Måske er der noget fundamentalt galt med privatiseringen af DSB, den ene sag afløser den anden og danskerne får stadig dårligere og dyrere offentlig transport. 
Seneste nyt fra DSB: Danmarks elektroniske rejsekort bliver forsinket endnu en gang. Hvorfor? Skal det koordineres med IC4-togene? Nej »Leverandøren har undervurderet den oprindelige kravspecifikation. Opgaven har simpelthen været større end forventet. ...« siger bestyrelsesformand for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten fra DSB. Det er så godt sagt! Det er et alt for kompliceret prissystem DSB kører med. Zoner her og der og alle vegne – 3 zoner den ene vej bliver til 4, når man skal hjem, og priser og rabatter variere, så ingen kan hitte rundt i det længere. Ikke en gang DSB selv tager samme priser for samme rejse. Prøv ikke at få rabat. Her op til ferien har DSB og Arriva stoppet samarbejdet omkring de orange billetter, så det ikke længere er muligt at benytte rabatordningen i Arrivas tog i Jylland. Men lad os se det som en go' start på at forenkle hele systemet ... og dog, nu har leverandøren af Danmarks elektroniske rejsekort måske endeligt forstået systemet, så skal vi ikke prøve at gøre det for enkelt – vel?
30. jun 2008 kl 10:41
Man kunne jo tænke sig at de indfører svenske tilstande hvor en billet på business class Malmö-Stockholm pludselig bliver billigere end den kortere strækning Malmö-Ängelholm i et Öresundstog bare fordi man har bestilt den i god tid... Men det er jo så også SJ's takstsystem mod Skånetrafikens, som jo bare modsvarer DSBs versus Movia (som jo er tre takstzoner i en)
30. jun 2008 kl 12:10
I japan har man de sidste 10 år kunnet betale med sin mobiltelefon - I busser, Tog, Telefonkiosker, Fotoautomater e.t.c. Uden at sende SMS eller andet pjat - man viser skærmen til en scanner som læser en mønsterkode og man får en SMS med kvittering beløbet.
I Danmark er vi så kloge at vi skal lave det hele selv, helst fra begyndelsen med nedsætning af en offentlig kommision til opfindelsen af Hjulet!!
30. jun 2008 kl 12:36
Du glemte noget, Frithiof!
Vi slag også lige have et udvalg og en styringsgruppe, der skal undersøge, hvem der skal finde frem til medlemmerne af den kommision, som skal opfinde hjulet.
Det skal jo ikke blive for nemt!
Franskmændene har også benyttet systemet før.
Men hvorfor bryde med et godt og beskæftigelses-skabende princip om at skulle opfinde selv, bare fordi andre har produktmodnet en løsning?
30. jun 2008 kl 13:06
Så er det agurketid, og kan man ikke finde andet at skælde ud over, er der jo altid DSB. Vel slås der mange skæve i den gamle etat, men SÅ dårlig er DSB trods alt heller ikke, som det gives
udtryk for i det lille hurtige skud fra hoften, hvor der er to faktuelle fejl på 15 linier. Flot klaret, Lars!
1. fejl: ”Prøv ikke at få rabat”. Forkert. Konen og jeg har lige været på togrejse til Frankrig. Vi fik rigtig flotte rabatter både ud og hjem – og vi skulle ikke en gang be’ derom.
2. fejl: ”Her op til ferien har DSB og Arriva stoppet samarbejdet omkring de orange billetter, så det ikke længere er muligt at benytte rabatordningen i Arrivas tog i Jylland”. Forkert igen. Det var Arriva, der d. 29. april opsagde Orange-samarbejdet, fordi man ville have en større del af kagen, end man får ved andre fælles billetordninger. Længere er den ikke.
Mht. det elektroniske rejsekort, så er det en blamage, men der er flere aktører end DSB. Bl.a. har den nye regionsstruktur efter kommunalreformen gjort zoneindelingen endnu mere håbløs, end den var tidligere. (Her er det Lars Løkke, der står til strambuks). Hertil kommer så finans- og trafikudvalget, der forlanger kontrol af alt, hvad der har med den kollektive trafik at gøre. Og endelig har det vist sig, at kortet er sårbart for hackning.
1. fejl: ”Prøv ikke at få rabat”. Forkert. Konen og jeg har lige været på togrejse til Frankrig. Vi fik rigtig flotte rabatter både ud og hjem – og vi skulle ikke en gang be’ derom.
30. jun 2008 kl 15:12
DSB har det indbyggede problem, at der ikke sker noget som helst, ligegyldigt hvor elendigt man opfører sig overfor sine kunder.
I forhold til indtægterne i DSB, hvor staten betaler halvdelen af de ca. 8 mia., så betaler DSB nogle nogle latterlige små beløb tilbage, hvis man ikke overholder nogle grænser for blandt andet forsinkelse.
Hvis ikke en vogmand havde biler til at udføre sin forretning, så dør hans økonomi.
Mht. IC4-projektet, så har det ingen konsekvens, at der mangler ca. 100 togsæt i dag. Det er ikke vores skyld, siger DSB og så sker der ikke mere.
DSB har med et trecifret millionbeløb forsøgt sig i udlandet med bud på kæmpekontrakter primært i England. I dag kører man en miniputbane udenfor Stockholm, derved nåede man ikke målene i den internationale strategi. Så er der kun en ting at gøre, flytte den nogle år videre fremad og så gøre den tidligere chef for de internationale område til adm. direktør.
DSB kan med nød og næppe få sin produktion til at hænge sammen. Materiellet er slidt og man mangler lokoførerer, men igen - igen. Det er de andres skyld, vi har intet ansvar.
Når man kan sidde på toppen af en flødebolle og intet sker, ligemeget hvor varmt der er i lokalet, så kan man nemt fremelske en pilrådden mentalitet, der tilskriver, at man er verdensmester.
For at slutte ringen, så ved DSBs ejer transportminister Carina dårligt hvordan et tog ser ud. Hun er til biler med udgangspunktet i Jylland. Dermed kan DSB styre videre uden mål, men heldigvis betyder det ikke noget for DSB.
30. jun 2008 kl 17:26
I princippet, er DSB's takststruktur utroligt simpel. Stempler du, når du stiger på bus, og af bus, og stemples de rette informationer på kortet - så vil du kunne finde prisen på rejsen. Du kan ikke nøjes med, at stemple på, da systemet så ikke ved hvor du stiger af, og derfor rejsens pris.
Har du månedskort samtidigt, er muligt at finde prisen, udfra informationerne på månedskort, samt klippekort samtidigt.
Eksempel: Har du månedskort, og stempler 2 zoner udover månedskortet, og stiger du på, indenfor månedskortets gyldighedsområde, så vil du have gyldig billet til månedskortets områder, og 2 zoner udenom disse. Radius øges altså, med 2 zoner.
Stiger du på, udenfor månedskortets gyldighedsområde, dækker klippekortets 2 zoner kun 2 zoner fra påstigningspunktet (incl. påstigningszonen), samt månedskortets zoner derudover. Ikke 2 zoner, udenom månedskortets zoner.
De vigtige parametre, er altså zone, tid, og rute (busnummer/tognummer) for indstigning, samt zone og tid for udstempning (evt. også bus/tognummer), samt rabatkort informationer. Fortsættes rejsen med flere transportmidler, skal alle indstempling og udstemplingstider noteres, samt rabat kort informationer. Ialt, kan rejsens pris udregnes. Ved udregningen, skal tages højde for hver enkelt bus, og togs aktuelle rute, og derfor skal være en række tabeller der indeholder gennemkørte zoner mv, således at selve rejsens gennemløbede zoner kan udregnes udfra indstigningzone og udstigningszone.
Metoden lader sig bruge over hele landet: Der skal stemples ind, og ud, og zone, tid, samt rutenummer (busnummer/tognummer) stemples på kortet, og information om det er indstempling, eller udstempling. Herefter, er det bare en beregning via nogle tabeller og algorithmer.
Fejlen kan godt skyldes DSB - men det er almindeligt brugt i forbindelse med udbud, at underbyde, og satse på at kunne få pengene ind på budgetoverskridelser, og at hævde at visse typer problemer ikke var ikalkuleret budgettet og må stå for udbyders regning. Et eksempel, på en sådan kalkulation, kunne være udbyders takstprincip. Det er jo nødvendigt, at det er noget man kan holde udbyder ansvarlig for.
Jeg vil derfor sætte spørgsmål om det er DSB der er årsag - eller om det bare er DR historien om igen, hvor udbyderen gøres helt til grin med efterregninger. Sådan gør man altså indenfor branchen, og det sker uanset hvilken leverandør der vælges. Den "ærlige" leverandører, har ingen chance.
30. jun 2008 kl 18:15
... i den offentlige trafiksektor før end der ved lov vedtages, at alle politisk valgte skal anvende de offentlige transportmidler til al deres transport.
Væk med ministerbilerne og taxakørsel betales af egen lomme. De er selvfølgeligt velkomne til at cykle hvis de hellere vil det.
30. jun 2008 kl 18:39
... i den offentlige trafiksektor før end der ved lov vedtages, at alle politisk valgte skal anvende de offentlige transportmidler til al deres transport.
Væk med ministerbilerne og taxakørsel betales af egen lomme. De er selvfølgeligt velkomne til at cykle hvis de hellere vil det.
01. jul 2008 kl 00:25
Wow. Du misforstod altså fuldstændigt Bjarkes indlæg?
Hele pointen er jo, at hvis de tvinges til at bruge offentlig transport, så bliver de indirekte tvunget til at få det til at stinke mindre.
