/rumfart

100 års dag for meteor-brag på 185 Hiroshima-bomber

For 100 år siden eksploderede en meteor over Sibirien med en kraft, der svarer til 185 Hiroshima-atombomber. Ifølge Nasa sker den slags eksplosioner gennemsnitligt hver 300. år.

Af Poul-Erik Karlshøj, mandag 30. jun 2008 kl. 13:36

Det er i dag 100 år siden en stor meteor eksploderede over Tunguska i det nordlige Sibirien. Det skete den 30. juni 1908 kl. 07.17 lokal tid (02.17 dansk tid) og har igennem de forløbne 100 år været omgærdet af mystik.

Eksplosionen blev observeret både tæt på og vidt omkring i verden, men en egentlig undersøgelse af nedslagsstedet blev først gennemført i 1927 af Leonid Kulik, kurator for meteoritsamlingen på et museum i Skt. Petersborg.

Han fandt ikke noget nedslagskrater, men derimod et kæmpemæssigt område på over 2000 kvadratkilometer, hvor træerne var fuldstændig rippet for grene og bark. Det lignede en skov af telefonpæle.

Det var vanskeligt for Leonid Kulik at få de lokale folk til at udtale sig om fænomenet. De troede, at guderne havde straffet dem. Men følgende øjenvidneberetning, optegnet under en af Kuliks ekspeditioner, fortæller, hvordan fænomenet blev oplevet:

»Pludselig på den nordlige himmel …Himlen blev delt i to, og højt over skoven syntes hele den nordlige himmelkugle at være dækket af ild … På det tidspunkt kom der et mægtigt brag fra himlen … Braget blev efterfulgt af en larm, som om sten faldt ned fra himlen, eller geværer blev skudt af. Jorden rystede.»

En ansat på handelsstationen i Vanavara 60 kilometer fra eksplosionen blev slynget ned af sin stol, og varmen blev så intens, at han følte det som om skjorten brændte.

Chokbølgerne kunne måles med barometre vidt omkring, også i Europa. Der dannedes skyer i meget stor højde, så det reflekterede sollys rakte langt over horisonten, og folk meget langt borte kunne, ifølge Leonid Kulik, »læse deres aviser udendørs ved midnatstide«.

Det er nu almindeligvis antaget, at eksplosionen skyldtes en ca. 40 meter stor meteorit, som med en hastighed af 15 kilometer per sekund trådte ind i Jordens atmosfære. På grund af enorme tryk og temperaturen eksploderede den i en kæmpemæssig ildkugle i otte-ni kilometers højde og tilintetgjorde dermed sig selv. Der er ikke fundet nogen meteorsten ved eksplosionens centrum i Tunguska.

Don Yeoman, der leder studierne af Near-Earth Objects på Nasas Jet Propulsion Laboratory (JPL), vurderer, ifølge Spaceflightnow, at eksplosionen svarede til styrken af 185 Hiroshima-atombomber. Han anslår, at sammenstød af Tunguska-størrelse sker i gennemsnit hver 300. år.



30. jun 2008 kl 19:33

avatar

Jesper Ørsted

Eksplosionsstyrken

Tunguska begivenheden udløste en energi svarende til 5 - 30 Megaton TNT, det er 384 - 2307 hiroshimabomber. Hiroshimabomben havde en sprængkraft på ca. 13 Kiloton TNT.

http://en.wikipedia.org/wiki/T...vent

http://en.wikipedia.org/wiki/A...bing


30. jun 2008 kl 22:35

Søren Algreen-Ussing

takk till sikringcsh styrkerne i syd-polenn..

dér ligger nok en hund eller en ræv forvahret i det info.helvede, dérr...


30. jun 2008 kl 23:51

Søren Fosberg

Re: Eksplosionsstyrken

En længere artikel kan man finde på:

http://www.sciam.com/article.c...ater

Mvh Søren


02. jul 2008 kl 17:28

Iver Sørensen

Re: Re: Eksplosionsstyrken

Hvert 3 århundrede lyder da ret utrygt , specielt når man ikke kan garantere det er med et fast interval.
Iver


02. jul 2008 kl 18:02

Ove Andersen

Re: Re: Re: Eksplosionsstyrken

Og hvad er chancerne for at den næste skal falde på et stort set øde sted, frem for i en central del af verden?

Hvor ville være omkommet hvis det var sket over f.eks. NY?


08. jul 2008 kl 06:25

avatar

Tine Andersen

Hmmm- der er da fundet

Tektitter i en vis mængde, det læste jeg da i "Varv" engang først i 80-erne. Tektitter er nærmest gajolformede stykker af smeltet glas, der kan findes efter meteornedslag. Så nogen rester er der da fundet.

Dengang mente de nu, det var en komet...

Mvh

Tine


08. jul 2008 kl 08:07

avatar

Claus Wøbbe

Re: Re: Re: Re: Eksplosionsstyrken

Og hvad er chancerne for at den næste skal falde på et stort set øde sted, frem for i en central del af verden?

Ret lav, alene taget i betragtning at en stor del af jordoverfladen er dækket af vand.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.