/energi

Flydende havmøller på platform med helikopter-landingsplads

Danske Force Technology er med i et norsk ledet konsorotium, som søsætter en flydende platform til havmøller. Den bliver lettere at installere og vedligeholde end konkurrenterne, lover nordmændene..

Af Kalika Bro-Jørgensen, fredag 27. jun 2008 kl. 14:57

Norges største energivirksomheder kappes om at først at udvikle flydende vindmøller på havet.

»Det har et enormt potentiale,« siger administrerende direktør i Windsea, Henning Arnøy.

Windsea, der netop er dannet af norske Statkraft og NLI samt danskejede Force Technology, er blot den seneste virksomhed, der har meldt sig ind i konkurrencen.

Force Technology har gennem de seneste par år arbejdet på at udvikle det nye koncept, og efter de tre virksomheder torsdag dannede Windsea, håber de på at have en prototype klar i 2011.

Det betyder, at Statoilhydros flydende vindmølle, Hywind, stadig ser ud til at blive den første, der roterer til havs i 2009. STatoilhydro benytter en mølle fra danske Siemens Wind Power.

Windsea mener at kunne udkonkurrere både Hywind og en anden konkurrent, Sway, på pris, effektivt, installation og inspektion.

»Jeg anser vores projekt som meget konkurrencedygtigt ikke mindst på grund af den større generatorkapacitet, i og med at vi har tre turbiner i stedet for én,« siger Henning Arnøy.

Windsea bygger ligesom de andre norske aktører på erfaring med olieboreplatforme. Men Windseas vindmølle kommer også til at ligne en olieboreplatform af udseende – med en vindmølle i hvert af de tre hjørner.

Med tre turbiner i stedet for én mener Windsea at kunne levere flere kilowatttimer i forhold til installationsomkostninger og andre udgifter.

Hertil kommer, at den ikke stikker særlig dybt og er nem at installere. Den kan bygges færdig på et skibsværft og trækkes til havs med en slæbebåd, og når den er i drift, stikker den kun 22 meter ned i havet mod Hywinds 100 meter.

Der vil desuden være plads til, at en helikopter kan lande på platformen, hvilket letter muligheden for reparation og inspektion af møllerne.

Henning Arnøy vil ikke ud med, hvor mange penge der er investeret i projektet.

»Hywinds investering på 380 millioner kroner indikerer også prisen på vores prototype,« siger han dog.



28. jun 2008 kl 08:37

Ole knudsen

Men hvordan krøjer de?

Er det mon hele platformen der skal krøje, mens en af møllerne altid kører "baglæns", eller hvad?

Med de skrå tårne kan det vel ikke lade sig gøre med mere end plus/minus 90 graders krøjning for den enkelte mølle.

Ole.


28. jun 2008 kl 22:35

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Men hvordan krøjer de?

Et gæt vil være at man roter hele platformen.


29. jun 2008 kl 15:37

Bjarke Mønnike

et bedre gæt er...

....at tegneren ikke ved/vidste, at en vindmølle drejer om sit eget tårn. For det er en pæn tegning, personen der har tegnet den, er næppe bekendt med almindelige konstruktive detaljer.

Det er så en ting. Det er noget mere betænkeligt, at et firma udsender noget sådant bras som orienteringsmateriale.


30. jun 2008 kl 20:08

Frits Knudsen

Re: et bedre gæt er...

Uanset om tegneren ved, hvad sagen drejer sig om, er det så ikke enklest at fortøje platformen i ét hjørne og lade vinden dreje hele molevitten? Så sparer man krøjemekanikken, og de tre møller kommer aldrig i læ af hinanden.
Til gengæld kan der måske blive en udfordring med at overføre strømmen, uden at kablet vrides i stykker ved krøjningen?


23. jul 2011 kl 10:14

avatar

Morgan Troedsson

Særdeles dårlige gæt

Prøv at forstå konceptet bag WindSea før I begynder at gætte. De fleste spørgsmål har et naturligt svar og en fornuftig løsning. Jeg må referere til udstedet præsentationsmateriale:

http://www.windsea.com/sfiles/....pdf


23. jul 2011 kl 18:22

Bjarke Mønnike

Start lige med at forklare dette


The WindSea concept consists of a floating device supporting 3 wind mills.
The configuration of the floater is of semi-submersible vessel type with 3 corner columns. Each column supports one wind mill.
The semi-submersible vessel is moored to the sea bottom and the mooring lines are connected to a turret at the vessel geometric centre allowing the vessel to rotate. The vessel is therefore able to always orient the turbines optimally towards the incoming wind.

Hvordan vil det ske ? Hvad forårasager at apparatet vender korrekt mod vinden når det er fortøjet i centret. Specielt når jeg så læser det næste så stopper min interesse for at læse videre, det har jeg så gjort med en støre og større forvirring som resultat


Due to the large diameters of the mills and the relative small dimension of the vessel one of the mills will be partly in the shadow of the 2 others.

Det lyder ikke som muligt, da det vil være at skulle balancere en pyramide på toppen, da det for mig er en beskrivelse af en dynamisk instabillitet.

Igen hvorledes holde møllerne op mod vinden, for konstruktionen er på ingen måde som den er vist og beskrevet selvoprettende.



23. jul 2011 kl 22:04

avatar

Morgan Troedsson

Stabilitet ved WindSea

Allerfleste vindfløjle orienterer sig passiv med vinden. De bedste eksempler finder du som orienteringsfløjle ved almindelige lufthavne. Deres aerodynamiske trykcentrum falder ikke sammen massecentrum henholdsvis rotationscentrum.