01. jul 2008 kl 00:33
I virkeligheden burde vi vel alle sammen køre i biler med chauffør. Det vil i den grad øge effektiviteten.
Mvh Søren
01. jul 2008 kl 01:22
I princippet, er DSB's takststruktur utroligt simpel. Stempler du, når du stiger på bus, og af bus, og stemples de rette informationer på kortet - så vil du kunne finde prisen på rejsen. Du kan ikke nøjes med, at stemple på, da systemet så ikke ved hvor du stiger af, og derfor rejsens pris.
..snip..
Jeg vil derfor sætte spørgsmål om det er DSB der er årsag - eller om det bare er DR historien om igen, hvor udbyderen gøres helt til grin med efterregninger. Sådan gør man altså indenfor branchen, og det sker uanset hvilken leverandør der vælges. Den "ærlige" leverandører, har ingen chance.
02. jul 2008 kl 20:39
Det meget komplekse billetsystem som Rejsekort A/S arbejder med er ikke DSB's skyld, men de gamle amtstrafikselskaber som beskrevet i kommentarerne til 'Tre år forsinket: Leverandør fejlvurderede dansk rejsekort totalt' ('http://ing.dk/artikel/89440)....40).
DSB fungerede faktisk strålende i en årrække, nemlig da Hasenkam stod i spidsen. (Jeg har pendlet siden ca. 1970 da jeg gik i gymnasiet så jeg har en vis erfaring). Han satte kunden i centrum og hvis fx Banedanmark ikke kunne finde ud at at vedligeholde skinnerne, tog han dem i hånden til de var i orden, vel og mærke før end kunderne opdagede at der var et alvorligt problem, han satte sig ikke bare ned og sagde at det var de andres fejl. Det lykkedes ham at få privatiseringen til at virke, selv om der var alvorlige fejl i måden DSB og Banedanmark var delt på.
02. jul 2008 kl 23:02
Man kan føre lange diskussioner om hvorfor projekter som DSB står bag OFTE mislykkes ...for mig er det et spørgsmål om at liberalisere togtransport (ligesåvel som andre former for offentlig transport efterhånden er blevet). Så vil vi hurtigt se hvor gode DSB er til at navigere i det 21. århundredes markedsøkonomi - husker da stadig hetzen skabt af visse interesseorganisationer imod Arriva, idag kører togene til tiden på Arrivas strækninger i vestjylland !
03. jul 2008 kl 01:43
Det er ikke bevist, at det har noget med DSB at gøre. Det er ikke DSB der har taget en opgave, som de alligevel ikke kunne klare. Selvom leverandøren måske ikke under udbudet så problemet i prisudregningen, er det meget at først se dette problem efter flere år. Det kan - igen - ikke være et DSB problem.
De burde, på et meget tidligt tidspunkt, have taget prisudregningen op.
Vi har her en leverandør, som først opdager problemerne efter flere år, i noget meget fundementalt. Det er helt uacceptabelt.
Hvis en leverandør er i tvivl om eksempelvis prisudregningen, og alligevel fortsætter med opgaven uden afklaring, så bør de - som minimum - vælge et så fleksibelt system, at det meget nemt kan rettes ind efter kundens ønske. Det betyder, at de skal tage et overblik over problemet, og sikre at det er i stand til at kunne klare enhver mulig prisudregning, på en hurtig og nem måde.
De kan så samtidigt forsøge at få afklaret problemet, men behøver ikke at sætte udviklingen i stå, da de er sikker på, at det de udvikler kan bruges.
Jeg mener klart det er leverandørens fejl, at byde på, og påstå, at kunne levere noget, som de ikke er i stand til - eller måske endog er umuligt.
Måske skulle staten sætte et par umulige opgaver i udbud, og se hvor mange leverandører der vil byde - vi kunne lægge ud med fusionskraftværk på 5 år, rumelevator på 7 år til 20 milliarder, osv. Mener man, at opgaven er umuligt, eller ikke kan løses indenfor de pågældende tidsfrister, så skal ikke bydes. Det er leverandøren der har gjort forkert.
08. jul 2008 kl 14:20
Mon ikke Arriva er store nok til at kunne købe DSB så snart der er kommet en afklaring omkring IC4? Ellers er der de andre store engelske jernbanegiganter - Virgin og Scottrail mv.
08. jul 2008 kl 14:51
Det er muligt at Arriva koerer til tiden, men det er godt nok ogsaa det eneste positive man kan sige om dem. Togene er ganske forfaerdelige - en stor kabine uden stoejdaempning, ukomfortabele saeder, ildelugtende og ulaekre toiletter. Jeg koerer en hel del med tog og jeg vil til hver en tid hellere komme 20 minutter for sent med DSB end sidde i Arrivas tog - i hvert fald paa rejser over 30 min varighed.
08. jul 2008 kl 16:14
eorganisationer imod Arriva, idag kører togene til tiden på Arrivas st
89
