Nye tal for sammensætningen af dit og mit affald kan vise sig at være en bombe under de danske klima- og energimål.

De viser, at det fossile kulstofindhold i affaldet – primært fra plast – er næsten dobbelt så højt som hidtil antaget. De nye tal viser 34 kg pr. GJ, mens de gamle tal ligger på et kulstofindhold på 17,6 kg pr. GJ.

Affald betragtes som vedvarende energi og som CO2-neutralt i alle klima- og energiplaner, bortset fra en vis fossil andel, som i dag anslås til godt 22 procent.

Ifølge civilingeniør og partner i Ea Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, er konsekvensen af et højere kulstofindhold alvorlig i forhold til de klimamål og mål for vedvarende energi, som Danmark i øjeblikket forhandler med EU.

»De danske forpligtelser i EU-Kommissionens klimapakke er jo baseret på de "gamle" tal for affald. Hvis de nye tal holder, skal vi pludselig spare lidt mere end en halv million tons CO2 ekstra om året, og vi skal yderligere øge den vedvarende energi med hvad der svarer til 500.000 tons halm årligt eller to store havmølleparker for at nå målet inden 2020«, siger Hans Henrik Lindboe.

Koster milliarder
Den halve million tons CO2 vil med dagens kvotepriser koste godt 100 millioner kroner årligt. Derudover vil det ifølge Ingeniørens beregninger koste 7,1 milliarder kroner at nå målene for vedvarende energi med to ekstra havmølleparker a 200 MW.

De nye tal kommer fra en DTU-rapport om miljøvurdering af affaldsforbrænding. Lektor Jacob Møller forklarer, at man har estimeret det fossile kulstofindhold i forbrændingsegnet affald ved at sammenholde DTU's viden om plastindhold og andet af fossil oprindelse i dagrenovation med oplysninger om materiale-sammensætningen i erhvervsaffald fra Affald Danmark, baseret på konkrete sorteringsforsøg.

Når affald til medforbrænding var frasorteret, har forskerne anslået restfraktionen til at have samme kulstofindhold som dagrenovation uden madaffald.

Ifølge Energistyrelsen er det Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der står for de eksisterende tal for kulstofindholdet, som bruges, når DMU årligt opgør de danske drivhusgasemissioner. Her har man endnu ikke læst DTU-rapporten, men er opmærksom på, at affaldets sammensætning ændrer sig over tid:

»I forbindelse med emissionsopgørelserne er der løbende diskussion om disse ting, og vi går snart i gang med nærmere at vurdere plastandelen i affaldet og dens betydning for CO2-emissionsfaktoren i de nationale opgørelser; blandt andet via nogle planlagte undersøgelser,« siger seniorrådgiver Erik Lyck fra DMU.

Politikere: Tallene skal frem
For formanden for Energipolitisk udvalg, Jens Kirk fra Venstre, er den større kulstofandel også helt ny, men han siger, at det klart er en viden, vi skal have frem:

»Vi kan ikke have, at vi tror, vi er fremme ved et mål, og så er vi det ikke alligevel,« siger han og vil nu gå til klima- og energiministeren for at få klarhed om, hvorvidt man skal sætte nye analyser i gang.

Fra oppositionen siger de radikales ordfører Johannes Poulsen, at regeringen nu må afklare, om de nye tal holder:

»Hvis de nye tal er rigtige, så må regeringen jo lancere nogle nye initiativer,« siger Johannes Poulsen.