Atleter, som har snydt ved at bruge EPO, kan sagtens slippe ubemærket igennem urin-testene i det, der anses som verdens skrappeste dopingtests anvendt under blandt andet OL og Tour de France.

To af de akkrediterede laboratorier, som det globale antidopingforbund Wada benytter, opdager enten slet ikke eller kun i ringe grad, når en urintest bærer præg af de bitte små kemiske forskelle, der viser, hvornår EPO i en persons urin stammer fra kroppens naturlige produktion eller fra spidsen af en kanyle.

Det viser en undersøgelse, som Carsten Lundby, fysiolog og seniorforsker ved Center for Muskelforskning på Rigshospitalet, har fået omtalt i New York Times og senere i online-udgaven af the Journal of Applied Physiology.

I undersøgelsen fik otte studerende ved Københavns Universitet indsprøjtet EPO, som ellers er et hormon, som naturligt produceres i nyrene for at stimulere knoglemarven til produktion af røde blodlegemer, der er nødvendige til transport af ilt til musklerne. Den anvendte EPO svarede til den type, som dopingsyndere har indrømmet at have fusket med.

Forsøget varede fire uger, og de studerendes fysik blev væsentligt forbedret. I nogle tilfælde blev deres udholdelsesevne forbedret med 50 procent.

Sporingen af effekten var reelt formålet med forsøget, men Carsten Lundby og hans kolleger besluttede sig for samtidig at teste pålideligheden af EPO-testene uden at informere laboratorierne.

To laboratorier akkrediteret af Wada modtog urinprøver fra de studerende med kunstigt EPO. Et af laboratorierne registrerede ingen positive prøver. Det andet laboratorium fandt EPO på de tidspunktet, hvor mængden som de studerende blev udsat for, var højst. I vedligeholdelsesfasen fandt laboratoriet kun EPO i 6 ud af 16 ellers positive prøver.

»Jeg har aldrig før set en så drastisk situation, som den artiklen beskriver,« siger Oliver Rabin, videnskabsdirektør for Wada, til New York Times.

Men han sår samtidig tvivl om den danske undersøgelse. Han oplyser, at hans afdeling selv har testet de to laboratorier tidligere ved at sende urinprøver både med og uden kunstigt EPO.

Laboratorierne kunne overvejende skelne mellem prøverne. Men, tilføjede Oliver Rabin, i de tilfælde sender Wada også sine prøver med navn på - og altså ikke anonymt som i det danske forsøg.

Andre dopingjægere forklarer til New York Times, at den danske undersøgelses resultat ikke kommer bag på dem og sandsynligvis kan forklare, hvorfor razziaer og indrømmelser fra tidligere atleter bærer præg af, at EPO er særdeles udbredt, mens urinprøverne giver det stik modsatte indtryk. Eksempelvis oplyste et amerikansk laboratorium akkrediteret til at udføre EPO-tests, at de kun fandt EPO i 9 ud af 2.600 test for to år siden.