Når du er på nettet, bruger mobilen, GPS'en eller kreditkortet efterlader du elektroniske spor og informationer. Informationer som du måske ikke ønsker andre skal få indblik i. Men du kan også gøre noget for at slette de spor, du efterlader dig eller helt undgå at sætte dem.

»Som individ vil man gerne have et privatliv. Man vil gerne være sikker på, at man er den der kender mest til sig selv,« siger Christian Wernberg-Tougaard, formand, Rådet for Større IT-sikkerhed.

Christian Wernberg-Tougaard er især bekymret for, at internettet ikke glemmer. Internettet er basalt en enorm database, der kontinuerligt hober data op.

Konsekvenserne af det, sås for eksempel, da Dagbladet Information lagde deres avisarkiver på internettet. Derefter var der arbejdsgivere, der søgte på deres ansatte i de nyåbnede arkiver og fandt frem til nogle gamle domme over de ansatte, som førte til fyringer.

»De ansatte havde ellers samfundsmæssigt udstået deres straf, og forseelserne var gået i glemmebogen,« fortæller Christian Wernberg-Tougaard og understreger, at der netop derfor er behov for en diskussion af sikring af privatlivets fred i den digtiale verden.

Men der findes også teknologier til at beskytte sig selv, som allerede er tilgængelige på internettet, som kaldes Privacy Enhancing Technologies, eller PET's. Derudover kan alle i dag benytte AES-kryptering, der anses for at være en af de stærkeste krypteringer, fortæller lektor i Datalogi ved RUC, Niels Christian Juul.

»AES-kryptering kan ikke brydes, hvis man vælger en nøgle til den, der er tilstrækkelig lang. Sikkerheden trues her af nøgleudvekslingen, da sender og modtager skal bruge samme nøgle,« siger Niels Christian Juul. Det vil sige, at du skal huske ikke at sende krypteringsnøglen over en mail eller en anden kanal, der kan overvåges.

Niels Christian Juul påpeger, at det er en klassisk problemstilling ved kryptering, som i dag både kan klares via nettet og mere traditionelt ved at mødes ansigt til ansigt.

Websurfing, der ikke kan spores
Kommunikation kan også skjules på andre måder. TOR-netværket giver for eksempel mulighed for web-surfing, der ikke kan spores. TOR er en kanal ind til en række servere. En datapakke sendes til en server, der sender den videre til en anden, indtil pakken kommer sikkert ud.

Det sker ikke direkte, men via andre sider, så web-serveren ikke kan identificere brugeren, og brugerens internetudbyder samtidig ikke kan se, hvilken web-server, det egentlig er brugeren kommunikerer med.

»Når man kommunikerer med en server, er det en web-browser, der gør det. Men det kunne i princippet også være et program, der snakker med et andet program på en anden maskine. Under programmerne kan man så for eksempel skjule en chat-kanal,« forklarer Niels Christian Juul.

Generelt kan indholdet af web-sider, og det som du for eksempel indtaster i en web-shop, dog hemmeligholdes ved at bruge https, som er en sikret http-forbindelse, understreger Niels Christian Juul.

Krypterings-værktøjer beskytter e-mails, dokumenter og transaktioner fra at kunne læses af andre.

Pseudonymiserings-værktøjer giver mulighed for e-handel uden at der skal bruges private informationer, som CPR-nummer.

Anonymiserings-værktøjer giver mulighed for at browse og e-maile uden at afsløre sin identitet.

Filtre og blokeringer forhindrer, at dele af e-mails og websiders indehold, som ikke ønskes viderebragt, når frem til modtageren.

Bevissletning fjerner elektroniske spor, som brugere efterlader.

Kilde: Rapport fra rådgivningsfirmaet Meta Group til Videnskabsministeriet 2005.