Det samme opstår ved WindSea. Hvis du ovenfra tegner det rotationssymetriske understel (fartøjet) op, placerer 2 styk tæt monterede opvinds-møller og 1 styk nedvinds-mølle ind, ser du nok straks analogien med lufthavnsfløjle. Konstruktøren bag WindSea har aldrig tvivlet på fundamentet.

Princippet er efterfølgende nøjagtigt afprøvet aerodynamisk og hydrodynamisk gennem reelle skalaforsøg i vindtunnel og vandtank. Dynamisk stabilitet over for bølge og skiftende vindretning er åbenlys, i henhold til forsøg i pilotskala ved FORCE Technology i Lyngby.

I tillæg må man vurdere at brugt nedvinds-mølle arbejder i turbulent (wake) luftstrøm, og mister lidt i effektivitet. Gengælt vinder du op til +10 % ydelese ved to tæt monterede frontmøller, hvor de to rotorer næsten tangerer hinanden.

Håber at du gennemskuer at WindSea faktisk er teoretisk og praktisk en selvoprettende konstruktion, hvor hele fartøjet automatisk krøjer med vinden, lige som en kæmpestor vindfløjle. Des brede triangulære base giver en rimelig stabilitet imod vindlast. Des sænketanker giver tilsvarende ufølsomhed over for havets bølger som ved flydende olierigger på Nordsøen.

P.t. har en række andre virksomheder snuppet selve kernekonceptet med en flydene rig, som nemt kan sejles ud ved installation og ind til et værft for vedligeholdelse og reparation. Den fordel findes slet ikke ved f.eks. konkurrerende HyWind.


24. jul 2011 kl 00:56

Bjarke Mønnike

OK

Jeg skal så have mine skolepenge tilbage og bukke mig dybt når kejserens nye klæder passerer...

eller giv mig svar på det jeg spørger om!......venligst

Jeg har i mit teknikerliv siden jeg startede på DTH i 1961 ikke hørt mage til sludder, rent ud sagt....vindmøller er godt...men denne konstruktion er simpelhen.....børnelokkeri.


24. jul 2011 kl 06:08

avatar

Knud Nielsen

Re: Særdeles dårlige gæt

Why are you commenting 3 years later?

Sorry, but Bjarke is doing a bit of sharp shooting here, is he not?

Whereabouts can we find your proto type?


24. jul 2011 kl 13:18

Bjarke Mønnike

Re: Særdeles dårlige gæt

Jeg ville kunne acceptere en beskrivelse der lod vinden komme fra den ene mølle mod de to andre der så måske kunne lege vindfløj


25. jul 2011 kl 16:54

Bjarke Mønnike

Jeg har tillad mig at køre indledningen.

...gennem Bullshit bla bla metret

http://www.blablameter.com/ind....php

Her er svaret

Your text: 7409 charactes, 1194 words

Bullshit Index :0.57

Something's fishy. Obviously you want to sell something, or you're trying to impress somebody. Are you sure that you have a real message, and if so: who would understand it?


25. jul 2011 kl 20:32

avatar

Morgan Troedsson

Re: Særdeles dårlige gæt

Til Knud Nielsen:
Jeg opdagede denne gamle debat for nylig. Syntes der var behov komplettering/uddybning.

Jeg har skrevet en kort skarp kommentar, og dertil en nødvendig uddybning til Bjarke Mønnike. Projektet fremlever ved et norsk udviklingsselskab, det har passeret alle skalatest, og arbejder med den ofte svære finansieringfase indfor test i halvteknisk skala og fuld skal til havs.

Jeg håbede at lidt af budskabet måtte nå frem. Her har jeg kun opnået en kedelig dialog med en frustreret professionel debattant. Hvorfor debatten må drejes nedad til i det nermest personangrep af en pensioneret DTH-ingeniør, det aner jeg ikke.

Da debatniveauet p.t. har nået under nulpunktet, melder jeg hermed fra enhver fortsættelse. Frembragte synspunkter må beaktes, og projektet WindSea lever efter hvad jeg forstår videre i Norge. Jeg ønsker dem held og lykke!


26. jul 2011 kl 09:35

Bjarke Mønnike

Hvem har givet uddybende svar?

Jeg har ikke fået svar på det jeg har spurgt om og jeg har fulgt opfordringen, til at læse om projektet, jeg finder finder at projekt beskrivelsen er en gang salgsgas. For nok nævner den en masse fine navne , men der er ikke enenste henvisning til prøveresultater der er tilgængelige for vurdering, når man har pløjet de 14 siders fristil igennem.

Når man debatterer om teknik, så skal man skille fantasi fra realisme og der er alt for mange, der har købt Eifeltårnet til nedskotning for en slik.

Jeg siger ikke, at noget der ligner kan lade sig gøre, det giver bare ikke den ønskede gevinst med den fysiske beskrivelse, som den fremstår her, har jeg spurgt til og har fået et svar om vindfløje der ikke har hjemme nogen steder.

At dette ikke er debat, giver jeg gerne Morgan Troensen ret i, da det for mig er placeret salgsmateriale, hvortil der ikke findes norske investorer.



28. jul 2011 kl 09:54

avatar

Knud Nielsen

Re: Stabilitet ved WindSea

Dynamisk stabilitet over for bølge og skiftende vindretning er åbenlys, i henhold til forsøg i pilotskala ved FORCE Technology i Lyngby.

That's pretty much my conclusion to the reason for having a centrally located anchor point.

But, and I see a rather big but, especially for placements around this part of the World: we get swell (dønninger) of several meters height and of say 5-10 seconds period. This translates to a huge pull-out force several times a minute. Tidal-changes, thankfully, happen over a longer time.

Like yourslf, I wish 'them' all the best.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk