar. Så er vi fremme ved første atomkraft tilhænger der benægter ethvert problem i forbindelse med at indføre atomkraft i Danmark.

Det er tydeligvis et emne hvor du er på hjemmebane, derfor har jeg lyst til at give dine kommentarer en lidt grundigere gennemgang, end jeg tilfældigvis har tid til lige nu. Derfor vil jeg vende tilbage med et svar/indlæg på et senere tidspunkt, når jeg lige har haft tid til at kigge det ordentligt igennem.
Selvom det skulle vise sig at nogle af mine argumenter imod at indføre atomkraft ikke længere holder, f.eks. med de nyeste forekomster af Uran, så har jeg nu meget svært ved at se nogle argumenter *for* at indføre atomkraft i Danmark.

Men under alle omstændigheder god positiv sommerunderholdning at debattere emnet, på en ordentlig og redelig måde. :-)


06. jul 2008 kl 00:55

Hans Henrik Hansen

Bevingede ord - da capo!


Selvom det skulle vise sig at nogle af mine argumenter imod at indføre atomkraft ikke længere holder, f.eks. med de nyeste forekomster af Uran, så har jeg nu meget svært ved at se nogle argumenter *for* at indføre atomkraft i Danmark.

- hwis dét er fakta, så benæjter a fakta! :))


06. jul 2008 kl 09:04

avatar

Lars Clausen

- hwis dét er fakta, så benæjter a fakta! :))

Nogen gange bliver man bare så træt..... :-D


06. jul 2008 kl 11:47

avatar

Henning Sørensen

5* Re: Atomkraft

Hej Lars

Fint nok at du vil fortælle om, hvorfor du er imod KK, men husk nu også at sælge dit eget budskab (VE).

Jeg kan ikke se, hvordan vi med en rimelig forsyningssikkerhed, kan få grundlast med VE, uden at det koster umådelige summer. Jeg piver ikke, hvis det er lidt dyrere end KK, men det gør jeg, hvis det er meget dyrere!
Jeg er også imod afgrøder, der kun dyrkes for energiens skyld (gælder ikke alger), da jeg mener vi får langt mere miliø/natur, hvis vi lader naturen råde på disse arealer. Vi mennesker har hærgret naturen i årtusinder allerede, med masseudryddelse af diverse dyr og planter til følge.
Kom nu med et realistisk bud på, hvordan det skal gøres med VE! Du har nu en chance for at omvende mig til udelukkende at gå ind for VE. Ind til videre er det min overbevisning, at KK er til grundlast, og VE er til resten.
Min allerstørste kæphest er dog erergibesparelser. Her kan vi ALLE gøre noget her og nu!


06. jul 2008 kl 15:54

Robert Medin

Omregning

Både Phenix og Superphenix i Frankrig har produceret mere brændsel end de selv forbrændte og det gør masser af reaktorer regelmæssigt, det kan en CANDU gøre. På de nyeste CANDU modeller kan du skifte brændsel under kørslen. I 60'erne lavede man forsøg med MSR og en fransk variant producerede 1 mia KWh på 50 kg thorium og 50 kg U-238.

http://world-nuclear.org/info/...html
Er der nogen der kan omregne det til hvor meget der skal brændes af,henholdsvis kul-skrald-spildolie-træ i tons for at producere 1 mia KWH.
Mvh Robert.


06. jul 2008 kl 18:49

Niels Abildgaard

Re: Omregning

Een milliard kWh er lig 3600 *1000 *1000000000 eller 3.6 e15 Joule
Eet ton olie indeholder 42 e09 Joule.
Hvis værkets elvirkningsgrad er 0.4 bliver den nødvendige oliemængde i tons : 3.6e15/42e09/0,4 som er 214285 og det er en temmelig stor damper.
Linket world- nuclear .org etc virker ikke rigtigt hos mig


06. jul 2008 kl 19:00

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Omregning


Linket world- nuclear .org etc virker ikke rigtigt hos mig

- heller ikke her!: Det ser ud til at være 'mangelfuldt'(?)


06. jul 2008 kl 19:56

avatar

Jesper Ørsted


07. jul 2008 kl 16:35

avatar

Jesper Ørsted

Re: Omregning


Er der nogen der kan omregne det til hvor meget der skal brændes af,henholdsvis kul-skrald-spildolie-træ i tons for at producere 1 mia KWH.
Mvh Robert.

Der går 1/3 mio ton kul til at producere 1 mia KWh og det udleder 2/3 mio ton CO2. Hvis kullene skal leveres til kraftværket på lastbil vil det kræve 16.666 lastbiler med 20 tons læs hver. Er de 12 m lange og stilles i kø kofanger til kofanger, så vil køen være 200 km lang.


07. jul 2008 kl 17:09

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft


Jesper Ørsted: Tak for de mange grundige svar. Så er vi fremme ved første atomkraft tilhænger der benægter ethvert problem i forbindelse med at indføre atomkraft i Danmark.

Nu har jeg aldrig påstået, at der ikke er nogen problemer med atomkraft, men dine 'OOA klassikere' du har trukket af stald, dem er der ikke fugls føde på.


Det er tydeligvis et emne hvor du er på hjemmebane, derfor har jeg lyst til at give dine kommentarer en lidt grundigere gennemgang, end jeg tilfældigvis har tid til lige nu. Derfor vil jeg vende tilbage med et svar/indlæg på et senere tidspunkt, når jeg lige har haft tid til at kigge det ordentligt igennem.

Du skal være meget velkommen til at vende tilbage, når du har fået vendt skråen :-)

Selvom det skulle vise sig at nogle af mine argumenter imod at indføre atomkraft ikke længere holder, f.eks. med de nyeste forekomster af Uran, så har jeg nu meget svært ved at se nogle argumenter *for* at indføre atomkraft i Danmark.

Vi har brug for en grundlastenergikilde der:
1. Findes i rigelige mængder
2. Ikke er for dyr
3. Ikke udleder CO2 (udover negligible mængder)
4. Ikke er særligt prisfølsom overfor stigninger på brændsel, lønninger og materialer til drift og vedligeholdelse
5. Opfylder de krav til stabilitet og tilgængelighed som en grundlast kræver.
6. Skal kunne implimenteres indefor en kortere årrække (5-10 år)
Jeg kan kun nævne én energikilde der opfylder de ovenstående kriterier i Danmark: Atomkraft

Men under alle omstændigheder god positiv sommerunderholdning at debattere emnet, på en ordentlig og redelig måde. :-)

Tak, tak!


07. jul 2008 kl 22:04

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft

så har jeg nu meget svært ved at se nogle argumenter *for* at indføre atomkraft i Danmark.

Ja atomkraft er vel den eneste hyldevare der på under 10 år kan erstatte kulkraft med CO2 fri billig grundlast.

Nogen der kan modsige denne påstand?
Altså, findes der nogen form for hyldevare VE der kan erstatte den fossile grundlast på under 10 år og til samme eller en bedre pris end atomkraft?


07. jul 2008 kl 23:42

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft

De private investorer som skød penge i det finske anlæg er nok knapt så glade i dag. En af de finske ministre har vist senere sagt at havde pengene været investeret i vind, havde det været en bedre forretning og man havde ikke skulle vente 10 år på at få strøm. Og den strøm de nu får, er dyrere end beregnet.

Det som nogle glemmer er at et kk anlæg en uhyggeligt dyrt i initialinvestering og meget kompliceret. Her er netop et af de indbyggede problemer, nemlig at når man har hældt 14-20 mia. kr. i et anlæg, så er det for dyrt ikke at bruge.

Det er så stor en opgave at staterne som oftest er blandet ind i det, med underskudsgarantier og cap på forsikringssummen, da intet privat forsikringsselskab vil påtage sig den fulde forpligtelse.

Som det ses i Frankrig er staten og selskaberne bag ved ikke klart adskilt, hvorfor det er svært at udregne de samfundsøkonomiske omkostninger. Måske har Frankring også en interesse i at bevare franske arbejdspladser, bl.a. ved at sælge kk-værker til andre lande. Lidt som UK har en lignende interesse.

Det er altså svært at se de virkelige omkostninger ved KK, og de fleste jeg har set er partsindlæg og langt fra uvildige.

Vindmøller og et pan europæisk HVDC-net kan bygges i etaper, dvs. med begrænset initial investering og giver samtidig synergi til den eksisterende energiproduktion og andre VE-kilder som sol og bølgekraft. Og udbygningen kan stort set begynde i morgen. Gik DK ind for dette kunne vi være med til at skabe mere viden inden for området som forhåbentligt kunne resultere i nogle nye virksomheder i dk inden for området. KK-området har slet ikke disse muligheder, da der allerede er store spillere på markedet. Samtidig er HVDC net og VE langt mere politisk spiseligt for vælgerne end kk.

Så jeg må sige at jeg mener at der er et alternativ til kk i DK. Hvad de andre gør, må være deres sag. Men de sætter også vindmøller op og vil gøre det mange år endnu. Selv Frankrig.

Vh Troels


08. jul 2008 kl 00:12

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft


De private investorer som skød penge i det finske anlæg er nok knapt så glade i dag. En af de finske ministre har vist senere sagt at havde pengene været investeret i vind, havde det været en bedre forretning og man havde ikke skulle vente 10 år på at få strøm. Og den strøm de nu får, er dyrere end beregnet.

Det som nogle glemmer er at et kk anlæg en uhyggeligt dyrt i initialinvestering og meget kompliceret. Her er netop et af de indbyggede problemer, nemlig at når man har hældt 14-20 mia. kr. i et anlæg, så er det for dyrt ikke at bruge.

Det er så stor en opgave at staterne som oftest er blandet ind i det, med underskudsgarantier og cap på forsikringssummen, da intet privat forsikringsselskab vil påtage sig den fulde forpligtelse.

Som det ses i Frankrig er staten og selskaberne bag ved ikke klart adskilt, hvorfor det er svært at udregne de samfundsøkonomiske omkostninger. Måske har Frankring også en interesse i at bevare franske arbejdspladser, bl.a. ved at sælge kk-værker til andre lande. Lidt som UK har en lignende interesse.

Det er altså svært at se de virkelige omkostninger ved KK, og de fleste jeg har set er partsindlæg og langt fra uvildige.

Vindmøller og et pan europæisk HVDC-net kan bygges i etaper, dvs. med begrænset initial investering og giver samtidig synergi til den eksisterende energiproduktion og andre VE-kilder som sol og bølgekraft. Og udbygningen kan stort set begynde i morgen. Gik DK ind for dette kunne vi være med til at skabe mere viden inden for området som forhåbentligt kunne resultere i nogle nye virksomheder i dk inden for området. KK-området har slet ikke disse muligheder, da der allerede er store spillere på markedet. Samtidig er HVDC net og VE langt mere politisk spiseligt for vælgerne end kk.

Så jeg må sige at jeg mener at der er et alternativ til kk i DK. Hvad de andre gør, må være deres sag. Men de sætter også vindmøller op og vil gøre det mange år endnu. Selv Frankrig.

Vh Troels

Uanset prisen, så kommer pengene til Olukuloto-3 værket ind igen, bl.a. pga de stærkt stigende oliepriser. Den offentlige støtte til VE overgår langt støtten til atomkraft. Udover direkte støtte er der også lovkrav om at elselskaberne skal aftage VE strømmen til overpris ift. markedsprisen på strøm og ikke sjældent er de tvunget til at sælge den igen med stort tab, fordi der ikke er afsætning for den. Det er nemlig ikke altid at solen skinner og vinden blæser når der netop er behov for strøm.
Vindkraft er dyr, HVDC kabler er endnu dyrere. Et HVDC kabel koster 10 mio kr pr km. Om sommeren ser man ofte meget store områder, fra Nordkap til Gibraltar, fra det østlige Irland til Ural, hvor der ligger et stort højtryk og giver fint sommervejr og så lidt vind, at ingen har strøm. Det eneste man så kan fordele i de hundedyre HVDC kabler er elendighed, brownouts og blackouts. Det korte og det lange er, at der ingen rentabilitet er i vind og HVDC kabler. Og selvom vi så forestillede os, at der var vindstille i Nordeuropa og vind i Sydeuropa, så skulle Sydeuropa have en meget stor overkapacitet på vindmøllerne for at have nok at sælge, til at dække Nordeuropas behov. Ved spidsbelastning bruger i alene i Danmark 6-8 GW, der skal mange HVDC kabler til for at dække det behov. Et HVDC kabel kan ikke transportere mere end 1,4 GW. I øvrigt er HVDC kabler sårbare overfor naturkatastrofer, menneskelige uheld og sabotage og jo længere de er, desto større er risikoen for kabelbrud.


08. jul 2008 kl 08:12

avatar

Per A. Hansen

Re: Hvad med miljøet?

Troels, du lever stadig i håbet om at finde lidt at hænge hatten på, du mangler forretsen endnu at oplyse, hvor store beløb de amerikanske ejere af atomkraftværker får i tilskud.

De private investorer som skød penge i det finske anlæg er nok knapt så glade i dag. En af de finske ministre har vist senere sagt at havde pengene været investeret i vind, havde det været en bedre forretning og man havde ikke skulle vente 10 år på at få strøm. Og den strøm de nu får, er dyrere end beregnet.

Tl gengæld er de finske forbrugere glade, de vil hellere have billig el fra a-kraft end dyr vindmøllestrøm - jfr. de seneste analyser.
Men hvorfor insisterer du fortsat på den forkerte problemstilling, at vindenergi er et alternativ til atomenergi. Det er fortsat forkert, uanset hvor tit man påstår det. De er begge alternativer til fossil energi. Også i Finland er det lovligt at bygge vindenergi som man forresten også gør i Frankrig.

Med selektiv læsning kan man få ethvert ønsket resultat frem, men det er da en kendsgerning, at private investorer arbejder for at få opført endnu et atomkraftværk. Og det skal ikke koste over 60 øre/kWh ab værk som vi heldige, der skal aftage strøm fra Rødsand om kort tid.
I øvrigt peger Jesper på noget væsentligt som vindmøllefolkene udelader i deres kreative bogføringer, for at pynter lidt op på regnskabet, men som forbrugeren bliver belastet med på deres elregning.

Det er mig lidt af en gåde, hvorfor a-kraftmodstandere er så lidt optaget af miljøet, som diverse diskussioner viser. Renere miljø og større sikkerhed burde da veje med i regnskabet.

Mvh
Per A. Hansen


08. jul 2008 kl 11:12

Michael Andersen

Re: Re: Hvad med miljøet?

Tysk undersøgelse om sammenhæng mellem tyske kernekraftværker og cancer: Kinderkrebs und Kernkraftwerke http://www.bfs.de/en/kerntechn...rebs

Sådan "håndteres" kernekraft og atomaffald i et stabilt og "velfungerende" demokrati
http://www.monbiot.com/archive...ocy/

Det er mig en gåde om hvordan atomkrafttilhængere kan udstedes garantier på at der 500.000 år frem eksisterer stabile demokratier til at håndtere efterladenskaberne?

50% af Tysklands statistiske forbrug af vand går til at dække atomare og fossile kraftværkers behov, kilde: Ole von Uexkuell ”wasser und Energie. Das fossil-atomare Energiesystem verschärft die Wasserkrise” Solarzeitalter 3/2003 (s.14).

Fra kernekraftværker ledes der opvarmet spildevand ud i floder/hav der forårsager ændringer i økosystemer.

Angående afstemningen på dr2: Mulighederne for udvinde energi ved atomspaltning er da fascinerede for videnskaben og i ligeså høj grad regeringer og offentligheden. En almægtighedsfølelse om at beherske enhver form for risiko. Det er derfor vi i dag ikke har vedvarende energi der kan løse vores behov. Kernekraften er gennem årtier blevet kunstigt pumpet op med subsidider mens den er kørt som underskudsforretning. 44 gange så meget tilskud som vindmølleindustrien gennem de sidste tre årtier.

Atomare energireserver forekommer i forholdsvis få regioner på kloden. Udnyttelsen afhænger af lange internationale beredskabskæder, provokerer økonomiske og politiske konflikter, samt voksende afhængighed.


08. jul 2008 kl 11:42

Ole Stein

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft

Nå nej, kabler til KK er jo billige og små...og der er ingen farer for dem...

Har du tænkt på at nettet slet ikke kan klare den store kapacitet uden en udbygning? Hvad mon det koster...

Og ang. substitution, så er det kun naive mennesker der tror VE får mere støtte end KK. Ikke blot er KK direkte statsstøttet i form af garanterede lån, men de modtager også mange mange gange flere midler til F&U end VE gør...tæl det med og man ender med et kæmpe tilskud til KK.

Men igen som jeg har sagt, lad os da se tallene. F&U midlerne kan man finde oplysninger om alle steder - de står direkte i landenes finanslove. Prøv selv at tjekke dem.


08. jul 2008 kl 12:54

Ole Stein

Re: Re: Re: among the cheapest in Europe

Priser på strøm i EU: http://epp.eurostat.ec.europa.....PDF se side 3.

Men hvorfor skal strøm være billigt? Hvorfor skal vi have råd til store biler, både og luksusferier? Tænk hvis alle i verdenen ville have det, så var der hverken VE eller KK nok! Vi skal selvfølgelig reducere vort forbrug og det gøres med høje forbrugspriser.

Så jo dyrere løsning, jo mere skal vi satse på den...eller rettere staten bør sætte prisen i vejret på strøm, så statskassen klinger når de store forbruger bruger - så kan vi andre få lavere skat...og mer forbrug :)


08. jul 2008 kl 12:58

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Michael, tak for dit indlæg, det bekræfter til fulde hvad jeg skrev tidligere, med selektiv læsning kan man få et hvilket som helst resultat frem.
Angreb er jo det bedste forsvar.

En almægtighedsfølelse om at beherske enhver form for risiko. Det er derfor vi i dag ikke har vedvarende energi der kan løse vores behov. Kernekraften er gennem årtier blevet kunstigt pumpet op med subsidider mens den er kørt som underskudsforretning. 44 gange så meget tilskud som vindmølleindustrien gennem de sidste tre årtier.

En tidligere tysk undersøgelse at sammenhængen mellem leukæmi og atomenergi viste sig at være en gang Lysenko - "forskeren" undersøgte gravstederne nær a-værker og "påviste" overdødelighed. Desværre fik han ikke korrigeret for inkubationstid - eller for tilflyttere.
I UK viste en storstilet undersøgelse ingen overdødelighed for arbejdere i Sellafield.
Må vi ikke snart se nogen dokumenbtation for de subsidier atomindustrien skulle modtage?
Jeg har forgæves tryglet f.eks. Chr. Ege, Søren Fosberg og Troels om nogle tal fra budgetterne - ingen vil/kan svare på det simple spørgsmål. Jeg håber du kan.
Fakta er at de vestlige a-kraftværker levere el uden tilskud af nogen art. Se f.eks. i EONs regnskaber om der er beløb fra skatteyderne.
De gives ingen CO2-præmiering eller præmie for at mindske luftforureningen. Det burde man gøre - men værkerne klarer sig uden.
Det "Økologiske Rod" regner som vinden blæser - jeg tror de tæller bidragene til fusionsforskningen + tilskud til Tjernobyloprensningen + forskningsmidler til den nukleare sundhedssektor sammen og kalder det subsidier til den fredelige udnyttelse af kerneenergi. Her hentyder jeg til en artikel i den trykte udgave, hvor DØR ikke ville dokumentere deres påstande.
Til gengæld læsser man i VE-sektoren en del vind-relaterede meromkostninger ved elproduktionen over på kraftværkerne, det pynter på vindregnskabet - forbrugeren betaler jo ved kasse 1. alligevel.
Jo de er dygtige til kreativ bogføring hos VE-juntaen. Eller tager jeg fejl?
Se f.eks. hvad man kan finde i JP ved en søgning:

http://jp.dk/arkiv/?id=1384286...ve=o
http://jp.dk/arkiv/?id=1384286...ve=o

Måske får kernekraftindustrien store kontante beløb af statskassen - jeg kan blot ikke finde tallene i budgetterne.
Jeg ser med forventning frem til en opstilling, der viser de 44 gange større tilskud - uden kreativ bogføring.

Mvh
Per A. Hansen


08. jul 2008 kl 13:09

Ole Stein

Re: Re: Fokus bør findes

P.C. efterspørger nogle regnestykker for VE i DK. Hvad med "40miakr kontra 0kr"? Eksport af VE kontra eksport af KK.

Det taler vel for sig selv :). Og jeg tror næppe på en renæssance af samme art hvis vi satser storstilet på KK...tværtimod, så skal vi købe al teknologi. Og jeg tror ikke det havde gjort en forskel om vi havde satset på KK for år tilbage - det var for stort og dyrt til at et lille land som DK kunne financiere det.

Men hvis man nu havde givet VE de samme F&U midler som fossile brændsler og KK har fået gennem tiderne, så ville VE være endnu længere fremme og bølgekraft ville være på stadie med vindenergi - som ville være at finde oppe i jetstrømmen. Energilagring var skam også løst.

Men man valgte at satse på fossile brændsler og KK, og vi må desværre indrømme at især førstnævnte ikke har flyttet sig ret meget siden 1920...KK har dog flyttet sig lidt, men mangler desværre stadig at vise 3. og 4. generations værker.

Okey, det skal også være fair, for der er lidt forskel på at udvikle en ny mølle og så til at udvikle et helt nye KK koncept - klart. Men der burde være kommet resultater når det er så prominent og nemt som J.Ø. nævner (Uran fra havet), og når der er postet så ufattelig mange milliarder i.


Ogn jeg må da sige, at det er skræmmende at læse at børn bliver påvirket af KK selv om de bor kilometre fra dem sådan som M.A. har fundet link på. P.A.H. og J.Ø. kan I ikke lige forklare hvordan det kan gå til når KK er så sikkert som det er?


08. jul 2008 kl 13:46

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Per, jeg har skrevet mine argumenter før om hvorfor de tal du efterlyser ikke fremgår af de budgetter du snakker om. Jeg ser ikke den store grund til at gentage det, da jeg ved at jeg vil møde samme uforståenhed, og så er det spild af tid.

Dine påstande om VE og henvisning til nogle politiske beslutninger om energinettet, har knappest noget med vindmøllerne at gøre. Det er en politisk beslutning som også omfatter andre ting end VE. Så de understøtter ikke din påstand.

De tilskud som der ydes til VE er synlige for enhver, da de fremgår af afregningsprisen for vindstrøm.

Vores elnet er skabt til central produktion af strøm. Hvis man begynder at udbygge decentral produktion (ikke kun vind, men også diverse andre værker), så er det klart at der skal investeres i nettet, da det så skal håndtere nogle andre ting. Men nedgravning af kabler er en politisk beslutning og har heller ikke noget med vindmøller at gøre.

Til Ole kan jeg kun sige: Der er mennesker som har regnet på det mere end mig, og de er ikke helt enige i dine ankepunkter. Jeg vil heller ikke sige at det er helt let, men det er nok nemmere end at det var at flyve til månen i 1969. Man er nød til at have en vision for at kunne nå den.

Vh Troels


08. jul 2008 kl 14:23

Michael Andersen

Re: Re: Re: Re: among the cheapest in Europe

Per jeg skal nok vende tilbage.

OECD lande, i snit gennem sidste tre årtier
midler til forskning i VE = 8%
midler til forskning i atomkraft 51%

Internationale energiagenturs statistikker vil ydermere vælte regnskabet til fordel for VE i det der her indrages EUs forsknings -og udviklingsopgaver såsom midler allokeret til: EUROATOM og de ikke offentliggjorte udgifter til Frankrigs kernekraft eventyr.

Divisionchefen i EU kommisionen for vedvarende energi, Wolfgang Palz, Solar Electricity, an ecomomic approach, publikation udgivet af UNESCO 1978 konkluderer at vedvarende energi var mere parat til at blive indført på markedet end atomkraft var.

Tag bare Grækenland der med vindrige øer valgte at fremføre kabler til hele ø-havet fremfor decentrale vindkraft værker.


(apropos "Lysenko": så bør du nok følge med omkring korn og dyrkningsmetoder man har fundet frem til i Canada)


08. jul 2008 kl 14:47

Ole Stein

Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

P.A.H. En af de subsidier KK får er statsgaranterede lån til 0 eller 1% rente. Prøv at sætte ind i et regne ark hvad blot 30år gør for sådanne et lån, når en mølle skal lånt til 5%.. Jeg skal lige gøre det for dig: 1,05^30 - 1,01^30 = 2,97. Det er næsten 300% indirekte støtte til KK.

Okey, igen har jeg forenklet, idet møllen jo er tilbagebetalt i løbet af 12år og A værket måske i løbet af blot 30år med en levetid på 50år. Men det giver så 2½ mølle, hvilket også giver ca. 30 år total tbt.


08. jul 2008 kl 15:10

Torben Nielsen

Vi vil ikke ha' det!

Så kort kan det siges. Regn med det!

Med venlig hilsen

Torben

-venlighed skader jo ikke


08. jul 2008 kl 16:19

Boe Carslund-Sørensen

RE: Vi vil ikke ha' det

Prøv at tale for dig selv og ikke i flertal.

nej, venlighed skader ikke, det gør ærlighed heller ikke.


08. jul 2008 kl 16:52

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: among the cheapest in Europe


Per jeg skal nok vende tilbage.

OECD lande, i snit gennem sidste tre årtier
midler til forskning i VE = 8%
midler til forskning i atomkraft 51%

Internationale energiagenturs statistikker vil ydermere vælte regnskabet til fordel for VE i det der her indrages EUs forsknings -og udviklingsopgaver såsom midler allokeret til: EUROATOM og de ikke offentliggjorte udgifter til Frankrigs kernekraft eventyr.

Divisionchefen i EU kommisionen for vedvarende energi, Wolfgang Palz, Solar Electricity, an ecomomic approach, publikation udgivet af UNESCO 1978 konkluderer at vedvarende energi var mere parat til at blive indført på markedet end atomkraft var.

Tag bare Grækenland der med vindrige øer valgte at fremføre kabler til hele ø-havet fremfor decentrale vindkraft værker.


(apropos "Lysenko": så bør du nok følge med omkring korn og dyrkningsmetoder man har fundet frem til i Canada)

Penge til forskning i sol og vindenergi er penge lige ud af Windowset, fordi når solen ikke skinner og vinden ikke blæser leverer de nul strøm. Det betyder der skal bygges en betydelig backup kapacitet. Så er der meget mere fremtid i atomkraft, den har en kapacitetsfaktor på over 90%. Sol og vind har i bedste fald en kapacitetsfaktor på 30%.


08. jul 2008 kl 16:57

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?


P.A.H. En af de subsidier KK får er statsgaranterede lån til 0 eller 1% rente. Prøv at sætte ind i et regne ark hvad blot 30år gør for sådanne et lån, når en mølle skal lånt til 5%.. Jeg skal lige gøre det for dig: 1,05^30 - 1,01^30 = 2,97. Det er næsten 300% indirekte støtte til KK.

Okey, igen har jeg forenklet, idet møllen jo er tilbagebetalt i løbet af 12år og A værket måske i løbet af blot 30år med en levetid på 50år. Men det giver så 2½ mølle, hvilket også giver ca. 30 år total tbt.

Hvor mange subsidier får KK i USA?
Hvormeget er det ift. de skjulte subsidier til vindmølleejere?
Staten har tilladt skattebegunstiget anpartsselskaber til vindmølleparker længe efter den fidus blev stoppet for rederiernes vedkommende. Staten betaler for udbygning af el-infrastrukturen helt ud til den enkelte mølle. Staten sikre garanteret minimumsafregning til vindmøllerejere og købspligt fra elselskaberne side, uanset om de så kan købe strøm til en markedspris der er væsentligt lavere eller i det hele taget kan slippe af med den igen.


08. jul 2008 kl 16:59

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: among the cheapest in Europe



Tag bare Grækenland der med vindrige øer valgte at fremføre kabler til hele ø-havet fremfor decentrale vindkraft værker.

Og strømmen skulle komme hvorfra, når vinden ikke blæser?


08. jul 2008 kl 17:14

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Fokus bør findes

P.C. efterspørger nogle regnestykker for VE i DK. Hvad med "40miakr kontra 0kr"? Eksport af VE kontra eksport af KK.

Det taler vel for sig selv :). Og jeg tror næppe på en renæssance af samme art hvis vi satser storstilet på KK...tværtimod, så skal vi købe al teknologi. Og jeg tror ikke det havde gjort en forskel om vi havde satset på KK for år tilbage - det var for stort og dyrt til at et lille land som DK kunne financiere det.

Vi kan starte med at genåbne Barsebäck. Anlægsinvestering: 0 Kr.

Men hvis man nu havde givet VE de samme F&U midler som fossile brændsler og KK har fået gennem tiderne, så ville VE være endnu længere fremme og bølgekraft ville være på stadie med vindenergi - som ville være at finde oppe i jetstrømmen. Energilagring var skam også løst.

VE er et bundløst hul, som man kan blive ved med at hælde penge i. Hvor mange bølgekraftværker er det nu lige der er kommet ud af de sidste 40 års statsbetalte forskning i den energi?

Energilagring løst, jada, du skal bare bruge noget meget, meget, meget, meget store vanadium redux batterier. De kan lagre hele 0,025 KW/kg, så en dansk ugeproduktion af strøm (den periode vindmøllerne kan stå helt stille) skal du kun bruge 30 mio tons batterier til at lagre!

Men man valgte at satse på fossile brændsler og KK, og vi må desværre indrømme at især førstnævnte ikke har flyttet sig ret meget siden 1920...KK har dog flyttet sig lidt, men mangler desværre stadig at vise 3. og 4. generations værker.

Okey, det skal også være fair, for der er lidt forskel på at udvikle en ny mølle og så til at udvikle et helt nye KK koncept - klart. Men der burde være kommet resultater når det er så prominent og nemt som J.Ø. nævner (Uran fra havet), og når der er postet så ufattelig mange milliarder i.


Ogn jeg må da sige, at det er skræmmende at læse at børn bliver påvirket af KK selv om de bor kilometre fra dem sådan som M.A. har fundet link på. P.A.H. og J.Ø. kan I ikke lige forklare hvordan det kan gå til når KK er så sikkert som det er?

KK kan levere varen i dag, det kan VE ikke, med mindre du har nok vandkraft eller kan klare dig med geotermisk energi som Island.
Der er 2 GIII+ reaktorer under opførelse, 2 bestilt og andre 2 på tegnebrædtet.


08. jul 2008 kl 17:19

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Hej Per - Med nogen ubehag går jeg atter ind i dette. Du har tidligere demonstreret at du ikke opfatter offentlig sikkerhedsstillelse for lån til A-kraft som en form for offentlig støtte. Det samme gælder forsikringsbegrænsning for ejerne af akraft værker. Det synes håbløst at gå i dialog om disse forhold med dig og det synes helt uvirkeligt at du med din intense interesses for akraft ikke skulle være klar over det brede spektrum af offentlig støtte der altid er givet til a-kraften. Hvad andet end et offentlig ejet selskab (Areva) ville f.eks. gå ind med en så risikabel lumpsumkontrakt som de gjorde på levering af det nye finske atomkraftværk? Tabet er allerede i multimilliardklassen.

Der er aldrig bygget akraftværker uden offentlig støtte under en eller anden form. Det er der vist ikke andre end dig der benægter. Bemærk at jeg ikke siger at det principielt er forkert at give offentlig støtte, det er for mig OK hvis det har positiv forrentning for samfundet (om akraft giver en positiv forrentning for samfundet er en anden diskussion). Jeg siger blot det er et velkendt faktum og at du forplumrer debatten.

Mvh Søren


08. jul 2008 kl 17:59

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Jesper Ørsted skrev:
Vi kan starte med at genåbne Barsebäck. Anlægsinvestering: 0 Kr.

Genstart et 33 år gammelt atomkraftværk, det kan vel holde en 30-40 år endnu? Atomkraftligaen indser slet ikke at der er nogen form for sikkerhedrisiko ved atomkraft, selv med teknik fra den tid, hvor et TV var fra ITT og B&O lige var skiftet fra radiorør til transistorer.

Vil Jesper Ørsted også hævde at Barsebäck er et af de nyeste 3Gi+ værker, der faktisk ikke bruge noget brændsel, og desuden er 100% fejl- og risiko frie?

'Jo men så kan man jo bare renovere Barsebäck og få sikkerheden op på 100% eller mere'. OK men så er dit anlægsbudget på 0 kr. vist skredet i svinget ;-)

Jeg vender lige tilbage med en kwh pris på et nyt kraftværk inkl. samme financieringsetoder, som gælder indenfor Vindmøller og privat financieret VE.


08. jul 2008 kl 18:34

Robert Medin

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Vindmøller duer ikke som grundlast.
Jeg prøver som miljøbevidst dansker at bruge strøm når det blæser det fungerer bare sjældent.
Jeg har 2 eltrucks og 1 elhund som sluger 60 kw på en opladning,jeg prøver så vidt muligt at lade dem når der er vind men det er kun hver 5 gang det lykkedes.
Prøv du næste gang du skal bruge din tørretumbler at vente på at det blæser og hør hvad din kone siger til det.
Mvh Robert


08. jul 2008 kl 18:53

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Hej Søren, tak for responsen. Fint du blander dig i debatten.

Hej Per - Med nogen ubehag går jeg atter ind i dette. Du har tidligere demonstreret at du ikke opfatter offentlig sikkerhedsstillelse for lån til A-kraft som en form for offentlig støtte. Det samme gælder forsikringsbegrænsning for ejerne af akraft værker. Det synes håbløst at gå i dialog om disse forhold med dig og det synes helt uvirkeligt at du med din intense interesses for akraft ikke skulle være klar over det brede spektrum af offentlig støtte der altid er givet til a-kraften.

Jeg forstår din ulyst til at diskutere realiteterne - jeg ser f.eks. intet der kommer i nærheden af de 44 gange større "statstilskud" som er nævnt - ingen tal overhovedet. Hvorfor kan du ikke nævne et par tal fra "det brede spektrum" af statstilskud, så skal du slippe for mine spørgsmål om dette felt.

I USA er der f.eks. ikke bygget særlig mange værker de seneste år - er det dem du hentyder til skulle have drænet statskassen med et større beløb?
Tallene fra USA er forlængst lagt ind på min hjemmeside (se under "Nyt om akraft") - (her kan du forresten også se en række dokumentation for priserne fra pilotforsøgene med udvinding af uran fra havvand, som du misinformerede læserne i "Information" om.)

I USA blev atomenergi subsidieret med 199 mio. dollars og vedvarende energi med 724 mio. dollars.
VE får altså mest.
Dette svarer til 0.025 cent i subsidier pr. kWh til atomkraft og 0.71 cent pr. kWh for vedvarende energi - hovedsagelig til vindenergi, der modtog 2.3 cent pr. kWh. VE får ca. 28 gange mere end atomenergien.
De øvrige poster til forskning m.v. må du selv finde på sitet. Det er ikke lige det, som du og flere har postuleret.
Man kan vel ikke sige, at forskning i sikkerhed er tilskud til a-værksdriften - vel?
Vi skal lige huske på, at atomindustrien yder et bidrag til den amerikanske statskasse pr. kWh (Price Anderssons Act - en ren pengemaskine for Staten).
Hvorfor kan vi ikke få dine og andre tal på bordet så vi kan se om postulaterne holder stik - at der ydes større beløb til atomenergien end til VE. Vi skal naturligvis regne i beløbene pr. produceret kWh. Det tjener ikke noget formål at sammenligne en vandpistol med en brandsprøjte.
Et atomkraftværk modsvarer vel ca. 50 stk. vindmølleparker som Horns Rev, desværre skjuler man bevidst produktionstallene herfra.

Heller ikke du vil tale om rimeligheden i at præmiere atomenergien for dens mindre CO2-udledning og miljømæssig virkning på udsendelsen af mikropartikler og tungmetaller.
Og så er vi vel enig om, at der ikke gives driftstilskud til a-værkerne som man gør ved VE herhjemme?
Kan vi ikke blive enige om, at DØR tæller irrelevante beløb med som subsidier, som rettelig hører hjemme
andre steder?
Har DØR, du, Troels og Michael f.eks. talt udgifterne til Risøs drift med til vindindustriens statstilskud?
Artiklerne her er til godnatlæsning:
http://jp.dk/arkiv/?id=1384286...ve=o
http://jp.dk/arkiv/?id=1384286...ve=o n3-7-08

Mvh
Per A. Hansen


08. jul 2008 kl 19:34

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?



Jesper Ørsted skrev:
Vi kan starte med at genåbne Barsebäck. Anlægsinvestering: 0 Kr.

Genstart et 33 år gammelt atomkraftværk, det kan vel holde en 30-40 år endnu? Atomkraftligaen indser slet ikke at der er nogen form for sikkerhedrisiko ved atomkraft, selv med teknik fra den tid, hvor et TV var fra ITT og B&O lige var skiftet fra radiorør til transistorer.

Vil Jesper Ørsted også hævde at Barsebäck er et af de nyeste 3Gi+ værker, der faktisk ikke bruge noget brændsel, og desuden er 100% fejl- og risiko frie?

'Jo men så kan man jo bare renovere Barsebäck og få sikkerheden op på 100% eller mere'. OK men så er dit anlægsbudget på 0 kr. vist skredet i svinget ;-)

Jeg vender lige tilbage med en kwh pris på et nyt kraftværk inkl. samme financieringsetoder, som gælder indenfor Vindmøller og privat financieret VE.

Reaktor 1 har kørt i 24 år (1975-1999) og reaktor 2 i 30 år (1975-2005). Da værket er bygget til 40 års drift er der hhv 16 og 10 års drift tilbage i det. Det er ligeså sikkert som de øvrige svenske atomkraftværker. Man kan, hvis man vil, levetidsforlænge reaktorerne til 60 år, så skal man bruge nogle basøre på det, men det kræver som bekendt ingen anlægsinvesting at køre værket i restlevetiden.


08. jul 2008 kl 19:57

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Nej, og man bruger dem heller ikke til at børste tænder med. Hvem har sagt at vindmøller skal bruges som grundlast?


08. jul 2008 kl 20:18

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?


Nej, og man bruger dem heller ikke til at børste tænder med. Hvem har sagt at vindmøller skal bruges som grundlast?

Altså Søren, du kan ikke børste tænder med dem og du kan ikke bruge dem til grundlast. Er de i det hele taget anvendelige til nogetsomhelst?


08. jul 2008 kl 20:38

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Vel, man kan i hvert tilfælde tjene penge på dem. Uden offentlig støtte ville der ikke findes et eneste atomkraftværk. Vindmøller opstod derimod helt af sig selv i den private sektor. Og fjernede man støtten til de fossile brændstoffer og i stedet beskattede deres forurening ville vindmøller såmænd nok kunne klare sig fint i konkurrencen, også med lagersystemer til at sikre grundlasten.

Mvh Søren


08. jul 2008 kl 20:48

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Vel, man kan i hvert tilfælde tjene penge på dem. Uden offentlig støtte ville der ikke findes et eneste atomkraftværk. Vindmøller opstod derimod helt af sig selv i den private sektor. Og fjernede man støtten til de fossile brændstoffer og i stedet beskattede deres forurening ville vindmøller såmænd nok kunne klare sig fint i konkurrencen, også med lagersystemer til at sikre grundlasten.

Mvh Søren

Jamen hvis elselskaberne skulle ud og købe CO2 kvoter for al den strøm de producerede på fossilt brændsel, så ville de hurtigt finde ud af at få bygget atomkraftværker uden statssubsidier.
Vindkraft duer stadigvæk ikke til grundlast.


08. jul 2008 kl 21:12

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Rart at se at Søren nu har indset at vindmøller ikke er til grundlast. Nu mangler vi så bare, at han indser at kk netop er bedst til grundlast, og hvis han ikke vil have kk, hvor vil han så skaffe grundlast fra? Så kan vi måske begynde at diskuter kk-grundlast contra ve-grundlast.


08. jul 2008 kl 21:13

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Vindkraft duer stadigvæk ikke til grundlast

Har nogen sagt andet? Det er mærkeligt at man ikke må/vil overveje lager i forbindelse med solenergi mens man samtidig ivrer for anvendelse af lagerenergi.


09. jul 2008 kl 08:17

Jens Arne Hansen

Re: Vi vil ikke ha' det!

Interessant debat, læs evt. videre her:

http://www.jydskatomkraft.dk/....dk/

Det er ikke farligt, ihvertfald hvis man holder sig fra "overclocket strøm".

Om debatten her på stedet synes jeg spørgsmålet må være, hvorfor nogle bruger så megen energi på noget som de er modstandere af :)


09. jul 2008 kl 08:32

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Søren, det er meget underholdene at læse indlæggene i denne diskussion, hvor man bliver helt nostalgisk af at høre de samme forkerte argumenter som i 70-erne med manglende uran og massive statstilskud, der dækker over forskningsbevillinger til fusion, VE etc.
Søren, morsomt nok efterlyste du i starten en mere seriøs debat - du har lige fået en seriøs dokumentation for, at påstandene om massiv statsstøtte til akraften i forhold til VE en direkte forkert - i USA får vindenergien mere tilskud end a-kraft på trods af at de kun leverer en brøkdel at a-kraften.
Seriøs dokumentation preller af på dig, hvorfor så efterlyse den?
Hvor blev der stille på bænken da jeg efterlyste lidt tal for den påståede massive statsstøtte til atomindustrien - hvornår mon vi får et kvalificeret svar på disse påstande - alle bør vel kunne finde kvalificerede dokumentation for sine holdninger.


Vel, man kan i hvert tilfælde tjene penge på dem. Uden offentlig støtte ville der ikke findes et eneste atomkraftværk. Vindmøller opstod derimod helt af sig selv i den private sektor. Og fjernede man støtten til de fossile brændstoffer og i stedet beskattede deres forurening ville vindmøller såmænd nok kunne klare sig fint i konkurrencen, også med lagersystemer til at sikre grundlasten.

Jamne lad os høre et par forslag - endelig.
Fortæl, fortæl.

Mvh
Per A. Hansen


09. jul 2008 kl 10:38

Boe Carslund-Sørensen

Vindmøllestrøm som grundlast?

"Vel, man kan i hvert tilfælde tjene penge på dem. Uden offentlig støtte ville der ikke findes et eneste atomkraftværk. Vindmøller opstod derimod helt af sig selv i den private sektor. Og fjernede man støtten til de fossile brændstoffer og i stedet beskattede deres forurening ville vindmøller såmænd nok kunne klare sig fint i konkurrencen, også med lagersystemer til at sikre grundlasten."

Hvem skal betale for bygning af lagerkapaciteten?
Hvem skal betale for udbygning af el-nettet?

Hvilke støtte får fossile brændsler?
Hvordan er det med vindmøllernes indvirkning på miljøet?

Se det i øjnene, der findes ingen bæredygtig energiform, der er fordele og ulemper ved dem alle. Og alle indvirker på miljøet og omgivelserne.


09. jul 2008 kl 11:28

Søren Fosberg

Re: Vindmøllestrøm som grundlast?

Hvad med selv at søge oplysningerne i stedet for at ville betjenes. I har internettet - brug det.

Ifølge the Economist modtager olieindustrien i USA støtte (preferental treatment) svarende til 250 milliarder $/år. http://www.economist.com/opini...5685

Kulindustrien in EU modtager ligeledes subsidier i milliardklassen.

"In June 2005, the Commission approved a "coal package", authorising restructuring plans for the Polish, German and Hungarian coal industries until 2010. The package included approval for a €12 billion grant to ten coal mines in Germany, with four of them scheduled for closure by the end of the decade." http://www.euractiv.com/en/ene...3880

Er det ikke almindelig kendt?

Nyt for mig er følgende site: http://oilaid.priceofoil.org/...org/

som skriver at der til dato er brugt over 60 milliarder $ i udviklingsstøtte til oileindistrier i u-lande. Interessant - ikke?

Og her er en oversigt over energisubsidier i EU: http://reports.eea.europa.eu/t....pdf

Du spørger hvem der skal betale for omlægninger i forbindelse med udfasning af fossile brændstoffer. Vel, du betaler i hvert fald for krykkerne til den fossile industri. Men det generer dig måske ikke. Lad den falde.

Mvh Søren


09. jul 2008 kl 12:56

Boe Carslund-Sørensen

Re:RE Vindmøllestrøm som grundlast

Kulindustrien in EU modtager ligeledes subsidier i milliardklassen.
Ja, men for at forhindrer øget import af kul fra lande uden for EU, ren beskæftigelses terapi.
Hvad USA støtter, må være deres sag.
Jeg kan kun beskæftige mig med hvad Danmark og til dels EU gør. Her støttes VE mere end kul.
Desværre uden den store effekt.
De forskellige grene indenfor energiproduktion, vil hellere bekæmpe hinanden end samarbejde.
Jeg ser derfor gerne, at det er den enkelte energiproducent, der selv skal stå for afbalanceringen af udbud og efterspørgsel.


09. jul 2008 kl 12:59

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Har DØR, du, Troels og Michael f.eks. talt udgifterne til Risøs drift med til vindindustriens statstilskud?

Risø blev oprettet af staten til at forske i KK - Ikke VE. Og det er vel sket siden 1950 eller hvornår det nu blev oprettet og der er stadigvæk udgifter, da reaktorerne skal pilles ned og det radioaktive materiale behandles.

I dag er de hoppet på VE og industrien er med til at betale for deres forskningsprojekter. Hvilket er naturligt nok. Det er jo ikke gratis.

Hvis det er samme grundighed du har lagt i dine studier af kk, som ligger bag dine udtalelser om Risø, så forstår jeg pludseligt hvordan du er kommet frem til dine holdninger.

Vh Troels


09. jul 2008 kl 13:23

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Kulindustrien in EU modtager ligeledes subsidier i milliardklassen.
Ja, men for at forhindrer øget import af kul fra lande uden for EU, ren beskæftigelses terapi.

Nååh - er det derfor! Jamen så er det da helt i orden.

Vedr din formaninmg: "Se det i øjnene, der findes ingen bæredygtig energiform, der er fordele og ulemper ved dem alle. Og alle indvirker på miljøet og omgivelserne.:

Solenergi er da bæredygtig, i hvert tilfælde i de sidste 4 milliarder år. Men det er måske ikke overbevisende nok?


09. jul 2008 kl 14:50

avatar

Lars Clausen

Atamokraft kr/kwh

Jeg vender lige tilbage med en kwh pris på et nyt kraftværk inkl. samme financieringsetoder, som gælder indenfor Vindmøller og privat financieret VE.

40,5 øre pr. kWh


Forudsætninger:
Brændsel 3 øre pr. kWh (ifølge hvad jeg mener at have læst Jesper Ørsted nævne et sted).

Værk kapacitet: 1600 GW (som det nye finske).
Pris: €4 mia = dkk30 mia

Årlig produktion: ca. 7 mio MWh
Afregningspris: 48,2 øre pr. kWh i 20 år
Nedtagning: 1 øre pr. kWh.
Rentesats: 5% (privat financiering).

Scrap Value: 30% efter 20 år.

Atomkraft er dermed ikke billigere end f.eks. offshore vindkraft.



09. jul 2008 kl 15:34

Søren Fosberg

Re: Atamokraft kr/kwh

Hej Claus, renten for det finske er kun ca. 2,8%. Det er den slags renter som normalt kun staten kan få. Men Areva er jo også statsejet.

Det er almindeligt her på bloggen at citere Royal Societys priser for atom-el. Det er måske fordi de hører til de billigste, så skidt med at de næsten er laver af mr. atomkraftindustri himself. Andre undersøgelser som MIT's: The Future of Nuclear Power (http://web.mit.edu/nuclearpowe...wer/) siger 6.7 UScents per Kwh (2002 priser). Dengang var en dollar næsten det dobbelte af hvad den er nu, så det er en meget høj pris.

MIT åbner dog for muligheder for prisreduktioner, f.eks kortere produktionstid. (Dengang kendte de jo heller erfaringerne fra Finland :-)) Men umiddelbart bliver det nok ikke nemt at suge private investorer til sig.


09. jul 2008 kl 16:30

avatar

Jesper Ørsted

Re: Atamokraft kr/kwh

Jeg vender lige tilbage med en kwh pris på et nyt kraftværk inkl. samme financieringsetoder, som gælder indenfor Vindmøller og privat financieret VE.

40,5 øre pr. kWh


Forudsætninger:
Brændsel 3 øre pr. kWh (ifølge hvad jeg mener at have læst Jesper Ørsted nævne et sted).

Værk kapacitet: 1600 GW (som det nye finske).
Pris: €4 mia = dkk30 mia

Årlig produktion: ca. 7 mio MWh
Afregningspris: 48,2 øre pr. kWh i 20 år
Nedtagning: 1 øre pr. kWh.
Rentesats: 5% (privat financiering).

Scrap Value: 30% efter 20 år.

Atomkraft er dermed ikke billigere end f.eks. offshore vindkraft.

En årsproduktion på 7 mio MWh eller 7 TWh forudsætter en kapacitetsfaktor på 50%. Den er reelt på 90%,(konservativt estimat!). Det giver en årsproduktion på 12,6144 TWh
Den lange byggerente er på 4,21%

http://www.obligationskurser.d...1232

Så hvis vi forudsætter en byggetid på 5 år og lånet er optaget løbende lineært månedligt over byggeperioden, så vil gælden ved byggeriets afslutning være på 33.259.625.310 kr.
Gælden afdrages med månedlige afdrag over 30 år, så bliver den månedlige ydelse på 161.306.417 kr og da månedsproduktionen er på 1,512 TWh eller 1.051.200.000 KWh, det giver kapitalomkostninger på 15,3 øre/KWh, hertil skal lægges 5 øre for brændsel (højt sat!), 2,5 øre til håndtering af brugt brændsel, 1 øre til dekommissionering, 1 øre til vedligeholdelse, 1 øre til drift og 1 øre til sikkerhedskontrol og vagter, så er vi oppe på 26,8 øre, eller meget tæt på det tal som Royal Academy of Engineering fandt frem til: 1-2,4 pence pr KWh.


09. jul 2008 kl 17:26

Boe Carslund-Sørensen

Bæredygtig energi?

Vedr din formaninmg: "Se det i øjnene, der findes ingen bæredygtig energiform, der er fordele og ulemper ved dem alle. Og alle indvirker på miljøet og omgivelserne.:

Solenergi er da bæredygtig, i hvert tilfælde i de sidste 4 milliarder år. Men det er måske ikke overbevisende nok?

Vil du påstå, at et anlæg til indvinding af solenergi ikke påvirker omgivelserne/miljøet?

Bæredygtig hvad er det?
Er mindst mulig skadevirkning?
Ingen skadevirkning?


09. jul 2008 kl 17:44

avatar

Henning Sørensen

Re: Atamokraft kr/kwh

Atomkraft er dermed ikke billigere end f.eks. offshore vindkraft.

Det er trivielt at vindkraft og kk altid sammenlignes.
KK ER TIL GRUNDLAST. Det er vindkraft aldeles uegnet til. Prøv at lave en opstilling, hvor vindkraft er grundlast med tilhørende lagerkapasitet (1 uges lager f. eks. Det er ikke altid nok, men så kan man da nå at starte nogle fossile værker op). Det bliver nogle meeeeeeeget dyre kWh. Ergo: Vindkraft er meget langt fra konkurancedygtig med kk. Man kan så evt. brænde noget biobrændsel af hvis de kniber, men hvor vil du få al den biomasse fra? Desuden skal der så bygges en del bioanlæg, som så skal ligge i stand by til der bliver brug for dem= endnu dyrere VE end hvis man lader fosilværker klare hullerne. Jeg kan da godt leve med LIDT fossil energi, hvis det kan spare mange penge.


09. jul 2008 kl 20:36

Søren Fosberg

Re: Bæredygtig energi?

Ja, hvad betyder egentlig bæredygtig? Hvad er din definition?













09. jul 2008 kl 21:35

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Bæredygtig energi?


Ja, hvad betyder egentlig bæredygtig? Hvad er din definition?

1. Udleder ikke væsentlige mængder af CO2
2. Økonomisk forsvarlig
3. Opfylder de krav til drift og stabilitet som kræves
4. Er reelt i stand til at erstatte fossile brændsler
5. Medfører ikke væsentlig ulemper eller alvorlige etiske problemer


09. jul 2008 kl 21:55

Michel Berggren

Re: Re: Re: Bæredygtig energi?


Ja, hvad betyder egentlig bæredygtig? Hvad er din definition?

1. Udleder ikke væsentlige mængder af CO2
2. Økonomisk forsvarlig
3. Opfylder de krav til drift og stabilitet som kræves
4. Er reelt i stand til at erstatte fossile brændsler
5. Medfører ikke væsentlig ulemper eller alvorlige etiske problemer

Tjah, siden KK opfylder alle dine krav, så forstår jeg ikke helt din modstand.

M


09. jul 2008 kl 21:57

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?



Solenergi er da bæredygtig, i hvert tilfælde i de sidste 4 milliarder år. Men det er måske ikke overbevisende nok?

Solenergi er økonomisk bæredygtigt hvis vi høster den med varmepumper, men hvis vi høster solenergi med solceller i DK vil den kun være økonomisk bæredygtig til enkelte udvalgte opgaver.

Svenskerne har for længst fundet ud af at 1 del KK el der tilføres en varmepumpe giver mange dele solenergi ind i stuerne. Bla derfor er Sverige langt foran Danmark hvad CO2 udledninger angår.


09. jul 2008 kl 22:11

Michel Berggren

Re: Re: Vindmøllestrøm som grundlast?

Hvad med selv at søge oplysningerne i stedet for at ville betjenes. I har internettet - brug det.

Jeg tror at det anses for høfligt, at hvis man fremfører en påstand, at man så også kan dokumentere den. Du bragte en til torvs uden dokumentation.


Ifølge the Economist modtager olieindustrien i USA støtte (preferental treatment) svarende til 250 milliarder $/år. http://www.economist.com/opini...5685

Nix, The Economist påstår ikke noget sådant. En person interviewed af TE gør det og det endda uden at underbygge påstanden.


Kulindustrien in EU modtager ligeledes subsidier i milliardklassen.

"In June 2005, the Commission approved a "coal package", authorising restructuring plans for the Polish, German and Hungarian coal industries until 2010. The package included approval for a €12 billion grant to ten coal mines in Germany, with four of them scheduled for closure by the end of the decade." http://www.euractiv.com/en/ene...3880

Er det ikke almindelig kendt?

Som allerede nævt, så er det beskæftigelsesterapi - ikke støtte til kulfyret energiproduktion - hvis det ikke var gjort havde man blot importeret kullet. At det så er tåbeligt at bruge penge på den slags er en anden sag.


Nyt for mig er følgende site: http://oilaid.priceofoil.org/...org/

som skriver at der til dato er brugt over 60 milliarder $ i udviklingsstøtte til oileindistrier i u-lande. Interessant - ikke?

Pæn og rimelig sober site som du (bevidst ?) mistolker. Kun ca 1/2 milliard er decideret støtte - resten er lån/ejerandele.


Og her er en oversigt over energisubsidier i EU: http://reports.eea.europa.eu/t....pdf

Som siger at VE faktisk får en substantiel del af kagen når beskæftigelsesterapien fratrækkes.


Du spørger hvem der skal betale for omlægninger i forbindelse med udfasning af fossile brændstoffer. Vel, du betaler i hvert fald for krykkerne til den fossile industri. Men det generer dig måske ikke. Lad den falde.

Mvh Søren

Skal det princip ikke også gælde VE ? som i givet fald nok vil kollapse.

M


10. jul 2008 kl 00:54

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Vindmøllestrøm som grundlast?

Michel - Det er muligt du synes dine pedantiske bemærkninger er relevante. Jeg tager mig til hovedet. Kan du ikke hæve niveauet lidt?


10. jul 2008 kl 01:00

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Bæredygtig energi?

Jesper (og Boe): Bæredygtighed betyder i gængs tale ganske kort at man ikke belaster fremtidige generationers livsgrundlag.


10. jul 2008 kl 01:05

John Johansen

Re: Re: Bæredygtig energi?

Ja, hvad betyder egentlig bæredygtig? Hvad er din definition?
- Når en udvikling er bæredygtig betyder det, at den ikke indebærer et uopretteligt forbrug af ressourcer, og at den ikke hindrer fremtidige generationer i at skaffe sig de samme goder.


10. jul 2008 kl 01:17

Michel Berggren

Re: Re: Re: Re: Vindmøllestrøm som grundlast?

Michel - Det er muligt du synes dine pedantiske bemærkninger er relevante. Jeg tager mig til hovedet. Kan du ikke hæve niveauet lidt?

Hvad er dit problem Søren ? Kan du ikke tåle kritik ?

Du fremsætter påstande og modvilligt dokumenterer baggrunden for disse, og når de så bliver kritiseret, så er dit svar så patetisk.

Kan du give en grund til at tage dig alvorligt fremover ?

M


10. jul 2008 kl 09:00

Glenn Møller-Holst

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Lidt til nuancering:

Apr. 22, 2008 Questioning Nuclear Power's Ability To Forestall Global Warming:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Citat: "...
In the article, Gavin M. Mudd and Mark Diesendorf investigate the "eco-efficiency" of mining and milling uranium for use as fuel in nuclear power plants.
...
The study points out that supplies of high-grade uranium ore are declining, which may boost nuclear fuel's environmental and economic costs, including increases in energy use, water consumption and greenhouse gas emissions. In addition, newly discovered uranium deposits may be more difficult to extract in the future -- a further drain on economic and environmental resources.
..."

Så fissionsbaseret kernekraft er ikke lutter grøne skove...

Gavin M. Mudd and Mark Diesendorf.
Sustainability of Uranium Mining and Milling: Toward Quantifying Resources and Eco-Efficiency:
http://pubs.acs.org/cgi-bin/ab...html


10. jul 2008 kl 10:19

Glenn Møller-Holst

Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Lidt mere til nuancering:

6. jun 2008 Verden atomkraftværker har uran nok til mindst 100 år:
http://ing.dk/artikel/88716
Citat: "...
Der er uran nok i til, at verdens 435 kommercielle reaktorer kan levere energi i samme omfang som i dag i mindst 100 år endnu.
...
Frem mod 2030 ventes verdens energiforbrug dog at stige fra 372 GW til 663 GW, men udsigten til mere avancerede reaktorer og uopdagede uranreserver kan gøre det muligt at holde reaktorerne kørende i flere tusinde år, vurderer agenturet.
...
Med tanke på, at det typisk tager lang tid, før nye uranområder begynder at producere, kan der opstå risiko for leveringsproblemer, skriver OECD i rapporten.
..."

3 June 2008, Uranium resources sufficient to meet projected nuclear energy requirements long into the future
http://www.nea.fr/html/general...html
Citat: "...
Based on the 2006 nuclear electricity generation rate and current technology, the identified resource base will remain sufficient for 100 years.
..."


10. jul 2008 kl 11:32

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Jesper Ørsted skrev:
En årsproduktion på 7 mio MWh eller 7 TWh forudsætter en kapacitetsfaktor på 50%. Den er reelt på 90%,(konservativt estimat!). Det giver en årsproduktion på 12,6144 TWh
Den lange byggerente er på 4,21%

Jesper du glemmer at forbruget på nettet ikke er 100% hele tiden. Derfor kan dit atomkraftværk ikke bare køre løs for fuld skrue, døgnet rundt, så ender du jo med at sælge overskudsstrøm ud af landet, til 4 øre, svarende til det der i henhold til en populær myte her på tråden, sker for vindmøllerne.

Lastfaktoren på landets el-net er ca. 65% (6,5 GW max og gennemsnitlig 4,22 GW (37 TWh / 8766 timer) ). Dertil kommer at landet (i virkelighedens verden) har ca. 15% af produktionen baseret på biomasse og vindmøller. Det ødelægger det lidt for dit atomkraftværk, idet de 15% skal trækkes fra den samlede produktion, hvoraf du max kan levere 65%.
Deraf kommer de 50% lastfaktor (65 - 15).

Med mindre du selvfølgelig vil tvinge folk til at udjævne deres elforbrug over hele døgnet, og derefter fjerne alle vindmøllerne og kraftvarmeværkerne?

Beklager hvis der mangler nogle bogstaver ind imellem, Zepto er ikke verdens bedste til at lave tastaturer....(Hver 3. bogstav mangler efter 1. gennemskrivning). :-/


10. jul 2008 kl 11:38

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Vindmøllestrøm som grundlast?

Faktisk efterlyser jeg gerne kvalificeret kritik. Jeg er ikke deperat for at fastholde forkerte opfattelser. Men at diskutere på dit niveau er en tom beskæftigelse.

- Du siger at subsidier (til kul industrien) ikke er subsidier med henvisning til begrundelsen for netop at give subsidierne.

- Du siger at lån ikke er støtte. Hvabehar!

- Du sætter lighedstegn mellem VE og fossile brændstoffer når talen er om at udfase fossile brændstoffer til fordel for VE. Ren godnat.

Så du må have mig undskyldt.


10. jul 2008 kl 11:45

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vindmøllestrøm som grundlast?

Med hensyn til rentesatsen og afregningsprisen, har jeg brugt de samme forudsætninger som gælder for havmøller, for at sammenligne prisen uden støj fra forskelle i financieringsmuligheder.

Det er jo ikke sikkert at staten først vil yde billige lån til at bygge dit atomkraftværk, og derefter betale overpris for strømmen du sender ud på nettet. Derfor har jeg brugt 5% rentesats og 48,2 øre afregningspris.
Med en lavere rente skulle afregnngsprisen vel også være (lavere) Nordpool pris, så det betyder jo blot at din kwh pris ender med at stige lidt.


10. jul 2008 kl 11:57

Ole Stein

Re: Re: Re: Re: Fokus bør findes

J.Ø. Hvornår er Barsebäck blevet Dansk? Hvornår var det vi begyndte at få penge fra værket i den danske statskasse? Hvorfor så nævne det værk?

Så mine 40mia står stadig over for 0.

Og hvorfor siger du at VE er et bundløst hul? Det er verdens hurtigst voksende industri! Den bliver Danmarks største industrin indenfor 5år! Det er den der sørger for at Danmark har overskud på betalingsbalancen.

Ja bølgekraft har ikke haft den gode success det har fortjent, men energien heri er enorm. Men allerede tilbage i 60'erne lavede man et tidevandsværk i Frankrig der til dato kører uden problemer og producerer strøm til ingen penge...men man opgav den slags da man satsede på KK...Tænk, frankring kunne have haft strøm til norske priser hvis de havde valgt tidevandskraft istedet...istedet må de nøjes med ca. det samme som vi andre betaler :).

Hvorfor har du så meget imod den industri? Er det fordi du ikke købte Vestas aktier for 20år siden da de stod i kurs ingenting, og nu har gjort en masse VE folk glade og rige? Mens du satsede dine penge på KK?


10. jul 2008 kl 12:22

Ole Stein

R&D støtte

Det er sjovt at PAH og MB og JØ siger at VE får mere større end alle andre. Prøv lige at kigge på http://wds.iea.org/WDS/TableVi...aspx og lav jeres egne tabeller.

Samlet har KK i EIA fået 220,1 mia EUR, F.B. har fået 50,8mie EUR, og VE har fået 33,6mia EUR.

Min hovedregning siger at det giver at KK har fået 6,5 gange mere R&D støtte end VE.


10. jul 2008 kl 12:39

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Troels,

I dag er de hoppet på VE og industrien er med til at betale for deres forskningsprojekter. Hvilket er naturligt nok. Det er jo ikke gratis.
Hvis det er samme grundighed du har lagt i dine studier af kk, som ligger bag dine udtalelser om Risø, så forstår jeg pludseligt hvordan du er kommet frem til dine holdninger.

hvor er substansen henne?
Min pointe er, at VE-folk som Chr. Ege, du selv og flere andre tæller en masse irrelevante omkostninger med som statstilskud til driften af atomkraftværker, og til gengæld "glemmer" udgifter, som VE påfører samfundet - og som jeg vel og mærke ikke er modstander af. Der er en række andre omkostninger, som vindsektoren påfører samfundet, men som man ved kreativ bogføring udelader i regnestykkerne. Risø er kun et enkelt eksempel.
Dansk vindenergi ville ikke have haft en førerposition, hvis ikke Risø var gået ind i sagen og fik sat system i sagen og fik nogle standarder fastlagt.

Dine sidste bemærkninger viser en desparat mangel på argumenter - du og andre har på intet tidspunkt formået at kunne lægge nogle tal på bordet som dokumentation for påstanden om de massive statstilskud til kernekraftindustrien, som har verseret de seneste 30 år.
Jeg har lagt nogle tal på bordet vedrørende USAs statstilskud til VE og atomenergi for seneste budgetår.
Dyb tavshed over hele linien Michaels 44 gange mere til a-kraften svæver stadig i luften. Hvem har leveret disse misinformationer - VE-fløjen er helt tavs.
Ingen har orket at se efter i min dokumentation af de reelle forhold i USA. Åbenbart er man tilfreds med at genbruge samme dårlige argumenter, som man har haft stor succes med de seneste 30 år.

Atomkrafmodstandernes store succes har gives os et lidt bedre klima her i landet - tak for det.
Imens buldrer andre lande derudad - mere end 200 a-værker er foreslået indenfor næste generation.

Troels - hvorfor ikke erkende at du ikke kan finde tal, der bekræfter dine påstande om massive statstilskud til KK - det er en skrøne. Intet a-kraftværk modtager tilskud til driften, og staten sparer tilskud til forberet miljø. Det eneste du har lagt frem er en tåget forklaring om billuge lån, men intet om, hvor mange, der har benyttet sig af tilbuddet! De billige lån omhandler vist kun USA - ikke?
Og hvorfor erkender du ikke, at vindenergi ikke er et alternativ til atomenergien. De er med- og ikke modspillere i den forgæves kamp for at bremse op for det fossile overforbrug.
A-kraftmodstandere må tage deres medansvar for, at det fossile energiforbrug fortsat stiger kraftigt.

Mvh
Per A. Hansen


10. jul 2008 kl 12:42

Ole Stein

Re: R&D støtte

Glemte lige at perioden er 1974 til 2006.

Til PAH. I samme periode fik KK i USA 40mia EUR, F.B. fik 16,9 og VE fik 10,4mia EUR. Og for 2006 er tallene 409 mio EUR for KK og 191mio EUR for VE.

Så jeg ved ikke lige hvor du har fra at VE er støttet mere i USA end KK er...i hvert fald ikke på R&D siden...


10. jul 2008 kl 12:48

Ole Stein

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Kan KK folk nu ikke læse? Jeg har netop lagt tallene på bordet - klart og tydeligt fra et af de agenturer der aller mest taler for KK og fossile brændsler. Så der er i hvert fald ikke tale om at de favoriserer VE - så de tal skulle selv KK folk kunne stole på.

Ang. Risø, så er det korrekt at de satte standarder på vindenergi. Men det er også dem der er skyld i at møllerne har fået et ridgit dårligt ry grundet dårlige gearkasser. Risø har selv erkendt at de ikke har forstand på gearkasser - til trods for at de har godkendt design af dem! Havde Risø ikke sagt at møller skulle være lette frem for noget andet, så ville vi aldrig have haft et gear problem som vi har i dag...for bare 10år siden var standarden helt anderledes, og møllerne fra dengang har ingen gearproblemer.

Så Risø er både for men også til trods.

Og de skal jo også lige siges at det ikke er Risø der har udviklet mest inden for møllerne - det er producenterne selv!


10. jul 2008 kl 12:55

Søren Fosberg


10. jul 2008 kl 12:58

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Lars,

Lastfaktoren på landets el-net er ca. 65% (6,5 GW max og gennemsnitlig 4,22 GW (37 TWh / 8766 timer) ). Dertil kommer at landet (i virkelighedens verden) har ca. 15% af produktionen baseret på biomasse og vindmøller. Det ødelægger det lidt for dit atomkraftværk, idet de 15% skal trækkes fra den samlede produktion, hvoraf du max kan levere 65%.
Deraf kommer de 50% lastfaktor (65 - 15).

jeg vil ikke blande mig i din diskussin med Jesper,
men blot nævne, at relaiteterne på global plan er, at atomkraftværkernes kapacitetsfaktor ligger tæt på 90% - samme tal som for fossilt fyrede værker.
Da en del værker kører med nedsat produktion om sommeren, betyder det at rådighedsfaktoren ligger tæt på 95%. I forhold til VE (det staår for Vekslende Energi) så er det da meget fint - ikke?

I de gode gamle dage udgav OOA ( en forening til misinformation om atomkraft) en bog, hvor en kurve viste a-værkernes forventede produktion. En af forfatterne var Tarjei Haaland, som nu er førende atomekspert for Greenpeace.
Kurven startede ved 70% lastfaktor som ny - og faldende til ca. 50% efter 10 års drift - og med en forventning om at det kunne gå endnu ringere.
Det var i disse tider, hvor OOA mwed stor glæde meddelte, at der kun var uran til 17 års drift.
Margrete Auken er oppe på 40 år i en artikel i SFs hjemmeside, seneste prognose viser uran til mere end 100 års drift. Når man ikke medregner uran i fosfatlejer, i Grønland, Sverige o.a. forekomster med lavere lødighed.
Om 100 år er fossil brændsel på dyr, at det forlængst er rentabelt at udvinde uran fra havvand, som i dag vil koste 10 gange mere end spotprisen - med udsigt til lavere priser ved stordrift.
Så er der brændsel til efter næste Istid.

Det er hverken økonomi eller brændselsmangel man skal argumentere for stof af atomenergien. De små mængder affald heller ikke, det er ikke noget teknisk problem.
Hvorfor efterlyser a-modstanderne ikke nogle mere kvalificerede argumenter mod atomkraften. Det kunne da være, jeg havde noget at byde ind med.

Mvh
Per a. hANSEN


10. jul 2008 kl 13:09

Ole Stein

Bevis for støtte

Jeg kommer i tanke om at man jo ikke engang behøver bevise støtten til VE og KK med tal - man kan blot se på installation af de nævnte. Hvor der ingen støtte er sker der ingen installation - såre simpelt fordi det er urentabelt.

I DK sker der ikke udbygning af vind, fordi der ingen penge er i det. Ligeledes med biogas og solenergi. Det sker i stor stil i Tyskland hvor støtten via overtaksering af forbrugerne er fordelagtigt for VE.

Men man sætter ikke nye kk op i Tyskland...hvorfor ikke? De har dem jo, og Angela er jo for KK. Og hvorfor skyder de egentligt ikke op som raketter overalt i EU? Hvis der er så gode penge i de værker og de kan alt det KK folkene her på siden siger, ja så ville et hvert elselskab sku' da være idiot hvis de ikke startede allerede i går!

De frie markedskræfter fortæller hvorfor - økonomien er ikke så god, før staten sikre lånene og måske betaler renterne under etableringen...

Modargumenter? Ingen, for den holder vand. Der bygges nemlig mange kul og natur kraftværker i EU fordi der kender men alle omkostningerne (med eller uden statsgaranterede lån). Det gør man ikke med KK.


10. jul 2008 kl 13:14

Ole Stein

Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Hvis vi ikke diskuterer brændslet og kapaciteten, hvad så med strålingen som blev bevist skadelig i Tyskland?


10. jul 2008 kl 13:20

Ole Stein

Risø's lille anlæg...

oster over 1mia i skrotning...for samlet 7MW...og denne opgørelse er næsten det dobbelte af det man estimerede til at begynde med - altså den sædvanlige undervurdering af omkostningerne ved KK. (http://www.risoe.dk/rispubl/SY....pdf)

Hvis tallene er proportionale, så vil jeg ikke håbe vi skal have et 1GW anlæg i DK...det bliver sku' dyrt!! (50års produktion á 90% kap. = 394,2mia kWh. Skrotning = 142mia kr. Pris pr. kWh = 36øre.)


10. jul 2008 kl 13:21

Hans Henrik Hansen

Re: Bevis for støtte


Der bygges nemlig mange kul og natur kraftværker i EU fordi

- hvad er et 'natur kraftværk'? Hvor bygges et sådant??


10. jul 2008 kl 13:29

Ole Stein

Re: Re: Re: Vindmøllestrøm som grundlast?

Og den rapport fra EU http://reports.eea.europa.eu/t....pdf - hvad var der lige galt med den? Den viste bl.a. USA kæmpe støtte til KK gennem tiden - hele 15,3USD/kWh i perioden fra 47 - 61.

Og KK værker er fritaget for ansvar i en ulykkessituation - de skal kun betale minimalt (6-390mio EUR, jf et par protokoller) ift. de potentielle omkostninger.

Så igen Per, hvor mange tal vil du have for bevis på støtte til KK?


10. jul 2008 kl 13:40

Ole Stein

Re: Re: Bevis for støtte

Det er et helt nyt værk der virker blot ved at stå i naturen...det er egentligt ret genialt...desværre er produktionen ret ildelugtende :).


10. jul 2008 kl 15:53

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Troels - hvorfor ikke erkende at du ikke kan finde tal, der bekræfter dine påstande om massive statstilskud til KK - det er en skrøne.

Jeg behøver vel ikke genposte de tal som andre er kommet med, for at du vil svare?

Og hvor er substansen? Det er jo netop det. Du skriver et eller andet om Risø, men ved tydeligtvis ikke noget om hvordan Risø er finansieret eller hvad de går og laver eller har lavet førhen, men kommer med en usubstantiel kommentar om at vindindustrien skal betale.

Som jeg skev betaler (vind)virksomhederne for den forskning som foregår i vind på Risø, ligesom Topsøe betaler for de forskningsprojekter de er med i ang. brændselsceller.

I forhold til branchens egne udviklingsbudgetter og det faktum at sektoren tjente 30 mia. kr. hjem til Danmark sidste år, så kan et trecifret millionbeløb betalt af staten til Risø, til forskning inden for området sagtens forsvares samfundsøkonomisk.

Der skrives flere steder i den her tråd om alle de planlagte og foreslåede kk-værker. Det er jo meget godt med forslag, tanker og ideer til hvordan noget kan være i fremtiden. Vindbranchen har set en vækst på 25-30 % pr. år de sidste par år. Det er ikke planer, men installeret kapacitet... En fugl i hånden.

Vh Troels


10. jul 2008 kl 16:36

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Sidste år blev der installeret vindkraft med en generator effekt på ca 20 GW svarende til el-produktionen af 6-7 store velfungerende a-kraftværker (her er de indiske kraftværker som er lukket på grund af mangel af reaktorbrændsel naturligvis ikke taget i betragtning, ej heller de franske som lukkes ned i weekenden på grund af overkapacitet)


10. jul 2008 kl 17:25

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Sidste år blev der installeret vindkraft med en generator effekt på ca 20 GW svarende til el-produktionen af 6-7 store velfungerende a-kraftværker (her er de indiske kraftværker som er lukket på grund af mangel af reaktorbrændsel naturligvis ikke taget i betragtning, ej heller de franske som lukkes ned i weekenden på grund af overkapacitet)

Altså Søren, KK er grundlast, det er vind ikke. De to kan ikke sammenlignes. Du kan weekendlukke KK, men hvad med møllerne? Her er det mere problemet, at de står stille når der er brug for strøm.


10. jul 2008 kl 17:44

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Der er ikke meget grundlast i et akraftværk som ikke kan få brændsel. Jeg er naturligvis enig i at møller alene ikke kan bruges som grundlast. De skal kobles ind til lagersystemer og andre systemer som kan bidrage til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. Der er mange måder at gøre det på, hydro, saltlager, batterier (flow batterier f.eks.), geoterm, biomasse osv. Det er en diskussion som teknisk interesserede burde kunne få megen snak ud af i stedet for hele tiden at klage over at vind/sol er ustadig på kort sigt.

Ørkenenergiprojektforslagene har medtaget lagermulighederne. Der testes bl.a. i USA og Spanien. Det synes som om du anerkender det tekniske koncept, blot bryder du dig ikke om strøm fra muslimske lande.

Mvh Søren


10. jul 2008 kl 18:18

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?


Søren Fosberg skrev:
Der er ikke meget grundlast i et akraftværk som ikke kan få brændsel. Jeg er naturligvis enig i at møller alene ikke kan bruges som grundlast. De skal kobles ind til lagersystemer og andre systemer som kan bidrage til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. Der er mange måder at gøre det på, hydro, saltlager, batterier (flow batterier f.eks.), geoterm, biomasse osv. Det er en diskussion som teknisk interesserede burde kunne få megen snak ud af i stedet for hele tiden at klage over at vind/sol er ustadig på kort sigt.

Ørkenenergiprojektforslagene har medtaget lagermulighederne. Der testes bl.a. i USA og Spanien. Det synes som om du anerkender det tekniske koncept, blot bryder du dig ikke om strøm fra muslimske lande.

Mvh Søren

Der findes ingen gode lagersystemer for vindmøller. Der skal 40.000 tons vanadium flow/redux batterier til at lagre 1 GWh. Pumped storage kræver bjerge og dæmning. Der er alvorlige problemer med biobrændsel. I Danmark skal man bore ca. 6 km ned for at få 170°C vand som kræves til elproduktion. Saltlager kræver høje temperaturer, f.eks. fra solvarmeanlæg eller højtemperaturreaktor.
Der er mange skjulte udgifter til ørkenenergiprojektforslagene , f.eks. omkostning til læbælter og HVDC kabler. Hvis vi gør os afhængig af strømleverancer fra Nordafrika, så bliver vores energiforsyning meget sårbar. Med så lange kabler er der alvorlig risiko for kabelbrud eller beskadigelse. Et lynnedslag kan gøre det af med et nedgravet HVDC kabel, det samme kan et skibsanker eller et bomtrawel. Og så er der risiko for sabotage og terror, især i Nordafrika.


10. jul 2008 kl 18:35

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Når du er så risikofokuseret, hvordan kan du så plædere for formeringsreaktorer? Det hænger ikke sammen.

Hvad mener om dette skrift?

http://belfercenter.ksg.harvar....pdf


10. jul 2008 kl 18:46

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

KAbler er inkluderet i TREC analysen. Læbælter kan vel ikke vælte læsset. 40.000 tons vanadium er velle næppe mere end betonen til et akraft værk. Bjerge of dæmninger findes allerede. varme fås fre STE værkerne. Kabler bruges allerede, også fra akraft værker. HVDC kabler har længe været i brug.

Og hvad ved vi om de politiske forhold i fremtiden, i Nordafrika og andre steder. Strøm er næppe mere følsomt end olietransporter, snarere mindre. Måske kan vi ligefrem spare på det militære engagement.

Og de tekniske problemer er vel til for at løses hvis konceptet ellers er sundt.


10. jul 2008 kl 21:43

Robert Medin

2 grunde til vi ikke for kk i dk

1 grund- danskere vil aldrig indrømme at de tog fejl.
2 grund -det ville vel kræve en uforbeholden undskyldning til svenskerne (umuligt).
Så måske skulle vi betale svenskerne for at lave et par stykker til os langt oppe i sverige, ude af øje ude af sind.
Lidt ligesom møllerne dem vil alle have, bare ikke lige hvor de bor.
Mvh Robert


10. jul 2008 kl 22:02

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Jesper Ørsted:
Pumped storage kræver bjerge og dæmning. Der er alvorlige problemer med biobrændsel. I Danmark skal man bore ca. 6 km ned for at få 170°C vand som kræves til elproduktion...

Det virker lidt som om du har meget svært ved at tænke en tanke der ikke starter med: Vi plejer at ...

Prøv at tænke på løsninger der er mulige *selvom* det ikke lige er de løsninger man *plejer* at bruge.

Pumped storage kan (med fordel) laves på bunden af havet i betontanke. Strømmen produceres alligevel på havet af havmøller eller bølgekraftværker.

Biomasse kan produceres i havet, i stedet for på markerne (som man plejer).

Geotermisk energi mener jeg ud fra hvad jeg tidligere har set ikke er økonomisk aktuel i Danmark, men det er det mange andre steder. Lad os satse på de muligheder vi har.

Oplagring af energi er ikke noget tekniske problem, selvom jeg ved du slår og hamrer på dit vanadium batteri (den dyreste løsning der findes).

Mit forslag til en komplet CO2 fri elektricitets løsning er:

0-30 års horisont:
Vind: 15-20% (af el).
Bølger: 40% (af el).
Biomasse rest + grundlast. (eksisterende affald + overskudsbiomasse fra landbruget + makroalger fra havet). Der kan sagtens dyrkes nok til at erstatte kul og olie i varme/elforsyningen.

Tilbage mangler transport energi, hvor mit forslag er at fortsætte med olie.

På længere sigt kan man producere komprimeret brint på bølgekraft platforme i atlanten, hvor bølgeklimaet er langt større end vores lokale vesterhavsbølger, og energien derfor langt billigere.
(svarende til en oliepris på 10-12$).
Man henter så simpelthen produktionen hver måned med slæbebåd eller gastanker.
Dermed kan hele Danmarks energiforbrug dækkes CO2 frit, også transportsektoren. Se DET er vedvarende energi. :-)

Selvfølgelig kommer det til at tage noget tid at opbygge infrastrukturen til brint i Danmark, men nu er jeg så gammel at jeg husker energikrisen i 1972 tydeligt. Der mener jeg ikke det tog mere end nogle måneder at få opbygget infrastruktur til autogas, som dengang var noget ganske nyt. Efter et halvt år kørte næsten alle biler på autogas, fordi der simpelthen ikke var benzin at få, og det der var kostede et øje.
Så helt utænkeligt er det vel ikke at skifte til brint engang i fremtiden?




10. jul 2008 kl 22:05

Søren Fosberg

Re: 2 grunde til vi ikke for kk i dk

Utrolig begavet analyse. Det skal nok få folk på andre tanker.


11. jul 2008 kl 01:00

Glenn Møller-Holst

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Mere til nuancering:

Sept. 27, 2007, Hype on nuclear power is misleading:
http://search.japantimes.co.jp...html
Citat: "...
Independent studies worldwide show that electricity generated through currently available nuclear technologies is not cost-competitive with other conventional sources. Also, nuclear power is highly capital-intensive. The reason why not a single new power reactor in the U.S. has been built after the last one ordered in 1970 is largely economics. Two separate studies by the University of Chicago (2004) and MIT (2003) computed the baseline cost of new nuclear power at 6.2 to 6.7 cents per kilowatt hour, compared with 3.3 to 4.2 cents for pulverized "clean" coal and 3.5 to 5.6 cents for a combined-cycle natural gas plant.
...
The world's uranium stocks are limited and unless breeder technology is embraced in a big way or the higher-grade ores reserved for military programs are freed, the known uranium reserves may last barely 85 years [med nuværende uran-forbrugshastighed?], according to calculations published in the joint OECD-International Atomic Energy Agency Red Book.
..."

14 Jun 2008 The price isn't right
Nuclear power is expensive
http://gristmill.grist.org/sto...6597
Citat: "...
In mid-2007, a Keystone Center nuclear report (PDF), funded in part by the nuclear industry estimated capital costs for nuclear of $3600 to $4000/kW including interest. The report notes, "the power isn't cheap: 8.3 to 11.1 cents per kilo-watt hour." In December 2007, retail electricity prices in this country averaged 8.9 cents per kwh.
..."

6 March 2006, 'No quick fix' from nuclear power:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk_....stm
Citat: "...
"The government is going to have to stop looking for an easy fix to our climate change and energy crises - there simply isn't one."
...
"The key factor about nuclear is its base load which means it keeps working 24 hours a day, seven days a week..."
...
While the SDC recognised that nuclear is a low carbon technology, with an impressive safety record in the UK, it identifies five major disadvantages:
...
If the UK brings forward a new nuclear programme, it becomes more difficult to deny other countries the same technology, the SDC claims
..."

July 1st, 2007 Why is nuclear power baseload?
http://www.energypolicyblog.co...p=45
Citat: "...
In its 2006 Energy Review, the UK government noted: “[Nuclear power] has the disadvantage that it cannot easily follow the peaks and troughs in energy demand”. This statement implies; that nuclear power is used as a baseload source of electricity production simply for technical engineering reasons.
...
In the UK the inability of nuclear generators to power down led to the introduction of night storage heaters with low tarriffs for off-peak consumption, currently known as Economy 7 and pumped storage schemes. In any case, to offset the high capital cost, maximum use and longevity of operation are essential, so a decrease in load factor by variable operation would worsen the poor economics of nuclear power.
...
Wind power would benefit from pumped storage, whereby water is raised when the wind blows to provide power when it does not, in the same way as it compensates for the inability of nuclear power to turn down at night.

The worsening uranium supply situation will in any case cause the nuclear “renaissance” to stall, so all things considered the flexibility of output from its decreasing contribution is a minor issue.
..."

http://en.wikipedia.org/wiki/B...lant

July 23, 2007 Weighing the Risks of Nuclear Power:
http://www.spiegel.de/internat...html
Citat: "...
Proponents of nuclear energy always act as if we were faced with a choice between the plague and cholera, a choice between the risks of nuclear energy and the dangers of the climate crisis. But as a politician, I don't want to choose between two diseases -- I want to find the path to good health.
...
Gabriel: Of course everyone who works in this industry is firmly convinced that nuclear energy can be kept under control. But we have had many serious hazardous incidents in Germany too -- despite the fact that all technicians had previously said they could not occur.
...
Gabriel: Since the 1970s, 130,000 barrels of nuclear waste have been buried in a so-called experimental final storage facility in the former salt pit of Asse (in the German state of Lower Saxony), not far from where I live. When I went in there for the first time as a 17-year-old, I asked: If two of three adjacent salt pits have suffered floods, what makes you believe that no water will seep into the third salt pit
...
If we had invested even a fraction of the many billions that we have put into nuclear energy into research into renewable energy sources, then we would neither have a CO2 problem today, nor would we face the risk of radioactivity.
...
Gabriel: If you want to replace 10 percent of worldwide energy consumption with nuclear energy, you would have to build 1,000 new nuclear power plants. Now that's a truly horrific scenario.
...
Claassen: We don't need to be ashamed in front of anyone when it comes to creativity. We're investing in a compressed air storage plant in (the German state of) Lower Saxony, for example, that will make renewable energy production capable of producing the base load.
...
Claassen: Nuclear energy is not the solution to the climate problem -- that's entirely clear. But it is, for the time being, one part of the solution. We both want less CO2.
..."


The Great Sustainability Debates - Nuclear Energy:
http://www.naturaledgeproject....aspx

Th Solves Global Energy Shortage?
http://www.treehugger.com/file....php

http://en.wikipedia.org/wiki/B...ctor
Citat: "...Theoretical models of gas-cooled breeders show breeding ratios with an upper limit of 1.8 are possible..."

Man skal over 2 for at det virkelig batter. Det betyder nemlig at al det "uanvendelige" Uran-238 (99,28% af forekomsten) så kan bruges.

http://www.thoriumpower.com/


11. jul 2008 kl 01:56

Glenn Møller-Holst

Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

...Såvidt jeg ved findes der ikke i skrivende stund andre energiformer som kan konkurrere med kernekraft når vi taler om stabilitet, kapacitet OG minimal forurening.

Mvh
Thomas

En mulig løsning på vores energi og energilagringsproblemer?:

December 7, 2007, sandia.gov: Sandia’s Sunshine to Petrol project seeks fuels from thin air (pdf):
http://www.sandia.gov/LabNews/....pdf

December 5, 2007, Sandia National Laboratories - Sandia’s Sunshine to Petrol project seeks fuel from thin air:
http://www.sandia.gov/news/res...html
Quote: "...CR5 inventor Rich Diver says the original idea for the device was to break down water into hydrogen and oxygen...Over the past year they have shown proof of concept and are completing a prototype device that will use concentrated solar energy to reenergize carbon dioxide or water, the products of combustion. This will form carbon monoxide, hydrogen, and oxygen, which ultimately could be used to synthesize liquid fuels in an integrated S2P system..."


Green Freedom (tm) A Concept for Producing Carbon-Neutral Synthetic Fuels and Chemicals (Patent Pending). F. Jeffrey Martin, William L. Kubic, Los Alamos National Laboratory, LA-UR-07-7897:
http://www.lanl.gov/news/newsb....pdf
Quote: "...Making gasoline from air and water sounds exotic, but now practical technology has been developed to implement known chemical pathways for producing fuel from these abundant raw materials...With Green Freedom(tm), this possibility has progressed beyond speculation to a realistic, low-risk concept because it is based on novel process integration and modest extensions of existing technology..."


Ocean Ethanol. Developing a gas to liquids process that converts Carbon Dioxide (CO2) greenhouse gas to fuels such as Methanol and Butanol. Using only CO2, Water and Electricity:
http://www.oceanethanol.com/CO...html

http://sunlight2petrol.blogspo...com/

YouTube - CO2 in Seawater To Ethanol, Methanol, Butanol ...:
http://www.youtube.com/watch?v...6gnk

OK - en del udvikling mangler endnu...

http://da.wikipedia.org/wiki/C...ator

Hvis de sorte skiver på jorden er solvarmesamlere med omkring 8% efektivitet (eller mere), kunne verdens energiforsyning være tæt på CO2-neutral. Hvis solenergien bliver anvendt til at lave syntetisk brændstof, kan vi gemme det i simple brændstoftanke (energilagringsproblemet løst!):
http://commons.wikimedia.org/w....png

http://en.wikipedia.org/wiki/S...fuel

Biologisk baseret fotosyntese har kun en effektivitet på ca. 6.6%:

upei.ca: Photosynthesis:
http://www.upei.ca/~physics/p2....htm
Quote: "...The overall efficiency is then .286x.43x.8x.67 = .066 or 6.6%..."

-

Det ser ud som om nogle (naturlige?) vådområder er gode til at hive carbon ud af luften:

Iowa State University (2008, May 8). Ponds Found To Take Up Carbon Like World's Oceans. ScienceDaily. Retrieved May 8, 2008:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Quote: "..."Aquatic ecosystems play a disproportionately large role in the global carbon budget," Downing said...The combined effect is that farm ponds could be burying as much carbon as the world's oceans, each year...It may be that ponds will be the modern equivalent of the swamps that formed coal in the past. But before we all rush into making ponds to trap carbon we need to do some basic research here in the UK..."

Nogle vådområder ser ud at stå for en stor del af de uidentificerede carbon atmosfæredræn:

Columbia University, Science and Society: The Global Carbon Cycle (Unidentified sink in the illustration "Flux of Carbon" halfway down):
http://www.ldeo.columbia.edu/e...cle/

Samlet set betyder carbondrænene at atmosfærens CO2-indhold vil falde hurtigt, når vi stopper vores netto-CO2-udledning.


11. jul 2008 kl 02:06

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Mere til nuancering:

Sept. 27, 2007, Hype on nuclear power is misleading:
http://search.japantimes.co.jp...html
Citat: "...
Independent studies worldwide show that electricity generated through currently available nuclear technologies is not cost-competitive with other conventional sources. Also, nuclear power is highly capital-intensive. The reason why not a single new power reactor in the U.S. has been built after the last one ordered in 1970 is largely economics. Two separate studies by the University of Chicago (2004) and MIT (2003) computed the baseline cost of new nuclear power at 6.2 to 6.7 cents per kilowatt hour, compared with 3.3 to 4.2 cents for pulverized "clean" coal and 3.5 to 5.6 cents for a combined-cycle natural gas plant.
...
The world's uranium stocks are limited and unless breeder technology is embraced in a big way or the higher-grade ores reserved for military programs are freed, the known uranium reserves may last barely 85 years [med nuværende uran-forbrugshastighed?], according to calculations published in the joint OECD-International Atomic Energy Agency Red Book.
..."

14 Jun 2008 The price isn't right
Nuclear power is expensive
http://gristmill.grist.org/sto...6597
Citat: "...
In mid-2007, a Keystone Center nuclear report (PDF), funded in part by the nuclear industry estimated capital costs for nuclear of $3600 to $4000/kW including interest. The report notes, "the power isn't cheap: 8.3 to 11.1 cents per kilo-watt hour." In December 2007, retail electricity prices in this country averaged 8.9 cents per kwh.
..."

6 March 2006, 'No quick fix' from nuclear power:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk_....stm
Citat: "...
"The government is going to have to stop looking for an easy fix to our climate change and energy crises - there simply isn't one."
...
"The key factor about nuclear is its base load which means it keeps working 24 hours a day, seven days a week..."
...
While the SDC recognised that nuclear is a low carbon technology, with an impressive safety record in the UK, it identifies five major disadvantages:
...
If the UK brings forward a new nuclear programme, it becomes more difficult to deny other countries the same technology, the SDC claims
..."

July 1st, 2007 Why is nuclear power baseload?
http://www.energypolicyblog.co...p=45
Citat: "...
In its 2006 Energy Review, the UK government noted: “[Nuclear power] has the disadvantage that it cannot easily follow the peaks and troughs in energy demand”. This statement implies; that nuclear power is used as a baseload source of electricity production simply for technical engineering reasons.
...
In the UK the inability of nuclear generators to power down led to the introduction of night storage heaters with low tarriffs for off-peak consumption, currently known as Economy 7 and pumped storage schemes. In any case, to offset the high capital cost, maximum use and longevity of operation are essential, so a decrease in load factor by variable operation would worsen the poor economics of nuclear power.
...
Wind power would benefit from pumped storage, whereby water is raised when the wind blows to provide power when it does not, in the same way as it compensates for the inability of nuclear power to turn down at night.

The worsening uranium supply situation will in any case cause the nuclear “renaissance” to stall, so all things considered the flexibility of output from its decreasing contribution is a minor issue.
..."

http://en.wikipedia.org/wiki/B...lant

July 23, 2007 Weighing the Risks of Nuclear Power:
http://www.spiegel.de/internat...html
Citat: "...
Proponents of nuclear energy always act as if we were faced with a choice between the plague and cholera, a choice between the risks of nuclear energy and the dangers of the climate crisis. But as a politician, I don't want to choose between two diseases -- I want to find the path to good health.
...
Gabriel: Of course everyone who works in this industry is firmly convinced that nuclear energy can be kept under control. But we have had many serious hazardous incidents in Germany too -- despite the fact that all technicians had previously said they could not occur.
...
Gabriel: Since the 1970s, 130,000 barrels of nuclear waste have been buried in a so-called experimental final storage facility in the former salt pit of Asse (in the German state of Lower Saxony), not far from where I live. When I went in there for the first time as a 17-year-old, I asked: If two of three adjacent salt pits have suffered floods, what makes you believe that no water will seep into the third salt pit
...
If we had invested even a fraction of the many billions that we have put into nuclear energy into research into renewable energy sources, then we would neither have a CO2 problem today, nor would we face the risk of radioactivity.
...
Gabriel: If you want to replace 10 percent of worldwide energy consumption with nuclear energy, you would have to build 1,000 new nuclear power plants. Now that's a truly horrific scenario.
...
Claassen: We don't need to be ashamed in front of anyone when it comes to creativity. We're investing in a compressed air storage plant in (the German state of) Lower Saxony, for example, that will make renewable energy production capable of producing the base load.
...
Claassen: Nuclear energy is not the solution to the climate problem -- that's entirely clear. But it is, for the time being, one part of the solution. We both want less CO2.
..."


The Great Sustainability Debates - Nuclear Energy:
http://www.naturaledgeproject....aspx

Th Solves Global Energy Shortage?
http://www.treehugger.com/file....php

http://en.wikipedia.org/wiki/B...ctor
Citat: "...Theoretical models of gas-cooled breeders show breeding ratios with an upper limit of 1.8 are possible..."

Man skal over 2 for at det virkelig batter. Det betyder nemlig at al det "uanvendelige" Uran-238 (99,28% af forekomsten) så kan bruges.

http://www.thoriumpower.com/

Sjældent har jeg hørt mage til sludder. De mange studier af ikke-konkurrencedygtighed for KK i USA er baseret på, at fossil energi er subsidieret, ikke betaler for sin egen forurening, får lov til at lægge enorme områder øde og ikke betaler for CO2 udledning.
Læs min beregning for kaptalisering af et EPR værk (1,6 GW) højere oppe på siden.
Både Sverige og Finland og har vedtaget endelige deponeringsplaner for brugt brændsel efter ekspertråd.
En formeringsreaktor skal kun op på en konverteringsrate på 1,01 for at køre effektivt, så formerer den al den brændsel den selv bruger.


11. jul 2008 kl 08:36

Glenn Møller-Holst

Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Mere til nuancering:
http://en.wikipedia.org/wiki/B...ctor
Citat: "...Theoretical models of gas-cooled breeders show breeding ratios with an upper limit of 1.8 are possible..."

Man skal over 2 for at det virkelig batter. Det betyder nemlig at al det "uanvendelige" Uran-238 (99,28% af forekomsten) så kan bruges.

...En formeringsreaktor skal kun op på en konverteringsrate på 1,01 for at køre effektivt, så formerer den al den brændsel den selv bruger.

Hej Jesper

Hvis 1,01 betyder, at der for 100% fissilt brændsel dannes 101% fissilt brændsel, så har du selvfølgelig ret i denne ene betragtning.


11. jul 2008 kl 09:12

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med miljøet?

Der er mange skjulte udgifter til ørkenenergiprojektforslagene , f.eks. omkostning til læbælter og HVDC kabler. Hvis vi gør os afhængig af strømleverancer fra Nordafrika, så bliver vores energiforsyning meget sårbar. Med så lange kabler er der alvorlig risiko for kabelbrud eller beskadigelse. Et lynnedslag kan gøre det af med et nedgravet HVDC kabel, det samme kan et skibsanker eller et bomtrawel. Og så er der risiko for sabotage og terror, især i Nordafrika.

Nu er det nogle af de samme ting som gør sig gældene for et pan-europæisk HVDC net, så det må være på sin plads at argumentere lidt.

Nu er det ikke sådan at med at HVDC net, så er der et langt kabel som forsyner hele Europa. I stedet skal du tænke i et net a la det man har på AC siden. Et HVDC net vil ikke være mere sårbart and det eksisterende, men kan faktisk laves mindre sårbart.

Vi skal ikke være afhængige af Nord Afrika, men kan de levere billig strøm, så lad os købe den der. Vi skulle på europæisk niveau gerne være rimeligt selvforsynende, eller i det mindste have backupkapacitet.

Det handler jo ikke om at vi skal være 100% co2 frie om 10 år, for det er ikke realistisk. Men vi kan sikkert komme en del af vejen, f.eks. 80% med vindmøller, sol, bølgekraft, biomasse mv., , og så have nogle gasturbiner som standby til de perioder hvor vinden ikke blæser. Gasturbiner er ikke så dyre i kapitalomkostning, men gassen er dyr. Skal vi kun bruge den i begrænset mængde, så er det knapt så stort et problem.

Kan vi samtidig skrue på forbrugssiden, med f.eks. intelligente el-målere og deraf bedre forbrugsmønster, så hjælper det også. Sammen med en alternativt afgiftssammensætning, som fremmer dette møsnter.

Jeg mener at der er alternative muligheder til kk, og at det er nu vi skal sætte i gang. Vi har kompetancerne i Danmark til at lave energi teknologi, men se bare hvad der er ved at ske på bølge området, fordi der blev skåret i de offentlige f&u midler. Andre lande som england og spanien er ved at løbe med faklen.

Vh Troels


11. jul 2008 kl 09:35

Glenn Møller-Holst

Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


...
Ocean Ethanol. Developing a gas to liquids process that converts Carbon Dioxide (CO2) greenhouse gas to fuels such as Methanol and Butanol. Using only CO2, Water and Electricity:
http://www.oceanethanol.com/CO...html
...
YouTube - CO2 in Seawater To Ethanol, Methanol, Butanol ...:
http://www.youtube.com/watch?v...6gnk
...

Kommer i tanke om en yderst vigtig detalje. CO2 skal hentes fra luften (gerne via vand eller et andet stof), men ikke fra havets saltvand. CO2 i havvand er i snit "400år" gammelt og det vil blot give et yderligere uheldigt bidrag til vores atmosfære.

http://www.c14dating.com/corr....html
Citat: "...The average difference between a radiocarbon date of a terrestrial sample such as a tree, and a shell from the marine environment is about 400 radiocarbon years (see Stuiver and Braziunas, 1993). This apparent age of oceanic water is caused both by the delay in exchange rates between atmospheric CO2 and ocean bicarbonate, and the dilution effect caused by the mixing of surface waters with upwelled deep waters which are very old (Mangerud 1972)..."

Se side 15 - valrus og sæl ser ud som om de er 400 år ældre med kulstof-14 datering end de faktisk er - og det korrigeres der for:
http://www.dpc.dk/graphics/Des...df/M


11. jul 2008 kl 09:42

Glenn Møller-Holst

Re: Re: Re: Re: Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

En efterfølgende redigering ødelagde link - den kommer nu i sin fulde længde:

Se side 15 - valrus og sæl ser ud som om de er 400 år ældre med kulstof-14 datering end de faktisk er - og det korrigeres der for:
http://www.dpc.dk/graphics/Des....pdf


11. jul 2008 kl 10:41

avatar

Per A. Hansen

Re: Vær konkret - Troels og Ole

Tak for nogle svar med nogen substans.
Troels - du henviser som sædvanligt til tågede udtalelser, andre er kommet med, bl. a. inbefatter du vist Oles link?
Desværre kan jeg ikke benytte det, idet der kræves brugernavn og password. Ole, kan du ikke poste et link, som alle kan læse uden abonnement - jeg er meget interesseret.
Ole, hvis jeg ikke tager meget fejl, så er de tal du henviser til, de samme som Chr. Ege nævnte i en avisdebat og som han ikke/kunne specificere ud. Sagen er nemlig den, at atomkraftmodstandere ideligt blander alt sammen - fusionsforskning, støtte til Tjernobyls oprensning, nuklearmedicinsk forskning m.m. sammen i en sum, som DØR o.a. så triumferende bruger som bevis for, at atomkraftværker modtager en stor støtte.

Ole, din tågede bemærkning om 0-1% lån - kan du ikke specificere den lidt ud, hvem har benyttet sig af det fordelagtige lån?
Du nævnte lidt om forsikringerne i USA (Price Andersons Act). Jamen det er en pengemaskine for staten. KK-værkerne betaler et beløb/kWh til en eventuel udgift, der er kun udbetalt så beskedne beløb, at der er stort overskud for staten.

Troels, du vil ikke rigtig fange min pointe, den er ellers ret enkel. Når a-modstandere medreger udgifter til militære reaktorer og forskningsreaktorer som tilkud til KK, så bør VE også medregne Risøs andel til vindenergien som statstilskud til vindmølledriften. Som jeg nævnte er vindsektoren god til det med kreativ bogføring, hvor de skubber vindrelaterede udgifter over på andre. Forhøjede driftomkostninger til grundlasten, forøgede vejudgifter med den tunge transport - større rundkørsler etc. etc.
Du prøver i stedet at gå tilbage i tiden - det er irrelevant. I dag bør hovedparten af Risøs udgifter retteligt tilskrives som statstøtte til vindenergien. Det synes jeg er fortrinligt, ligesom en støtte til KK er fint. IPCC o.a. har jo nævnt, at KK er nødvendigt, hvis vi skal nedsætte det globale fossile forbrug.
Som jeg ser det , modarbejder i -Troels, Søren, Michael og Ole m.fl. - direkte IPCCs anbefalinger og lægge op til et fortsat stigning af olie,kul og gas.
VE kan end ikke dække det energiforbrug, der skal dække de 70 mio ekstra indbyggere pr. år.
Min holdning er den, at der er brug for det hele - det en luksusholdning i et overflodssamfund at man af politisk korrekthed ikke vil have det mest betydende - atomenergien. Men man ser den gerne, hvis man ligger på hospitalet med en eller anden lidelse, som kræver radioisotoper.

Ole, hverken du, Søren eller troels har med et eneste ord kommenteret min dokumentation at de konkrete tal, USA har bevilget til de enkelte energisektorer med et eneste ord - vindenergien fik ca. 30 gange større tilskud/kWh end KK!
En stor del af USAs bevillinger blev brugt til forskning i sikkerhed og alternativer til affaldshåndtering - ikke til driften af elproduktion. (Idaho)

Ole og Troels - hvorfor bliver I ved med stædigt at fasatholde den åbenlyst forkerte tankegang, at vin- og atomenergi er hinandens alternativer - og ikke medspillere?

Mivhael, tak for dine svar, vi kan diskutere Lysenko en anden gang m.h.t. korn. Her kan man nævne Miljøstyrelsens Barsebäck-rapport som ren Lysenko, hvor man ved manipulationer fik 50-80 gange større konsekvenser af et sammenbrud af reaktorerne - og ikek senere korrigerede fejlene - heller ikke da man for storre millionbeløb oprettede FILTRA.
Michael, jeg er interesseret i at se de enkelte poster på dine samlede tal - de dækker sikkert over en række poster, der egentlig er den fredelige udnyttelse af kerneenergi uvedkommende. Hvorfor skal atomindustrien belastes med udgifter, der er dem uvedkommende? Atomindustrien får ikke en enese øre/cent i præmie for at levere strøm uden CO2 og partikler, der sparer samfundet for mange lægeregninger - og lidt mere pension, da det forlænger levetiden i gns. Det samme gør vindenergien, men de får jo tilskud til produktionen.

Det er fint nok, at f.eks. USA prøver at stimulere til at påbegynde nye a-værker. investorerne holder sig tilbage indtil den nødvendige lovgivning er på plads.
Politisk usikkerhed får industrien til at satse på det sikre - og det bliver som oftest kul - bortset fra Østen, hvor man uddanner flere ingeniører, end der er mennesker i Norden.
Atomkraftmodstandere - tak for jeres mangeårige succes - bliv ved lidt endnu. Jeg vil gerne have vi får et klima som i Midt-Sydffrankrig.

Mvh
Per A. Hansen


11. jul 2008 kl 12:08

Ole Stein

Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

Det link jeg sendte er uden password...eller rettere der står til venstre på siden at man skal bruge GUEST + GUEST....


Men du har helt ret Per, jeg har taget alt inden for atomar energi - og det er rimeligt nok ikke fair...jeg er faldet for min egen argumentation - jeg beklager. Men andelen til fussion er forholdsvis lille - især fordi de fleste og største midler brugt i de tidlige år af statistikken, hvor fussions andelen var ubetydelig. Men tager man dem fra, vil KK stadig få langt mere støtte end VE.

