Ole Rokkjærs kompost har sat gang i tanker om hvordan planter bliver nedbrudt:

"Foranlediget af, at min kompostbeholder er ved at være fuld, kom jeg til at tænke på, hvordan jordens nedbrydende bakterier 'kommunikerer' med de levende planter om, hvornår de må 'angribe'. Eller omvendt: hvordan holder de levende planter bakterierne væk, og hvad er signalet til bakterierne om, at 'nu må du gerne kompostere mig'?"


David B. Collinge, professor i plantepatologi på KU-Life, svarer:

"Mit bud er, at det hovedsageligt er en kombination af udmattelse, varme og manglende ilt, som vil gøre det muligt for mikroorganismerne at udvikle sig på plantens bekostning. Det er mest mikrosvampe, mere end bakterier, som er ansvarlige for nedbrydningen af plantematerialet.

Plantedelene er svækkede, så snart de bliver plukket. Dels bruger de energi bare på at være, dels taber de vand. Som tiden går, løber plantedelene tør for energi, da de ikke kan fotosyntesere. Konsekvensen er, at de ikke kan finde de ressourcer, som er nødvendige for at kunne modstå angreb, som er en aktiv proces, der koster planten energi. Hele planter, kartofler og frø er mere modstandsdygtige til at overleve end afskårne dele.

De mikrobielle økosystemer, som er ansvarlige for kompostering, er ret komplekse. Der findes et utal af forskellige organismer, som er tilpasset forskellige forhold. Planter er udviklet i selskab med alle disse organismer, og er derfor i stand til at holde de fleste dem på afstand. Nogle mikroorganismer er specialiserede i at angribe levende planter – og dem kalder vi patogener. Andre er specialiserede til at nedbryde døde planter, dem kalder vi saprophyter. Der er en del, som svæver mellem de 2 kategorier.

En gang i mellem kan selv en rask plante blive syg af de bedst tilpassede mikroorganismer. Nogle af disse findes i jorden og de angriber hovedsagelig rodsystemer og stænglen, andre spredes i gennem luften, og angriber f.eks. blade. De mindre tilpassede mikroorganismer kan gå til angreb på de svækkede dele, og nedbryder (dvs spiser) plantedelene. Kompostorm og andre smådyr spiller også en væsentlig rolle.

Derudover er der nogle stoffer i plantedele (f.eks. træstof – lignin), som kemisk er meget modstandsdygtige. Nogle mikroorganismer starter med at nedbryde de let nedbrydelige stoffer (simple sukre, cellulose og pektin i cellevægge), og andre kommer senere og tager sig af de svære (fenoliske forbindelser). Og der er store forskelle mellem planter mht indhold at disse stoffer. Jeg kan se fra mine egne kompostbunker, at græs/mos-blandingen fra græsplænen og blade fra nøddehegnet er 2 år om at nedbrydes, mens køkkenrester – undtaget avokado- og bananskræl, som tit indeholder fungicider – forsvinder indenfor et år.

Planter indeholder mange stoffer, hvis rolle er at forgifte mikroorganismer. Hvis en mikroorganisme skal skade planten, skal den være i stand til at nedbryde og evt. udnytte stoffet. Desuden er der nogle af disse stoffer, som bakterier og svampe netop kan udnytte som signaler. Et eksempel er sennepsolie, som findes i mange planter i korsblomstfamilien, hvor de spiller en rolle i plantens forsvar. Dog er der nogle insekter og svampe, som er direkte tiltrukket af disse stoffer, og disse kan selvfølgelig aftoksificere dem."


Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.