Dine tal fra USA om støtte til VE og KK stemmer ikke overens med dem fx IEA har...så hvor har du dine fra?


Hvis du læser den rapport fra EU der tidligere er henvist til (jeg har også henvist til den), så står der at "Paris (1960) and Vienna (1963) Conventions and the Joint Protocol (1988)" har begrænset KK værkernes ansvar til "EUR 6.5 million for a single nuclear operator to EUR 390 million for national public liability". Så der er tale enorm støtte når man regner med at en kk ulykke kan koste: "large-scale nuclear accident, ranging from EUR 83 billion to EUR 5,469 billion".


KK kan låne penge på det internationale pengemarked grundet statsstøtten, og kan derfor låne i fx Japan til 1%. Disse oplysninger fik jeg fra Energiministeriet i Canada, hvor en tidligere kollega arbejder.


Det er ikke irrelevant at "gå tilbage i tiden" og kigge på den støtte der er givet. Det er den der har skabt udviklingen. Havde man givet samme støtte til VE tilbage i tiden, så ville vi kun have haft VE i dag og ingen fossile brændsler! Derfor fortjener ny VE alt den støtte det kan få - indtil det kan klare sig selv.

Dermed også sagt at møller ikke behøver støtte - det er ikke nødvendigt, hvis ikke det var fordi folk tror de skal blive millionære på en enkelt mølle. Derimod skal der sættes afgift på fossil baseret strøm - det skaber lige konkurrence.


VE kan ikke dække vort energiforbrug som det er i dag - fordi vi ikke satser helhjertet på det. Der er tilstrækkelig med biomasse til at alle kulkraftværker kunne køre herpå - det er blot et spørgsmål om at ville politisk!

Men KK kan jo heller ikke dække det enorme behov for elektricitet der kommer. KK dækker 6,3% svarende til 8,4PWh ud af 140PWh. Omregner man dette forbrug til fuldlast kapacitet er der 16TW på verdensplan og 1TW er KK. Et KK værk er på hvad? 1-2GW (gnsn i dag er 850MW)? Så skal der altså 500 værker til for at fordoble andelen af KK i verdenen. Var det 120 der var under projektering? Det giver så en samlet kapacitet på ca. 1/4% ekstra (250GW)...om 10år hvis de alle påbegyndes i dag!

VE udbygges med måske 50GW om året, som jo ikke producerer 24-7, men kun gnsn 4000h årligt. Så det giver 25GW eller måske 1TW på 10 år hvis den procentvise stigning er som i dag (30%).

Så VE vil altså selv i denne simple udregning overgå KK udbygningen som tingene ser ud i dag.

Men!! Ingen af dem kan gøre noget for at reducere de fossile brændsler nævneværdigt i løbet af 10år........


11. jul 2008 kl 12:19

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

Jesper Ørsted skrev:
Så hvis vi forudsætter en byggetid på 5 år og lånet er optaget løbende lineært månedligt over byggeperioden, så vil gælden ved byggeriets afslutning være på 33.259.625.310 kr.
Gælden afdrages med månedlige afdrag over 30 år, så bliver den månedlige ydelse på 161.306.417 kr og da månedsproduktionen er på 1,512 TWh eller 1.051.200.000 KWh, det giver kapitalomkostninger på 15,3 øre/KWh, hertil skal lægges 5 øre for brændsel (højt sat!), 2,5 øre til håndtering af brugt brændsel, 1 øre til dekommissionering, 1 øre til vedligeholdelse, 1 øre til drift og 1 øre til sikkerhedskontrol og vagter, så er vi oppe på 26,8 øre, eller meget tæt på det tal som Royal Academy of Engineering fandt frem til: 1-2,4 pence pr KWh.

Jesper du regner utopiske tal, 90% load faktor.

Hvad med de 15% af produktionen der allerede foregår i vindmøller, og kraftvarmeværker?

Hvad med forbruget om natten der kun er 50% af din nominelle effekt på 1,6 GW. (Altså at der kun bruges 800 MW af dit værks kapacitet om natten?).
Vil du stadig producere 1,6 GW om natten, for at nå op på 90% load faktor?
Vil du så sælge strømmen ud af landet til 4 øre pr. kWh? Selvom den koster dig 24 øre pr. kWh (i følge din egen beregning). For så tror jeg ikke helt din samlede kwh. pris holder længere ;-)

Men i øvrigt tak for de ekstra omkostningspunkter, nogle af dem manglede jeg i mit regnestykke, baseret på virkelighedens verden. Men det betyder så at den rigtige kwh pris fro Atomkraft stiger et par øre til:

43 øre pr. kwh.

( i øvrigt det samme tal som er medianen i Dansk Energi's beregning - som jeg har linket til længere oppe i tråden. )


11. jul 2008 kl 13:24

Søren Fosberg

Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

Ole og andre: Se disse rapporter:

http://www.crest.org/repp_pubs....pdf

og denne:

http://tonto.eia.doe.gov/ftpro....pdf

Mvh Søren

Per - Nu giver jeg dig forskellig dokumentation en gang til. Mange andre på denne blog har leveret tilsvarende varer - men de fejer du åbenbart af bordet til fordel for din rutineklynk. Ikke at jeg forventer at noget kan ændre på din oppustede prosa, men jeg vil bede dig i det mindste stoppe med med dine ustandselige efterlysninger om dokumentation for offentlig støtte til atomkraftsektoren.

Hvis du i stedet kan redegøre for hvorfor denne støtte er et samfundsgode ville vi i det mindste være kommet et skridt op af stigen mod en fornuftig diskussion.


11. jul 2008 kl 14:29

avatar

Lars Clausen

Atomkraft 91 øre pr. kwh

Hvis man kiger på Dansk Energi's statistik for 2007, er der langt højere kapacitet, end jeg havde regnet med.

http://www.danskenergi.dk/~/me...ashx

Hvis man tager de centrale kraftværker, som Jesper gerne vil erstatte med Atomkraft, og vindmøllerne, som Jesper har så travlt med at være grundlast for, så er den samlede kapacitet ikke 6,5 GW, men 10,4 GW. Det giver en langt lavere duty faktor for atomkraftværket.

Så med 4,2% rente og alle Jesper Ørsted's egne tal for brændsel og drift osv, giver det en kw pris på 91 øre.

Jeg har lagt regnearket ud, så interesserede der ikke kan få sommerferien til at gå, kan lege med tallene / kontrollere om jeg har regnet rigtigt. :-)

http://www.dexa.dk/atomkraft.x....xls


11. jul 2008 kl 14:37

avatar

Lars Clausen

Atomkraft 51 øre pr. kwh

Undskyld, det var kun 51 øre, da man selvfølgelig ikke skal tælle vindmølle kapaciteten to gange (selve vindmøllerne + backup kapacitet i kraftværket). Er rettet.


11. jul 2008 kl 15:27

Nikolaj Hviid

Teknokrater i selvsving?

Desværre synes jeg diskussionen er ved at gå lidt af sporet. Spørgsmålet er jo ikke KK mod VE, men kk mod kulfyrede kraftværker!

På en eller anden måde går al diskussion på kuldioxid og ikke på alle de andre ubehagelige gasser og partikler der fremkommer ved at brænde fossile brændstoffer.

At vi i fremtiden skal få energiforsyning fra et energimix er der vist ikke nogen af os der er uenige i?

At grundlasten til energinettet ikke kan komme direkte fra fra bølger/vind/sol-energi kan vi vist også blive enige om?

At vi ikke ønsker fossile brændstoffer som vi ikke selv skaber kan vi også blive enige om.

Så spørgsmålet er hvordan vi skaber energien og hvordan vi transporterer den?

Danmark i denne sammenhæng er såre uinterresant! 5 mio mennesker svarer til en storby på verdensbasis. Så vi må tænke globalt.

Vi har et fungerende globalt energitransportsystem for fossile brændstoffer, mens vi knapt nok kan transportere tilstrækkelige mængder el over et par hundrede kilometer.

Vi har ca. en milliard biler der kører på benzin/diesel, størstedelen af vores energi kommer fra kul.

Så hvad kan vi gøre? Kan vi selv producere "kunstige" fossile brændstoffer i tilstrækkelige mængder til at erstatte naturlige fossile brændstoffer billigt nok?

Allerede under 2. Verdenskrig eksperimenterede tyskerne med at danne LPG fra den kuldioxid der er i luften og vand med strøm. De havde få oliekilder og havde brug for alternative energikilder. Så vidt jeg ved gik det ganske fremragende indtil landet gik i stå.

Måske kunne vi forbedre de kendte processer, så vi kan lagre energi fra sol/vind/vand som LPG/methanol og transportere/lagre energien på den måde?

Alle benzinbiler kan upgrades så de kan køre på LPG/methanol. Jeg har selv haft et LPG anlæg i min Audi A8 4.2 og det virkede fortrinligt! Jeg havde LPG i bilen til omkring 600km, tankningen gik hurtigt, og hvis LPG var lavet af vedvarende energi, var denne også kuldioxidneutral.

Som jeg ser det er det primært et skatteteknisk spørgsmål. Hvor mange skattekroner leverer energi fra olie, kul etc i forhold til VE?


Uden at have de præcise data (som jo selvfølgelig er forskellige fra land til land) kan jeg med god samvittighed nok mene at det nok mindst er en faktor 100 (hvis ikke der skal et par nuller eller 5 mere på) mere skattekroner i fossile brændstoffer end i VE.

For hver liter benzin vi smider i bilen ryger ca 7,5kr til vores alles skattekasse.

I Tyskland er skattebelastningen på strøm ca. 39%
http://www.stadtwerke-bochum.d...html

Min tanke er at vi producerer vindkraft der hvor det er lige meget hvor mange vindmøller man sætter op. Der er vel plads til 10-20000 vindmøller på Svalbard, Grønland, Australien, Kanada og andre steder hvor de ikke generer nogen?

I sahara/andre ørkener kunne vi producere solenergi.

I områder med meget tidevand eller bølger....

Steder hvor vi ikke kan bruge energien direkte omdanner vi energien til LPG/methanolog anvender hele vores nuværende infrastruktur.

Vi kan bruge samme kulfyrede kraftværker med modifikationer, vi kan bruge vores nuværende biler.

Det er altsammen et spørgsmål om skat, ikke om teknik.

Hvis energi skal koste 1,5kr/kWh skal beskatningen på solenergi måske kun være et par øre, mens beskatningen fra KK nok nærmere er 1 krone.

At skatteprovenuet er mindre er ikke en subvention men staten har mindre indtægt.

Men hvis dette ikke går, vil jeg væsentlig hellere have energi lavet af kernekraft end energi fra kulkraftværker.

I stedet for at opfinde den dybe tallerken påny, lad os se hvordan vi kan kombinere forskellige teknologier så det bliver anvendeligt.

Men lad os fokusere på de største problemer først. De par 100.000 mennesker der er døde (nu er tallet sat højt og inkluderer dem der døede af atombomber) er en absolut dråbe i havet i forhold til dem der dør af forurening der stammer fra fossil afbrænding.

Tag og iagtag luften når i letter og lander ved storbyer. Der ligger en dyne af os og møg over byerne. I østeuropa er der områder hvor folk skal feje/støvsuge hver dag, fordi der ligger et asketæppe i området omkring kulkraftværket.

Vi skal finde en løsning der også virker i Kenya, Mongoliet og USA. Ikke en lille fin løsning til hobbitlandet Danmark.


11. jul 2008 kl 16:24

Rolf Hansen

Re: Atomkraft 51 øre pr. kwh

Nu du er så god til at finde tal og regning Lars, kan du så ikke lige regne el-prisen for vindmøller ud, når vi tager energi lager med til udjævning og spidsbelastninger, du vil jo tydeligvis ikke have en grundlast og regner ikke med at du mener at vi skal blive ved med at fyre med kul som netop er grunden til at vi ikke kan få udledningen af CO2 ned fra energi sektoren.?


11. jul 2008 kl 17:20

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Atomkraft 51 øre pr. kwh

Selvfølgelig skal vi have grundlast, at tro andet ville jo være latterligt. Der er bare andre måder at gøre det på end atomkraft. Måder der er både billigere, sikrere, osv. osv.

Jeg mener heller ikke der er nogen grund til at have så travlt med at udfase kulfyrede værker. De kan fint fungere som grundlast et stykke tid endnu, mens vi gradvist erstatter mere og mere af kul produktionen med vedvarende energi.
Derved falder CO2 udslippet fra de kulfyrede værker. Som det ses af atomkraft regnearket falder den samlede mængde MWh timer pænt, i takt med at der kommer mere VE på, selvom vindmøllerne ikke producerer synkront med forbruget.
Eftersom de eksisterende kulkraftværkerer bygget, og afskrevet for længst, er det langt den billigste løsning, at bruge dem som grundlast, i kombination med vedvarende energi som vindmøller, og snart også bølgekraft.

Mere og mere af kullet i kraftværkerne kan med tiden erstattes af biomasse fra makroalger dyrket i havet, som er CO2 neutralt.

Efterhånden som prisen på kul stiger, bliver VE også i stigende grad den billigste løsning, hvorved en ændring vil ske af sig selv.

Jeg noterer mg dog at det virker som om atomkraft lobbyen har en åbenlys interesse i at holde CO2 feberen i gang, så det er åbenbart ikke kun idealister og miljøfolk der slår på den tromme.

Vindmøllestrøm (fra havmøller) koster ca. 39-40 øre pr. kwh. (Uden oplagring.)


11. jul 2008 kl 17:48

Robert Medin

Re: Re: 2 grunde til vi ikke for kk i dk

Aner jeg en smule ironi ?.
KK største modstander er 60 religionen hvor alle fik noget at holde sammen om.
Nu er der ved at komme en ny religion mod bla vindmøller de larmer og smider vinger hver anden dag, så de skal ud på havet hvor de efter min mening ALDRIG kommer til at virke uden det bliver meget kostbart.
Det det drejer sig om er at få lukket de kul-skralde-spildolie værker i en fart, uden at vi skal betale 5 kr pr kw og så er der kun kk.
Så kan vi jo så lukke dem igen ,NÅR vi har teknologien til at køre 24 timer i døgnet på ve.
Men det bliver desværre nok ikke i danmark vi får dem, vi kan ikke engang finde ud af placere en mølle på land ,hvordan skulle vi så kunne finde plads til et kk værk.
Så lad os betale os fra det, svenskerne ved hvad de gør.
Er der forøvrigt nogen der kan regne ud hvor meget uran der er blevet udledt af div skorstene i europa kontra den mængde der kom fra tjernobil.
Uden at vide det tror jeg udslippet fra tjernobil er en dråbe i havet.
Mvh Robert


11. jul 2008 kl 18:41

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: 2 grunde til vi ikke for kk i dk


Er der forøvrigt nogen der kan regne ud hvor meget uran der er blevet udledt af div skorstene i europa kontra den mængde der kom fra tjernobil.

- dét uran, der slap ud, kom næppe langt væk!(?) Det var i højere grad spaltningsprodukterne, der bevægede sig (med vinden) vidt omkring; se fx.:

http://en.wikipedia.org/wiki/C...ster

Two sizes of particles were released: small particles of 0.3 to 1.5 micrometers (aerodynamic diameter) and large particles of 10 micrometers. The large particles contained about 80% to 90% of the released nonvolatile radioisotopes zirconium-95, niobium-95, lanthanum-140, cerium-144 and the transuranic elements, including neptunium, plutonium and the minor actinides), embedded in a uranium oxide matrix.
The IAEA and the former soviets maintain that less than 5% of the fuel was lost due to the explosion.


12. jul 2008 kl 15:21

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

Hej Ole, tak for et seriøst svar. Du bekræfter indirekte at mine mange - ofte forgæves - efterlysninger om specificerede dokumentation er velbegrundet. Jeg har erfaring for, at KK-modstandere bevidst/ubevidst blander alle nukleare aktiviteter sammen og vil have at alle udgifter dækkes af elproduktionen.
Jeg har set efter i diverse budgetter, skal DØRs tal have en mening er udgifterne til nuklearmedicin og militære samt fusion medtaget under atomkraftværkernes regnskab. Det er der flere, der ved, og ikke så gerne vil frem med specificeringen.
Det ville også være rart om man ville præcisere, hvilke lande man refererer til, der er stor forskel på statens rolle.

Men du har helt ret Per, jeg har taget alt inden for atomar energi - og det er rimeligt nok ikke fair...jeg er faldet for min egen argumentation - jeg beklager. Men andelen til fussion er forholdsvis lille - især fordi de fleste og største midler brugt i de tidlige år af statistikken, hvor fussions andelen var ubetydelig. Men tager man dem fra, vil KK stadig få langt mere støtte end VE.
Dine tal fra USA om støtte til VE og KK stemmer ikke overens med dem fx IEA har...så hvor har du dine fra?

Min dokumentation har jeg postet i et svar til Søren Fosberg, der proncipielt ikke lukker noget op, der er lagt ind på min hjemmeside. Se her:
http://www.akraft.dk/nyt.htm#j...an08
der stammer fra :
http://www.world-nuclear-news....html
Den seneste nyhed er USAs tilskud til VE - se:
http://www.world-nuclear-news....html
(hint: klip linkene ud og køre dem særskilt - det tager 1/2 time for at indlæse siden igen.)

Et par bemærkninger:
Jeg fatter ikke KK-modstandernes maniske fokusering på priser på el - ingen a-lande byder forbrugerne på så dyr strøm, som vi har herhjemme.
Spørg i Frankrig - og hør hvad de får for den store eleksport til Tyskland og Italien. Hvorfor tror du at Italien har købt en andel af den nye Flamanville EPR?
Du spørger om, hvorfor Tyskland ikke bygger flere KK, da Merkel er tilhænger af KK?
Svar: Tysklands beslkutning om at udfase deres KK medens de kørte bedst skyldes "De grønne". Beslutningen er ved at køre landet i sænk.
Angela Merkel vil have den beslutning omgjort, men har ikke flertal - det kaldes demokrati ;-) - før efter næste valg.

Dine rigtige bemærkninger om Risø anfægter imidlertid ikke min pointe, at VE-sektoren begår kreativt bogføring ved ikke at indregne de udgifter, som VE påfører andre energisektorer til VE - eller at indregne en andel af RISØs udgifter til vindsektoren.

Jeg er enig i, at selv en stærk udbygning af VE ogt KK ikke løser alle problemer, men er er rygende uenig i, at man så ligeså godt kan lade være med at opføre KK.
Ole, min erfaring siger mig, at den undersøgelser, der viser skader for naboer til a-værker, er forkerte. Dem har der været maneg af, alle har vist sig ikke at kunne holde vand. Jeg venter til Uffe Korsbeck har vurderet rygterne.
Skulle det mod forventning vise sig at være korrekt, så må man se på det.
Det væsentligste eksempel på statsstøtte til KK er åbenbart de billige lån på 1%, som kan opnås med garanti fra Staten. Kan du give et tal for, hvor mange penge det koster skatteyderne?
Det ligger helt præcist således, at den nukleare industri - i lighed med andre låntagere - faktisk skal betale både rfenter og afdrag. At betale renter er ikke noget, jeg vil bogføre som en udgift til skatteyderne.
USA garanterer for erstatninger ud over en vis grænse - de får så til gengæld et beløb fra KK efter produktionen. Foreløbig er resultatet blevet en pengemaskine for Staten (USA).

Ole du sammenligner energi fra diverse energiformer uden at tage hensyn til kvaliteten (exergi).
Atomenergien står for ca. 16 % af den globale elproduktion, det er mere elenergi, en kloden brugte i for ca. 40 år siden. Hvordan du vil erstatte den med VE, når selv (KK+VE) ikke kan følge med i stigningstakten er mig en gåde - måske kan du løse denne gordiske knude for mig?

Jeg ser fortsat en dyb tavshed overfor a-kraftens miljømæssige effekter, lavere udslip af NOx, SOx, tungmetaller, CO2 og ikke mindst mindre partikeludslip. Det sidste forlænger levetiden for mange tusinder på global plan.
Mener mon KK-modstandere ikke det er noget værd?
Forbrugerne betaler ikke en døjt til denne effekt. Hvorfor skule denne kendsgerning?

Forskellen mellem vore holdninger synes hovedsageligt at være, at jeg går ind for global udbygning af både VE KK - gerne med mere offentlig støtte. Du mener vi kan nøjes med VE. Det er ikke holdningen jeg går efter, men argumenternes holdbarhed som nævnt ovenfor.

Jeg har til gode at finde ind på dit interessante link - det kommer.

Mvh
Per A. Hansen








12. jul 2008 kl 15:41

avatar

Lars Clausen

Monologernes holdeplads

Det virker som om de 5 atomkraft tilhængere vi har her i landet, PAH, UK, JØ, HHH og HS bare vil have atomkraft indført for enhver pris, uanset om det er en fordel eller ej. Eller om det er det bedste alternativ eller ej. De synes nok bare det er rigtig smart mekanik, hvem ved?
Men ikke overraskende må man konkludere at AK- og VE folket nok aldrig bliver enige.

Jeg venter dog fortsat på, at Holger Skjerning som lovet øverst på denne side, kommer på og informerer ungdommen om atomkraftens fordele og ulemper. Jeg er ikke i tvivl om det første nok skal blive en lang smøre, men mere interessant bliver det nok at se hvad han fortæller om atomkraftens ulemper.

Det bliver da højdepunktet af ing.dk's historie. :-)


12. jul 2008 kl 15:43

Michel Berggren

Re: Re: Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole


Se her:
http://www.akraft.dk/nyt.htm#j...an08
der stammer fra :
http://www.world-nuclear-news....html
Den seneste nyhed er USAs tilskud til VE - se:
http://www.world-nuclear-news....html
(hint: klip linkene ud og køre dem særskilt - det tager 1/2 time for at indlæse siden igen.)

Hint: Anskaf Firefox - klik på linket med musens hjul, alternativt højreklik og vælg Åbn i ny fane ;-)

M


12. jul 2008 kl 15:47

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

Søren, jeg vil kigge dine selektive links efter når du har været inde og se på mine, der alle stammer fra absolut seriøse kilder.

Per - Nu giver jeg dig forskellig dokumentation en gang til. Mange andre på denne blog har leveret tilsvarende varer - men de fejer du åbenbart af bordet til fordel for din rutineklynk. Ikke at jeg forventer at noget kan ændre på din oppustede prosa, men jeg vil bede dig i det mindste stoppe med med dine ustandselige efterlysninger om dokumentation for offentlig støtte til atomkraftsektoren.
Hvis du i stedet kan redegøre for hvorfor denne støtte er et samfundsgode ville vi i det mindste være kommet et skridt op af stigen mod en fornuftig diskussion.

Mine ustandeselige opfordringer til at specificere tallene viser sig at være på sin plads, idet både DØR og andre KK-modstandere medregner alle nukleare udgifter - herunder udgifter til militære formål og til fusionsforskning etc. er medtaget.
Det eneste der er lagt på bordet er billige lån med ca. 1% i rente. Jeg er ikke enig i, at det er billigt, men ikke i, at når man betaler 1% i lån er det et statstilskud! Landmænd har ofte opnået næste lige så billige lån i udlandet uden statsgarantier.
Nej - statstilskud består f.eks. i at producenterne får en vis pris pr. produceret kWh, som vindmølleejere kender en masse til. Det får ejerne af KK ikke, de burde faktisk have lov til at lægge lidt på el-prisen for dette miljøbidrag, men det må de ikke i f.eks. USA, hvor markedet er statsreguleret.
Jeg har allerede redegjort for det, du efterlyser, idet jeg har peget på, at bl.a. EU-kommission, EU-parlamentet og IPCC har erkendt, at atomenergien er det mest effektive middel til at mindske stigningstakten på forbruget af fossil energi.
Det er så op til politikerne at følge dette op, som du ved har jeg efterlyst reaktioner fra C. Hedegaard, der forholder sig passiv.

Jeg er enig i man skal stile mod en fornuftig diskussion. Det gælder imidlertid begge veje - at afslå fra at læse andre dokumentation, eller at trække en mere end 40 år gammel sag frem om uramninearbejders lidelser frem hører ikke til seriøs eller fornuftig diskussion.
Tværtimod viser dette eksempel, at akraftsektoren er meget bevidst om sikkerhed - de har forlængst klaret problemet med arbejdere i uranminer.
Jeg ville ønske at du tager udgangspunkt i nutiden og lægger fortiden bag dig - og ikke blander tingene sammen. På flere punkter er jeg ikke ue3nig i det, du fremfører.
Til fornuftig diskussion hører, at man ikke skubber ting under gulvtæppet, der taler til fordel for KK. F.eks. forlænget levetid p.g.a. mindre partikelforurening, CO2, SOx, NOx-effekterne, som også a-kraftens medspiller, VE medvirker til.
Selv om KK leverer billig strøm, er det ikke det væsentlige i diskussionen, det er forbruget af fossil energi, der skal nedsættes. Det gøres ved at udvikle VE og KK i så stor stil, som muligt.

Mvh
Per A. Hansen


12. jul 2008 kl 17:00

avatar

Jesper Ørsted

Re: Atomkraft 91 øre pr. kwh

Hvis man kiger på Dansk Energi's statistik for 2007, er der langt højere kapacitet, end jeg havde regnet med.

http://www.danskenergi.dk/~/me...ashx

Hvis man tager de centrale kraftværker, som Jesper gerne vil erstatte med Atomkraft, og vindmøllerne, som Jesper har så travlt med at være grundlast for, så er den samlede kapacitet ikke 6,5 GW, men 10,4 GW. Det giver en langt lavere duty faktor for atomkraftværket.

Så med 4,2% rente og alle Jesper Ørsted's egne tal for brændsel og drift osv, giver det en kw pris på 91 øre.

Jeg har lagt regnearket ud, så interesserede der ikke kan få sommerferien til at gå, kan lege med tallene / kontrollere om jeg har regnet rigtigt. :-)

http://www.dexa.dk/atomkraft.x....xls


Du startede med en kapacitetsfaktor på 50%, nu 36% selvom KK har bevist en kapacitetsfaktor på over 90%. Der er hverken hoved eller hale i det du fremfører.


12. jul 2008 kl 17:09

Hans Henrik Hansen

Re: Monologernes holdeplads


De synes nok bare det er rigtig smart mekanik, hvem ved?

- ja, og det samme gælder vel de mere end 50% af tyskerne, som iflg. dagens radioaviser nu ønsker tysk kernekraft opretholdt!? :)


12. jul 2008 kl 18:17

Boe Carslund-Sørensen

Er grundlast fra vind en mulighed?

At grundlasten til energinettet ikke kan komme direkte fra fra bølger/vind/sol-energi kan vi vist også blive enige om?

Kommer det ikke an på hvilken vej man bygger kabelforbindelserne. Pt. udvides kablerne mod nord og syd, hvad ville der ske, hvis vi byggede kabler mod vest og øst i stedet?

Vi har normalt enten østen eller vesten vind. Vejret i f.eks. UK kommer til DK med et døgns forsinkelse.

Vi kunne jo også kræve en passende lagerkapacitet ved alle havvindmølleparkerne, bygge nogle kunstige ringøer, som NL har planlagt. Hvis den yderste række vindmøller i en havvindmøllepark stod på en dæmning og hele arealet blev tømt via "overskuds-el" og fyldt igen i vindstille - hvor stor en lagerkapacitet er nødvendig for at sikre elforsyningen?
Hvad vil prisforskellen være til f.eks. 3 til 4 kernekraftværker? Husk at tage højde for, at en vindmølle næppe producere mere end i ca. 10 år.


12. jul 2008 kl 20:10

avatar

Lars Clausen

Atomkraft 51 øre pr. kwh

Jesper Ørsted skrev:
Du startede med en kapacitetsfaktor på 50%, nu 36% selvom KK har bevist en kapacitetsfaktor på over 90%. Der er hverken hoved eller hale i det du fremfører.

Jo det er der.

Det du ikke har fanget er, at det ikke kun er dit atomkraftværk der bestemmer lastfaktoren.
Det er også forbrugsmønstret på nettet.

Eller vil du producere 1600 MW hele natten, selvom forbruget kun er på 800 MW eller 400 MW?
Så ender du jo med at sælge overskudsstrøm ud af landet for 4 øre, som vindmøller gør i henhold til en populær myte her på ing.dk.

Til jer andre ud over Jesper Ørsted, der har læst hvad der stod længere oppe i tråden undskylder jeg hermed gentagelsen, som er til ære for Jesper Ørsted.

De 50% fremkom ud fra max. belastning på nettet, som jeg først antog var nok kapacitet som grundlast. Men i henhold til Dansk Energi ar man åbenbart brug for større max kapacitet. Da forbruget ikke er ændret, falder lastfaktoren, i henhold til alm. matematik til 36%.


12. jul 2008 kl 21:25

avatar

Jesper Ørsted

Re: Atomkraft 51 øre pr. kwh

Jesper Ørsted skrev:
Du startede med en kapacitetsfaktor på 50%, nu 36% selvom KK har bevist en kapacitetsfaktor på over 90%. Der er hverken hoved eller hale i det du fremfører.

Jo det er der.

Det du ikke har fanget er, at det ikke kun er dit atomkraftværk der bestemmer lastfaktoren.
Det er også forbrugsmønstret på nettet.

Eller vil du producere 1600 MW hele natten, selvom forbruget kun er på 800 MW eller 400 MW?
Så ender du jo med at sælge overskudsstrøm ud af landet for 4 øre, som vindmøller gør i henhold til en populær myte her på ing.dk.

Til jer andre ud over Jesper Ørsted, der har læst hvad der stod længere oppe i tråden undskylder jeg hermed gentagelsen, som er til ære for Jesper Ørsted.

De 50% fremkom ud fra max. belastning på nettet, som jeg først antog var nok kapacitet som grundlast. Men i henhold til Dansk Energi ar man åbenbart brug for større max kapacitet. Da forbruget ikke er ændret, falder lastfaktoren, i henhold til alm. matematik til 36%.

Sig mig, læser du ikke engang de filer du selv linker til? PDF'en fra Dansk Energi viser, at forbruget om natten ikke kommer ret meget under 3 GW, næsten det dobbelte af hvad en 1,6 GW EPR reaktor producerer.

I øvrigt er der ingen lande der kører deres atomkraftværker så dårligt som 36%.


12. jul 2008 kl 22:23

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Atomkraft 51 øre pr. kwh


Sig mig, læser du ikke engang de filer du selv linker til? PDF'en fra Dansk Energi viser, at forbruget om natten ikke kommer ret meget under 3 GW, næsten det dobbelte af hvad en 1,6 GW EPR reaktor producerer.

OK du vil kun have een 1,6 GW maskine, fint nok for mig så, bare den står så langt væk fra Holstebro som geografisk muligt :-)

Det understøtter kun min teori om, at du vil have atomkraft i Danmark fordi du synes det er rigtig smart mekanik. Det vil ihvertfald ikke have nogen afgørende betydning for hverken CO2 udledning eller kulforbrug, hvis du kun vi have een maskine. Og kwh prisen er stadig ikke lavere end kul. Så... hvad er der tilbage af argumenter for dit atomkraftværk?


12. jul 2008 kl 23:32

Michel Berggren

Re: Re: Re: Atomkraft 51 øre pr. kwh


OK du vil kun have een 1,6 GW maskine, fint nok for mig så, bare den står så langt væk fra Holstebro som geografisk muligt :-)

Tak for et godt grin på en ellers kedelig lørdag aften.
1,6 er lidt mere end halvdelen af 3, ergo vil man kun have 1.

M

PS Suk, vi mangler altså nogle smileys her på ing.dk


13. jul 2008 kl 02:51

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Atomkraft 51 øre pr. kwh



Sig mig, læser du ikke engang de filer du selv linker til? PDF'en fra Dansk Energi viser, at forbruget om natten ikke kommer ret meget under 3 GW, næsten det dobbelte af hvad en 1,6 GW EPR reaktor producerer.

OK du vil kun have een 1,6 GW maskine, fint nok for mig så, bare den står så langt væk fra Holstebro som geografisk muligt :-)

Det understøtter kun min teori om, at du vil have atomkraft i Danmark fordi du synes det er rigtig smart mekanik. Det vil ihvertfald ikke have nogen afgørende betydning for hverken CO2 udledning eller kulforbrug, hvis du kun vi have een maskine. Og kwh prisen er stadig ikke lavere end kul. Så... hvad er der tilbage af argumenter for dit atomkraftværk?

1 x 1,6 GW reaktor ved 90% kapacitetsfaktor vil spare Danmark for 24 mio tons CO2, da den da fuldstændigt vil erstatte kulfyret kapacitet.
Hvis vi kan få en aftageraftale med Sverige eller Tyskland, hvor der så nedlægges kulfyret kapacitet til gengæld, så kan vi sagtens få 2 x 1,6 GW. Vi kunne også vælge 2 x 1 GW eller 3 x 600 MW, sidstnævnte kapacitet ville passe fint med CANDU reaktorer.


13. jul 2008 kl 13:46

Lars Andersen

Re: Re: Re: Atomkraft 51 øre pr. kwh

Lars Clausen:


OK du vil kun have een 1,6 GW maskine, fint nok for mig så, bare den står så langt væk fra Holstebro som geografisk muligt :-)

Ingen har lyst til at være nabo til et 1,6GW anlæg uanset om det er sol- vind- kul- eller kernekraft.

Det sjove dog at du ikke har det mindste problem med Måbjergværket, den lokale kvælstofilte-, svovldioxid-, saltsyre-, hydrogenfluorid-, kulilte-, partikel-, tungmetal- og dioxinberiger som dong nu vil forsøge at brænde miljøfarligt affald af på.

Hvis der er nogle der skulle være i tvivl er den slags affaldsforbrænding, efter dansk standard, VE. Men vi har jo også et gevaldigt forklaringsproblem, når vores nuværende energipolitik har medført en høj produktionspris og CO2-udledning i forhold til et land som f.eks. Frankrig og vi er begyndt at importere vores energitunge varer.


14. jul 2008 kl 10:22

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

Boe, en vindmølle har en levetid på 20 år. Mange kan holde længere.

Det eneste der er lagt på bordet er billige lån med ca. 1% i rente. Jeg er ikke enig i, at det er billigt, men ikke i, at når man betaler 1% i lån er det et statstilskud! Landmænd har ofte opnået næste lige så billige lån i udlandet uden statsgarantier.

Bygger jeg en vindmølle skal jeg betale diskontoen + risikopræmie. Lige nu er den vist på 5 % og så komme risikopræmien oven i. Så et statsgaranteret lån til en rente på 1% giver altså et tilskud på renten på 4%, hvis vi ser bort fra risikopræmien. Har vi lånt 30 mia kr. til at opføre anlægget vil de 4% i det første år altså være 1.2 mia. kr. Siger vi at værket er 1GW, lastfaktor på 90, giver det i omegnen af et tilskud på 15 øre pr kwh, eller er der noget jeg har misforstået?

Så de 15 øre gives i inddirekte tilskud, nemlig ved at mindske rente udgiften, og det kan derfor ikke ses på samme måde som et direkte tilskud til vindmøller.

Nuvel, et kk-værk har en risiko, hvorfor den reele rente vil være højere, og dermed også tilskuddet.

Hvis der er noget i EU som er mere subsidieret end kk i Frankrig, så er det landmænd, så lad os ikke begynde at sammenligne æbler og raps.


Nej - statstilskud består f.eks. i at producenterne får en vis pris pr. produceret kWh, som vindmølleejere kender en masse til. Det får ejerne af KK ikke, de burde faktisk have lov til at lægge lidt på el-prisen for dette miljøbidrag, men det må de ikke i f.eks. USA, hvor markedet er statsreguleret.

Hvad er det for noget sludder at sige, at tilskud kun kan være direkte. Det passer simpelthen ikke, men forklarer selvfølgeligt hvorfor du kommer frem tilat kk er en god forretning.

Som en sidebemærkning, så har mange af værkerne i USA ikke en gennemsigtig omkostningsstruktur. Årsagen er at en del af dem ikke løb rundt, og så blive de senere overtaget af andre firmaer til en lavere pris, end den reele værdi, og de første ejere afskrev deres tab. Derfor kan de nuværende ejere af værkerne sælge strømmen blilligere end hvis de første ejere ikke havde taget dette tab.

En anden sidebemærkning er at k-tilhængere i debatten ofte henviser til diverse kernekraft organisationer som pålidelige kilder. En granskning af deres habilitet vil nok afsløre at også de har nogle særinteresser at pleje, ligesom f.eks. vindmølleindustriens forening....

Vh Troels


14. jul 2008 kl 11:54

Boe Carslund-Sørensen

RE:RE:RE Hvad for nået

Boe, en vindmølle har en levetid på 20 år. Mange kan holde længere.

Hvorfor udskiftes de så før?
En vindmølle producere kun i ca. halvdelen af tiden, 20/2= 10.

Vindmøller kan jo bare overtage ansvaret for forsyningssikkerheden, som foreslået af en af Danmarks ledende økonomer på vindtræf på Risø.
Hvorfor mon de ikke var/er interesserede?


14. jul 2008 kl 12:56

avatar

Troels Halken

Re: RE:RE:RE Hvad for nået

Boe, en vindmølle har en levetid på 20 år. Mange kan holde længere.

Hvorfor udskiftes de så før?
En vindmølle producere kun i ca. halvdelen af tiden, 20/2= 10.

Vindmøller kan jo bare overtage ansvaret for forsyningssikkerheden, som foreslået af en af Danmarks ledende økonomer på vindtræf på Risø.
Hvorfor mon de ikke var/er interesserede?

De udskiftes som oftest fordi det kan betale sig af økonomiske grunde at opstille større møller. De brugte vidersælges som oftest, til genopsætning eller reservedele.

Det er korrekt at en vindmølle i sin natur ikke har en høj kapacitetsfaktor, pga at den er afhængig af vinden.

En vindmølle producerer ikke kun halvdelen af tiden, men er som oftest i drift når vindhastigheden er mellem 3-5 m/s og op til 25 m/s, med fuld last fra 10-15 m/s. Alt afhængig af typen af turbinen, siten og vejret i et givet år. Som oftest summer man produktionen til et totalt antal fuldlast timer, for at få kapaccitetsfaktoren.

Når ellers at det blæser nok, vil jeg tro at moderne vindmølle parker fint kan drive nettet, da mange nyere møller coverter ac fra generatoren til dc inden det konverteres tilbage til ac til nettet.

Vh Troels


14. jul 2008 kl 13:30

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

Troels,

Bygger jeg en vindmølle skal jeg betale diskontoen + risikopræmie. Lige nu er den vist på 5 % og så komme risikopræmien oven i. Så et statsgaranteret lån til en rente på 1% giver altså et tilskud på renten på 4%, hvis vi ser bort fra risikopræmien. Har vi lånt 30 mia kr. til at opføre anlægget vil de 4% i det første år altså være 1.2 mia. kr. Siger vi at værket er 1GW, lastfaktor på 90, giver det i omegnen af et tilskud på 15 øre pr kwh, eller er der noget jeg har misforstået?

- ja du har misforsået en anelse.
At kauktionere for et billigt lån har intet med statstilskud - ikke før KK ikke kan klare forpligtigelsen og staten - og dermed forbrugerne betaler.
At tælle de beløb med som KK betaler i rente som et statstilskud viser blot den krative bogføring, som VE.sektoren har vænnet sig selv til at anse som naturligt.
Det må vist stå lysende klart, at det eneste bevis for de massive statstilskud der kan føres bevis for, er at KK betaler lidt mindre i renter end en almindelig forbruger.
Mine dokumenterede tal for USA for sidste år, der viser at man her gav et langt større tilskud til VE end til KK taler for sig selv. Den oplysning var ikke lsuppet gennem a-kraftmodstandernes containment, hvor den slags filtreres fra.
Et par almindelige bemærkninger:
VE-sektionen med Ole i spidsen mener at Verden kan klare sig med vindenergi, blot der bevilges penge nok. Spørgsmålet om grundlast blafrer i vinden - ingen ædruelige beregninger over hvorledes man vil lagre energien - med diverse tab ved energiomdannelserne har endnu set dagens lys.
Det er denne vildfarelse gennem mere end 30 år, der har medført det voldsomme forbrug af fossil energi - og er en medvirkende årsag til GW. Havde man i stedet udviklet a-kraften i alle led ville vi sikkert ikke have haft en klimaminister - men nok en energiminister.
Jeg har stadig ikke fået et eneste tal for tilskud som forbrugerene har ydet som tilskud til KK.
Men de har da fået et tilsagn om moralsk støtte så de kan få lidt lavere renter er der ingen, der benægter. Det går ud over aktieejerne - ikke forbrugerne. At betale renter belaster vist ingen forbrugere. De lavere renter er med til at sikre forbrugerene billigere el.
KK burde have tilladelse til at opkræve et par cent/kWh for miljøeffekterne - så havde de ikke brug for lån.

Lars tæller mig med som fortaler for indførelse af KK i Danmark. Han kan ikke finde et sted, hvor jeg har udtalt mig om det. Jeg har haft travlt med at tilbagevise de samme gamle skrøner om a-kraften, som man fremførte for mere end 30 år siden.
Inden jeg går ind for a-kraft i Danmark vil jeg først se om vores ingeniøruddannelse er god nok - eller vi skal sende nogen til Japan eller Kina for at sikre kvalificeret uddannelse.

Troels og Ole, I lukker øjnene for den vismandsrapport, der viste et samfundsmæssigt tab på et 3-cifret millionbeløb, som vindsektoren påførte det danske samfund med - jeg henviser til debatten i dset sekteriske blad "Naturlig Energi", hvor overvismanden tilbageviste alle kritikpunkter.
I vil ikke gerne ind på de vindrelaterede omkostninger, som helt overses i beregningerne, som jeg kalder kreativ bogføring. Desværre ser a-modstandere åbenbart mere på prisen ende på miljøet. Måske burde vi tage en snak om den i den endnu sovende gruppe vedrørende vindenergi?

Jeg håber Ole har set, at der nu er tysk flertal for at fortsætte driften af de vel nok bedste atomreaktorer, der findes. Man er ved at finde ud af, at der ikke er ubegrænsede mængder fossil energi - det burde man have fundet ud af for 30 år siden.
Mit gæt er, at man fortsat snakker om at der skal sættes en stopper for den globale opvarmning - og så sker der ikke noget som helst.

Mvh
Per A. Hansen


14. jul 2008 kl 21:36

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

Lars tæller mig med som fortaler for indførelse af KK i Danmark. Han kan ikke finde et sted, hvor jeg har udtalt mig om det. Jeg har haft travlt med at tilbagevise de samme gamle skrøner om a-kraften, som man fremførte for mere end 30 år siden.
Inden jeg går ind for a-kraft i Danmark vil jeg først se om vores ingeniøruddannelse er god nok - eller vi skal sende nogen til Japan eller Kina for at sikre kvalificeret uddannelse.

OK det må du skam undskylde PAH, så er de åbenbart kun 4. ;-)


15. jul 2008 kl 11:02

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vær konkret - Troels og Ole

- ja du har misforsået en anelse.
At kauktionere for et billigt lån har intet med statstilskud - ikke før KK ikke kan klare forpligtigelsen og staten - og dermed forbrugerne betaler.

Er der noget jeg har misforstået en anelse? Det forstår jeg ikke helt. Jeg syntes også at have fornemmelsen af deja vu, nemlig at jeg har forklaret det før i en lignende tråd. Men lad os bare tage en tur mere.

Renten på udlån bestemmes af markedet, altså hvilket afkast der kan skabes ved alternative placeringer af pengene, ofte følger denne rente diskontoen. Det er basisrenten. Derudover kommer et risikotillæg, som bestemmes af risikoen ved investeringen, altså risikoen for at låntageren ikke kan betale vejet op mod den sikkerhed som stilles for lånet.

Ydes der en statsgaranti til et lån, kan ejeren af et kk-værk låne til en lavere rente (1%), da staten dermed påtager sig risikoen overfor långiveren.

Principielt skal staten derfor afsætte en passende mængde penge hvert år (svarende til forskellen i rentebetalingen), til at kunne betale det krav som den statistiske er udsat for gennem kautioneringen, da den på et tidspunkt vil komme ud for at låntageren ikke kan betale. Det er af samme grund at Vestas, Banker mv. hensætter penge på deres årsregnskab til fremtidige forpligtelser/tab, hvilket staten nok også gør. Samtidig vil det at staten har pådraget sig en forpligtelse, trække ned i kreditvurderingen af staten, hvilket vil betyde at når staten optager lån, vil disse blive marginalt dyrere, for at afspejle den øgede risiko.

Der er ikke noget som er gratis, men der kan godt være noget som er skjult.

Vi har før taget turen med forsikringer, så lad os bare tage den igen. Princippet er det samme som overfor. Bortset fra at her er der ikke tale om noget lån, men en potentiel fremtidig forpligtelse. Ved en forsikring mod uheld er forpligtelsens størrelse ikke kendt, som lånebeløbet er det, men det kan bestemmes hvor stor risikoen er for uheld i forskellige prisklasser, og dette danner så grundlaget for den forpligtelse som forsikringsgiveren påtager sig, og dermed også grundlaget for den præmie som forsikringstageren skal betale. Imidlertid er forsikringsudstederen nød til at have adgang til at kunne dække selv den største regning som et uheld vil medføre, da forsikringsudstederen ellers satser sit firma på en kunde (og forsikringen bliver værdiløs da forsikringsudstederen ikke kan overholde sin forpligtelse).

Igen ser vi at kk-værker ikke er forsikret fuldt gennem private forsikringsselskaber, fordi der ikke er nogen som kan eller vil lave en fuld forsikring. Her påtager staten sig en risiko (som ovenfor) og dette har de samme implikation som statsgarantien ovenfor.

For ejeren af kk-værket betyder statsgarantien på lånet og begrænsningen i forsikringsforpligtelsen at der kan lånes penge til en lavere rente end markedsrenten og at forsikringen bliver en del billigere. Da anlægsinvesteringen ved et kk-værk er stor og O&M lille udgør kapitalomkostningen dermed en væsentlig del af prisen på el fra et kk værk´. Påvirkningen fra den fordelagtige finansiering er derfor ret signifikant.

Jeg ved godt at for Per, så er 5% i rente ikke ret meget, men ganger man op med 33 mia. kr. løber det alligevel op.

Dermed kan prisen på el fra kk ikke sammenlignes med el fra andre kilder, hvor finansieringen forgår på markedsvilkår. Skal vi sammenligne, så skal regnestykket laves med lån til markedsrenten og privat forsikring.

---

Hvis vi skal gøre noget ved GW, og vi har x-antal kroner, så er vi nød til at se hvor vi får mest for pengene. Det handler ikke om teknik og grundlast og 100% co2 fri energi (før 2050-60 stykker), men om hvor langt vi kan komme i dag for de penge vi har. Investerer vi 30 mia. i kk, er det 30 mia. som vi ikke kan investere i vind, vand, biomasse osv. Investerer vi 30 mia. i kk, ryger en stor del til udlandet, sammen med det vi skal betale for brændsel, og ligesom rentebetalingerne nok også gør, men investerer vi i vind, bliver de fleste her.

Der arbejder vel 15.000-20.000 i vindindustrien og sidste år tjente sektoren 30 mia. kr hjem til dk (så det 3 cifrede mio. beløb i støtte forsvinder nemt her). Så uden vind intet overskud på betalingsbalancen og højere arbejdsløshed. Ved mere spredte investeringer bl.a. inden for bølgekraft og andre rigtige VE kilder, så kan vi måske ligeledes skabe grobund for yderligere økonomisk vækst som det er sket i vindmølle sektoren.

Da vi ikke skal skifte fra kul til vind næste år, men i stedet hæver mængden af VE i systemet over en årrække, betyder det at vi har mulighederne for at udvikle den knowhow der skal til for at kunne have fluktuerende VE i vores energisystem, herunder HVDC net, sammenspillet med intelligente målere/forbrug og fjernvarme/varme lagre/varmepumper, lagre i transportsektoren (el biler), biomasse osv osv osv osv osv. Teknologier og know how som vi bagefter kan eksportere til andre lande, der heller ikke hører efter kk-lobbyisterne.

Så det er svært at se de samfundsmæssige argumenter for kk i dk.

I andre lande, mener jeg helt klart at de da skal være velkomne til at bygge flere kk-værker hvis det er alternativet til co2 og forurening, men ikke hvis det er alternativet til VE.

Vh Troels


15. jul 2008 kl 12:16

Hans Henrik Hansen

Venstre om KK

En næsten surrealistisk oplevelse var det at høre Venstres energipolitiske ordfører i aftenens Deadline: Hans kværnende messe lød i pricippet således: "Vi skal ikke ha' kernekraft i Kongeriget - fordi vi har bestemt at, vi skal ikke ha' kernekraft i Kongeriget!" :)
Dertil føjede han nogle besværgelser om, at 'kraftvarme' udnytter energien gevaldigt godt. Det er for såvidt korrekt, men det reducerer jo hverken vor afhængighed af fossile brændstoffer eller nedsætter vort CO2-udslip!

Manden lader til at trænge alvorligt til efteruddannelse - eller nyt job! :)

...........

Mon iøvrigt ikke denne side nu har vokset sig så lang, at 'Ingeniøren's webserver(e?) ikke kan kapere det længere??


15. jul 2008 kl 18:31

Paul Christiansen

Intet er så slemt.....

At det ikke er godt for noget...

http://news.bbc.co.uk/2/hi/sci....stm

"Beneficial effects

Other studies have come to even more startling conclusions.

Professor Ron Chesser, of Texas Tech University, US, has spent 10 years studying animals living within the 30km exclusion zone surrounding Chernobyl.

He has found that, far from the effects of low-level radiation being carcinogenic, it appears to boost those genes that protect us against cancer.

"One of the thoughts that comes out of this is that prior exposure to low levels of radiation actually may have a beneficial effect," Professor Chesser says. "


Og


"The anniversary of the world's worst nuclear accident in April saw the publication of a number of reports that examined the potential death toll resulting from exposure to radiation from Chernobyl.

Environmental group Greenpeace said the figure would be near 100,000. Another, Torch (The Other Report on Chernobyl), predicted an extra 30,000-60,000 cancer deaths across Europe.

But according to figures from the Chernobyl Forum, an international organisation of scientific bodies including a number of UN agencies, deaths directly attributable to radiation from Chernobyl currently stand at 56 - less than the weekly death toll on Britain's roads.

"


15. jul 2008 kl 19:35

avatar

Lars Clausen

Re: Venstre om KK

Dertil føjede han nogle besværgelser om, at 'kraftvarme' udnytter energien gevaldigt godt. Det er for såvidt korrekt, men det reducerer jo hverken vor afhængighed af fossile brændstoffer eller nedsætter vort CO2-udslip!
'

Vel i den udstrækning kraftvarme værker kører på halm og affald, er det vel korrekt... eller?


15. jul 2008 kl 19:57

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Venstre om KK

Vel i den udstrækning kraftvarme værker kører på halm og affald, er det vel korrekt... eller?

Nej afbrænding af halm og affald udleder også CO2.


15. jul 2008 kl 20:06

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Venstre om KK

Nej afbrænding af halm og affald udleder også CO2.

hmmm


16. jul 2008 kl 12:17

avatar

Per A. Hansen

Re: Bortforklaringer

Troels, alt det du gentager er en gang bortforklaringer - du har ikke leveret et eneste svar på det simple spørgsmål - hvilke kernekraftværker i f.eks. USA har fået billige lån?
Det hele er ikke så indviklet endda. Du roder lidt rundt i teoretiske, indirekte støtter, jeg taler om om direkte støtte som f.eks. vindsektoren får i form af højere afregningspriser end markedsprisen.
De teoretiske "støtter" betales indirekte af aktionærerne under forudsætningen, at de kunne udlåne midlerne til større renter.
De direkte støtte som vindsektoren får, betales af skatteyderne og elforbrugerne. Ved du hvad ejerne af Rødsand skal have?
KK får ikke den form for støtte - vel. Ingen forbruger betaler en eneste cent mere for "atomstrøm" - KK leverer varen på markedsvilkår.
KK betaler renter for lån de opnår - du plæderer for at de renter de betaler, er at regne for statstilskud.
Jeg har prøvet at forklare dig, at de eneste, der "betaler" for det er aktionærerne i de banker, der yder lån - det er elforbrugerne, der får billigere el.
At KK burde have en højere afregning p.g.a. miljøeffekter er klart, hvorfor de skal have forskelsbehandling et let at forstå, det ville blive lagt ovenpå forbrugerne. Den pointe lukker du og andre helt af for - kun VE skal have den form for betaling.

Igen ser vi at kk-værker ikke er forsikret fuldt gennem private forsikringsselskaber, fordi der ikke er nogen som kan eller vil lave en fuld forsikring. Her påtager staten sig en risiko (som ovenfor) og dette har de samme implikation som statsgarantien ovenfor.

Jeg går ud fra at du tænker på forholdene i USA?
Jeg skal gerne gentage endnu engang - KK-værkerne betaler en "præmie" til Staten for denne garanti. Staten har endnu ikke udbetalt en eneste cent, men har indkasseret "præmiebeløbene" fra KK-værkerne. Troels, det er en pengemaskine for Staten!
Og så forstår jeg godt at du ikke så gerne vil ind på, hvad vindenergien egentlig modtager i form af støtte fra mange kilder. Direkte og indirekte.
Vindsektoren betaler intet for de ydelser, de modtager fra Risø o.a. stder. De betaler intet for det voldsomme slid på vejene. De betaler intet for de øgede omkostninger, de påfører grundlastværkerne, der skal lukke for produktionen i takt med at vinden blæser etc. etc.
Troels, kik ud over kanten på din osteklokke.
Skal vi have styr på CO2-udslippet skal der bygges 32 a-kraftværker årligt - ifølge IAEA.
Man løser intet problem ved at stå på sidelinien og triumferende råbe - jamen det kan ikke lade sig gøre - hvis der kun bygges 20 stk. årligt kan vi lige så godt opgive det hele.
I vindsektoren går det godt - send flere penge.
Jeg er blevet bekrtæftet i, at den 30-40 årige modstand mod kerneenergi har bragt os i den nuværende situation med stadig stigende behov for fossil energi - i følge EIA/DOEs estimater vil det fortsætte de næste 20-30 år. Det viser sig jo, at der er langt mere olie og uran, end de officielle tal viser.

http://www.world-nuclear-news....html

http://www.eia.doe.gov/oiaf/ae....pdf





16. jul 2008 kl 12:17

avatar

Per A. Hansen

Re: Bortforklaringer

Troels, alt det du gentager er en gang bortforklaringer - du har ikke leveret et eneste svar på det simple spørgsmål - hvilke kernekraftværker i f.eks. USA har fået billige lån?
Det hele er ikke så indviklet endda. Du roder lidt rundt i teoretiske, indirekte støtter, jeg taler om om direkte støtte som f.eks. vindsektoren får i form af højere afregningspriser end markedsprisen.
De teoretiske "støtter" betales indirekte af aktionærerne under forudsætningen, at de kunne udlåne midlerne til større renter.
De direkte støtte som vindsektoren får, betales af skatteyderne og elforbrugerne. Ved du hvad ejerne af Rødsand skal have?
KK får ikke den form for støtte - vel. Ingen forbruger betaler en eneste cent mere for "atomstrøm" - KK leverer varen på markedsvilkår.
KK betaler renter for lån de opnår - du plæderer for at de renter de betaler, er at regne for statstilskud.
Jeg har prøvet at forklare dig, at de eneste, der "betaler" for det er aktionærerne i de banker, der yder lån - det er elforbrugerne, der får billigere el.
At KK burde have en højere afregning p.g.a. miljøeffekter er klart, hvorfor de skal have forskelsbehandling et let at forstå, det ville blive lagt ovenpå forbrugerne. Den pointe lukker du og andre helt af for - kun VE skal have den form for betaling.

Igen ser vi at kk-værker ikke er forsikret fuldt gennem private forsikringsselskaber, fordi der ikke er nogen som kan eller vil lave en fuld forsikring. Her påtager staten sig en risiko (som ovenfor) og dette har de samme implikation som statsgarantien ovenfor.

Jeg går ud fra at du tænker på forholdene i USA?
Jeg skal gerne gentage endnu engang - KK-værkerne betaler en "præmie" til Staten for denne garanti. Staten har endnu ikke udbetalt en eneste cent, men har indkasseret "præmiebeløbene" fra KK-værkerne. Troels, det er en pengemaskine for Staten!
Og så forstår jeg godt at du ikke så gerne vil ind på, hvad vindenergien egentlig modtager i form af støtte fra mange kilder. Direkte og indirekte.
Vindsektoren betaler intet for de ydelser, de modtager fra Risø o.a. stder. De betaler intet for det voldsomme slid på vejene. De betaler intet for de øgede omkostninger, de påfører grundlastværkerne, der skal lukke for produktionen i takt med at vinden blæser etc. etc.
Troels, kik ud over kanten på din osteklokke.
Skal vi have styr på CO2-udslippet skal der bygges 32 a-kraftværker årligt - ifølge IAEA.
Man løser intet problem ved at stå på sidelinien og triumferende råbe - jamen det kan ikke lade sig gøre - hvis der kun bygges 20 stk. årligt kan vi lige så godt opgive det hele.
I vindsektoren går det godt - send flere penge.
Jeg er blevet bekrtæftet i, at den 30-40 årige modstand mod kerneenergi har bragt os i den nuværende situation med stadig stigende behov for fossil energi - i følge EIA/DOEs estimater vil det fortsætte de næste 20-30 år. Det viser sig jo, at der er langt mere olie og uran, end de officielle tal viser.

http://www.world-nuclear-news....html

http://www.eia.doe.gov/oiaf/ae....pdf





16. jul 2008 kl 12:17

avatar

Per A. Hansen

Re: Bortforklaringer

Troels, alt det du gentager er en gang bortforklaringer - du har ikke leveret et eneste svar på det simple spørgsmål - hvilke kernekraftværker i f.eks. USA har fået billige lån?
Det hele er ikke så indviklet endda. Du roder lidt rundt i teoretiske, indirekte støtter, jeg taler om om direkte støtte som f.eks. vindsektoren får i form af højere afregningspriser end markedsprisen.
De teoretiske "støtter" betales indirekte af aktionærerne under forudsætningen, at de kunne udlåne midlerne til større renter.
De direkte støtte som vindsektoren får, betales af skatteyderne og elforbrugerne. Ved du hvad ejerne af Rødsand skal have?
KK får ikke den form for støtte - vel. Ingen forbruger betaler en eneste cent mere for "atomstrøm" - KK leverer varen på markedsvilkår.
KK betaler renter for lån de opnår - du plæderer for at de renter de betaler, er at regne for statstilskud.
Jeg har prøvet at forklare dig, at de eneste, der "betaler" for det er aktionærerne i de banker, der yder lån - det er elforbrugerne, der får billigere el.
At KK burde have en højere afregning p.g.a. miljøeffekter er klart, hvorfor de skal have forskelsbehandling et let at forstå, det ville blive lagt ovenpå forbrugerne. Den pointe lukker du og andre helt af for - kun VE skal have den form for betaling.

Igen ser vi at kk-værker ikke er forsikret fuldt gennem private forsikringsselskaber, fordi der ikke er nogen som kan eller vil lave en fuld forsikring. Her påtager staten sig en risiko (som ovenfor) og dette har de samme implikation som statsgarantien ovenfor.

Jeg går ud fra at du tænker på forholdene i USA?
Jeg skal gerne gentage endnu engang - KK-værkerne betaler en "præmie" til Staten for denne garanti. Staten har endnu ikke udbetalt en eneste cent, men har indkasseret "præmiebeløbene" fra KK-værkerne. Troels, det er en pengemaskine for Staten!
Og så forstår jeg godt at du ikke så gerne vil ind på, hvad vindenergien egentlig modtager i form af støtte fra mange kilder. Direkte og indirekte.
Vindsektoren betaler intet for de ydelser, de modtager fra Risø o.a. stder. De betaler intet for det voldsomme slid på vejene. De betaler intet for de øgede omkostninger, de påfører grundlastværkerne, der skal lukke for produktionen i takt med at vinden blæser etc. etc.
Troels, kik ud over kanten på din osteklokke.
Skal vi have styr på CO2-udslippet skal der bygges 32 a-kraftværker årligt - ifølge IAEA.
Man løser intet problem ved at stå på sidelinien og triumferende råbe - jamen det kan ikke lade sig gøre - hvis der kun bygges 20 stk. årligt kan vi lige så godt opgive det hele.
I vindsektoren går det godt - send flere penge.
Jeg er blevet bekrtæftet i, at den 30-40 årige modstand mod kerneenergi har bragt os i den nuværende situation med stadig stigende behov for fossil energi - i følge EIA/DOEs estimater vil det fortsætte de næste 20-30 år. Det viser sig jo, at der er langt mere olie og uran, end de officielle tal viser.

http://www.world-nuclear-news....html

http://www.eia.doe.gov/oiaf/ae....pdf





16. jul 2008 kl 12:33

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Bortforklaringer

Hej, et par tastetryk for at indlætte signatur - resultat er at indlægget røg igennem 2-3 gange.
Hvorfor vej jeg ikke - beklager at fingrene smuttede.

Så det er svært at se de samfundsmæssige argumenter for kk i dk. Håber kopierne fjernes.
I andre lande, mener jeg helt klart at de da skal være velkomne til at bygge flere kk-værker hvis det er alternativet til CO2 og forurening, men ikke hvis det er alternativet til VE.

Troels - ingen af mine indlæg handler om at bygge a-værker i Danmark. Jeg hører ikke til dem, der tror, at vi her i landet kan løse alle klodens problemer. SAom danske politikere og enkelte debattører lægger op til.
I alle indlæg har mit udgangspunkt været, at vindenergi ikke er et alternativ til atomenergi, men begge er alternativer til fossil energi.
Frankrig viser, at det er korrekt. Deres planer er at VE skal stå for 20 %.
Det er ikke nok - elproduktionen svarer kun til en ret lille del af det samlede energiforbrug. Atomenergi i Danmark er utopi, medmindre man kan erstatte hovedparten af olie/gasforbruget til varme med elvarme.
Atomenergi handler i høj grad om at undgå mikropartikler i luften, en forurening som tusindvis dør for tidligt af.

Mvh
Per A. Hansen


17. jul 2008 kl 09:27

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Bortforklaringer

Per, først skriver du at statsgaranterede lån/forsikringer ikke er statsstøtte, men nu efterlyser du af en eller anden grund kun amerikanske værker som har modtaget statsstøtte.

Søren skrev længere oppe at det finske værk har en rente på 2,8%. Det må vist siges at være under markedsrenten og uden risikotillæg.

Per, min påstand er faktisk ret simpel. Hvis et kk-værk kan låne penge til under markedsrenten, fordi staten sætter en garanti, så har det bedre vilkår end. f.eks. vindmøller eller andre som skal privat finansieres, og så er der tale om statsstøtte.

Det samme gør sig gældene for forsikringen mod uheld. Hvis den er billigere end markedet forskriver, så er det fordi der er tale om statsstøtte.

Når staten sænker omkostningerne for en bestemt teknologi, uanset hvordan det gøres, så er der tale om statsstøtte. Problemet ved den form for statsstøtte er at den er skjult og svær at kvantificere. Den form for støtte er på ingen måde "teoretisk", da den har en helt klar effekt på bundlininen for værkets ejere.

Og tro mig, aktionærerne betaler ikke nogen form for "støtte". De sætter jo penge i værket for at tjene penge, og budgetterne vil afspejle at de skal tjene penge...

Iøvrigt betaler vindsektoren for de projekter de laver sammen med Risø, så din påstand er simpelthen ikke rigtig. Ring til Risø og spørg hvordan deres projekter finansieres - jeg har snakket med dem engang for et par år siden. Hvad Risø bedriver af ikke erhvervsrelateret forskning inden for vindsektoren, behandles vel som al anden forskning, f.eks. inden for teknik på DTU eller biologi osv...

At vores afregningssystem på vejtransport ikke er fornuftigt, kan vi hurtigt blive enige om, men der er mange andre lastbiler end vindmølle industriens, der anvender vejene, og det ville da være rimeligt at brugerne af vejnettet betaler efter hvor meget de slider på det. Også vindmølle transporterne.

Den eneste grund til at VE påfører grundlastværkerne ekstra omkostninger, er at grundlastværkerne er fra en tid, hvor man ikke havde VE i systemet, og de derfor regulerer meget langsomt. Der er to fakta. Forbruget svinger, og VE svinger, og dermed skal man også have produktionsenheder som kan startes og stoppes efter behov. Ligeledes er distributionssystemet ikke gearet til meget VK, da det kræver langt større udveksling med udlandet, a la HVDC net.

Skal man have VE er vindmøller pt. det eneste reelle alternativ. Selv franskmændene har åbenbart fået øjenene op for det, selvom de har meget kk i forvejen. Gad vide hvorfor? Iøvrigt er Frankrig et dårligt eksempel på udbygning med VK, fordi deres andel af VK er forsvindene lille. Se BTM Consults World Market Update.

Vh Troels


17. jul 2008 kl 11:49

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Re: Bortforklaringer



Per, først skriver du at statsgaranterede lån/forsikringer ikke er statsstøtte, men nu efterlyser du af en eller anden grund kun amerikanske værker som har modtaget statsstøtte.


Værkerne betaler en lovpligtig præmie for det og til dato har det været en fantastisk forretning for staten, de har ikke udbetalt en rød øre.



Søren skrev længere oppe at det finske værk har en rente på 2,8%. Det må vist siges at være under markedsrenten og uden risikotillæg.


Det er et statsligt firma der bygger, de har fået et lån af sig selv, staten, til statsobligationsrenten, den måde staten finansiere sine projekter på.



Per, min påstand er faktisk ret simpel. Hvis et kk-værk kan låne penge til under markedsrenten, fordi staten sætter en garanti, så har det bedre vilkår end. f.eks. vindmøller eller andre som skal privat finansieres, og så er der tale om statsstøtte.


Kan staten statsstøtte staten?



Det samme gør sig gældene for forsikringen mod uheld. Hvis den er billigere end markedet forskriver, så er det fordi der er tale om statsstøtte.


Er den det? Eller er det bare tilfældet at staten er det eneste forsikringsselskab med nok penge på kistebunden til at stille en tilstrækkeligt stor garanti?



Når staten sænker omkostningerne for en bestemt teknologi, uanset hvordan det gøres, så er der tale om statsstøtte. Problemet ved den form for statsstøtte er at den er skjult og svær at kvantificere. Den form for støtte er på ingen måde "teoretisk", da den har en helt klar effekt på bundlininen for værkets ejere.


Gør staten ikke det for fossile værker/brændsel?
Gør staten ikke det for VE?
Hvis ja, hvorfor skulle staten så ikke også gøre det for KK?



Og tro mig, aktionærerne betaler ikke nogen form for "støtte". De sætter jo penge i værket for at tjene penge, og budgetterne vil afspejle at de skal tjene penge...


Og?



Iøvrigt betaler vindsektoren for de projekter de laver sammen med Risø, så din påstand er simpelthen ikke rigtig. Ring til Risø og spørg hvordan deres projekter finansieres - jeg har snakket med dem engang for et par år siden. Hvad Risø bedriver af ikke erhvervsrelateret forskning inden for vindsektoren, behandles vel som al anden forskning, f.eks. inden for teknik på DTU eller biologi osv...


Så er der så meget som vindsektoren ikke betaler for.



At vores afregningssystem på vejtransport ikke er fornuftigt, kan vi hurtigt blive enige om, men der er mange andre lastbiler end vindmølle industriens, der anvender vejene, og det ville da være rimeligt at brugerne af vejnettet betaler efter hvor meget de slider på det. Også vindmølle transporterne.


Det bliver dyrt for vindsektoren, hvis den skal betale for den slidtage som dens blokvognskørsler med tunge mølledele påfører vejnettet! Slitagen stiger nemlig nærmest proportionalt med vægten.



Den eneste grund til at VE påfører grundlastværkerne ekstra omkostninger, er at grundlastværkerne er fra en tid, hvor man ikke havde VE i systemet, og de derfor regulerer meget langsomt. Der er to fakta. Forbruget svinger, og VE svinger, og dermed skal man også have produktionsenheder som kan startes og stoppes efter behov. Ligeledes er distributionssystemet ikke gearet til meget VK, da det kræver langt større udveksling med udlandet, a la HVDC net.


VE påfører grundlasten omkostninger, fordi den ikke kan indpasses. Vindkraft er ikke og vil heller aldrig blive grundlast, så hvis vindandelen af elforsyningen stiger til over 12-15%, så skaber det store problemer og medfører store omkostninger.



Skal man have VE er vindmøller pt. det eneste reelle alternativ. Selv franskmændene har åbenbart fået øjenene op for det, selvom de har meget kk i forvejen. Gad vide hvorfor? Iøvrigt er Frankrig et dårligt eksempel på udbygning med VK, fordi deres andel af VK er forsvindene lille. Se BTM Consults World Market Update.

Vh Troels


Franskmændene har så lille en andel vind i deres elforsyning, at den godt kan indpasses. I Danmark er det omvendt, her er andelen allerede for høj.


17. jul 2008 kl 13:08

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Re: Re: Bortforklaringer

Kan staten statsstøtte staten?

Tja, som vi har set i USSR, så selvom man nationaliserer alt og alt dermed er staten, så kan man ikke undslippe de økonomiske love, og som vi også har set, så betyder det heller ikke højere sikkerhed for kk-værker.

Jeg gider ikke besvare dit indlæg, for det er cirka af samme lødighed som det spørgsmål, som jeg har citeret ovenfor.

Men jeg er skræmt over den konservatisme og vanetænkning som ligger i det du skriver.


Vh Troels


18. jul 2008 kl 10:27

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Bortforklaringer

Troels, kun et par bemærkninger, Jeppe har svaret på det meste - og kan formulere det bedre end jeg kan.
Du har stadigvæk ingen konkrete tal for, hvor store beløb, som samfundet USA yder til a-kraftværkerne.
Du nævner nogle renteprocenter fra Finland - de er ret høje i forhold til, hvad landmænd har kunne opnå på det internationale lånemarked. Troels, det hele er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
I Finland er et privat konsortium ved at se på den 6. reaktor, men forhåbentlig læser de guldkornene fra Søren.

Iøvrigt betaler vindsektoren for de projekter de laver sammen med Risø, så din påstand er simpelthen ikke rigtig. Ring til Risø og spørg hvordan deres projekter finansieres - jeg har snakket med dem engang for et par år siden. Hvad Risø bedriver af ikke erhvervsrelateret forskning inden for vindsektoren, behandles vel som al anden forskning, f.eks. inden for teknik på DTU eller biologi osv...

Fint at der betales for erhvervesrelateret forskning, men det dækker ikke alle udgifter. Du går ud fra at det så dækker alle udgifter, men det er ikke tilfældet. Et enkelt eksempel på den krative bogføring som VE-sekoren har vænnet sig til at bruge.
Jeg er enig i, at vi naturligvis skal støtte vindsektoren i stor stil, ellers ville den dø ud - og vi har jo ikke andet.
Som du kan se har jeg som den eneste lagt reelle tal for USAs subsidiering på bordet - og bemærker at hverken du eller Ole har bestridt tallene. De ser unægtelig noget andeledes ud and de godt 40 gange større statstilskud til a-kraft end til vind som VE-sektoren fremfører i den offentlige debat.
Du lukker lidt at for realiteterne, at lukke et grundlastværk ned fordi det blæser vil øge værkets driftsomkostninger pr. produceret enhed. Den omkostning er vindrelateret, prøv om du kan finde den udgift på kontoen for vindenergi.
De hyppige temperaturskift på kedlerne formindsker kedlernes levetid - en vindrelateret omkostning, der betales af brugere. Når vindmøller lukkes ned p.g.a. overproduktion betales for den strøm, der ikke produceres. En vindrelateret omkostning, der væltes over på forbrugeren etc. etc. Kan du finde disse omkostninger bodført på vindsektorens regnskab?
Du nævner en række beløb som vindsektoren omsætter - beløb fra udlandet er vist med i tallene?
Du glemmer imidlertid at fortælle, hvor megen valuta der medgår til import af de råstoffer, der anvendes i fabrikationen.
Vi er enige om regningen for vedligehold af vejene - men indføres princippet er det slut med vindindustrien i DK. Derfor bør statsstøtten på området fortsætte.

Du mener ikke KK er noget for Danmark - hvorfor ikke forresten? A-kraftværker kan effektivt udfase al kulforbrug til gavn for miljøet og den gennemsnitlige levetid.
I Frankrig, Tyskland og Belgien er der et stor a-kraftværk pr. million indbyggere. Det svarer til 5 stk. i Danmark. Hvad er egentlig forskellen?


Skal man have VE er vindmøller pt. det eneste reelle alternativ. Selv franskmændene har åbenbart fået øjenene op for det, selvom de har meget kk i forvejen. Gad vide hvorfor? Iøvrigt er Frankrig et dårligt eksempel på udbygning med VK, fordi deres andel af VK er forsvindene lille. Se BTM Consults World Market Update.

Det må du have misforstået. Man stiler efter 20% dækning. Hermed falder alle de argumenter til jorden, der gik på at atomenergien fortrængte VE. Det er noget sludder som Frankrigs eksempel viser - og som Kina allerede har vist.
Frankrig har da planer om fortsat udvikling af kerneenergi, al anden snak er ønsketænkning. Der er klare planer for at erstatte udtjente værker med EPR-typen, og for at bygge en serie formeringsreaktorer.
I Tyskland er der nu flertal for at fortsætte driften af de nuværende a-kraftværker, der vel nok er de førende i verden. Merkel får sikkert sit fornødne flertal ved næste valg, idet oliepriserne har været en øjenåbner.
Som idligere nævnt - 10 gæs i hånden er bedre end en gråspurv på taget, hvis man skal blive mæt.

Mvh
Per A. Hansen


13. mar 2011 kl 07:22

Glenn Møller-Holst

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Søren, det ville gavne debatten, hvis du brugte lidt tid på at læse diverse dokumentationer gennem diverse tråde.
Breedere betyder omfattende global transport og anvendelse af plutonium der som bekendt er et bombemateriale. Teknologien er derfor ekstrem farlig og vil kræve helt ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger uden alligevel at kunne eliminere risikoen for misbrug. Jeg opfatter derfor breeder teknologien som det rene vanvid.

Man håndterer rent faktisk plutonium hver dag kloden rundt - ingen rapport om dødsfald.
Masser af reaktorer anvender MOX-brændsel, både fra skrottede bomber og fra plutonium, der er udvundet af brugt brændsel. Plutonium er skam et værdifuldt brændselsmateriale, som håndteres rutinemæssigt.
...
Mvh
Per A: Hansen

Hej Per

Hvis/Når en kernereaktor nedsmelter er den endnu sværere at styre når MOX er sendt ind i kernereaktoren:

13 March 2011 05.28 GMT, Japan nuclear plant faces new threat:
http://www.guardian.co.uk/worl...hima
Citat: "...
Shaun Burnie, an independent nuclear energy consultant and forner head of nuclear campaigns at Greenpeace, said the presence of a percentage of fuel core loaded with plutonium MOX fuel in the No. 3 reactor posed a grave threat to the surrounding area.

"Plutonium MOX fuel increases the risk of nuclear accident due the neutronic effects of plutonium on the reactor," Burnie told the Guardian. "In the event of an accident - in particular loss of coolant - the reactor core is more difficult to control due to both neutronics and higher risk of fuel cladding failure.

"In the event of the fuel melting and the release of plutonium fuel into the environment, the health hazards are greater, including higher levels of latent cancer."
..."

Ikke godt!


13. mar 2011 kl 10:32

avatar

Jesper Ørsted

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


Hej Per

Hvis/Når en kernereaktor nedsmelter er den endnu sværere at styre når MOX er sendt ind i kernereaktoren:

13 March 2011 05.28 GMT, Japan nuclear plant faces new threat:
http://www.guardian.co.uk/worl...hima
Citat: "...
Shaun Burnie, an independent nuclear energy consultant and forner head of nuclear campaigns at Greenpeace, said the presence of a percentage of fuel core loaded with plutonium MOX fuel in the No. 3 reactor posed a grave threat to the surrounding area.

"Plutonium MOX fuel increases the risk of nuclear accident due the neutronic effects of plutonium on the reactor," Burnie told the Guardian. "In the event of an accident - in particular loss of coolant - the reactor core is more difficult to control due to both neutronics and higher risk of fuel cladding failure.

"In the event of the fuel melting and the release of plutonium fuel into the environment, the health hazards are greater, including higher levels of latent cancer."
..."

Ikke godt!

Hej Glenn,
Et miniumum af kildekritik vil være på plads. Det er en Greenpeace talsmand der bliver citeret for det. I den konkrete situation i Japan er alle reaktorerne lukket ned, det er henfaldsvarmen fra brændslet der skaber problemet og forårsager nedsmeltningen. Der har intet med MOX brændsel at gøre.


13. mar 2011 kl 10:32

avatar

Holger Skjerning

Ja, men vi ved endnu for lidt...!

Glenn: Så lige din kommentar i denne gamle tråd.
Den ene af de uheldsramte reaktorer på Fukusima-værket indeholdt muligvis MOX-brændsel, og det er klart, at hvis brændslet er delvis ødelagt, vil risikoen for udslip af også plutonium være tilstede.
Men da der p.t. stadig er stor uvished om, hvor kritisk situationen er på begge de "utilstrækkeligt kølede" reaktorer, vil jeg/vi vente med yderligere kommentarer, der i for høj grad vil være gætterier.


13. mar 2011 kl 10:50

Glenn Møller-Holst

Re: Ja, men vi ved endnu for lidt...!

Tak for et velafbalanceret svar Holger.


13. mar 2011 kl 11:06

Glenn Møller-Holst

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


Hej Per

Hvis/Når en kernereaktor nedsmelter er den endnu sværere at styre når MOX er sendt ind i kernereaktoren:

13 March 2011 05.28 GMT, Japan nuclear plant faces new threat:
http://www.guardian.co.uk/worl...hima
Citat: "...
Shaun Burnie, an independent nuclear energy consultant and forner head of nuclear campaigns at Greenpeace, said the presence of a percentage of fuel core loaded with plutonium MOX fuel in the No. 3 reactor posed a grave threat to the surrounding area.

"Plutonium MOX fuel increases the risk of nuclear accident due the neutronic effects of plutonium on the reactor," Burnie told the Guardian. "In the event of an accident - in particular loss of coolant - the reactor core is more difficult to control due to both neutronics and higher risk of fuel cladding failure.

"In the event of the fuel melting and the release of plutonium fuel into the environment, the health hazards are greater, including higher levels of latent cancer."
..."

Ikke godt!

Hej Glenn,
Et miniumum af kildekritik vil være på plads. Det er en Greenpeace talsmand der bliver citeret for det. I den konkrete situation i Japan er alle reaktorerne lukket ned, det er henfaldsvarmen fra brændslet der skaber problemet og forårsager nedsmeltningen. Der har intet med MOX brændsel at gøre.

Hej Jesper

Nu er det sådan at hvis en kernereaktor med MOX plutonium eksploderer (brint el. andet) vil MOX blive spredt over et større område incl. havet.


Der er stor sandsynlighed for at Fukushima 1-3 har MOX brændsel:

Citizens' Nuclear Information Center:
http://cnic.jp/english/newslet...html
Citat: "...
Nuke Info Tokyo 138 (Sep./Oct. 2010)
...
-- Fukushima 1-3 Begins Operating with MOX Fuel
...
Nuke Info Tokyo 137 (July/Aug. 2010)
...
-- Fukushima I-2: loss of offsite power during scram
...
-- Moves towards loading MOX fuel into Fukushima I-3
..."


13. mar 2011 kl 11:20

Glenn Møller-Holst

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Vedrørende MOX til oplæg og diskussion - kilden kunne være bedre:

Why MOX fuels mean trouble:
http://www.ricin.com/nuke/bg/m...html
Citat: "...
In other words, MOX plants are clearly much less safe for workers and for public health.
...
Not only will an incident be more likely to occur, it would also be more likely to have serious consequences. This is due to the presence of much more plutonium in the fuel and, after a certain period of usage, of more other transuranics. In terms of radiotoxity there isn't much difference really between plutonium and, for example, neptunium or curium. If an accident like a fire would occur in an LWR with MOX resulting in a dust cloud, the contamination of the surrounding land would be more severe and longer lasting than in the case of an equivalent incident in an LWR with only UOX. There would be a much higher risk of people becoming sick because of inhalation of such radioactive particles.
...
Spent MOX fuels are simply "hotter", which decreases the safety of storage, from the pond on site to interim storage to final disposal. The residual long-term activity will be higher too.
...
It is very conceivable that MOX reprocessing will be more expensive than UOX reprocessing.
..."


13. mar 2011 kl 11:24

avatar

Jesper Ørsted

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


Hej Jesper

Nu er det sådan at hvis en kernereaktor med MOX plutonium eksploderer (brint el. andet) vil MOX blive spredt over et større område incl. havet.


Der er stor sandsynlighed for at Fukushima 1-3 har MOX brændsel:

Citizens' Nuclear Information Center:
http://cnic.jp/english/newslet...html
Citat: "...
Nuke Info Tokyo 138 (Sep./Oct. 2010)
...
-- Fukushima 1-3 Begins Operating with MOX Fuel
...
Nuke Info Tokyo 137 (July/Aug. 2010)
...
-- Fukushima I-2: loss of offsite power during scram
...
-- Moves towards loading MOX fuel into Fukushima I-3
..."

Med MOX brændsel er plutoniumet indestøbt i et keramisk materiale der modstår meget høje temperaturer. Så når kædereaktioner er stoppet, som tilfældet er det på Fukushima 1-3, så kan der ikke opnås temperaturer hvor det keramiske materiale smelter. En stor knaldgaseksplotion i reaktoren kan blotte reaktorkernen, men så er det helt andre stoffer der vil være farlige. Hovedsageligt de fissile produkter, navnligt Cs-137 og Sr-90. Strålingen fra keramisk indestøbt plutonium er i den forbindelse fuldkommen negligibel!


13. mar 2011 kl 11:54

Glenn Møller-Holst

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?


Med MOX brændsel er plutoniumet indestøbt i et keramisk materiale der modstår meget høje temperaturer. Så når kædereaktioner er stoppet, som tilfældet er det på Fukushima 1-3, så kan der ikke opnås temperaturer hvor det keramiske materiale smelter. En stor knaldgaseksplotion i reaktoren kan blotte reaktorkernen, men så er det helt andre stoffer der vil være farlige. Hovedsageligt de fissile produkter, navnligt Cs-137 og Sr-90. Strålingen fra keramisk indestøbt plutonium er i den forbindelse fuldkommen negligibel!

Hej Jesper

Hvis/Når kølingen svigter nok, vil alt det indre af reaktorkernen stige voldsomt i temperatur pga. henfaldsvarme, så selv keramik forgår!?

Ydermere vil nogle af henfaldprodukterne vel fordampe og lave et højt indre tryk som kan sprække/revne keramikken.


15. mar 2011 kl 22:47

avatar

Holger Skjerning

Om MOX og plutonium...!

Jesper: Tak for denne helt logiske korrektion!
Det skal naturligvis være en eksplosion i selve reaktoren, der - som i Tjernobyl - kan sende masser af faste stoffer, incl. plutonium, - måske pulveriseret? - op i luften og blive spredt.


16. mar 2011 kl 13:13

avatar

Per A. Hansen

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

@Hej Glenn,

Hvis/Når en kernereaktor nedsmelter er den endnu sværere at styre når MOX er sendt ind i kernereaktoren:

- jeg er helt på linie med Jesper, plutonium i formen PuO2 som en del af et et keramisk materiale frigøres ikke til atmosfæren - medmindre det pulveriseres som mikropartikler under eksplosionen, hvilket nok er lidt urealistisk i en vandig opløsning.
Plutonium må desuden antages af have langt mindre effekt end strontium- og cæciumisotoper, der er langt mere radioaktive jfr. deres mindre halveringstid.
Den overvejende del af udsendte radioisotoper er ædelgasser, der ikke har nogen målelig effekt på sundheden, de farlige tind er jod-131, der heldigvis bindes i stort omfang af vand - og arbejderne har uden tvivl konsumeret store mængder jodtabletter.
Vi må afvente, hvad der sker i den virkelige verden - det er for usikkert at gætte på diverse scenarier uden pålidelige tal.

Mvh. Per A. Hansen


16. mar 2011 kl 19:38

Glenn Møller-Holst

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

@Hej Glenn,
...
- jeg er helt på linie med Jesper, plutonium i formen PuO2 som en del af et et keramisk materiale frigøres ikke til atmosfæren - medmindre det pulveriseres som mikropartikler under eksplosionen, hvilket nok er lidt urealistisk i en vandig opløsning.
Plutonium må desuden antages af have langt mindre effekt end strontium- og cæciumisotoper, der er langt mere radioaktive jfr. deres mindre halveringstid.
...
Vi må afvente, hvad der sker i den virkelige verden - det er for usikkert at gætte på diverse scenarier uden pålidelige tal.

Mvh. Per A. Hansen

Hej Per

Ifølge denne artikel er plutonium værre, hvis det optages af kroppen, fordi det opkoncentreres kritiske steder i kroppen:

Det de skriver er at et menneske uden brændsår, rifter lader det meste passere af plutonium, men at plutonium i 1umØ partikler via inhalation - eller større plutoniumholdige støvpartikler via rifter optages af kroppen.

Plutonium arbejderne har haft luftsug så de ikke havde så stor mulighed for inhalation af partikler.

Los Alamos Science Number 26 2000.
Plutonium and Health-How Great Is the Risk?:
http://www.fas.org/sgp/othergo....pdf
Citat: "...
Plutonium Toxicity. It is important to remember that, because their power of penetration is limited, alpha emitters are hazardous to human health only when they have found their way into the body. When inhaled, ingested, or passed into the blood stream through a wound, plutonium deposits in the lung, liver, or bones. Only about 10 percent of it is distributed to other organs. The plutonium atoms remain in the body for many decades
...
The half-life of plutonium-239 is 24,065 years. This half-life is short enough that 1 microgram of material will undergo more than 2000 decay events per second, but it is long enough to allow that microgram to decay at an approximately constant rate for thousands of years.
...
And yet, plutonium’s position is frighteningly high on the lethal ladder. A few millionths of a gram (or a few micrograms) distributed through the lungs, liver, or bones may increase the risk for developing cancer in those organs.
...
Airborne, soluble chemical compounds of plutonium are considered so dangerous by the Department of Energy (DOE) that the maximum permissible occupational concentration in air is an infinitesimal 32trillionths of a gram per cubic meter!
..."

Fundet via:
http://www.fas.org/sgp/othergo....htm


Moss, William; Eckhardt, Roger (1995). "The Human Plutonium Injection Experiments" (PDF). Los Alamos Science (Los Alamos National Laboratory) 23: 188, 205, 208, 214:
http://library.lanl.gov/cgi-bi....pdf
Citat: "...
"Unfortunately," they wrote, "radioautographs reveal a far from uniform distribution of plutonium in bone."
..."

http://en.wikipedia.org/wiki/P...tion
Citat: "...
In the case of human subjects, this involved injecting solutions containing (typically) five micrograms of plutonium into hospital patients thought to be either terminally ill, or to have a life expectancy of less than ten years either due to age or chronic disease condition.[48] This was reduced to one microgram in July 1945 after animal studies found that the way plutonium distributed itself in bones was more dangerous than radium.[49]
..."

Selv 5-6 mikrogram af optaget plutonium er slemt!

-

Men Poul-Henning har fundet materiale der formidler, at giftigheden er for opreklameret - og måske er det rigtigt?:

http://library.lanl.gov/cgi-bi....pdf

mvh

Glenn


16. mar 2011 kl 20:18

Søren Lund

Velkommen til !

Jeg vil lige stikke hovedet ind og sige velkommen til "ugens nye gruppe: Kernekraft - måske også i Danmark?"

- med ønsket om en "strålende" fremtid...!

(nå, ja - den måtte jo komme ;-)


16. mar 2011 kl 21:03

Steen Larsen

Re: Velkommen til !

Jeg vil lige stikke hovedet ind og sige velkommen til "ugens nye gruppe: Kernekraft - måske også i Danmark?"

- med ønsket om en "strålende" fremtid...!

(nå, ja - den måtte jo komme ;-)


Tak for din dumme bemærkning. Det ser ud til at glæden over situationen i Japan ingen ende har hos dig. :-(

Steen


16. mar 2011 kl 21:11

Søren Lund

Re: Velkommen til !

Jeg vil lige stikke hovedet ind og sige velkommen til "ugens nye gruppe: Kernekraft - måske også i Danmark?"

- med ønsket om en "strålende" fremtid...!

(nå, ja - den måtte jo komme ;-)


Tak for din dumme bemærkning. Det ser ud til at glæden over situationen i Japan ingen ende har hos dig. :-(

Steen


Helt misforstået!

Gruppen her handler om kernekraft i Danmark - ikke Japan!


16. mar 2011 kl 21:18

Steen Larsen

Re: Velkommen til !



Helt misforstået!

Gruppen her handler om kernekraft i Danmark - ikke Japan!


Dejlig at høre at du ikke hentyder til Japan - jeg undskylder og trækker min kritik tilbage.

Mvh
Steen


16. mar 2011 kl 21:51

Søren Lund

Re: Velkommen til !

Dejlig at høre at du ikke hentyder til Japan - jeg undskylder og trækker min kritik tilbage.

Mvh
Steen

Den er modtaget - og iøvrigt også berettiget!

Hvad jeg føler for japanerne, inklusive de af vores venner, som bor et sted i nærheden af Tokyo - og som min kone forgæves har forsøgt at få kontakt med, via netværket i Hong Kong - har du intet belæg for at udtale dig om, og det strider kraftigt imod debatreglerne når du gør det.

At akraft-situationen i Japan hamrer det sidste spir i kistelåget for evt. akraft i Danmark, er så en helt anden sag, som gør at jeg forundres over at sidste mand ikke for længst har lukket og slukket i denne debat-gruppe!

Men jeg skal da ikke lyve mig fra at min lidt drilagtige måde at udtrykke det på.


19. mar 2011 kl 22:12

avatar

Holger Skjerning

Restvarmens størrelse...?

Jeg blev spurgt om restvarmens størrelse i en af de japanske BWR-reaktorer.
Et sek efter SCRAM er effekten 5,8 % af effekten før nedlukning.
- Dog lidt afhængigt af, hvor længe reaktoren har kørt før STOP.
Efter et døgn er den nede på 1% og efter en uge: ca. 0,1 %.
For den japanske BWR på 825 MW, var den termiske effekt før STOP ca. 2700 MW. - Efter 1 sek: 160 MW, efter et døgn: 28 MW og nu (efter en uge): ca. 3 MW.
Det svarer til at 250 liter vand fra 0 grader kan opvarmes og fordampes pr. minut. - Så det er forholdsvis overkommeligt at tilføre (???) denne vandmængde, hvis man altså har pumper, el og vand til rådighed!
Bassinet med brugt brændsel kan vi ikke regne på, da vi ikke kender mængden og alderen på det brugte brændsel.


19. mar 2011 kl 22:16

avatar

Holger Skjerning

Poolen med brugt brændsel...!

Grunden til, at der er en pool med brugte brændselselementer højt oppe i reaktorbygningen, er, at udskiftning af brændselselementer foregår under vand.
Man tager "proppen" i gulvet over reaktoren op og lægger den ved siden af hullet. Så skruer man først det ydre låg af containment og derefter selve reaktorbeholderens låg. Og så hejser kranen elementerne op, men ikke højere, end at de hele tiden er under 2-3 meter vand. Kører dem vandret over i poolen, hvor de skal blive, indtil de skal transporteres til Japans mellemlager. - Præcis ligesådan var det indrettet på Barsebäck-værkerne.
OK, så var der en brinteksplosion i reaktorhallen (ikke i det indre containment!), og den smed taget væk, så mågerne kunne kigge ned i poolen til det brugte brændsel. - Og da kølingen af poolen også svigtede, fordampede vandet langsomt, så mere og mere af brændslet blev overophedet. - Derfor var det vigtigt at tilføre vand til poolen, og derfor prøvede de at smide vand ned fra helikopere, hvilket bestemt ikke så særlig effektivt ud. - Jeg begriber ikke, at de ikke hældte vandet ned gennem en lang, tyk slange, så det meste ramte rigtigt. - Lang slange, fordi helikopteren jo fik for kraftig stråling fra brændslet, hvis afstanden var kort!
Alt dette er et kvalificeret gæt på situationen.
PS. På mandag (21.3) er Christian Rovsing gæst hos Poul Friis på P1 kl. 9.08 - 10.00. Emne: Japan! - Vi kan ringe på 80 20 80 00 og delagtiggøre lytterne i vores enorme viden!


19. mar 2011 kl 23:11

avatar

Peder Wirstad

Tyndt svar Holger!

Du har uden tvivl set mit spørgsmål til dig, Per og Jesper i en selvstændig tråd.

Jeg ser, at du har gemt dit svar godt her - og at Per var den eneste, der kom med et "svar", (der var en pinlig bortforklaring).
(Så må du undskylde, hvis jeg har mistet noget i dette virvar af indlæg, som jeg ikke har gidet at læse alt sammen)

Ifølge de oplysninger, som mange gange er givet officielt i denne kanal:
http://jibtv.com/program/fulls...ge=0
var der en brand i en turbinehal på et tidligt tidspunkt, men mindst to brinteksplossioner senere.
Brinten opgives at have været kommet fra basinnerne med det brugte brændsel, og ligeledes er den stærkt radioaktive damp, der i dagevis er steget op fra anlægget og har forhindret arbejde på anlægget og helikoptere i at stoppe og fylde basinnerne på en effektiv måde, kommet fra disse basinner.

Det ser ud til at mit spørgsmål er pinligt for jer "eksperter", der i årevis har fortalt, at vestlige reaktorer ikke ville frigøre radioaktivt materiale i betydelige mængder (kun lidt radioaktiv gas), selv ved en kernenedsmeltning.
Mit spørgsmål var da, om I bevisdst havde holdt skjult, at ved BWRer opbevarede man mange gange mere brugt brændsel helt åbent ved siden af den med metertykke jern- og betonvægge godt sikrede reaktor?
- Brændselindholdet ved Fukushima opgives til lidt under 10 tons per reaktor - tilsammen lidt under 60 tons - mens basinnerne indeholder ca 1100 tons.

Jeg ser, du prøver på samme bortforklaring - for det må det da være, når man kan bruge lagre udenfor reaktorbygningen ved f.eks. PWRer.

Det bliver ekstra pinligt, når Per prøver at kompromitere min viden ved at sige, at "det (sikkerhedsproblem) kendte man da godt til, og det var behandlet bl.a. i Rasmussen-rapporten".

Kan du (I) virkeligt ikke se, at det er denne form for selvtilstrækkelighed, der er en væsentlig årsag til, at den fuldstændigt irrationelle frygt for kernekraft er blevet så stærk?
Og kan du ikke se, at denne polarisering gør det umuligt at få et så tåbeligt design rettet i ret tid?

Mvh Peder Wirstad


20. mar 2011 kl 00:08

Jens Arne Hansen

Re: Tyndt svar Holger!


Måske er svaret at der ikke er noget godt svar på det spørgsmål, det må vel være brændsel fra over 10 års drift man i så fald har liggende, det ældste varmer vel ikke meget mere, og hvis alt var gået normalt til havde man lukket nogle af disse reaktorer om et par år og ladet det hele stå i yderligere 10 år til man nemmere kunne fjerne brændslet.
Forklaringen er måske bare at man har en tung organisation hvor der er langt fra at erkende problemet til at gøre noget ved det, og det faktum at skarpheden falder med organisationens alder hvis man ikke holder sig på mærkerne, og her har man drevet et værk i 40 år og det kan også have betydet at evnen både til at forudse problemer og til at reagere på dem har været reduceret.
Så når værker forventes at holde i så mange år så stiller det krav til at holde organisationen i form hele vejen, og det kan måske let blive glemt i budgetter og økonomiske overvejelser?


20. mar 2011 kl 00:37

avatar

Peder Wirstad

Re: Tyndt svar Holger!

@ Jens Arne Hansen
Jeg er ikke uenig i dit "svar", men det er ikke rigtigt svaret på det, jeg spørger om, som du kan se her:
http://ing.dk/debat/132621

Mvh Peder Wirstad


20. mar 2011 kl 03:00

Jesper Nielsen

Re: Atomkraft


"Jeg tillader mig at kommentere hvert enkelt punkt"
Og jeg tillader mig at følge trop

"Radioaktivt Affald."

"Produktionen af af uran siden 1991 udgør på verdensplan 29600ton. Volumen af denne mængde er 1560 M3. Denne mængde ville kunne opbevares på et areal på 40 gange 40 meter.

Jævnfør http://www.akraft.dk/produktio...uot;

Denne mængde skal så holde opbevaret i et tørt, sikkert, korrossionsfrit bevogtet miljø i rundt regnet 140.000 år.

Man skal altså indregne opbevaring og overvågning af samme ind i kostprisen for den EL, der bliver produceret.

""Kendte brændselrecourcer er begrænsede.""

"Svaret er absolut nej , men af uran ja, men ikke af thorium."

Thorium er åbenbart meget svært at mine ud.
http://ing.dk/artikel/92171-no...stet

""Brændselspriserne er steget til over det dobbelte siden 2005.""

"Muligvis, men vi taler om CO2 fri energifrembringelse.
Olie og kul er bestemt steget tilsvarende!"


""Katastrofepotentiale, som kan gøre kæmpe områder ubeboelige i hundreder af år.""

"Der bor stadigt mange folk i omegnen af Chernobyl."

Her synes jeg, du er lodret uartig!
Hvor mange mennesker bor der så lige i Pripyat?
Hvor stort er arealet, hvor al adgang er spærret nu på 25. år?
http://upload.wikimedia.org/wi....svg
Har du lyst til at spise grøntsager dyrket i Chernobyl?

"Men hvis Iran er så tåbelige at smide A bomber kunne det være at der kom et forurenet område, Men der bor da stadigt folk i Hiroshima og Nagazaki.
Akraftværker som Chernobyl og Ignalina opføres ikke mere og de vil blive erstattet af mere sikre typer efterhånden. De vestlige kraftværker kan ikke løbe løbsk, men der kan ske mindre uheld."

Problemerne på Fukushima Daiichi er altså mindre uheld.
Inden man nu begynder at himle op om tusindårskatastrofer, så vid, at Japan i 1896 blev ramt af en 33 meter høj Tsunami, og Indonesien blev ramt af et jordskælv på 9,1 på richterskalaen så sent som 2004.
Og at Common Cause Failure kan forekomme i andre relationer.
Forshamn var tæt på, da elnettet fejlede og anlægget lukkede ned. To af fire nødgeneratorer fejlede i at starte pga. fejlbehæftede komponenter installeret i dem. De to generatorer, der startede, havde også den fejlbehæftede komponent installeret, men fungerede alligevel.
Man havde fejlet i at teste og sikre, at nødanlæggene var i orden!
Det kunne være gået meget galt!


""Atomkraft er ikke en billig energiform (ifølge Dansk Energi). Og budgettet for værket er åbenbart svært at holde på plads (Olkiluoto).""

"Det er et problem der er kendt fra TV byen på Amager.
Frankrig har ingenproblemer, tværtom, strømmen er utrolig bille dernede. Jeg holder ferie nærved Tricastin på 20 år og har været nabo til Barsebäck, mens jeg boede i Sverige."

Forshamn har været ude for mandskabsbeskæringer pga dårlig økonomi.
Jeg hæfter mig ved, at der i verden kun findes 432 KK værker.
I betragtning af, at kineserne åbner et nyt kulfyret værk om ugen, kan det undre, at et så teknokratisk styret samfund som Kina ikke satser massivt på KK. Hvis økonomien er bedre end på Kulkraft, er der jo ikke noget at betænke sig på, når man fuldt og helt kan ignorere folkeopinionen?

""Atomkraftværker er potentielle terrormål.""

"Nævn bare et værk ,der har været terrorangrebet.
Israel har ødelagt værker under opførsel i Iraq og Syrien. Men ellers har der ikke været forsøg derpå!"

Hvor tæt bevogtet er sådanne KKværker så ikke?
De nøjes ikke med en søvnig portner.
Det er en del af den omkostning, der er ved at have et sådant anlæg kørende.

""Nu er jeg så spændt på at se "atomkraft ja tak lobby'en" skrive i munden på hinanden: nej nej, de problemer findes skam slet ikke. :-)""


"Næh der får du os ikke til, for du er istand til at regne og kontrollere. Vi gider faktisk ikke lave dit arbejde. Vi fortæller dig bare at ""det er en ommer" :_)

For vi erkender at ved al energifrembringelse er der "risikøer", men der er reelt færre ved A kraft og så er Akraft istand til at erstatte fossil afbrænding fuldt ud samtidigt med at den næste er CO" fri.


Dødsraten for kulminearbejdere er over 10000 pr år.....10000 pr år...i Kina..iIndien....i Tyrkiet..i Rusland...i Polen...I Australien og USA.

Oliebranchen går lidt mere stille med dørene, men en af mine venner fra Norge fortalte at deres dødsrate var omkring 20 pro anno...jeg kan ikke sige om tallet er korrekt...men er det, så er der mange der dør på verdensplan i den branche, for Norge er meget hysterisk med sikkerheden.

I danmark ligger tallet mellem 4 og 12 pro anno.
Det tal er meget lavere end tallet i resten af den danske industri

http://forsiden.3f.dk/article/...NALT

Du er så velkommen til at undersøge tallet for A branchen.

Selv hvis du tæller de der døde i Hiroshima og Nagazaki så er antallet af døde ikke tilnærmelsesvis så stort ved vor omgang med radioaktive materialer som hele den fossile energi frembringelse.

Hvis du kan finde finde en henvisning til, at der totalt er døde flere end 5 driftspersoner pro anno på verdensplan, i den fredelige Abranche i hele perioden, vil jeg bliv meget forbavset. Sandsynligvis vil du finde, at de fleste af de pågældende skadede er faldet ned fra et stillads, under opførslen af et Aværk, eller er blevet kørt over af en "gummiged", i en mine. Jeg ser her bort fra de tvangsudskrevne i Sovjet, der skulle rydde op i Chernobyl. Der var der omkring 20, der døde af strålingsyge."

Du skal så huske, at uran og thorium også skal mines.
Det ligger ikke bare på jorden og kan samles op.
Jeg har ingen oplysninger om dødsfald i denne minedrift - Påpeger blot, at stofferne fortsat skal mines, og man skal sætte niveauet i forhold til antallet af kk- værker op imod antallet af kulkrafværker.

Jeg synes det kunne være interessant at få opstillet cost/benefit beregninger på et moderne KK anlæg bygget i Danmark i forhold til de energiformer, vi gør brug af i dag. Herunder også de langsigtede omkostninger ved opbevaring/bevogtning af det brugte brændsel.

Accelerator reaktorer ligger 30 år ude i fremtiden, så det må jo være et 2. eller 3. generations anlæg, der skal regnes på. Altså et thermisk anlæg, som vi kender dem.
Jeg er ikke nødvendigvis imod KK i Danmark, eller ikke nødvendigvis for.
Jeg er blot drønirriteret over, at debatten er frygtelig unuanceret fra begge fløje. "For"folkene kan slet ikke forholde sig til bekymringerne om de katastrofer, der er foregået eller er under udvikling og glat væk underdriver fakta, for at stille KK i et bedre lys, hvorimod modstanderne modsat gerne forstærker og fremmer de påstande om skader, der måtte være opstået.

Eksemplet med din oplysning om, at der stadig bor folk i Chernobyl, er dejligt unuanceret, når du samtidigt fortier, at nabobyen Pripyat ligger mennesketom hen siden 1986., og at meget store arealer er lukket for mennesker. For den oplysning gavner jo ikke dit synspunkt!

Jeg så gerne kernekraften vurderet ud fra sunde betragtninger om risiko og økonomi i Danmark.
En ting er sikkert. Vi kan som et meget lille land IKKE tåle et udslip ala Chernobyl. Vi kan ikke evakuere og undvære et så stort område.
Derfor skal risikoen være NUL, ikke 0,0004% - Jeg spiller Lotto med dårligere odds ;o)
Der SKAL være en sikker løsning på håndtering af brugt brændsel.
Der skal være en relativt god økonomi i investeringen

Kan man få disse parametre til at gå op, må man for min skyld gerne bygge et her i området

Mvh

Jesper Nielsen


20. mar 2011 kl 03:35

avatar

Jesper Ørsted

Re: Atomkraft


"Jeg tillader mig at kommentere hvert enkelt punkt"
Og jeg tillader mig at følge trop

"Radioaktivt Affald."

"Produktionen af af uran siden 1991 udgør på verdensplan 29600ton. Volumen af denne mængde er 1560 M3. Denne mængde ville kunne opbevares på et areal på 40 gange 40 meter.

Jævnfør http://www.akraft.dk/produktio...uot;

Denne mængde skal så holde opbevaret i et tørt, sikkert, korrossionsfrit bevogtet miljø i rundt regnet 140.000 år.

Man skal altså indregne opbevaring og overvågning af samme ind i kostprisen for den EL, der bliver produceret.

Brugt brændsel består groft sagt af 4 komponenter:

Uran (ca.94%)
Plutonium (ca. 1%)
Transuranere (mindre aktinider) (Ca. 0,1%)
Fissile produkter (ca. 5%)

Kun fissile produkter kan ikke genbruges, hermed reduceres affaldsproblemet med faktor 20 og perioden hvor det er farligt til 600 år


""Kendte brændselrecourcer er begrænsede.""

"Svaret er absolut nej , men af uran ja, men ikke af thorium."

Thorium er åbenbart meget svært at mine ud.
http://ing.dk/artikel/92171-no...stet

""Brændselspriserne er steget til over det dobbelte siden 2005.""

"Muligvis, men vi taler om CO2 fri energifrembringelse.
Olie og kul er bestemt steget tilsvarende!"

Der er nærmest ubegræsende mængder af uran. Japanerne har demonstreret at det er muligt at udvinde af havvand, hvor der er 4,5 mia t og med en årlig tilførsel fra floderne på 32.000 t.
Det vil fysisk umuligt at bruge op.
Prisen på uran er faktisk temmeligt underordnet. Omkostningerne ligger indenfor kernekraft på kapitalisering, ikke brændsel.
Det kan mange steder ikke betale sig at udvinde thorium alene. Men da der er masser af andre mineraler der kan udvindes sammen med, så vil thorium som biproduktion fint kunne lade sig gøre.


""Katastrofepotentiale, som kan gøre kæmpe områder ubeboelige i hundreder af år.""

"Der bor stadigt mange folk i omegnen af Chernobyl."

Her synes jeg, du er lodret uartig!
Hvor mange mennesker bor der så lige i Pripyat?
Hvor stort er arealet, hvor al adgang er spærret nu på 25. år?
http://upload.wikimedia.org/wi....svg
Har du lyst til at spise grøntsager dyrket i Chernobyl?

Tjernobyl-værket var på alle måder et usikkert værk, det blev russerne advaret om af vestlige forskere allerede i 1968.
Uanset bulder og brag på Fukushima 1, så er der på de 4 kriseramte reaktorer kun undsluppet en brøkdel af den radioaktivitet som vi så på Tjernobyl og udslippet vil aldrig nå op i nærheden heraf.
Hvis du ellers lagde mærke til det, så klarede Fukushima 2 og Oginawa værkerne fint jordskælv og tsunamier, fordi det er nyere og sikrere konstruktioner, der er blot 10 år til forskel. Og de G III+ reaktorer man bygger i dag er bygget til at absorbere en fuldstændig kernenedsmeltning i den s.k. core catcher. Læs og lær!


"Men hvis Iran er så tåbelige at smide A bomber kunne det være at der kom et forurenet område, Men der bor da stadigt folk i Hiroshima og Nagazaki.
Akraftværker som Chernobyl og Ignalina opføres ikke mere og de vil blive erstattet af mere sikre typer efterhånden. De vestlige kraftværker kan ikke løbe løbsk, men der kan ske mindre uheld."

Problemerne på Fukushima Daiichi er altså mindre uheld.
Inden man nu begynder at himle op om tusindårskatastrofer, så vid, at Japan i 1896 blev ramt af en 33 meter høj Tsunami, og Indonesien blev ramt af et jordskælv på 9,1 på richterskalaen så sent som 2004.
Og at Common Cause Failure kan forekomme i andre relationer.
Forshamn var tæt på, da elnettet fejlede og anlægget lukkede ned. To af fire nødgeneratorer fejlede i at starte pga. fejlbehæftede komponenter installeret i dem. De to generatorer, der startede, havde også den fejlbehæftede komponent installeret, men fungerede alligevel.
Man havde fejlet i at teste og sikre, at nødanlæggene var i orden!
Det kunne være gået meget galt!

Forsmark begivenheden var en INES 2 - Det eneste problem var manglende automatisk opstart af 2 dieselgeneratorer. Der var 2 andre der startede automatisk uden problemer og de 2 første kunne uden problemer startes manuelt...længe før reaktoren kunne nå at overophede.



""Atomkraft er ikke en billig energiform (ifølge Dansk Energi). Og budgettet for værket er åbenbart svært at holde på plads (Olkiluoto).""

Undskyld, men hvilken energiform tror du Dansk Energi favoriserer?
Det er i dette forum og mange andre steder dokumenteret at kernekraft, herunder fra Olkiluoto 3 vil producere væsentligt billigere el end havvindmøller. Læs og lær:
http://kernekraft.info/kernekr...html


"Det er et problem der er kendt fra TV byen på Amager.
Frankrig har ingenproblemer, tværtom, strømmen er utrolig bille dernede. Jeg holder ferie nærved Tricastin på 20 år og har været nabo til Barsebäck, mens jeg boede i Sverige."

Forshamn har været ude for mandskabsbeskæringer pga dårlig økonomi.
Jeg hæfter mig ved, at der i verden kun findes 432 KK værker.
I betragtning af, at kineserne åbner et nyt kulfyret værk om ugen, kan det undre, at et så teknokratisk styret samfund som Kina ikke satser massivt på KK. Hvis økonomien er bedre end på Kulkraft, er der jo ikke noget at betænke sig på, når man fuldt og helt kan ignorere folkeopinionen?

""Atomkraftværker er potentielle terrormål.""

"Nævn bare et værk ,der har været terrorangrebet.
Israel har ødelagt værker under opførsel i Iraq og Syrien. Men ellers har der ikke været forsøg derpå!"

Hvor tæt bevogtet er sådanne KKværker så ikke?
De nøjes ikke med en søvnig portner.
Det er en del af den omkostning, der er ved at have et sådant anlæg kørende.

""Nu er jeg så spændt på at se "atomkraft ja tak lobby'en" skrive i munden på hinanden: nej nej, de problemer findes skam slet ikke. :-)""

Der er ingen kendte terrorangeb på kernekraftværker og det ville heller ikke nytte mod et G III+ værk som Olkiluoto 3.
Omkostninger? Regn med 10 øre/kWh for kernekraft tout compris.



"Næh der får du os ikke til, for du er istand til at regne og kontrollere. Vi gider faktisk ikke lave dit arbejde. Vi fortæller dig bare at ""det er en ommer" :_)

For vi erkender at ved al energifrembringelse er der "risikøer", men der er reelt færre ved A kraft og så er Akraft istand til at erstatte fossil afbrænding fuldt ud samtidigt med at den næste er CO" fri.


Dødsraten for kulminearbejdere er over 10000 pr år.....10000 pr år...i Kina..iIndien....i Tyrkiet..i Rusland...i Polen...I Australien og USA.

Oliebranchen går lidt mere stille med dørene, men en af mine venner fra Norge fortalte at deres dødsrate var omkring 20 pro anno...jeg kan ikke sige om tallet er korrekt...men er det, så er der mange der dør på verdensplan i den branche, for Norge er meget hysterisk med sikkerheden.

I danmark ligger tallet mellem 4 og 12 pro anno.
Det tal er meget lavere end tallet i resten af den danske industri

http://forsiden.3f.dk/article/...NALT

Du er så velkommen til at undersøge tallet for A branchen.

Selv hvis du tæller de der døde i Hiroshima og Nagazaki så er antallet af døde ikke tilnærmelsesvis så stort ved vor omgang med radioaktive materialer som hele den fossile energi frembringelse.

Hvis du kan finde finde en henvisning til, at der totalt er døde flere end 5 driftspersoner pro anno på verdensplan, i den fredelige Abranche i hele perioden, vil jeg bliv meget forbavset. Sandsynligvis vil du finde, at de fleste af de pågældende skadede er faldet ned fra et stillads, under opførslen af et Aværk, eller er blevet kørt over af en "gummiged", i en mine. Jeg ser her bort fra de tvangsudskrevne i Sovjet, der skulle rydde op i Chernobyl. Der var der omkring 20, der døde af strålingsyge."

Du skal så huske, at uran og thorium også skal mines.
Det ligger ikke bare på jorden og kan samles op.
Jeg har ingen oplysninger om dødsfald i denne minedrift - Påpeger blot, at stofferne fortsat skal mines, og man skal sætte niveauet i forhold til antallet af kk- værker op imod antallet af kulkrafværker.

Jeg synes det kunne være interessant at få opstillet cost/benefit beregninger på et moderne KK anlæg bygget i Danmark i forhold til de energiformer, vi gør brug af i dag. Herunder også de langsigtede omkostninger ved opbevaring/bevogtning af det brugte brændsel.

Du kan regne med 167 dødsfald pr TWh produceret på kul. Det tilsvarende tal for kernekraft er 0,04. Som jeg har sagt før: I kulminen er der ingen der kan høre dig skrige.
Det brugte brændsel kræver efter slutdeponering ingen bevogtning. Der er ingen der tager en skovl (eller hakke) og graver sig ned gennem en halv kilometer granit.


Accelerator reaktorer ligger 30 år ude i fremtiden, så det må jo være et 2. eller 3. generations anlæg, der skal regnes på. Altså et thermisk anlæg, som vi kender dem.
Jeg er ikke nødvendigvis imod KK i Danmark, eller ikke nødvendigvis for.
Jeg er blot drønirriteret over, at debatten er frygtelig unuanceret fra begge fløje. "For"folkene kan slet ikke forholde sig til bekymringerne om de katastrofer, der er foregået eller er under udvikling og glat væk underdriver fakta, for at stille KK i et bedre lys, hvorimod modstanderne modsat gerne forstærker og fremmer de påstande om skader, der måtte være opstået.

Eksemplet med din oplysning om, at der stadig bor folk i Chernobyl, er dejligt unuanceret, når du samtidigt fortier, at nabobyen Pripyat ligger mennesketom hen siden 1986., og at meget store arealer er lukket for mennesker. For den oplysning gavner jo ikke dit synspunkt!

Jeg så gerne kernekraften vurderet ud fra sunde betragtninger om risiko og økonomi i Danmark.
En ting er sikkert. Vi kan som et meget lille land IKKE tåle et udslip ala Chernobyl. Vi kan ikke evakuere og undvære et så stort område.
Derfor skal risikoen være NUL, ikke 0,0004% - Jeg spiller Lotto med dårligere odds ;o)
Der SKAL være en sikker løsning på håndtering af brugt brændsel.
Der skal være en relativt god økonomi i investeringen

Kan man få disse parametre til at gå op, må man for min skyld gerne bygge et her i området

Mvh

Jesper Nielsen

Der går næppe 30 år før de første G IV reaktorer bliver opstillet. Indtil da er G III+ værkerne sikre nok, med mindre du tager stålhjælm på når du bevæger dig udendørs. Du kunne jo riskere at få en meteorsten i hovedet!


20. mar 2011 kl 08:12

avatar

Peder Wirstad

Re: Atomkraft

Indtil da er G III+ værkerne sikre nok, med mindre du tager stålhjælm på når du bevæger dig udendørs. Du kunne jo riskere at få en meteorsten i hovedet!

Du kan ikke "frelse de frelste" Jesper.
De, der frygter kernekraf tvil næppe tro på dig uanset, hvad du siger - eller i hvert fald tro, at du bare nævner det ved kernekraft, der er sikkert, mens du tier om farerne.
- Hvis du skal vinde lidt tillid hos mig - der jo ellers er" troende" - bør du svare på dette:

http://ing.dk/artikel/117368-h...8368
http://ing.dk/debat/132621#p32...7219

Mvh Peder Wirstad


20. mar 2011 kl 08:41

Niels Abildgaard

Re: Atomkraft



Kan man få disse parametre til at gå op, må man for min skyld gerne bygge et her i området

Mvh

Jesper Nielsen

Rolig.Der bliver ikke bygget folkeejede KK i Danmark og de andre lægges i Tyskland og Sverrig af hensyn til arbejdspladser og så kan man også bedre bestemme priser og vilkår.Vi bliver flået levende ligesom idag.


20. mar 2011 kl 08:54

Michael Svendsen

Spent fuel pool placering

Læren af Fukusima må være at SFP ikke placeres i umiddelbar nærhed af reaktoren.
Der må nødvendigvis være en pool til brug ved udskiftning, men skal derefter placeres i særskilt bygning.
Dette giver selvfølgelig problemer med at sikre transporten fra 30+ meters højde, til en lav (under terræn?) sikret bygning med en pool. Det må være muligt at lave en container/elevator som kan tage en enkelt brændselsstav for flytning.

Hvis reaktor og SFP placeres hver for sig må det være nemmere at håndtere de problemer vi ser i Japan lige nu.

På den anden side må jeg tage hatten af for at en konstruktion fra 70'erne ikke går i stykker ved jordskælv der svarer til 6,7 Tera tons TNT.

Mvh. Michael


20. mar 2011 kl 09:27

avatar

Peder Wirstad

Re: Spent fuel pool placering

Michael Svenden:

Læren af Fukusima må være at SFP ikke placeres i umiddelbar nærhed af reaktoren.

Der er mange ting at lære her, men det bør vel vente, til alt er afdækket.
. Svarene på mit spørgsmål er imidlertid helt nødvendige, hvis man skal få så meget tillid i mange vestlige lande til operatørerne af kernekraft, at det overhovedet er nødvendigt at gøre de vurderinger.

Det er vel værd at understrege, at dette ikke har meget med jordskælvet at gøre.
Total bortfald af køling er et scenarie, der er overvejet uden jordskælv - f.eks. af et styrtende fly eller i krig.

Mvh Peder Wirstad


20. mar 2011 kl 10:07

avatar

Per A. Hansen

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

@Hej Glenn,

Ifølge denne artikel er plutonium værre, hvis det optages af kroppen, fordi det opkoncentreres kritiske steder i kroppen:



Det de skriver er at et menneske uden brændsår, rifter lader det meste passere af plutonium, men at plutonium i 1umØ partikler via inhalation - eller større plutoniumholdige støvpartikler via rifter optages af kroppen.



Plutonium arbejderne har haft luftsug så de ikke havde så stor mulighed for inhalation af partikler.



Los Alamos Science Number 26 2000.

Plutonium and Health-How Great Is the Risk?:

- du blander den fredelige atomenergi sammen med gamle eksempler på militære plutoniumreaktorer - ikke?
I USA genavneder de ikke det brugte brændsel fra KK, så det må være det, der skal diskuteres - ikke de forlængst overståede tider, hvor militære reaktorer uden civil kontrol kom i kontakt med plutonium.
Jeg udtaler mig om vanskelighederne ved rent fysisk at komme i kontakt med plutoniumindholdet i brugte brændselsstave, der finde bundet i en keramisk struktur. Kun en kraftig ildebrand kan frigive mikropartikler af PuO2, som kan indåndes.
At få plutonium indtaget gennem føden er lidt af et kunsstykke, og for hver million atomer indtaget bliver kun 3 stk. siddende i kroppen, hvor det naturligvis kan gøre en del skade på omgivelserne umiddelbart i nærheden af det væv, hvor det er placeret.
Plutoniets giftighed er knyttet til dets stråling, der igen er proportional med halveringstiden - et stog som Polonium-210, som vi alle får i lungerne fra tobaksrøg, er langt farligere fordi halveringstiden er kortere.
Om plutoniums egenskaber kan jeg anbefale at læse Ølgaards pjece om stoffet, den tager det væsentligste med.
Skal vi ikke være enige om, at de skræmmehistorier fra debattens overdrev i 70-erne, hvor historien om "plutoniumsamfundet" vist nok må rubriceres i gruppen "ammestuehistorier"?
Man håndterer plutonium dagligt i MOX-fabrikker uden nogen nævneværdige problemer, for selvfølgeligt er sikkerhdsprocedurerne i orden.
Plutonium skal man have respekt for, men det er et fortrinligt materiale til energiformål.
Man skal selvfølgelig ikke hverken spise eller indånde dette metal.

Mvh. Per A. Hansen



20. mar 2011 kl 10:14

Glenn Møller-Holst

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Jordens civilisation er ikke egnet til kernekraft?!:

20. marts 2011, Var det derfor, det gik galt?
Japansk a-kraftværk svindlede med kontrol:
http://www.bt.dk/udland/japans...trol
CItat: "...
Blot 10 dage før, at jord[s]kælvet ramte Japan, havde værkets egen operatør, Tepco, indleveret en rapport til landets atomsikkerhedsmyndigheder. Heri indrømmede Tepco, at man i årevis har undladt at inspicere 33 bestanddele ved værkets seks reaktorer.
...
For at skjule de mangelfulde undersøgelser udarbejdede værkets inspektører falske rapporter, der skulle tegne et billede af grundige eftersyn - selv om det altså langtfra var tilfældet.
..."

-

Det er ukendt om dette er rigtigt:

TEPCO's Damage Cover-up and Data Falsification:
http://cnic.jp/english/newslet...html


20. mar 2011 kl 10:25

avatar

Per A. Hansen

Fusion

@Lars.


Fusionsenergi lider stadig under at man kun kan producere strøm i ganske korte øjeblikke, fordi plasmaen varmer byggematerialerne op til smeltepunktet i løbet af sekunders drift. Faktisk skal man 'lige' have opfundet et materiale der kan holde til 1 mio grader K, før man kan bruge fusionsenergi til noget fornuftigt. Og skulle der være nogle politikere der læser det her, kan jeg allerede nu afsløre, at det ikke kommer til at ske de næste 1000 år ihvertfald

Det må du vist have misforstået. Problemet er ikke at materialerne smelter, de par g fusionsmateriale, der er i maskineriet er så tyndt, at de ikke kan smelte noget som helst, såfremt magnetfelt svigter.
Tokamakken fungerer i pulser - ikke kontinuerligt som Stelleratoren - derfor skal man injicere brændselspiller ind i kammeret, når de ca. 2 g D+T er fusioneret. Systemet kan ikke brænde sammen ved uheld, det meget fortyndede plasma falder blot ned og afkøles på bunden unde der smelter stof fra væggen.
Problemet er at få antændt mere en en enkelt puls, som det skete i JET-eksperimenetet.

@Peder Wirstad,
du stillede nogle spørgsmål som er besvaret i en anden tråd. Hvorfor svarer du ikke selv på spørgsmålet - hvad er dit forslag til en bedre løsning en opbevaringen af brugt brændsel i en pool i nærhende af reaktoren?
Jeg går ud fra vi er enige om at man ikke skal drive KK-værker på lokaliteter, hvor der er risiko for vulkanudbrud, jordskælv eller tsunamier?
Og hvad mener du nu er mere sikkert end KK-værker?

Mvh. Per A. Hansen


20. mar 2011 kl 11:13

avatar

Holger Skjerning

Det brugte brændsel...?

Peder: Jeg er ked af, at du mener, jeg (og andre) har snakket udenom.
Jeg skrev: "Bassinet med brugt brændsel kan vi ikke regne på, da vi ikke kender mængden og alderen på det brugte brændsel".
Jeg var selv overrasket over, at det brugte brændsel ikke var bedre beskyttet, og skrev, at taget blev blæst væk ved den formodede brinteksplosion. Og at vandet omkring brændslet langsomt kogte væk, og at man ikke havde kapacitet til at pumpe nyt ind .... osv.
Nu bagefter kan jeg se, at brinten faktisk KUNNE komme fra beskadiget brugt brændsel, men det havde jeg ingen anelse om, før jeg fandt en realistisk tegning af reaktorbygningens indretning.
Og jeg har hele tiden været 99% sikker på, at brinten ikke kunne komme fra selve reaktoren, men det turde jeg næsten ikke skrive, da der jo faktisk skete en eksplosion!
En formildende omstændighed er stadig, at langt mere end 99% af brændslet er faste stoffer, der ike af sig selv kommer op af bygningen, så et blotlagt brændsels-bassin vi højst sende gammastråling næsten lodret op i luften, og det giver som bekendt ikke forurening af omgivelserne.
Derfor fløj helikopterne i stor højde, så vandet desværre ikke ramte særlig præcist. - De kunne vel have benyttet en lang tyk slange, der bedre kunne have opfyldt målet.


20. mar 2011 kl 11:22

avatar

Per A. Hansen

Et par hurtige til Jesper.

@Jesper.
Ikke for at blande mig, men et par faktuelle svar på enkelte af dine spørgsmål har jeg da, til dit i øvrigt glimerende indlæg, jeg er da enig i mange af de ting, dy fremfører - men i denne debat må man have nogle flere nuancer med.


1. Hvor mange mennesker bor der så lige i Pripyat?
2. Har du lyst til at spise grøntsager dyrket i Chernobyl?
3. I betragtning af, at kineserne åbner et nyt kulfyret værk om ugen, kan det undre, at et så teknokratisk styret samfund som Kina ikke satser massivt på KK. Hvis økonomien er bedre end på Kulkraft, er der jo ikke noget at betænke sig på, når man fuldt og helt kan ignorere folkeopinionen?
4. Du skal så huske, at uran og thorium også skal mines.
Det ligger ikke bare på jorden og kan samles op.
5. Israel har ødelagt værker under opførsel i Iraq og Syrien. Men ellers har der ikke været forsøg derpå!"
6. Der SKAL være en sikker løsning på håndtering af brugt brændsel.

Ad 1/2. Ingen, men der er mange dyr, bjørne fouragerer f.eks. i æbletræer og grøntsager nær det havarerede værk i stor stil.
Tjernobyl kan ikke anvendes som argument for noget som helst, medmindre man vil bygge en RBMK-reaktor!
Der kører dog en del endnu, men typen er under udfasning.
Ad 3. Kina har 27 KK under opførelse, 50 i ordre og 110 er foreslået. Alt sammen indenfor de næste 2-30 år. Kina satser stort på KK - ligesom Indien i øvrigt.
Ad 4. Et stigende antal uranmængder udvindes af udvasket uran - IN SITU - f.eks. har verdens største producent - Kazaksthan - et stort antal "miner" af denne slags.
De sekundære kilder såsom uran fra fosfatlejer udgør en stigende mængde.
Prisforhøjelsen på uran har medført et stigende antal lejer, der er åbnet. Fund af nye forekomster overstiger faktisk
den mængde, der bruges.
Ad 5. Det var ikke KK-værker, som Israel bombede, men små forsøgsanlæg i Irak. Det eneste en terrorisk vil kunne få succes med i et KK-værk, er bombning af et affaldslager. Det vil have en begrænset, men stor psykologisk effekt. Der er langt lettere og mere effektive mål, hvilket terroristerne forlængst har erkendt.
Jack Bauers heroiske indsats i serien "24 timer" er direkte pinlig, her hjælper end ikke at krumme tæerne. Herregud for et dumt manuskript.
Ad 6. Enig. Men mener du ikke at den svenske model er fuldt forsvarlig og sikker?

Mvh. Per A. Hansen


20. mar 2011 kl 12:12

avatar

Peder Wirstad

Re: Fusion

Per:

@Peder Wirstad,
du stillede nogle spørgsmål som er besvaret i en anden tråd. Hvorfor svarer du ikke selv på spørgsmålet - hvad er dit forslag til en bedre løsning en opbevaringen af brugt brændsel i en pool i nærhende af reaktoren?
Jeg går ud fra vi er enige om at man ikke skal drive KK-værker på lokaliteter, hvor der er risiko for vulkanudbrud, jordskælv eller tsunamier?
Og hvad mener du nu er mere sikkert end KK-værker?

Mvh. Per A. Hansen

Det har jeg selvfølgeligt gjort mange gange - som man gør det på alle andre anlæg end kogevandsreaktorer - og ellers som jeg foreslår her:
http://ing.dk/artikel/117368-h...8398

Læs lidt længere ned, hvordan jeg pointerer, at man selvfølgeligt må have et bedre og realistisk forslag, hvis man kritiserer noget.

Mvh Peder Wirstad


20. mar 2011 kl 12:22

avatar

Peder Wirstad

Re: Det brugte brændsel...?

Holger:

Og jeg har hele tiden været 99% sikker på, at brinten ikke kunne komme fra selve reaktoren, men det turde jeg næsten ikke skrive, da der jo faktisk skete en eksplosion!
En formildende omstændighed er stadig, at langt mere end 99% af brændslet er faste stoffer, der ike af sig selv kommer op af bygningen, så et blotlagt brændsels-bassin vi højst sende gammastråling næsten lodret op i luften, og det giver som bekendt ikke forurening af omgivelserne.
Derfor fløj helikopterne i stor højde, så vandet desværre ikke ramte særlig præcist. - De kunne vel have benyttet en lang tyk slange, der bedre kunne have opfyldt målet.

Ja alt dette har jeg jo også selv skrevet, og er derfor enig med dig.

Så skal vi bare være glad for, at det "kun" var verdens hidtil kraftigste tsunami, der er årsagen til kernekraftværkets problemer, og ikke en jumbojet, der styrtede ned i alle basinnerne og spredte alle 1100 tons i et flammehav.

- Den mulighed er jeg også sikker på, ganske hurtigt bliver fjernet efter denne øjenåbner.

- Hvilket jo igen rent objektivt viser, at denne ulykke vil komme til at gøre kernekraft endnu meget mere sikker, uden at det faktisk behøves at blive dyrere.
Det vigtigste problem at overvinde for at udnytte denne større sikkerhed er - i hvert fald her i Vesten - den irrationelle frygt - og den er vi dårlige til at håndtere.

Mvh Peder Wirstad


20. mar 2011 kl 13:33

Steen Larsen

Thorium


Thorium er åbenbart meget svært at mine ud.
http://ing.dk/artikel/92171-no...stet

Kun i Norge.

Generelt vil der slet ikke være brug for Thorium miner. Det kommer op af sig selv som affald i forbindelse med andre miner, f.eks. i "rare earth metals" miner. Det er sikkert en af grundene til at Kina nu er interesseret i Molten Salt Thorium Reactors.

Mvh
Steen


20. mar 2011 kl 16:20

Jesper Nielsen

Re: Et par hurtige til Jesper.


Ad 1/2. Ingen, men der er mange dyr, bjørne fouragerer f.eks. i æbletræer og grøntsager nær det havarerede værk i stor stil.
Tjernobyl kan ikke anvendes som argument for noget som helst, medmindre man vil bygge en RBMK-reaktor!
Der kører dog en del endnu, men typen er under udfasning.
Ad 3. Kina har 27 KK under opførelse, 50 i ordre og 110 er foreslået. Alt sammen indenfor de næste 2-30 år. Kina satser stort på KK - ligesom Indien i øvrigt.
Ad 4. Et stigende antal uranmængder udvindes af udvasket uran - IN SITU - f.eks. har verdens største producent - Kazaksthan - et stort antal "miner" af denne slags.
De sekundære kilder såsom uran fra fosfatlejer udgør en stigende mængde.
Prisforhøjelsen på uran har medført et stigende antal lejer, der er åbnet. Fund af nye forekomster overstiger faktisk
den mængde, der bruges.
Ad 5. Det var ikke KK-værker, som Israel bombede, men små forsøgsanlæg i Irak. Det eneste en terrorisk vil kunne få succes med i et KK-værk, er bombning af et affaldslager. Det vil have en begrænset, men stor psykologisk effekt. Der er langt lettere og mere effektive mål, hvilket terroristerne forlængst har erkendt.
Jack Bauers heroiske indsats i serien "24 timer" er direkte pinlig, her hjælper end ikke at krumme tæerne. Herregud for et dumt manuskript.
Ad 6. Enig. Men mener du ikke at den svenske model er fuldt forsvarlig og sikker?


Det er rigtigt, at det afspærrede område ved Chernobyl har udviklet sig til et naturreservat med stor diversitet.
De fleste dyr har så kort en livscyklus, at kræftformer sjældent når at komme i spil, og deres forplantningsevne formår at overskygge de dyr, der fødes med fosterskader eller bliver til spontane "aborter" Afkom, der ikke kan klare sig, bliver ædt - Sådan er det jo.
Men Vi mennesker kan ikke være der, fordi vi opnår en langt højere levealder og fordi vi sidder i toppen af fødekæden.

Hvis Chernobyl katastrofen ikke kan bruges som argument, bør "fortalerkredsen" undlade at inddrage den i diskussionen!

Efter hvad jeg har kunnet læse mig til, har Kina planer om 30 KK værker.
De åbner altså 50 kulkraft værker om året.

AD4. Det er jo vældigt, hvis Uran kan fremskaffes i fornøden mængde på økonomisk bæredygtig vis uden, at der skal minedrift til

AD5. Det var ikke mig, der nævnte noget om terrorvirksomhed.
Kun at omkostningerne ved bevogtning er langt højere end ved Kulkraft værker.
Jeg ville være mere bekymret for lagrene med brugt brændsel omkring terrortruslen.
Jeg har aldrig set "24 Timer" Livet er for kort til fortløbende TV-serier
AD.6
Jeg ved det ikke. Lageret er i sikkerhed for de allerfleste miljøpåvirkninger ude fra, pga. den dybe placering i grundfjeldet.
Men mijøet er hverken tørt eller korrosionsfrit. Det er svenskerne også klare over. Men hvis opbevaringen kun er imidlertidig indtil oparbejdning, og så fremt restaffaldet efterfølgende kun skal opbevares 600 år samme sted, vil jeg anse løsningen for tilstrækkelig sikker.
På den anden side så er 600 år meget lang tid i vores historiske tidsalder.
Bare kig tilsvarende tilbage i vores tidsregning.
Geologisk er det et spiltsekund, men historisk en halv evighed.


20. mar 2011 kl 21:14

avatar

Holger Skjerning

For lange indlæg...!

Jeg er ikke web-master, kun "gruppe-initiativ-tager"!!!
Men dels er hele tråden nu rigeligt lang, dels har nogle få (især Jesper og Jesper!) lige nu skrevet ca. 1 meter lange indlæg, hvor især Jesper N gentager hele debatten forfra. Hverken du selv - eller vi andre får glæde af det, fordi meget få orker at læse så lange indlæg. - Min mening.
Jeg vil spørge web-master, om han kan slette de første 9/10 af indholdet, eller vi skal starte en ny gruppe: f.eks. om Japan-hændelserne.


20. mar 2011 kl 21:43

avatar

Per A. Hansen

Re: Et par hurtige til Jesper.

@Jesper,
et par hurtige bemærkninger på falderebet - vi er ikke så langt fra hinanden at der er grund til at gå i detaljer. Men jeg har set en TV-udsendelse her til aften, der vedrører emnet.

Det er rigtigt, at det afspærrede område ved Chernobyl har udviklet sig til et naturreservat med stor diversitet.

De fleste dyr har så kort en livscyklus, at kræftformer sjældent når at komme i spil, og deres forplantningsevne formår at overskygge de dyr, der fødes med fosterskader eller bliver til spontane "aborter" Afkom, der ikke kan klare sig, bliver ædt - Sådan er det jo.

Men Vi mennesker kan ikke være der, fordi vi opnår en langt højere levealder og fordi vi sidder i toppen af fødekæden.

Jeg så forresten i en TV-udsendelse en ældre morlille, der var flyttet ind i området - og bl.a. levede af de grøntsager, hun avlede! Hun havde vist arbejde på værket, hvor der er en masse, der arbejder. Hun var op i årene, var tvangsforflyttet, men vendte tilbage til sit hus.

Planter optager tungmetaller som Cæcium og Strontium meget vanskeligt, ud at 1 mio. atomer vil der optages mellem 5-40 atomer i planten. Lidt af det samme sker når føden passerer fordøjelseskanalen, men det er naturligvis ikke sundt med disse stoffer i jordbunden, men spørgsmålet er hvor stor effekten reelt er..
Du nævner de kortlivede organismer, men må huske på, at mange senskader opstår efter 30-40 års inkubatilonstid. Personer over 30 år i området i 1986 ville sikkert være glade over at få at vide, de kunne risikere kræfr om 30-40 år. gennemsnitslevealderen i området var på 65 år!

Vi så en guide, der gik rundt med en tæller og bekendtgjorde når strålingsniveauet var 10 eller 30 gange større end normal. Det er faktisk mindre end visse områder i Kerala i Indien, hvor man ikke har fundet effekter af den højere baggrundsstråling!
Bygning af KK i Kina har uden tvivl sænket antallet af kulværker, de er klar over, at det er en nødløsning.

Mvh. Per A. Hansen


21. mar 2011 kl 13:54

Jesper Nielsen

Re: For lange indlæg...!

Tjahh, nu skrev jeg altså kun to indlæg - nåja tre med det her. Jeg forstår ikke helt dine indvendinger, for jeg har omhyggeligt siddet og klippet tekst væk, jeg ikke svarede på.
Mit første lange indlæg skyldes udelukkende, at Ørsted havde svaret på punkter ned gennem et indlæg, og mit indlæg var et svar til hans svar.
Det gir i sagens natur lange indlæg.
Forummet her er dårligt egenet til lange debatter, pga indretnigen med en tråd.
Må jeg foreslå, at du opretter en gruppe på Google Groups om emnet og linker hertil? Der er tingene herakisk indrettet og man kan lave nye tråde om delemner.

Mit budskab i debatten er, at I KK-teknokraterne skal lære at tage andres bekymringer og frygt som valide holdninger istedet for at nedgøre dem.
I et demokratisk samfund har de nøjagtig samme vægt som jeres holdninger, så de skal overbevises - ikke ringeagtes!

Fakta er, at der gennem de sidste 40 år har været et dusin alvorlige hændelser på atomkraftværker, der enten har medført katastrofer i et eller andet omfang eller kunne have medført en sådan.
I betragtning af, at der kun findes 432 KK-værker i verden, lander vi på en sandsynlighed for at noget vil gå galt eller grueligt galt i løbet af værkets levetid på knap 3,5%. Det er forstemmende, især fordi hovedparten af fejlene skyldes enten operatørfejl eller omissions fra ejernes side begrundet i økonomiske hensyn. Som regel en kombination af begge lagt til en uforudset udefra kommende hændelse.
Det er det her, der er kernen i problematikken, og så længe man ikke har fundet metoder til med sikkerhed at håndtere disse faktorer, kommer man aldrig til at kunne svinge folkeopinionen til fordel for Akraft.

Jeg har lidt samme problem.
Jeg er fortaler for, at man bestråler mad for at komme det ubeskrivelige svineri med kassering af millioner af tons af fødevarer til livs
Men så længe jeg ikke kan overbevise folk om fornuften og sikkerheden i det, kommer det ikke til at ske.

Mvh
Jesper Nielsen


21. mar 2011 kl 14:22

Lars Andersen

Re: For lange indlæg...!

Jesper Nielsen:

Mit budskab i debatten er, at I KK-teknokraterne skal lære at tage andres bekymringer og frygt som valide holdninger istedet for at nedgøre dem.
I et demokratisk samfund har de nøjagtig samme vægt som jeres holdninger, så de skal overbevises - ikke ringeagtes!

Ja det er demokratiets spilleregler. Men der er også et personligt ansvar der hedder læring, ellers er der ikke meget ved demokrati.


23. mar 2011 kl 22:59

avatar

Holger Skjerning

Temmelig enig...!

Jesper: Jeg er enig mid dig i, at vi ikke skal nedgøre hinanden, og at "mindre tekniske" spørgsmål og indvendinger skal tages alvorligt og besvares med argumenter og med tålmodighed.
Men faktisk synes jeg, at tonen er ret god - og er blevet bedre.
Men husk lige, at nogle af os (jeg!) har været med i debatten siden 1976, og når man så læser brev fra en, der blot skriver, at kernekraft er forældet teknik, hvor ingen problemer er løst, og som aldrig vil få nogensomhelst betydning ..... osv..... så kan det være svært at kommentere det sagligt, ikk'?
Tak for ideen med "Google Groups", som jeg ikke kender.


23. mar 2011 kl 23:34

avatar

Jesper Ørsted

Re: For lange indlæg...!


Fakta er, at der gennem de sidste 40 år har været et dusin alvorlige hændelser på atomkraftværker, der enten har medført katastrofer i et eller andet omfang eller kunne have medført en sådan.
I betragtning af, at der kun findes 432 KK-værker i verden, lander vi på en sandsynlighed for at noget vil gå galt eller grueligt galt i løbet af værkets levetid på knap 3,5%. Det er forstemmende, især fordi hovedparten af fejlene skyldes enten operatørfejl eller omissions fra ejernes side begrundet i økonomiske hensyn. Som regel en kombination af begge lagt til en uforudset udefra kommende hændelse.
Det er det her, der er kernen i problematikken, og så længe man ikke har fundet metoder til med sikkerhed at håndtere disse faktorer, kommer man aldrig til at kunne svinge folkeopinionen til fordel for Akraft.

Jeg har lidt samme problem.
Jeg er fortaler for, at man bestråler mad for at komme det ubeskrivelige svineri med kassering af millioner af tons af fødevarer til livs
Men så længe jeg ikke kan overbevise folk om fornuften og sikkerheden i det, kommer det ikke til at ske.

Skal vi nu ikke lige holde os til fakta?

Der er pt 443 reaktorer i drift.
http://world-nuclear.org/info/...html

Der har kun været 2 alvorlige uheld på vestlige kernekraftværker:

Three Mile Island, 1979, INES 5

Fukushima 1 reaktorerne, INES 3 og 5 (kan ændre sig)

Det der har været mest interessant at se, er, at det er de gamle G II reaktorer generation 1970'erne der fik problemer. Ikke de nyere G II reaktorer på Fukushima 2 og Onigawa.


24. mar 2011 kl 00:46

Ole Hansen

Re: Det brugte brændsel...?

Så skal vi bare være glad for, at det "kun" var verdens hidtil kraftigste tsunami, der er årsagen til kernekraftværkets problemer, og ikke en jumbojet, der styrtede ned i alle basinnerne og spredte alle 1100 tons i et flammehav

- 550 tons.


24. mar 2011 kl 00:49

Ole Hansen

Re: Atomkraft; Ja hvad ellers?

Atomkraft; Ja hvad ellers? ITER lader jo vente på sig. Lad os spare på kulbrinterne. Det er jo ikke alle der har fået indstillet bilen til at køre på vand endnu ;}

Eller atomkraft; EL!


24. mar 2011 kl 00:54

Ole Hansen

Re: Et par hurtige til Jesper.

De fleste dyr har så kort en livscyklus, at kræftformer sjældent når at komme i spil, og deres forplantningsevne formår at overskygge de dyr, der fødes med fosterskader eller bliver til spontane "aborter" Afkom, der ikke kan klare sig, bliver ædt - Sådan er det jo.

- og det er der en del i KKsekten, der også skulle have været - i ret tid.


24. mar 2011 kl 01:05

Ole Hansen

Re: For lange indlæg...!

Jeg er fortaler for, at man bestråler mad for at komme det ubeskrivelige svineri med kassering af millioner af tons af fødevarer til livs

- og jeg : tilhænger af, at man behandler dyr og miljøet ordentligt; thi så er bestråling aldeles unødvendigt.


24. mar 2011 kl 01:07

Ole Hansen

Re: For lange indlæg...!

Ja det er demokratiets spilleregler. Men der er også et personligt ansvar der hedder læring, ellers er der ikke meget ved demokrati.

Fortæl det til Anders Samuelsen.


24. mar 2011 kl 01:10

Ole Hansen

Re: Et par hurtige til Jesper.

Vi så en guide, der gik rundt med en tæller og bekendtgjorde når strålingsniveauet var 10 eller 30 gange større end normal. Det er faktisk mindre end visse områder i Kerala i Indien, hvor man ikke har fundet effekter af den højere baggrundsstråling!

De er genetisk selekterede i hundrede - måske tusindevis af år.

Er du og dine?


24. mar 2011 kl 01:22

Ole Hansen

Re: Fusion

Jeg går ud fra vi er enige om at man ikke skal drive KK-værker på lokaliteter, hvor der er risiko for vulkanudbrud, jordskælv eller tsunamier?

Og hvad mener du nu er mere sikkert end KK-værker?



Mvh. Per A. Hansen

- stort set alt - vindmøller inklusivt.


24. mar 2011 kl 01:29

avatar

Jesper Ørsted

Re: Fusion

Jeg går ud fra vi er enige om at man ikke skal drive KK-værker på lokaliteter, hvor der er risiko for vulkanudbrud, jordskælv eller tsunamier?

Og hvad mener du nu er mere sikkert end KK-værker?



Mvh. Per A. Hansen

- stort set alt - vindmøller inklusivt.

Mere sikkert...for hvem?

Har du læst om vindmøllevingearbejderne der fik KOL af styren?

Ved du at der dør 167 for hver TWh produceret på kul? Men i kulminen er der jo ingen der kan høre dig skrige.

Har du Banquio dæmningen? Den kollapsede i 1975 og forårsagede 230.000 dødsfald. Det er ligesåmange som tsunamien i 2004!

Og energikilden med færrest dræbte pr TWh? Kernekraft med 0,04.


24. mar 2011 kl 06:22

Klaus Kristensen


24. mar 2011 kl 07:42

Rolf Hansen

Re: Et par hurtige til Jesper.

De er genetisk selekterede i hundrede - måske tusindevis af år.



Er du og dine?

Vås, videnskaben har via tjernobyl bevist at en større baggrundstråling stimulerer cellernes enzym processor. Det har intet med naturlig selektion at gøre men om hvordan vores krop er indrettet!


24. mar 2011 kl 08:09

Thomas Magius

Re: Fusion

Jeg går ud fra vi er enige om at man ikke skal drive KK-værker på lokaliteter, hvor der er risiko for vulkanudbrud, jordskælv eller tsunamier?

Og hvad mener du nu er mere sikkert end KK-værker?



Mvh. Per A. Hansen

- stort set alt - vindmøller inklusivt.

Mere sikkert...for hvem?

Har du læst om vindmøllevingearbejderne der fik KOL af styren?

Ved du at der dør 167 for hver TWh produceret på kul? Men i kulminen er der jo ingen der kan høre dig skrige.

Har du Banquio dæmningen? Den kollapsede i 1975 og forårsagede 230.000 dødsfald. Det er ligesåmange som tsunamien i 2004!

Og energikilden med færrest dræbte pr TWh? Kernekraft med 0,04.

Banquio... som primært var en foranstaltning mod oversvømmelse ikke et kraftværk og således irrelevant i din sammenligning.

Bortset fra at den understreger at vi trods flere tusind års erfaringer end ikke mestrer noget så simpelt som at opdæmme vand.


24. mar 2011 kl 09:42

avatar

Per A. Hansen

Re: Oles misforståelser

@Ole,

- stort set alt - vindmøller inklusivt.

Jesper har fret - ingen dødsfald på vestlige reaktorer, som om Jesper endda medregner Japan som et vbestligt land.
Vindenergien har medført en snes dødsfald i følge artikler i "Ingeniøren" - så er du herned opdateret.
Hvert atomkraftværk sparer årligt 20-50 dødsfald p.g.a. mindre luftforurening med mikropartikler, desuden en miljøeffekt p.g.a. minre NOx og SOx.
Jeg vil ikke beskylde KK-modstandere for at gå ind for forurening, men KK er bevisligt den sikreste teknologi - i følge diverse sikkerhedsstatistikker.
Ikke så langt herfra er der arbejdere, der har fået livet ødelagt af at fremstille vindmøllevinger som Jesper også peger på. Det er nogle farlige stoffer man bruger - det må man ikke lukke øjnene for.

Ole, du har misforstået et andet punkt en smule, man bestråler ikke fødevarer p.g.a. mindre dyrevelfærd, men for at slå patogene mikroorganismer ihjel til gavn for sundheden.
Man bruger da stråling i sundhedssektoren for at redde liv - du går ind for det modsatte - ikke?
I forhold til den dosis en person får via naturlige kilder, er bidraget fra atomenergien en dråbe i havet. Lad dig blot scanne og lad tandlægen tage billeder af tænderne - der er større risiko ved at lade være.

Man kan da sikkert have mange gode argumenter imod at bruge atomenergi, jeg har blot ikke set nogle endnu, der er bedre alternativer.

Mvh Per A. Hansen


24. mar 2011 kl 11:07

Bjarke Mønnike

Jeg priser altid et godt .....

......initivativ, men er denne tråd ikke blevet lidt for lang, Holger.

Du burde med passende tidsrum starte en ny :o)


24. mar 2011 kl 11:59

Lars Andersen

Re: Fusion

Banquio... som primært var en foranstaltning mod oversvømmelse ikke et kraftværk og således irrelevant i din sammenligning.

Nej de dæmninger var ikke primært en foranstaltning mod oversvømmelse, så ville de aldrig blive designet eller retrofittet med 18 GW turbinekraft og reservoirkapacitet til vandkraft!!!

Bortset fra at den understreger at vi trods flere tusind års erfaringer end ikke mestrer noget så simpelt som at opdæmme vand.

Konklusion:
Vand er en meget farlig energibærer.
Tyngdekraften er en meget farlig kraft.

Ikke mindst i kraft af at vi ikke har respekt for den. Vi sidder her i Vesten og frygter kontaminering fra strålingen, mens folk dengang og til stadighed vil dø af dysenteri når der kommer menneskeskabte eller naturlige oversvømmelser.


24. mar 2011 kl 12:13

Thomas Magius

Re: Fusion

Banquio... som primært var en foranstaltning mod oversvømmelse ikke et kraftværk og således irrelevant i din sammenligning.

Nej de dæmninger var ikke primært en foranstaltning mod oversvømmelse, så ville de aldrig blive designet eller retrofittet med 18 GW turbinekraft og reservoirkapacitet til vandkraft!!!

Bortset fra at den understreger at vi trods flere tusind års erfaringer end ikke mestrer noget så simpelt som at opdæmme vand.

Konklusion:
Vand er en meget farlig energibærer.
Tyngdekraften er en meget farlig kraft.

Ikke mindst i kraft af at vi ikke har respekt for den. Vi sidder her i Vesten og frygter kontaminering fra strålingen, mens folk dengang og til stadighed vil dø af dysenteri når der kommer menneskeskabte eller naturlige oversvømmelser.

Jamen så må du jo ind på Wiki og Britannica og rette til.


24. mar 2011 kl 12:37

Lars Andersen

Re: Fusion

Jamen så må du jo ind på Wiki og Britannica og rette til.

Så må vi være enige om at være uenige. Banqiao som det blev tænkt i 1950 var ikke det der brød sammen i 1975.

Men lad os da endeligt diskutere farligheden istedet.

Tyngdekraft er altid den samme. Et SCRAM på et kernektraftværk får den termiske effekt til at komme ned på 6% af mærkeeffekten og er herefter ekponentiel aftagende.

Et havareret kernekraftværk får sin energiudladning som varme, hvor dette kan køles passivt væk ved nye kernekraftværker.

En havareret dæmning får sin energiudladning med en ukontrolleret udskylning af vand der vil afsætte alt den potentielle energi i en indlandstsunami.

Den efterfølgende forurening fra vandet ved vi sprede masser af sygdomme og mange vil dø af noget så banalt som dysenteri.

Hvad er så farligst? Spørger du historiebøgerne så er det vand!


24. mar 2011 kl 13:32

avatar

Per A. Hansen

Oles farlige atomenergi

Her er et par bidrag til debatten om farligheder ved energiteknologien. Der mangler et par småting - solenergi m.v. som man kan finde i Inhaber-rapporten.
http://www.gratisimage.dk/imag....jpg
http://www.gratisimage.dk/imag....jpg
http://www.gratisimage.dk/imag....jpg

Lidt om vind:
http://ing.dk/artikel/112172-t...krig
http://ing.dk/artikel/85973-mi...ller

Ole bedes lægge lidt dokumentation på biordet - sådan for alsidighedens skyld.

Bemærk at ja-sigere ikke sætter spørgsmålstegn ved fortsat udbygning af VE - en erkendelse af at intet er ufarligt.
Men det er da utroligt at 7 havarerede atomkraftværker ikke har formået at sætte hele regionen ud af spillet - mon man har overset et eller andet?

Mvh. Per A. Hansen


24. mar 2011 kl 22:48

Ole Hansen

Re: Et par hurtige til Jesper.

Vås, videnskaben har via tjernobyl bevist at en større baggrundstråling stimulerer cellernes enzym processor. Det har intet med naturlig selektion at gøre men om hvordan vores krop er indrettet![/qu

- højere stråling = bedre helse.


24. mar 2011 kl 23:36

Ole Hansen

Re: Oles farlige atomenergi

Men det er da utroligt at 7 havarerede atomkraftværker ikke har formået at sætte hele regionen ud af spillet - mon man har overset et eller andet?

Jeg mente, der kun var 6.

Men nok til at sætte - ikke regionen - men hele Japans økonomi ud af spillet, hvis det her ikke snart standser.

Og det gør det næppe..


25. mar 2011 kl 09:59

avatar

Per A. Hansen

Re: Oles farlige atomenergi

@Ole,
du skrev at alt andet end atomenergi er mindre farligt, jeg bad om lidt dokumentation - den har du ikke kunnet levere,skal vi ikke være enige om, at du ikke har nogen?
Hvad siger du til min - har du kigget på den overhovedet?

Jeg mente, der kun var 6.

Men nok til at sætte - ikke regionen - men hele Japans økonomi ud af spillet, hvis det her ikke snart standser

- - korrekt - de to næste skulle pågebyndes i 2012 - det bliver nok udskudt noget.
Men vi venter stadig på du vil ryste op med en dokumentation for, at al anden teknologi er mere sikker end atomenergien - og at du påpeger fejl i min dokumentation ovenfor.
Det vi skal tage udgangspunkt i er de bestående forhold - ikke i fejlplacerede værker eller værker, man har advaret mod at bygge (Tjernobyl-reaktoren). Selvfølgelig skal vi da også videreudvikle vindenergien, selv om den pt. har en dårligere sikkerhedsstatistik i den vestlige verden end KK-værkerne - endda over et langt større tidsrum.

Mvh. Per A. Hansen


25. mar 2011 kl 23:05

Ole Hansen

Re: Oles farlige atomenergi

- korrekt - de to næste skulle pågebyndes i 2012 - det bliver nok udskudt noget.

Forbløffende virkelighedserkendelse.


26. mar 2011 kl 00:07

Ole Hansen

Re: Oles farlige atomenergi

Selvfølgelig skal vi da også videreudvikle vindenergien, selv om den pt. har en dårligere sikkerhedsstatistik i den vestlige verden end KK-værkerne - endda over et langt større tidsrum.

Verden handler ikke om dig alene.

Hvad er det for en gang vrøvl, I fremfører, imod vindenergi (vk)?

LM har formentlig altid haft en meget dårlig track record, når det gælder arbejdsmiljø og sikkerhed. Det har Arbejdsmiljøtilsynet tilladt dem at have. Det er et svigt, der næmer sig det korrumperede- umoralske.

Men Vestas og Siemens (WP) er er jo helt anderledes. Deres sikkerhedskultur er unik, der var: er gode arbejdspladser. Det er så blevet bedre efter I jagede Vestas ud, ved at ødelægge markedet for dem. Den definitive løsning på ethvert arbejdsmiljøproblem!

Men Vestas og Siemens anvender altså ikke styren i produktionen; måske netop derfor.

- og det burde du vide!!!!

Vk kan produduceres helt så sikkert som insulin og legoklodser i seriøse virksomheder.


Men ufarligt er dissse kæmpemæssige monstre altså ikke.

Er opførselen af et atomkraftværk det; herr agronom ud i altings ekspertise?

Næppe.

Selvfølgeligt er det farligt. Disse kæmpemæssige og egentlig på mange måder teknologisk imponerende anlæg - med en byggehorisont på 10 år.

Skulle mennesker dø - eller i endnu svagere sikkerhedskulturerr komme til skade, grundet de dampe etc, som er uundgåelige der, vil jeg aldrig anse det for et agument pro/kontra atonkraft. Egentlig er det ligesom at bygge skibe; farligt.

Det er i drift, det gælder; sikkerheden.

Jeg kender ikke til massedød fra vk; gør du?

Dokumantation:

Indledningsvis omgås du med et hvilket som helst data, som direktionen i Amagerbanken med aktiverne og ikke mindst deres bonusser.

Det er helt farvet af din egen fordom. Nu er jeg et "pænt menneske".... ellers ville jeg jo det kalde religiøsitet - eller værre ideologi.

Jge har været væk herfra længe - svært at kende det her land - efter I i 2001 har taget over. Schlüter/Anker/Nyrup - det er jo væk.

Dokumentation: du sætter 5 links ind, som det vil tage mig resten af livet at checke.

Det er altså dybt useriøst.

Jeg tror på: "Man skal ta' det som en mand, frue". Som det blev kaldt.

Argumenter holdningsmæssigt - understøttet af få, helst meget få date, som til gengæld står til troende. OG - kan checkes.

Men links kan bruges - helt i det undtagelsesmæssige.

Her følger et link, som solidt og uangribeligt er dokumentation på et højere plan, end dit - for det, jeg står for, er seriøst.

http://ekstrabladet.dk/side9/a....ece

- nu håber vi, det virker, linket.


26. mar 2011 kl 15:53

Søren Fosberg

Re: Oles farlige atomenergi

Jge har været væk herfra længe - svært at kende det her land

Har du også det problem Ole? Så er jeg ikke alene.

Mvh Søren


26. mar 2011 kl 22:51

Michel Berggren

Re: Oles farlige atomenergi

Jge har været væk herfra længe - svært at kende det her land

Har du også det problem Ole? Så er jeg ikke alene.

Mvh Søren

Søren, det er da en dag der skal noteres i kalenderen - vi er enige !

Lige som dig er jeg glad for at vores samfund har udviklet sig og ikke længere ligner det der var tilbage i tresserne, halvfjerdserne og for den sags skyld firserne.

Ældre medlemmer kan sikkert også fortælle at samfundet nu om dage er bedre end dengang (that is hvis de er ærlige og ikke forfalder til "gode gamle dage" tankegangen ;-) )

M


26. mar 2011 kl 23:40

Søren Fosberg

Re: Oles farlige atomenergi

Søren, det er da en dag der skal noteres i kalenderen - vi er enige !

Det griber om sig. Øv.


27. mar 2011 kl 20:39

Ole Hansen

Re: Oles farlige atomenergi

Lige som dig er jeg glad for at vores samfund har udviklet sig og ikke længere ligner det der var tilbage i tresserne, halvfjerdserne og for den sags skyld firserne.

Glæde os over skandalen med Amagerbanken - et totalt sammenbrud af embedsvældet, eller en Penkovasag; det kunne ikke ske dengang.

Men heldigvis er der sket fremskridt siden.

Det er da ikke Danmark, Schlüter?


28. mar 2011 kl 09:38

avatar

Per A. Hansen

Re: Oles farlige atomenergi

Forbløffende virkelighedserkendelse.

- teknikken med at tale om noget andet ser ud til at være et fast indarbejdet led hos nej-sigere. Tilbage til emnet - du påstod at alt andet var mindre farligt end atomenergien. Jeg har domkumenteret noget andet.
Hvornår får du dig mandet op til at dokumentere din påstand - eller blot erkende at du har uret?
En henvisning til en artikel i Ekstrabladet vil ikke blive accepteret som en seriøs kilde.
Jeg har ikke henvist til hverken Verstas eller styren - de kan du let se, hvis du læser mine indlæg. Men jeg kender nogle, der har fået hjelbredet ødelagt ved at arbejde med produktion af vinger til vindmøller - det affærdiger du ved at henvise til Vestas ikke bruger styren. God dag mang - økseskaft.
Jeg har dokumenteret med henvisning til artikler her i bladet, at vindenergien har krævet flere dødsfald en reaktorulykker - når vi taler om den vestlige verdens statistik. Det er synd for dig at du ikke kan benægte fakta.
Den unikke sikkerhedskultur du taler om for vindmøller er jeg da enig i. men alligevel knækker vindmøller sammen og slår arbejdere ihjel - sjældent ja, men det er sket.

Dokumentation: du sætter 5 links ind, som det vil tage mig resten af livet at checke.
Det er altså dybt useriøst

- det eneste useriøse er, at du påstår det tager hele livet at hente 3 grafiske opstillinger over sikkerhedsstatistikker over enkelte energikilder.
Eller læse et par artikler her i bladet.
De kunne gøres hurtigere end at skrive om Amagerbanken eller om politik, som intet har med emnet at gøre.
Endnu en gang:
Ingen ja-sigere har på noget tidspunkt påstået, at atomenergi er ufarligt - det viser en række studier og undersøgelser.
Det eneste man siger er, at atomenergien er den *sikreste* teknologi - det viser alle statistikker, som du ikke vil bruge 5 minutter til at kigge på.
Forsat god fornøjelse med at studere Ekstrabladet, der sikkert gerne vil fortsætte med at fortælle, hvad du skal mene.
Den efterlyste dokumentation må vi jo nok kigge forgæves efter - selv om Søren Fosberg hjælper dig?

Mvh. Per A. Hansen



Mvh. Per A. Hansen


04. apr 2011 kl 10:19

Glenn Møller-Holst

Re: Oles farlige atomenergi

Fissionsbaseret kernekrafts reelle pris per kWt bliver ikke ligefrem mindre af følgende:

4. apr 2011, Japan: Kreative forsøg på at stoppe radioaktivt udslip flopper:
http://ing.dk/artikel/117994
Citat: "...
Men ifølge informationer fra brancheorganisationen Japanese Atomic Industrial Forum (JAIF) er situationen stadig yderst kritisk, og de seneste - mere eller mindre kreative - forsøg på at stoppe det radioaktive udslip har indtil videre slået fejl.
..."


21. jun 2011 kl 18:01

Glenn Møller-Holst

Re: Oles farlige atomenergi


15. jun 2011, Om seks dage flyder japanske bassiner med radioaktivt vand over:
http://ing.dk/artikel/120027

18. juni 2011, Så er den gal igen på Fukushima.
Stråling standser oprydning på kraftværk:
http://www.bt.dk/udland/straal...aerk
Citat: "...
- Strålingsniveauet ved en maskine, der skal absorbere cæsium, er steget hurtigere end vores beregninger havde vist
..."

...


21. jun 2011 kl 19:44

Glenn Møller-Holst

Re: Oles farlige atomenergi

Local News in Nebraska Under Water:
http://shorewood.patch.com/art...ater
Citat: "...
With family in Omaha, Nebraska, I'm worried there's a possible nuclear threat kept behind sandbags with flooding crawling toward a nuclear power plant.
...
There are two nuclear power plants now surrounded by sand bags that are not showing up in local Omaha news.
...
“If our reactors were faced with a similar challenge, the outcome would be similar,” said David Lochbaum, director of nuclear safety at the Union of Concerned Scientists, regarding nuclear plants in Nebraska compared to Japan's Fukushima Daiichi nuclear power station.
..."


June 21, 2011, Second Nebraska Nuke Plant Declares "Unusual Event":
http://www.opednews.com/articl...html
Citat: "...
The Ft. Calhoun Nuclear Power Plant...is currently in "Cold Shutdown" with no production of electricity. It was shut down in April for refueling and never restarted due to Missouri River flood conditions.
...
The Cooper Plant is in service and operating at or near 100% capacity. It has not shut down due to the rising flood waters.
...
An earlier "Unusual Event" was reported by the Cooper Plant: "....inability to meet sludge pond discharge permit due to river levels." (NRC # 49941 09 June 2011 ) In the description, the operator states: "uncontrolled discharge ... "low volume' wastewater."
...
Ft. Calhoun: (NRC # 46965 16 June 2011) "Additional Penetration Identified For Mitigation During Walkdown"...There is one penetration of concern. Flooding through this penetration could have impacted the ability of the station's Raw Water (RW) pumps to perform their design accident mitigation functions.
...
Of greatest concern (at least to me) is a breach of the Spent Fuel Rod Ponds at Ft. Calhoun.
...
The fuel ponds at Ft. Calhoun become especially problematic as they contain many times the amount of spent fuel rods from what they were originally designed to hold.
..."


June 21, 2011, Sand shortage causes concern for flood fighters:
http://www.seattlepi.com/news/....php
Citat: "...
The sand shortage comes as the bloated river rose to within 18 inches of forcing the shutdown of Cooper Nuclear Plant at Brownville, Neb. It stopped and ebbed slightly Monday, a reprieve caused by levee breaches in northwest Missouri.
..."


I en ustabil verden er fissionsbaseret kernekraft ikke tilrådeligt.


22. jun 2011 kl 18:43

Glenn Møller-Holst

Re: Oles farlige atomenergi


...
I en ustabil verden er fissionsbaseret kernekraft ikke tilrådeligt.

Præcisering:

I et ustabilt miljø er fissionsbaseret kernekraft ikke tilrådeligt.


22. jun 2011 kl 23:00

avatar

Holger Skjerning

Ingen uenighed om alvoren...!

Jeg tror ikke, der er nogen kernekraft-tilhænger, der ikke erkender, at hændelserne i Japan er særdeles alvorlige, og langt det værste, der er sket på vestlige reaktorer siden starten i 1955 (56 år).
Japanerne havde dimensioneret værkerne til at "holde" til en Richter på op til 8, men ikke til at klare en tsunami med op til 12-14 meter høj vandstand ved kk-værkerne.
Og havde Japanerne haft en lokal "Rasmussen-analyse", ville den antagelig have haft kraftigere jordskælv og tsunamier med i beregningerne, og så ville man nok have anbragt de famøse diesel-generatorer højere oppe i værkerne.
Så ville det have været en hændelse med få beskadigelser af nogle rør og samlinger, med med nød kølingen intakt, indtil strøm udefra var etableret.
Måske en "Ines 3" eller deromkring.
Og man ville have forskånet hele verden for nogle måneders eller års tvivl og vurderinger af kernekraftværker, hvoraf langt de fleste ikke kan udsættes for så kraftige skælv og slet ikke for tsunamier.
Ingen ved endnu, hvor mange lande, der ændrer energipolitik pga Fukushima. Men Tyskland og Italien - og delvis Japan - vil afvikle og/eller nedprioritere kernekraften. Andre (Frankrig, Sverige, Holland ....) har fastholdt deres syn på kk.


14. jan 2012 kl 09:27

Glenn Møller-Holst

Re: Ingen uenighed om alvoren...!

Hvordan kan fissionsbaserede kernekraftværker forårsage leukemi uden (gas)udslip?:

12.01.12, Atomkraft kan øge børns risiko for leukæmi:
http://jp.dk/nyviden/article26....ece
Citat: "...
Forekomsten af ??leukæmi er dobbelt så høj i børn, der bor tæt på de franske atomkraftværker, som i børn, der bor på landet. Det viser en undersøgelse, som franske sundheds- og atomsikkerhedseksperter har lavet.
...
- Dette er et resultat, der er blevet efterprøvet grundigt, og som er statistisk signifikant, siger Dominique Laurier, der er chef for det epidemiologiske forskningslaboratorium på det franske institut for atomsikkerhed.
...
Laurier fortæller, at undersøgelsen ikke viser nogen tegn på forskel på, om atomkraftværket ligger ved havet eller en flod og heller ikke værkets størrelse.
..."


International Journal of Cancer, online January 5, 2012:
Childhood leukemia around French nuclear power plants – the Geocap study, 2002-2007†:
http://onlinelibrary.wiley.com...ract
Citat: "...
The results suggest a possible excess risk of AL in the close vicinity of French NPPs in 2002-2007. The absence of any association with the DBGZ may indicate that the association is not explained by NPP gaseous discharges. Overall, the findings call for investigation for potential risk factors related to the vicinity of NPP, and collaborative analysis of multisite studies conducted in various countries.
..."


14. jan 2012 kl 12:55

avatar

Jesper Ørsted

Re: Ingen uenighed om alvoren...!

Børneleukæmi er en meget sjælden lidelse. Af samme årsag er det kun ganske få tilfælde det drejer sig om, hvorfor at den statistiske usikkerhed er meget stor. Hvis man ikke også har statistik fra området før der kom et kernekraftværk, så kan man ikke se om der er sket ændringer i sygdomsforekomsten. Ydermere er man nødt til at se på andre kræftricisi i området: Kernekraftværker placeres typisk i industrizoner, hvor man også finder kemiske værker, raffinaderier, farmaceutiske virksomheder og anden industrifabrikation, hvorfor udslip af kræftfremkaldende stoffer kan forekomme. Endelig kan der her være tale om texas wildshooting statistik.


14. jan 2012 kl 16:39

Bjarke Mønnike

Og underligt er det....

.......at alle lande med Akraft i Europa har højere middellevetid end Danmark

http://avisen.dk/doedlisten-vi...aspx


15. jan 2012 kl 09:59

Niels Abildgaard

Elementært Dr Mønnike

Vindmøller er skadelige,mange vindmøller dødelige ,da de penge ,der spildes her ,fragår sundhedsvæsen.
Pensionskasserne har fordele af flere møller som giver færre klienter.


15. jan 2012 kl 12:19

Lars Andersen

http://xkcd.com/258/

Glenn,

Jeg har taget mig den frihed at læse peer review draftet. Det eneste materiale der understøtte teorien af at leukemi skulle være oftere forekommende tættere på franske kernekraftværker er i en meget begrænset periode(2002-2007) og i en meget snæver aldersgruppe (0-5år). Hvilket også fremgår af rapporten at de ikke vil klade et bevis for noget som helst, og deres øvrige, breddere undersøgelser viser et andet resultat.

Bemærk at det statistiske materiale er så begrænset, at der kun er 14 tilfælde af leukemi nær de 19 kernekraftværker. Er vi i gang med pop-statistik, så lad mig endelig konkludere at 26% af kernekraftværkerne er magiske bokse der sikrer dine børn mod alle former for leukemi, og visse typer af sjældne leukemiformer forekommer slet ikke nær kernekraftværker, ligesom andre sygdomme som downs syndrom! Det er hvad den statistik siger.

Eller kan vi ikke bare blive enige om at du snart er færdig med at overdænge debatten med junk science?

Læs og forstå.
http://xkcd.com/258/


15. jan 2012 kl 12:23

avatar

Per A. Hansen

Re: Ingen uenighed om alvoren...!

@Glenn,

12.01.12, Atomkraft kan øge børns risiko for leukæmi:
http://jp.dk/nyviden/article26....ece
Citat: "...
Forekomsten af ??leukæmi er dobbelt så høj i børn, der bor tæt på de franske atomkraftværker, som i børn, der bor på landet. Det viser en undersøgelse, som franske sundheds- og atomsikkerhedseksperter har lavet.

- man må beundre din utrættelige søgen efter alle ting, der med god vilje kan relateres til atomenergi - det kaldes også for Cherry Picking.
Der er et utal af lignende undersøgelser - man fandt det samme i nærheden af Sellafield. Det viste sig at de fleste tilfælde at lidelser, der kunne relateres til stråling fandtes blandt de mennesker, der var tilflyttet regionen.
I nærhende af Lingen fandt en forsker ud af, at der her var en stor overdødelighed af leukæmi - det måtte være dset nærliggende nukleare anlæg, der var den skyldige. Statistikken beroede imidlertid på tydning af gravstene i området -og mange af bøærnedødsfaldene fandt sted før anlægget startede - altså videnskabelig svindel.
Sternglass fandt samme resultat i USA, desværre for ham viste det sig at han tog fejl af vindretningen!
I dit udklip står forresten at man netop ikke kan finde sammenhæng mellem de radioaktive gasses udslip og leukæmi! Selvfølgelig ikke, da disse gasudslip består af inaktive gasser - Xenon, krypton - som ikke går i kemisk forbindfelse med noget som helst.
Det forholder sig sikkert således, at en lignende undersøgelse i nærheden af vindmølleparker ville vise samme resultat - forudsat man blev fortsatte længe nok - det samme gælder for solenergianlæg!
I USA fortsatte man længe nok vedrørende KK og fandt en overdødelighed af leukæmi i nærkeden af et enkelt a-værk. En nærmere analyse vist så, at man faktisk lå langt under gennemsnittet af leukæmi i USA - det tolkede man som usikkerheder i målingerne.
Leukæmitilfælde er så sjældne, at det er uhyre svært at få statistisk sikre resultater. Om få år vil en tilsvarende undersøgelse sikkert vise det modsatte.
Når man baserer sig på så få tilfælde over et kort åremål, vil man få usikre resultater - og sundhedseffekter af inaktive gasarter er så skektakulæret, at enhver undersøgelse bør tages med et stort forbehold.
.
Læs i øvrigt Bo Lindels/Löfvebergs bog om kernekraften, mennesket og sikkerheden, her står en del om tilsvarende undersøgelser. En af de fgå bøger, som OOA og REO kunne enedes om at anbefale i sin tid - den er evig aktuel!
Der er en meget omfattende undersøgelse af sundhedstilstanden blandt arbejdere i den nukleare sektor sammenlignet med tilsvarende teknologier. Hvorfor henviser du ikke til den?
( Dr. Ethel S. Gilbert fra Battelle Pacific Northwest Laboratoriet ).
Man må vel formode, at arbejderne inde i et nukleart anlæg er mere udsat en naboerne til værket?

Mvh. Per A. Hansen


15. jan 2012 kl 12:47

avatar

Peder Wirstad

Junk-science er uden ansvar

Lars Andersen:

Eller kan vi ikke bare blive enige om at du [Glenn] snart er færdig med at overdænge debatten med junk science?

Næppe, for i Glenns øjne er det kun "det alternative" der er til at stole på, da det er uden ansvar og indtjening til de stygge kapitalister.
- Se hvad Glenn præsterer her:
http://ing.dk/artikel/125596-o...5945

Jeg plejer ellers at holde mig fra personifisering og kommenterer da som oftest indlæg generelt og uden at nævne afsender.

Nogle gange bliver disse "trolle" dog for meget, hvis man skal bevare håbet om et frit debatforum, som postive beslutningstagere og aktører overhovedet gider læse og deltage i.

Mvh Peder Wirstad


15. jan 2012 kl 13:10

Erik Christensen

Nej det er ikke nemt (Tysk atom exit)

"The utilities could presumably only alleviate such a possible shortage of electricity by importing nuclear-generated power from the Czech Republic or France"

Germany's Wind Power Revolution in the Doldrums:
http://www.spiegel.de/internat...html

"If other countries are developing nuclear power, it raises the question: In an integrated European energy network, to what extent is it really non-nuclear?" said Schreurs.

"Germany cannot forbid Poland to build nuclear power plants," he said. "Germans can protest, but Poland is an independent country. It can do what it likes."

Germans Oppose New Plants Next Door:
http://www.spiegel.de/internat...html


15. jan 2012 kl 21:28

avatar

Holger Skjerning

Leukæmi - lidt allevegne...!

Lars - og især Per har svaret Glenn grundigt, så jeg vil blot tilføje et par simple eksempler på statistiske variationer.
1. Slå 50 gange med en terning, og du vil opleve,at der af og til kommer tre seksere i træk (måske 4).
2. Efter påstanden om flere leukæmi-tilfælde omkring Sellafield, gik jeg i mange år med en lille flad, gennemsigtig æske i lommen. Den indeholdt 90 hvide og 10 røde kugler. Så bad jeg mine tilhørere ryste den grundigt og se fordelingen. Og som regel lå de røde i grupper, - og så ikke spor tilfældigt ud.
Sådan er statistik. Naturligvis.
Og så en lille "frækkert"! - Min meget humoristiske kollega Mogens spurgte mig en dag, om jeg var klar over, at jo længere man kommer væk fra et kernekraftværk, jo flere kræfttilfælde er der! - Det viser kurven helt klart!
Faktisk vokser antallet med kvadratet på afstanden (en parabel). Og det er ganske vist!
Og forøvrigt mener jeg (som Cato), at denne tråd nu er for lang.
Er der en, der vil starte en ny? - Oppefra!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.